Det er vigtigt at have en bred vifte af forskellige arter af bakterier i vores fordøjelsessystem. Nogle er vigtigere end andre, og noget arter er deciderede uønskede, men at have den rigtige blanding af gunstige bakterier i tarmen er nøglen til at forebygge en række sygdomme.

Socialt jetlag
Det er allerde kendt, at et forstyrret søvnmønster, kaldet socialt jetlag (SJ), kan have en negativ indvirkning på helbredet. Det er overvejende hos teenagere og unge voksne man ser socialt jetlag. Det aftager, når vi bliver ældre. Skifteholdsarbejdere er en særlig udsat gruppe i denne sammenhæng.

Faste senge- og opvågningstider samt en afbalanceret kost kan hjælpe med at reducere vores risiko for sygdom.

Der indgik knap 1000 deltagerne i alderen 18-65 år den aktuelle undersøgelse, som er udgivet i tidsskriftet European Journal of Nutrition. Deltagerne fik analyseret deres søvn og blod. Der blev indsamlet afføringsprøver, og forskerne fik informationer om, hvad deltagerne spiste via et madspørgeskema.

Det er tidligere vist, at omkring 70% af studerende og voksne arbejdere har socialt jetlag på ≥ 1 time, og omkring 50% har socialt jetlag på ≥ 2 timer. Til sammenligning havde kun 16% af deltagerne i den aktuelle undersøgelse et socialt jetlag på ≥ 1,5 time. Denne gruppe var mere tilbøjelige til at spise en kost med mange kartofler, inklusive chips samt flere sukkerholdige drikkevarer og mindre frugt og nødder.

Tidligere forskning på området har vist, at personer med social jetlag fik færre fibre i kosten end dem med mere konsekvente sovetider. Andre undersøgelser viste, at social jetlag er forbundet med vægtøgning, sygdom og mental træthed. Søvnmangel påvirker biologiske mekanismer så som det autonome nervesystem, blodkarrenes funktion, reguleringen af insulin og glukose, inflammation og koagulation.

Sammenhængen mellem en dårlig søvnkvalitet og kostvaner er, at den dårlige søvnkvalitet får folk til at vælge flere kulhydrater eller eller sukkerholdige fødevarer, ifølge Dr. Kate Bermingham, en af forskerne bag den aktuelle undersøgelse. Forholdet mellem søvn, kost og tarmbakterier er dog kompliceret, og der er stadig meget mere at opdage, siger forskerholdet.

Forskellene
Forskerne fandt ikke en overordnet mikrobiom-sammensætning som kunne forudsige socialt jetlag versus ingen social jetlag. Det de fandt ved at bruge 13 bakteriearter, der er konsistente i den samlede og alders-matchede undergruppe var, at tre ud af de seks arter der var forhøjede i SJ-gruppen tidligere er blevet identificeret som “ugunstige”, hvilket vil sige forbundet med dårlig kostkvalitet, fedme og et øget niveau af inflammation og risiko for slagtilfælde. De andre tre var gennemsnitlig tæt på at være ugunstige. Der var syv arter der var forhøjede hos gruppen uden SJ, men deres effekt er endnu ikke blevet karakteriseret.

Der er, som man plejer at sige, behov for mere forskning på området.

Refs.

https://www.bbc.com/news/health-66372087
Bermingham KM, Stensrud S, Asnicar F, Valdes AM, Franks PW, Wolf J, Hadjigeorgiou G, Davies R, Spector TD, Segata N, Berry SE, Hall WL. Exploring the relationship between social jetlag with gut microbial composition, diet and cardiometabolic health, in the ZOE PREDICT 1 cohort. Eur J Nutr. 2023 Aug 2.

The post Gå i seng på samme tid hver dag appeared first on Helse.dk.

Der er tidligere lavet forskning, som har vist at gamle japanere producerer nogle stoffer i deres tarm, der gør dem mere modstandsdygtige over for sygdomsfremkaldende mikroorganismer.

Det for er derfor tanken hos forskerne, at dette kunne være medvirkende til disse personers lange levetid.

Der er hundredvis af forskellige typer af bakterier i vores tarme, og der er også masser af bakterielle vira. Forventningen er, at personer med et sundt tarmmikrobiom er bedre beskyttet mod aldersrelaterede sygdomme.

I den aktuelle undersøgelse fandt forskerne en stor biologisk mangfoldighed af både bakterier og bakterielle vira i de hundredårige. For at forstå hvordan tarmfloraen hos hundredårige ser ud, laverde forskerne en algoritme, som hjalp dem til at kortlægge de hundredåriges tarmbakterier og bakterievira.

Undersøgelsen viste, at særlige vira i tarmene kan have en gavnlig effekt på tarmmikrobiomet og dermed på personens helbred.

Det har vist sig, at en virus der invaderer en bakterie, godt kan styrke bakterien og aktivere en produktion af særlige stoffer i tarmen som dels kan stabilisere kolonien af tarmbakterier og samtidig modvirke inflammation, der kan være et forstadie til sygdom.

Dette område kræver mere forskning, men er et godt skridt på vejen til at forstå sammenhængen mellem alder, bakterier og vira i tarmen, om det kun er nogle få eller alle, der har disse mikroorganismer. Og så er det i øvrigt langt nemmere at ændre på mikrobiomet i tarmen end på vores gener.

Re. https://healthsciences.ku.dk/newsfaculty-news/2023/05/why-do-some-people-live-to-be-a-100/

The post Danske forskere på sporet af et langt liv appeared first on Helse.dk.

Forskerne screenede mere end 1.000 lægemidler på markedet for deres evne til at påvirke op mod 40 repræsentative tarmbakteriestammer og fandt, at cirka en fjerdedel af stofferne indenfor alle terapeutiske kategorier, hvis mål det er at påvirke celler i kroppen, hæmmede mindst én af disse tarmbakteriestammer i reagenglasforsøg. Det har vist sig i særligt grad at være gruppen af antipsykotiske lægemidler, der er overrepræsenteret med denne effekt, hvilket har overrasket forskerne.

De fleste af de lægemidler der indgik i analysen påvirkede små undergrupper af bakterier. Der var imidlertid 40 lægemidler der nedsatte mængden af bakterier i 10 eller flere stammer. Det er ikke usandsynligt at der vil kunne findes flere stoffer med lignende virkninger, hvis man vælger at undersøge flere lægemidler. Det er derfor vigtig forskning, ikke mindst fordi det rejser mistanke om, at flere stoffer end vi tidtil har troet, vil kunne medføre antibiotikaresistens samt medføre utilsigtede helbredseffekter.

Tarmbakterier og sundhed
Vi er i de senere år blevet klogere på tarmbakteriernes betydning for vores sundhed. Ikke mindst disse bakteriers vigtige samspil med vores immunforsvar, hvilket igen har betydning for udvikling af kronisk sygdom.

Blandt tarmbakteriernes mange funktioner kan nævnes deres produktion af kortkædede fedtsyrer som blandt giver næring til muskler, hjerne, lever og tarmceller, gør pH-værdien i tyktarmen mere sur, forbedrer tarmens optagelse af vand og salte, nedsætter produktionen af sekundære galdesalte og derved nedsætter risikoen for at udvikle tarmkræft.

En sund tarmflora, eller med et nyere udtryk, et sundt mikrobiom, påvirker immunceller i tarmen og hæmmer inflammation, som er forstadiet til kronisk sygdom. Usunde og syge mennesker har generelt færre tarmbakterier end sunde og raske. Ikke mindst derfor er sund mad med et fornuftigt fiberindhold som giver disse tarmbakterier optimale levevilkår, så vigtigt. Det har vist sig at ændringer i kosten hurtig afspejler sig i ændringer af tarmbakteriernes mængde og sammensætning, hvilket har vidtrækkende konsekvenser på længere sigt.

Fedme og tarmbakterier
En af disse konsekvenser er gjort indenfor fedmeforskningen. Her peges der på en række faktorer af betydning for, om vi udvikler fedme eller ej, som i stor udstrækning sandsynligvis skyldes, at de påvirker mængde og /eller fordeling af tarmens bakteriestammer:

• Genetisk disposition: Sammensætningen af bakterier i vores tarm er delvis bestemt af vores gener. Men selv om man er genetisk disponeret for overvægt, så virker slankeråd og sund livsstil også på disse mennesker.
• Antibiotika tidligt i livet: En skrap antibiotikakur kan udrydde de fleste tarmbakterier, og det kan tage et halvt år at reetablere dem helt, hvis det nogensinde lykkes. Det har især betydning for børn som øger risikoen for fedme og dermed type 2-diabetes senere i livet.
• Fødsel ved kejsersnit: Børn født naturligt udsættes for mødrenes vaginale bakterier, hvorimod børn født ved hjælp af kejsersnit udsættes for moderens hudbakterier og andre bakterier i rummet, hvilket øger deres risiko for fedme med 15%.
• Stress under graviditeten: Moderens stress under graviditeten synes at kunne påvirke det ufødte barn på en måde, som gør det følsomt for overvægt efter fødslen.
• Modermælk: Amning synes at have en vis beskyttende effekt på risikoen for at udvikle fedme. Spædbørn fødes uden bakterier i tarmen, men modermælk fremmer væksten af gavnlige bifido- og mælkesyrebakterier i barnets tarm.
• Kost og livsstil: Kosten er som tidligere nævn af stor betydning for hvilke bakterier der vil trives i vores tarm. Som noget overraskende tyder forsøg med mus på, at vores tarmbakterier sandsynligvis sender signaler på forskellig vis til bestemte områder i hjernen, som på denne måde er med til at regulere vores følelser, hukommelse og tanker.

Der er ingen tvivl om, at vi kommer til at høre meget mere om indflydelsen på vores liv fra vores tarmbakterier i de kommende år.

Refs.

https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/29555994
http://www1.bio.ku.dk/presserum/pressemeddelelser/tarmbakterier-i-kampen-mod-overvaegt/
https://newsbreak.dk/laeger-finder-sammenhaeng-mellem-kejsersnit-fedme/
http://livsstil.tv2.dk/2016-08-20-overrasket-dansk-forsker-tarmbakterier-paavirker-din-psykiske-velvaere

The post Tarmbakterier påvirkes af andet end blot antibiotika appeared first on Helse.dk.