Den ekstra motion, der kan være tale om, kan for eksempel være tage trappen, hvor det er muligt i stedet for elevatoren eller rulletrappen, at cykle til butikker i stedet for at tage bilen, at løbe og at gå op af bakker.

Forskerne analyserede sundhedsdata fra 14.761 frivillige i fem lande for at se, hvordan det er forbundet med blodtrykket at udskifte én type bevægelsesadfærd med en anden i løbet af dagen.

Erstatter man stillesiddende adfærd med 20-27 minutters motion om dagen, vil det ifølge forskerne føre til en klinisk meningsfuld reduktion af blodtrykket som ville kunne reducere hjerte-kar-sygdomme med op til 28 procent på befolkningsniveau.

Hver deltager anvendte en bærbar accelerometer på deres lår som målte deres blodtryk og bevægelsesadfærd i løbet af dagen og natten. Denne aktivitet blev opdelt i seks områder:

1. Søvn
2. Stillesiddende adfærd (såsom at sidde)
3. Langsom gang (kadence mindre end 100 skridt i minuttet)
4. Hurtig gang (kadence over 100 skridt i minuttet)
5. Stående
6. Mere intens motion (såsom løb, cykling eller trappegang).

Forskerne anvendte derefter disse data til at vurdere virkningen af at erstatte en type aktivitet med en anden.

Forskningen viser, at ved at ændre almindelige dagligdags aktiviteter er det muligt at sænke sit blodtryk i nogen grad.

Et vedvarende forhøjet blodtryk er en af de største årsager til for tidlig død globalt. Det påvirker 1,28 milliarder voksne rundt om i verden og kan føre til slagtilfælde, hjerteanfald, hjertesvigt, nyreskader og mange andre sundhedsproblemer, og det beskrives ofte som den ‘stille dræber’, fordi lidelsen sjældet giver symptomer.

https://www.eurekalert.org/news-releases/1063590?

The post Lidt ekstra fysisk aktivitet kan sænke blodtrykket appeared first on Helse.dk.

Nu viser en international undersøgelse fra University of Granada, hvor mange skridt der reelt er optimalt for de fleste mennesker, og det viser sig at være noget mindre end de 10.000 skridt. Den nye undersøgelse, som er udgivet i Journal of the American College of Cardiology, viser også, at det giver yderligere fordele at gå hurtigt frem for at gå langsomt. Derudover viste undersøgelsen ingen forskel på mænd og kvinder.

Forskerne gennemførte en systematisk litteraturgennemgang og meta-analyse af data fra tolv internationale undersøgelser med mere end 110.000 deltagere. Den nye undersøgelse så kun på antallet af skridt sammenholdt med risikoen for at dø af alle årsager og af årsager relateret til hjertekarsygdom. Andre undersøgelser tyder på, at der også er helbredsmæssige gevinster ved at gå i forhold til søvnkvalitet og mental sundhed.

7-8000 skridt er nok
Den nye forskning viser, at med hensyn til specifikt at mindske risikoen for at dø af hjerte-karsygdom, ses de fleste af fordelene ved omkring 7000 daglige skridt. Det svarer cirka til 5,8 km. For at reducere risikoen for for tidlig død markant, bør man gå 8000 daglige skridt, hvilket svarer til cirka 6,4 km.

Det er ikke usundt at gå længere end det, tværtimod, derfor er det oprindelige råd fra den japanske reklame er ikke dårligt. For personer med lavt fysisk aktivitetsniveau forbedrer hver yderligere 500 skridt deres helbred.

Takket være opfindelser som skridttællere, smartwatchs og smartphones er det blevet nemt at tælle sine skridt. Udfordringen ligger mere i at komme af sted.

Kilde
https://www.sciencedaily.com/releases/2023/10/231026131551.htm

The post 8000 daglige skridt er nok appeared first on Helse.dk.

Det er derfor nyttig viden, at en ny undersøgelse af en gruppe forskere fra USA af muskelfibre fra mus og mennesker har vist, hvordan træning påvirker genekspression, altså hvor hurtigt et gen afkodes og omsættes til et protein, eller med andre ord hvor aktivt et gen er.

Det viser sig nemlig, at træning er i stand til at forebygge og behandle mange af de kroniske sygdomme, der er forbundet med aldring. Træning ændrer simpelthen genekspressionen af muskelfibrene til en mere ungdommelig tilstand.

Fra forskningen ved vi, at mennesker, der træner regelmæssigt, ikke blot styrker deres muskler, de opnår også en forbedring af deres generelle helbredstilstand og af deres livskvalitet, uanset hvor sent i livet de starter med at træne.

De mus der indgik i den aktuelle undersøgelse var 22 måneder gamle, hvilket svarer til en menneskealder på omkring 73 år. Musene kunne frit løbe på et uvægtet hjul i den første uge, og i løbet af de næste 8 uger gjorde forskerne hjulet gradvist tungere ved at fastgøre magnetiske vægte til det.

Resultaterne tydede på, at træningen ændrede musenes muskelfibre til en mere ungdommelig tilstand gennem øget ekspression af de gener, der kan vende specialiserede, modne celler tilbage til mere ungdommelige, fleksible celler kaldet pluripotente stamceller, som er en type celler, der kan dele sig uendeligt og udvikle sig til enhver af kroppens forskellige celletyper.

Til ældre mennesker anbefaler træningsfysiologer styrketræning mindst to dage om ugen og mobilitetstræning, inklusive udstrækning, hver dag. Start langsomt.

Om piller der erstatter træning
Vedrørende den besnærende tanke, at man kunne udvikle et lægemiddel der gav kroppens muskler de samme stimuli som træning, så afviser Dr. Kevin Murach, assisterende professor ved the Exercise Science Research Center, University of Arkansas ikke, at forskernes opdagelse en dag vil kunne føre til udvikling af lægemidler, der har en indvirkning på musklerne hos personer, der er bundet til sengen, eller astronauters muskler i nul tyngdekraft.

Dr. Murach afviser derimod ideen om en pille, der booster genekspressionen på samme måde som i forskernes undersøgelse og på den måde erstatter behovet for at træne. Træning har i øvrigt gavnlige effekter i hele kroppen, ikke kun i musklerne, og en sådan pille ville muligvis kunne øge risikoen for kræft.

Ref.
https://www.medicalnewstoday.com/articles/study-reveals-how-exercise-turns-back-the-clock-in-aging-muscles#Limitations-of-the-study

The post Styrketræning gør gamle muskler mere ungdommelige appeared first on Helse.dk.