Årsager til snorken
Snorken skyldes, at muskulaturen i svælget slapper under søvnen Det indsnævrer de øvre luftveje og får det bløde væv til at vibrere, når man trækker vejret.
De faktorer der forværrer snorkeriet er overvægt, som presser luftvejene sammen, overvægt som får musklerne i svælget til at slappe mere af, at sove på ryggen får tungen og det bløde væv til at falde tilbage i svælget, alkohol og sovemedicin gør også musklerne i svælget mere slappe. Endelig er stigende alder også en faktor som gør, at vævet i svælget bliver mere slapt.

En nattesøvn består af 4 – 6 cyklusser begyndende med døs og herefter let søvn, dyb søvn og REM-søvn. Især den dybe søvn er vigtig for kroppens restitution.

Konsekvenser af snorken
Hvis søvnen ofte afbrydes, bruger man måske mindre tid i de restituerende stadier. Konsekvensen for partneren til den snorkene er ikke harmløs. Selv om det lykkes at få noget søvn i løbet af natten, kan partneren vågne op dagen efter og stadig være træt, selvom man har tilbragt lang tid i sengen. Men ikke nok med det. Man kan føle sig stresset, irritabel, ukoncentreret og glemsom.

Hjernen bearbejder og lagrer informationer fra dagen, mens man sover. En opsplittet søvn, hvor man vågner på grund af en snorkende partner, kan afbryde denne proces. Det påvirker koncentrationsevne og hukommelse. Det kan også påvirke kroppens hormonregulering, hvilket også bidrager til de nævnte negative konsekvenser.

En god nattesøvn er for vigtig til at ignorere. I nogle tilfælde kan problemet for partneren løses med et par ørepropper. Hvis ikke det er tilstrækkeligt, kan det blive nødvendigt at parret sover i hver sit værelse.

Endelig er det vigtigt ikke at overse såkaldt søvnapnø, som er en søvnforstyrrelse, hvor vejrtrækningen gentagne gange stopper eller hæmmes i 10 til 60 sekunder under søvn og som ubehandlet har endnu værre konsekvenser for helbredet.

Refs.
https://www.bbc.com/news/articles/c62jnyn2n2do
sundhed.dk

The post Din partners snorken påvirker dit helbred appeared first on Helse.dk.

Det er vigtigt at have en bred vifte af forskellige arter af bakterier i vores fordøjelsessystem. Nogle er vigtigere end andre, og noget arter er deciderede uønskede, men at have den rigtige blanding af gunstige bakterier i tarmen er nøglen til at forebygge en række sygdomme.

Socialt jetlag
Det er allerde kendt, at et forstyrret søvnmønster, kaldet socialt jetlag (SJ), kan have en negativ indvirkning på helbredet. Det er overvejende hos teenagere og unge voksne man ser socialt jetlag. Det aftager, når vi bliver ældre. Skifteholdsarbejdere er en særlig udsat gruppe i denne sammenhæng.

Faste senge- og opvågningstider samt en afbalanceret kost kan hjælpe med at reducere vores risiko for sygdom.

Der indgik knap 1000 deltagerne i alderen 18-65 år den aktuelle undersøgelse, som er udgivet i tidsskriftet European Journal of Nutrition. Deltagerne fik analyseret deres søvn og blod. Der blev indsamlet afføringsprøver, og forskerne fik informationer om, hvad deltagerne spiste via et madspørgeskema.

Det er tidligere vist, at omkring 70% af studerende og voksne arbejdere har socialt jetlag på ≥ 1 time, og omkring 50% har socialt jetlag på ≥ 2 timer. Til sammenligning havde kun 16% af deltagerne i den aktuelle undersøgelse et socialt jetlag på ≥ 1,5 time. Denne gruppe var mere tilbøjelige til at spise en kost med mange kartofler, inklusive chips samt flere sukkerholdige drikkevarer og mindre frugt og nødder.

Tidligere forskning på området har vist, at personer med social jetlag fik færre fibre i kosten end dem med mere konsekvente sovetider. Andre undersøgelser viste, at social jetlag er forbundet med vægtøgning, sygdom og mental træthed. Søvnmangel påvirker biologiske mekanismer så som det autonome nervesystem, blodkarrenes funktion, reguleringen af insulin og glukose, inflammation og koagulation.

Sammenhængen mellem en dårlig søvnkvalitet og kostvaner er, at den dårlige søvnkvalitet får folk til at vælge flere kulhydrater eller eller sukkerholdige fødevarer, ifølge Dr. Kate Bermingham, en af forskerne bag den aktuelle undersøgelse. Forholdet mellem søvn, kost og tarmbakterier er dog kompliceret, og der er stadig meget mere at opdage, siger forskerholdet.

Forskellene
Forskerne fandt ikke en overordnet mikrobiom-sammensætning som kunne forudsige socialt jetlag versus ingen social jetlag. Det de fandt ved at bruge 13 bakteriearter, der er konsistente i den samlede og alders-matchede undergruppe var, at tre ud af de seks arter der var forhøjede i SJ-gruppen tidligere er blevet identificeret som “ugunstige”, hvilket vil sige forbundet med dårlig kostkvalitet, fedme og et øget niveau af inflammation og risiko for slagtilfælde. De andre tre var gennemsnitlig tæt på at være ugunstige. Der var syv arter der var forhøjede hos gruppen uden SJ, men deres effekt er endnu ikke blevet karakteriseret.

Der er, som man plejer at sige, behov for mere forskning på området.

Refs.

https://www.bbc.com/news/health-66372087
Bermingham KM, Stensrud S, Asnicar F, Valdes AM, Franks PW, Wolf J, Hadjigeorgiou G, Davies R, Spector TD, Segata N, Berry SE, Hall WL. Exploring the relationship between social jetlag with gut microbial composition, diet and cardiometabolic health, in the ZOE PREDICT 1 cohort. Eur J Nutr. 2023 Aug 2.

The post Gå i seng på samme tid hver dag appeared first on Helse.dk.

DNA-data fra midaldrende har tidligere identificeret 97 sektioner af vores DNA, som gør os tilbøjelige til at tage en middagslur. I det aktuelle forskningsprojekt anvendte forskerne data fra en stor engelsk biobank, hvorfra de tog data fra 35.000 mennesker i alderen 40 til 69 år.

Forskerholdet kunne vise, at dem der fik en daglig lur, havde hjerner der gennemsnitlig var 15 kubikcentimer større svarende til en forsinket aldring på mellem tre og seks år.

Der foreligger ikke data om effekten af en længere lur, men den tilgængelige forskning peger på, at middagsluren ikke bør overskride 30 minutter således, at vi når ned i dybere søvn.

Især det første år af vores liv er søvn i dagtimerne helt afgørende for vores udvikling. Når vi så bliver ældre og når pensionsalderen bliver en daglig middagslur igen populær. 27% af personer over 65 rapporterer, at de tager en lur i dagtimerne.

Når vi går på arbejde derimod, er en middagslur ikke velset og vil derfor typisk begrænse sig til weekender.

En dårlig søvnkvalitet over længere tid skader hjernen ved at fremme inflammation og påvirke hjernens synapser. En regelmæssig lur i dagtimerne kan kompensere for manglende nattesøvn og beskytte mod neorodegeneration, hvilket vil sige tab af nerveceller.

Ref.
https://www.bbc.com/news/health-65950168

The post En ”morfar” gavner hjernen appeared first on Helse.dk.

I en gruppe ældre mænd og kvinder i alderen 63 til 84 år var de, der var udsat for en hvilken som helst mængde lys, mens de sov om natten, signifikant mere tilbøjelige til at blive overvægtige og have højt blodtryk og diabetes sammenlignet med dem, der sov i mørke.

Det er lige slemt om lyset om natten kommer fra en smartphone, et tv eller lys fra storbyens nattelys.
I undersøgelsen var det mindre end de 552 undersøgelsesdeltagere der konsekvent havde en fem-timers periode med fuldstændig mørke i løbet af et døgn. Resten af ​​deltagerne blev udsat for noget lys selv i døgnets mørkeste periode, som normalt var midt i nattesøvnen.

Da undersøgelsen var en såkaldt tværsnitsundersøgelse, ved efterforskerne ikke, om fedme, sukkersyge og blodtryksforhøjelse får folk til at sove med et lys tændt, eller om lyset har bidraget til udviklingen af disse tilstande.

Råd fra forskerne

• Tænd ikke lyset om natten. Hvis du får brug for lys om natten, så sørg for at lyset er dæmpet og tæt på gulvet.
• Lysets farve er vigtig. Ravgult eller rødt/orange lys er mindre stimulerende for hjernen. Brug ikke hvidt eller blåt lys og hold det langt væk fra den sovende person.
• Mørklægningsgardiner eller øjenmasker er gode, hvis du ikke kan undgå udendørslyset. Flyt din seng, så udendørslyset ikke skinner på dit ansigt.

Kilde

https://health.economictimes.indiatimes.com/news/diagnostics/exposure-to-light-during-sleep-associated-with-blood-pressure-diabetes-and-obesity-study/92488739

The post Lys under nattesøvnen kan give helbredsproblemer appeared first on Helse.dk.