Forskningen, som er udført i Spanien, er offentliggjort i tidsskriftet Endocrine Society’s Journal of Clinical Endocrinology & Metabolism.

Forskerne undersøgte 1.036 børn født af kvinder med svangerskabsdiabetes. Tretten procent af disse børn blev diagnosticeret med ADHD. Forskerne fandt ud af, at børn af kvinder med svangerskabsdiabetes og fedme havde dobbelt så stor risiko for at få ADHD sammenlignet med dem, der blev født af mødre uden fedme. Denne sammenhæng blev kin set hos kvinder med svangerskabsdiabetes, fedme og overdreven vægtøgning under graviditeten. Forskerne fandt ikke en højere risiko for ADHD hos børn af kvinder med svangerskabsdiabetes og fedme, hvis vægtøgningen under graviditeten var inden for normalområdet.

Ifølge data indsamlet i perioden 2016 – 2019 er det samlede antal børn med en ADHD-diagnose ilst seks millioner. Omkring 30% af kvinderne har et BMI på 30 eller derover ved deres første lægebesøg under graviditeten. Dette tal stiger til 47% hos kvinder med svangerskabsdiabetes.

Forskningen peger på vigtigheden af kvindens vægt ved og under graviditeten.

Ref.
https://www.sciencedaily.com/releases/2022/09/220908100020.htm

The post Link mellem fedme og sukkersyge hos gravide og børn med ADHD appeared first on Helse.dk.

I en gruppe ældre mænd og kvinder i alderen 63 til 84 år var de, der var udsat for en hvilken som helst mængde lys, mens de sov om natten, signifikant mere tilbøjelige til at blive overvægtige og have højt blodtryk og diabetes sammenlignet med dem, der sov i mørke.

Det er lige slemt om lyset om natten kommer fra en smartphone, et tv eller lys fra storbyens nattelys.
I undersøgelsen var det mindre end de 552 undersøgelsesdeltagere der konsekvent havde en fem-timers periode med fuldstændig mørke i løbet af et døgn. Resten af ​​deltagerne blev udsat for noget lys selv i døgnets mørkeste periode, som normalt var midt i nattesøvnen.

Da undersøgelsen var en såkaldt tværsnitsundersøgelse, ved efterforskerne ikke, om fedme, sukkersyge og blodtryksforhøjelse får folk til at sove med et lys tændt, eller om lyset har bidraget til udviklingen af disse tilstande.

Råd fra forskerne

• Tænd ikke lyset om natten. Hvis du får brug for lys om natten, så sørg for at lyset er dæmpet og tæt på gulvet.
• Lysets farve er vigtig. Ravgult eller rødt/orange lys er mindre stimulerende for hjernen. Brug ikke hvidt eller blåt lys og hold det langt væk fra den sovende person.
• Mørklægningsgardiner eller øjenmasker er gode, hvis du ikke kan undgå udendørslyset. Flyt din seng, så udendørslyset ikke skinner på dit ansigt.

Kilde

https://health.economictimes.indiatimes.com/news/diagnostics/exposure-to-light-during-sleep-associated-with-blood-pressure-diabetes-and-obesity-study/92488739

The post Lys under nattesøvnen kan give helbredsproblemer appeared first on Helse.dk.

Forskerne screenede mere end 1.000 lægemidler på markedet for deres evne til at påvirke op mod 40 repræsentative tarmbakteriestammer og fandt, at cirka en fjerdedel af stofferne indenfor alle terapeutiske kategorier, hvis mål det er at påvirke celler i kroppen, hæmmede mindst én af disse tarmbakteriestammer i reagenglasforsøg. Det har vist sig i særligt grad at være gruppen af antipsykotiske lægemidler, der er overrepræsenteret med denne effekt, hvilket har overrasket forskerne.

De fleste af de lægemidler der indgik i analysen påvirkede små undergrupper af bakterier. Der var imidlertid 40 lægemidler der nedsatte mængden af bakterier i 10 eller flere stammer. Det er ikke usandsynligt at der vil kunne findes flere stoffer med lignende virkninger, hvis man vælger at undersøge flere lægemidler. Det er derfor vigtig forskning, ikke mindst fordi det rejser mistanke om, at flere stoffer end vi tidtil har troet, vil kunne medføre antibiotikaresistens samt medføre utilsigtede helbredseffekter.

Tarmbakterier og sundhed
Vi er i de senere år blevet klogere på tarmbakteriernes betydning for vores sundhed. Ikke mindst disse bakteriers vigtige samspil med vores immunforsvar, hvilket igen har betydning for udvikling af kronisk sygdom.

Blandt tarmbakteriernes mange funktioner kan nævnes deres produktion af kortkædede fedtsyrer som blandt giver næring til muskler, hjerne, lever og tarmceller, gør pH-værdien i tyktarmen mere sur, forbedrer tarmens optagelse af vand og salte, nedsætter produktionen af sekundære galdesalte og derved nedsætter risikoen for at udvikle tarmkræft.

En sund tarmflora, eller med et nyere udtryk, et sundt mikrobiom, påvirker immunceller i tarmen og hæmmer inflammation, som er forstadiet til kronisk sygdom. Usunde og syge mennesker har generelt færre tarmbakterier end sunde og raske. Ikke mindst derfor er sund mad med et fornuftigt fiberindhold som giver disse tarmbakterier optimale levevilkår, så vigtigt. Det har vist sig at ændringer i kosten hurtig afspejler sig i ændringer af tarmbakteriernes mængde og sammensætning, hvilket har vidtrækkende konsekvenser på længere sigt.

Fedme og tarmbakterier
En af disse konsekvenser er gjort indenfor fedmeforskningen. Her peges der på en række faktorer af betydning for, om vi udvikler fedme eller ej, som i stor udstrækning sandsynligvis skyldes, at de påvirker mængde og /eller fordeling af tarmens bakteriestammer:

• Genetisk disposition: Sammensætningen af bakterier i vores tarm er delvis bestemt af vores gener. Men selv om man er genetisk disponeret for overvægt, så virker slankeråd og sund livsstil også på disse mennesker.
• Antibiotika tidligt i livet: En skrap antibiotikakur kan udrydde de fleste tarmbakterier, og det kan tage et halvt år at reetablere dem helt, hvis det nogensinde lykkes. Det har især betydning for børn som øger risikoen for fedme og dermed type 2-diabetes senere i livet.
• Fødsel ved kejsersnit: Børn født naturligt udsættes for mødrenes vaginale bakterier, hvorimod børn født ved hjælp af kejsersnit udsættes for moderens hudbakterier og andre bakterier i rummet, hvilket øger deres risiko for fedme med 15%.
• Stress under graviditeten: Moderens stress under graviditeten synes at kunne påvirke det ufødte barn på en måde, som gør det følsomt for overvægt efter fødslen.
• Modermælk: Amning synes at have en vis beskyttende effekt på risikoen for at udvikle fedme. Spædbørn fødes uden bakterier i tarmen, men modermælk fremmer væksten af gavnlige bifido- og mælkesyrebakterier i barnets tarm.
• Kost og livsstil: Kosten er som tidligere nævn af stor betydning for hvilke bakterier der vil trives i vores tarm. Som noget overraskende tyder forsøg med mus på, at vores tarmbakterier sandsynligvis sender signaler på forskellig vis til bestemte områder i hjernen, som på denne måde er med til at regulere vores følelser, hukommelse og tanker.

Der er ingen tvivl om, at vi kommer til at høre meget mere om indflydelsen på vores liv fra vores tarmbakterier i de kommende år.

Refs.

https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/29555994
http://www1.bio.ku.dk/presserum/pressemeddelelser/tarmbakterier-i-kampen-mod-overvaegt/
https://newsbreak.dk/laeger-finder-sammenhaeng-mellem-kejsersnit-fedme/
http://livsstil.tv2.dk/2016-08-20-overrasket-dansk-forsker-tarmbakterier-paavirker-din-psykiske-velvaere

The post Tarmbakterier påvirkes af andet end blot antibiotika appeared first on Helse.dk.