Årsager til snorken
Snorken skyldes, at muskulaturen i svælget slapper under søvnen Det indsnævrer de øvre luftveje og får det bløde væv til at vibrere, når man trækker vejret.
De faktorer der forværrer snorkeriet er overvægt, som presser luftvejene sammen, overvægt som får musklerne i svælget til at slappe mere af, at sove på ryggen får tungen og det bløde væv til at falde tilbage i svælget, alkohol og sovemedicin gør også musklerne i svælget mere slappe. Endelig er stigende alder også en faktor som gør, at vævet i svælget bliver mere slapt.

En nattesøvn består af 4 – 6 cyklusser begyndende med døs og herefter let søvn, dyb søvn og REM-søvn. Især den dybe søvn er vigtig for kroppens restitution.

Konsekvenser af snorken
Hvis søvnen ofte afbrydes, bruger man måske mindre tid i de restituerende stadier. Konsekvensen for partneren til den snorkene er ikke harmløs. Selv om det lykkes at få noget søvn i løbet af natten, kan partneren vågne op dagen efter og stadig være træt, selvom man har tilbragt lang tid i sengen. Men ikke nok med det. Man kan føle sig stresset, irritabel, ukoncentreret og glemsom.

Hjernen bearbejder og lagrer informationer fra dagen, mens man sover. En opsplittet søvn, hvor man vågner på grund af en snorkende partner, kan afbryde denne proces. Det påvirker koncentrationsevne og hukommelse. Det kan også påvirke kroppens hormonregulering, hvilket også bidrager til de nævnte negative konsekvenser.

En god nattesøvn er for vigtig til at ignorere. I nogle tilfælde kan problemet for partneren løses med et par ørepropper. Hvis ikke det er tilstrækkeligt, kan det blive nødvendigt at parret sover i hver sit værelse.

Endelig er det vigtigt ikke at overse såkaldt søvnapnø, som er en søvnforstyrrelse, hvor vejrtrækningen gentagne gange stopper eller hæmmes i 10 til 60 sekunder under søvn og som ubehandlet har endnu værre konsekvenser for helbredet.

Refs.
https://www.bbc.com/news/articles/c62jnyn2n2do
sundhed.dk

The post Din partners snorken påvirker dit helbred appeared first on Helse.dk.

Aldring har været forbundet med et fald i specifikke kognitive færdigheder såsom bearbejdningshastighed og arbejdshukommelse, hvilket afspejles i lavere præstationsnormer med stigende alder. Men nu viser forskningen som nævnt, at selv disse færdigheder kan forbedres med træning.

Undersøgelsen blev lavet af forskere ved University of Texas i Dallas’ Center for BrainHealth (CBH) og er offentliggjort i tidskriftet Scientific Reports. BrainHealth-projektet blev oprindelig lanceret i 2020 for at undersøge, om skalerbare vurderinger og interventioner på befolkningsniveau kan udnytte neuroplasticitet til at forbedre og opretholde hjernens ydeevne over tid.
I løbet af tre år gennemførte deltagerne korte hjernetræningsaktiviteter, der kun krævede fem til 15 minutter om dagen.

Forskerne evaluerede ændringer i hjernens sundhed og præstation ved hjælp af BrainHealth Index (BHI), en patentanmeldt vurdering udviklet af CBH-forskere. Der indsamles omkring 20 målepunkter, herunder validerede guldstandardmål som Pittsburgh Sleep Quality Index og Oxford Happiness Questionnaire, samt and opgaver designet der fokuserer på mere komplekse tænkefærdigheder.

Alt i alt giver det indsigt i den individuelle hjernesundhed samt forandringer over tid. Fremskridt måles ved at sammenligne resultaterne med deltagernes egne tidligere scorer.

Forskerne observerede positive ændringer selv blandt deltagere i 80’erne. Det viser, at en indsats der stimulerer hjerneaktiviteten kan gavne længe før der registreres symptomer eller sygdom. Det var interessant, at faktorer som alder, køn og uddannelsesniveau ikke afgjorde om deltagerne oplevede positive forandringer. Derimod var engagement den stærkeste motiverende faktor. Faktisk var det mest bemærkelsesværdige, at de deltagere, der startede med de laveste BrainHealth Index-scorer, oplevede de største forbedringer over tid.

Der var dog, hvad forskerne betegener som en svaghed ved undersøgelsen, og det var, at den ikke var repræsentativ for den almene befolkning. Det skyldes, at de fleste deltagere var hvide, kvinder med en universitetsuddannelse, men forskningen på området fortsætter, så vi kan forvente flere resultater i fremtiden.

Ref.
https://www.sciencedaily.com/releases/2026/06/260613034222.htm#google_vignette

The post Mental skarphed kan forbedres i alle aldre appeared first on Helse.dk.

Bekymringen er, at blækket introducerer fremmede pigmenter i huden, hvilket udløser kronisk immunaktivering. Nogle af disse pigmenter kan migrere til lymfeknuder, som er centrale for immunfunktionen og for de steder hvor lymfekræft udvikler sig.

Den smule forskning der har været på området har været begrænset og ufyldestgørende.

Den aktuelle svenske undersøgelse var en case-kontrol-undersøgelse som er en epidemiologisk undersøgelsesmetode, hvor forskere sammenligner personer med en bestemt sygdom med en rask kontrolgruppe fra samme veldefinerede befolkning. Den inddrog personer i alderen 20-60 år diagnosticeret med lymfekræft samt raske kontrolpersoner med tilsvarende køn og alder i perioden 2007 – 2017.

Information om tatoveringer blev bestemt via et spørgeskema udført i 2021, som også spurgte om tidspunktet for den første tatovering samt omfanget af den tatoverede kropsoverflade. I kræftgruppen var 21% tatoveret. I kontrolgruppen var det 18%.

Tendensen til at få tatoveringer har været stigende gennem de sidste 30 år. Ifølge en artikel i Berlingske 17. marts 2025 har 14% af danskerne nu en eller flere tatoveringer. Det er således blevet mere almindeligt at udtrykke sin personlighed, mindes noget betydningsfuldt i ens liv, styrke et gruppefællesskab eller blot fremvise kropskunst via tatoveringer.

Hvad viste undersøgelsen?
Artiklens konklusion var, at tatoverede havde en moderat øget risiko for lymfekræft (malignt lymfom) sammenlignet med personer uden tatoveringer. Det vil sige omtrent en 20% højere relativ risiko med en vis forbundet usikkerhed.

Et bemærkelsesværdigt fund var, at risikoen varierede afhængigt af den tid, der var gået siden den første tatovering. Undersøgelsen viste:

• Den højeste risiko inden for de første 2 år efter tatovering
• En reduceret risiko i mellemliggende perioder (3-10 år)
• En lille stigning igen efter ≥11 år

Et andet bemærkelsesværdigt fund var, at der var:

• Ingen klar sammenhæng mellem tatoveringsstørrelse (kropsoverfladeareal) og risiko
• Ingen stærke beviser for, at blækfarve eller -sammensætning ændrede risikoen signifikant

Det tyder på, at selv små tatoveringer kan være tilstrækkelige til at udløse en biologisk effekt.

Hvad kan vi lære af undersøgelsen?
Korrelation er ikke det samme som kausalitet. Med andre ord, da det var en case-kontrol-undersøgelse kan den kun påvise en sammenhæng, ikke en årsagssammenhæng.

Konklusionen må være, at tatoveringer tyder på en mulig livsstilsrelateret risikofaktor for lymfekræft, men det er vigtigt at bemærke, at undersøgelsen ikke antyder øjeblikkelig alarm, men snarere fremhæver behovet for, at folk er bevidste om denne mulige risiko og at der er kontrol med det blæk der anvendes. Derudover er der behov for yderligere forskning i dette emne.

Ref.
https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/38827888/

The post Forskning forbinder tatoveringer med en let øget risiko for lymfekræft appeared first on Helse.dk.

Når vi bliver ældre falder hudens antioxidantforsvar, talgproduktionens sammensætning ændrer sig, og vores samlede UV-eksponering og miljømæssige stress øger den oxidative skade i huden. Denne svækkelse af hudens funktion øger dannelse af 2-nonenal.
Lugten er en normal, biokemisk forandring og skyldes således ikke dårlig hygiejne, men den sætter sig i tekstiler og møbler.

Fænomenet sker for de fleste mennesker, men lugtens intensitet varierer betydeligt fra person til person afhængigt af genetik, hudtype, livsstil og miljømæssig eksponering. Da processen sker gradvist vil den langsomme tilvænning gøre, at den ældre typisk ikke selv bemærker den ændrede kropslugt.

Hvad kan man gøre?
2-nonenal er en klæbrig fedtsyre, der ikke let kan vaskes væk i sæbevand som sved kan. Naturligvis forsvinder noget af det efter et bad, men da kroppns vedvarende producerer det, er det ikke en decideret kur.

Hvad der kunne tænkes at hjælpe, kunne være Persimmon-sæbe med sit indehold af tanniner som bruges mod ubehagelig kropslugt. Hudplejemidler med antioxidanter samt aubergine-ekstrakt der indeholder stoffet N-trans-feruloylputrescin. Også ekstrakt af have-champignon (Agaricus bisporus) er omtalt som virksomt. Der er dog ikke meget forskning på området, og efter det kom frem, at champignon, især rå champignon, kan være sundhedsskadelige i større mængder, kan det dårligt anbefales.

Vores livsstil vil have betydning i denne sammenhæng. Husk at lufte ud i hjemmet. En kost med antioxidanter vil hæmme oxidationen af fedtsyrer. Undgå dehydrering. Drik vand som mindsker opkoncentrering af stoffer i huden. For meget alkohol forstyrrer fedtstofskiftet og øger lugten. Tobaksrøg øger oxidationen af hudens fedtstoffer og øger lugten.

Det er med kropslugt som med så meget andet, jo sundere vi lever, desto færre uønskede symptomer.

Ref.
https://www.huffpost.com/entry/why-do-old-people-smell-different_l_698f455be4b0fee265525d29

The post Lugten af gamle mennesker er reel appeared first on Helse.dk.

Der findes dog ingen standardanbefaling for atrieflimren og koffein, men det er velkendt, at koffein kan øge hjertefrekvens og blodtryk.

Den nye indsigt i effekterne af koffein stammer fra et klinisk forsøg ved navn DECAF-undersøgelsen, der løb over en periode på ca. fire år. Forskerne undersøgte virkningerne af at drikke kaffe hos personer med en historie med hjerterytmeforstyrrelser, som enten var blevet behandlet eller var forsvundet. Undersøgelsen er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift JAMA.

Til undersøgelsen rekrutterede forskerne 200 ældre personer fra Australien, Canada og USA som var regelmæssige kaffedrikkere. To tredjedele af deltagerne var kvinder, og gennemsnitsalderen var 69 år. Undersøgelsen omfattede kun personer, der ikke i øjeblikket oplevede episoder med hjerterytmeforstyrrelser. Resultaterne kan muligvis ikke overføres til personer med en ukontrolleret lidelse.

Forskerne opdelte deltagerne i to grupper: Den ene gruppe blev opfordret til at drikke mindst 1 kop koffeinholdig kaffe dagligt i seks måneder. Den anden gruppe blev opfordret til fuldstændigt at afstå fra både koffeinholdig og koffeinfri kaffe og andre koffeinholdige produkter i seks måneder. Begge grupper havde omtrent de samme alkoholvaner. Det var ikke alle, der drak kaffe, da undersøgelsen begyndte, men gennemsnittet var på det tidspunkt syv kopper kaffe ugentlig i begge grupper.

Forskerne anvendte data fra elektrokardiogrammer, eller EKG’er, taget på en lægeklinik, bærbare hjertemonitorer og implanterbare hjerteenheder for at afgøre om og hvornår personerne i hver gruppe havde deres første tilbagevendende episode af atrieflimmer. De inkluderede også såkaldt atrieflagren, som er en mere organiseret og regelmæssig rytmeforstyrrelse med en hurtig, men fast frekvens.

Konklusioner
Undersøgelsen viste, at tilbagevendende atrieflimmer eller atrieflagren var mindre i gruppen der havde drukket kaffe, hvilket resulterede i en 39% lavere risiko for tilbagefald. Personer med atrieflimmer eller atrieflagren behøver på denne baggrund ikke at undvære deres morgenkaffe.

Forskerne mangler dog stadig at finde ud af, præcis hvad det er i kaffen, der forårsager de færre tilfælde at hjerterytmeforstyrrelser og via hvilke mekanismer. Det er også stadig uklart om mere end 1 kop kaffe daglig vil give et bedre resultat.

Forskerne konkluderer, at 1 daglig kop kaffe er forbundet med færre tilbagefald af atrieflimmer og atrieflagren sammenlignet med afholdenhed fra kaffe og koffeinholdige produkter.

Refs.
• https://www.nbcnews.com/health/heart-health/coffee-may-help-protect-against-afib-study-finds-rcna242576
• https://jamanetwork.com/journals/jama/fullarticle/2841253

The post Kaffe kan beskytte mod hjerterytmeforstyrrelser appeared first on Helse.dk.

PhD-studerende i Ernæringsepidemiologi ved Harvard, Siwen Wang og hendes kolleger spekulerede imidlertid på, om kvinderne også spiller en rolle, når barnets køn afgøres. De påbegyndte derfor en undersøgelse, hvor de indsamlede eksisterende data fra mere end 58.000 mødre i USA. Af disse kvinder havde 61 procent to børn, 30 procent havde tre børn, Otte procent havde fire børn, og den resterende ene procent havde fem eller flere børn.

Forskerne sammenlignede børnenes køn med otte af mødrenes karakteristika: højde, kropsmasseindeks, race, hårfarve, blodtype, kronotype (tidspunkt på dagen, hvor de er mest vågne eller foretrækker at sove), alder for første menstruation og deres alder, da de fik deres første barn, som varierede fra 13 til 48 år.

Alder afgørende
Det forskerne fandt ud af var, at de kvinder, der var ældre end 28 år, da de fødte, havde en 43 procents chance for senere at få børn af kun ét køn, sammenlignet med en 34 procents chance blandt dem, der var yngre end 23 år, da de først blev mor.

Det vil med andre ord sige, at jo ældre moderen er ved den første fødsel, jo højere chance for kun at få piger eller drenge. Der var ikke andre karakteristika, der var forbundet med børnenes køn.

Ukendt årsag
Den bagvedliggende årsag til dette fænomen er stadig uafklaret. Forskergruppen har flere teorier. Det kunne skyldes biologiske ændringer i kroppen. Vi ved at menstruationscyklussens første fase forkortes med alderen, hvilket kunne favorisere fødslen af drenge. Med alderen bliver den vaginale pH mere sur, hvilket kunne understøtte overlevelsen af de sædceller, der indeholder X-kromosomer og derfor en øget chance for at føde en pige.

Andre forskere inddrager den mulighed, at ældre kvinder kunne være mere tilbøjelige til at planlægge størrelsen på deres familier. Det indebærer, at selvom de måtte ønske en dreng og en pige, vil de måske stoppe efter at have fået to drenge eller to piger. Derimod vil en yngre kvinde måske være mere tilbøjelig til at stræbe efter at få et barn af det andet køn med mindre bekymring for familiens størrelse.

Der er med andre ord basis for mere forskning på området.

Ref.
https://www.newscientist.com/article/2488858-your-chance-of-having-a-boy-or-girl-may-not-be-50-50/

The post Flere faktorer kan bestemme barnets køn appeared first on Helse.dk.

Forskerne introducerde ni af disse bakteriearter i tarmene på mus, hvorefter det viste sig, at bakterierne hurtigt ophobede det PFAS, som musene spiste og som derefter blev udskilt med afføringen. En af disse bakterier var Bacteroides uniformis, som viste en bemærkelsesværdig høj ophobning af PFAS. Faktisk var det sådan, at selvom musene fik mere PFAS i kosten, var den procentdel af PFAS som bakterierne fjernede den samme, hvilket var mellem 25% og 74%. Dette mangler dog at blive testet på mennesker.

Forskerne planlægger at bruge deres opdagelse til at skabe kosttilskud med disse bakterier og derved øge niveauet af disse nyttige mikroorganismer i vores tarm således, at vi beskyttes mod de giftige virkninger af PFAS. Man vil også forsøge om det er muligt at øge mikrobernes evne til at fjerne PFAS fra kroppen.

PFAS (per- og polyfluoralkyl stoffer) en gruppe af menneskeskabte kemikalier, der er kendt for deres vand- og fedtafvisende egenskaber og som er så svære at nedbryde, at de ligefrem er blevet kaldt evighedskemikalier. Siden begyndelsen af 1950’erne har disse stoffer været anvendt i blandt andet skum til brandslukning, imprægnering af sko og tøj, kosmetik og madindpakning. Stoffet har skabt begrundet bekymring for, hvordan det påvirker vores helbred. Flere af disse stoffer er blevet forbudt, og der arbejdes på at på alle PFAS-stoffer forbudt i EU. Vi er alle udsat for PFAS i begrænset omfang, men nogle været udsat for større mængder i forbindelse med lokale miljøforureninger. I lave niveauer er PFAS ikke akut giftigt.

Refs.
https://www.sciencedaily.com/releases/2025/07/250701234742.htm
Sundhedsstyrelsen

The post Godt nyt: Tarmbakterier kan fjerne PFAS fra kroppen appeared first on Helse.dk.

Undersøgelsen, der inkluderede 42.199 voksne fra forskellige tidligere undersøgelser, hvor der fandtes de nødvendige data om personernes livsstil, er udgivet i European Heart Journal i januar 2025. Det er angiveligt den den første undersøgelse, der specifikt har set på tidspunkter for kaffeindtagelse i relation til helbredet.

Forskerne opdelte deltagere i morgen-kaffedrikkere og heldags-kaffedrikkere. Disse data blev så sammenholdt med dødsattester over en periode på cirka 10 år efter at de havde justeret for indtagelse af koffeinfri kaffe, søvnmængde samt andre forstyrrende forhold.

Morgenkaffens effekt
På baggrund heraf kunne forskerne konkludere, at i modsætning til ikke-kaffedrikkere var morgenkaffedrikkere 16% mindre tilbøjelige til at dø af enhver årsag og 31% mindre tilbøjelige til at dø af hjerte-karsygdom. Forskerne så derimod ingen risiko-nedsættelse hos dem der ikke drak kaffe og dem der drak kaffe hele dagen.

Mulige forklaringer
Denne forskning forklarer ikke, hvad der er den dybere årsag til sammenhængen mellem morgenkaffe og reduktion i dødsrisiko. En hypotese er, at kroppens døgnrytme kan være involveret.

Kaffeindtagelse kan forstyrre kroppens døgnrytme, som signalstoffet melatonin er involveret i. Et klinisk forsøg har vist, at en stor indtagelse af kaffe om eftermiddagen eller aftenen var forbundet med et 30 % fald i den maksimale melatoninproduktion om natten sammenlignet med en kontrolgruppe. Der er nogen evidens for, at et lavt niveau af melatonin i kroppen er forbundet med et højere niveau af oxidativ stress, blodtryk og risiko for hjerte-kardødsfald.

Kaffe indeholder aktive forbindelser i form af klorogene syrer, trigonellin, diterpener og melanoidiner som kan være ansvarlige for anti-inflammatoriske og antioxidante virkninger og derfor mest effektive om morgenen, hvor pro-inflammatoriske signalproteiner og inflammatoriske markører i blodet typisk er højest.

Ref.
https://www.nutraingredients.com/Article/2025/01/13/timing-matters-morning-coffee-drinkers-less-likely-to-die/

The post Morgenkaffen sænker dødeligheden appeared first on Helse.dk.

Den ekstra motion, der kan være tale om, kan for eksempel være tage trappen, hvor det er muligt i stedet for elevatoren eller rulletrappen, at cykle til butikker i stedet for at tage bilen, at løbe og at gå op af bakker.

Forskerne analyserede sundhedsdata fra 14.761 frivillige i fem lande for at se, hvordan det er forbundet med blodtrykket at udskifte én type bevægelsesadfærd med en anden i løbet af dagen.

Erstatter man stillesiddende adfærd med 20-27 minutters motion om dagen, vil det ifølge forskerne føre til en klinisk meningsfuld reduktion af blodtrykket som ville kunne reducere hjerte-kar-sygdomme med op til 28 procent på befolkningsniveau.

Hver deltager anvendte en bærbar accelerometer på deres lår som målte deres blodtryk og bevægelsesadfærd i løbet af dagen og natten. Denne aktivitet blev opdelt i seks områder:

1. Søvn
2. Stillesiddende adfærd (såsom at sidde)
3. Langsom gang (kadence mindre end 100 skridt i minuttet)
4. Hurtig gang (kadence over 100 skridt i minuttet)
5. Stående
6. Mere intens motion (såsom løb, cykling eller trappegang).

Forskerne anvendte derefter disse data til at vurdere virkningen af at erstatte en type aktivitet med en anden.

Forskningen viser, at ved at ændre almindelige dagligdags aktiviteter er det muligt at sænke sit blodtryk i nogen grad.

Et vedvarende forhøjet blodtryk er en af de største årsager til for tidlig død globalt. Det påvirker 1,28 milliarder voksne rundt om i verden og kan føre til slagtilfælde, hjerteanfald, hjertesvigt, nyreskader og mange andre sundhedsproblemer, og det beskrives ofte som den ‘stille dræber’, fordi lidelsen sjældet giver symptomer.

https://www.eurekalert.org/news-releases/1063590?

The post Lidt ekstra fysisk aktivitet kan sænke blodtrykket appeared first on Helse.dk.

Hvidt kød så som for eksempel kylling, kalkun og and anses ofte for at være et alternativ til forarbejdet kød eller uforarbejdet rødt kød, men der er ikke lavet ret mange undersøgelser, der har undersøgt sammenhængen mellem fjerkræforbrug og type 2-diabetes. De hidtidige konklusioner angående dette har været modstridende, og den aktuelle undersøgelse afklarer ikke dette spørgsmål.

For at bestemme sammenhængen mellem forbrug af forarbejdet kød, uforarbejdet rødt kød og fjerkræ og type 2-diabetes brugte forskerholdet ledet af forskere ved University of Cambridge det globale InterConnect-projekt til at analysere data fra 31 befolkningsgrupper. Deres omfattende analyse tog højde for faktorer som alder, køn, sundhedsrelateret adfærd, energiindtag og BMI.

Konklusion
Forskerne fandt, at en regelmæssig daglig indtagelse af 50 gram forarbejdet kød – svarende til 2 skiver skinke – er forbundet med en 15% højere risiko for at udvikle type 2-diabetes i løbet af 10 år. Indtagelsen af 100 gram uforarbejdet rødt kød om dagen – svarende til en lille bøf – var forbundet med en 10% højere risiko for type 2-diabetes.

Undersøgelsens data stammer fra personer over 18 år fra USA, Europa, Østasien samt Mellemøsten, Latinamerika og Sydasien.
Forskningsresultaterne blev først udgivet i tidsskriftet The Lancet.

Fruktose
Fokus har i mange år været på indtagelse af for meget sukker som risikofaktor for type 2-sukkersyge. Der er dog flere former for sukker, og forskning tyder på, at det er fruktose (frugtsukker), der kommer med denne risiko frem for andre former for sukker. Frugt er heller ikke en risiko på grund af dets indhold af mange andre sunde næringsstoffer.

Refs.
https://www.sciencedaily.com/releases/2024/08/240820221808.htm
https://healthcare.utah.edu/healthfeed/2023/11/sweet-nothings-truth-about-sugar-and-diabetes

The post Rødt og forarbejdet kød kan øge risikoen for type 2-diabetes appeared first on Helse.dk.