Det drejer sig om kostændringer, som kan være en relativ simpel løsning. Budskabet blev præsenteret på The North American Menopausal Society her i 2022. Faktisk har en af forskerne, bag den forskning, der ligger til grund for dette, Serah Sannoh, der er medicinstuderende, selv været plaget af menstruationssmerter siden ungdomsårene.

Serah opdagede, at såkaldte høj-inflammatoriske fødevarer øger risikoen for smertefulde menstruationer. Omvendt vil en anti-inflammatorisk kost nedsætte de smertende kramper.

Inflammatorisk kost
Eksempler på en inflammatorisk kost er rødt kød, olie, transfedt, sukker, sukkerholdige drikke som cola samt salte og kaffe. Meget forarbejdede og højt sukkerholdige fødevarer og fede, fedtede fødevarer er almindelige syndere, ikke mindst hos teenagere – en undersøgelse fra 2018 viste, at universitetsstuderende, der spiste flere snacks, havde flere smerter i forbindelse med deres menstruation.

Anti-inflammatorisk kost
Eksempler på en anti-inflammatorisk kost er grøntsager, frugt, fisk, skaldyr og olivenolie som Middelhavskost er rig på. En undersøgelse fra 2020 har vist, at kvinder, der spiste færre end to portioner frugt om dagen, var mere tilbøjelige til at lide af smerter under deres menstruationscyklus.

Fedtsyreubalance
En stor del af problemet skyldes fedtsyrerne, et uhensigtsmæssigt højt indtag af omega 6-fedtsyrer fra rødt kød og planteolier som fremmer pro-inflammatoriske prostaglandiner i kroppen og sænker smertetærsklen i forhold til indtagelsen af omega 3-fedtsyrer i fisk, skaldyr, valnødder og hørfrø som danner andre typer af prostaglandiner, der hæmmer inflammation i kroppen.

Der er dokumentation for, at en sund kost, en god søvn samt motion er effektive foranstaltninger til at begrænse varigheden og sværhedsgraden af kramper, men det vil under alle omstændigheder være en god ide at få det undersøgt af en fagperson, idet smerterne også kan skyldes andre ting.

Menstruationen
Fra ægløsningen og et par uger frem vokser livmoderslimhinden som derved gøres klar til at modtage et befrugtet æg. Hvis der ingen befrugtning sker, vil slimhinden begynde at opløses og frigive store mængder prostaglandiner for at få livmoderlaget til at trække sig sammen og udstøde det ubrugte væv gennem livmoderhalsen. Kroppen frigiver også prostaglandiner naturligt under fødslen for at åbne livmoderhalsen til fødslen.

Menstruationssmerter og prostaglandiner
Prostaglandiner er fedtsyrer der fungerer som signalstoffer. De virker meget bredt. Blandt andet får de blodkar og glat muskulatur, dvs. muskler i de indre organer som er uden for viljens kontrol, til at trække sig sammen. Det resulterer i kramper og smerter. Forskere har opdaget, at prostaglandinniveauet er højere, og livmodersammentrækningerne stærkere og hyppigere hos kvinder med menstruationssmerter end hos kvinder, der har ringe eller ingen smerter.

Mere hjælp
Ud over kostændringer kan man bruge anti-inflammatoriske lægemidler til at bekæmpe menstruationssmerterne. De vil også kunne kroppens produktion af prostaglandiner, men har ofte også bivirkninger. Nogle P-piller sænker også produktionen af prostaglandiner i livmoderslimhinden, som så nedsætter både blodgennemstrømning og kramper.

Der er imidlertid en ekstra fordel ved kost-metoden. En anti-inflammatorisk kost er nemlig også forbundet med færre tilfælde af forhøjet blodtryk, mindre hjerte-karsygdom, mindre diabetes, færre gigtproblemer og nedsat sygelighed og dødelighed, især efter overgangsalderen.

Kilde
https://edition.cnn.com/2022/10/12/health/menstrual-cramps-food-study-wellness/index.html

The post Bekæmp menstruationssmerter med mad appeared first on Helse.dk.

Sædcellers motilitet, hvilket vil sige sædcellernes fremadrettede bevægelighed, er en vigtig del af sædkvaliteten. Den vurderes på en fire-trinsskala, der går fra ubevægelige sædceller til hurtig progressiv motilitet.

Det er velkendt, at sædkvaliteten kan skades af flere miljø- og livsstilsfaktorer som for eksempel fedme, type 2-diabetes og relaterede sygdomme.

Forskerne havde tidligere lavet en undersøgelse med bananfluer, hvor hanner havde indtaget store mængder sukker kort før parring. De fik afkom der blev overvægtige. Der er lavet tilsvarende undersøgelser med mus som tyder på, at små fragmenter af en undergruppe af RNA kaldet tsRNA spiller en rolle i disse epigenetiske fænomener, der vises i den næste generation.

Epigenetik er den del af genetikken som handler om arvelige, men reversible forandringer i hvordan gener kommer til udtryk i cellerne, og dermed hvilke egenskaber det medfører og som sker uafhængigt af forandringer af DNA-sekvensen. I visse tilfælde kan sådanne epigenetiske ændringer føre til, at egenskaber overføres fra en forælder til afkom via sædcellerne eller ægget.

I undersøgelsen deltog 15 normale, ikke-rygende unge mænd, der i to uger fik en sund kost baseret på de nordiske ernæringsanbefalinger med en enkelt undtagelse: I løbet af uge 2 supplerede forskerne med sukker svarende til omkring 3,5 liter sodavand eller 450 gram konfekt hver dag.

Deltagernes sædkvalitet var blev undersøgt ved undersøgelsens start. En tredjedel af deltagerne havde lav sæd-motilitet. Det overraskede derfor forskerne at opdage, at alle deltagernes sæd-motilitet var normal efter undersøgelsen.

Det vi endnu ikke ved er, om det var den sunde kost alene der normaliserede sæd-motiliteten, eller om sukkeret spillede en rolle. Det kræver flere undersøgelser.

Kilde

What You Eat Has Rapid Effects on Sperm Quality

The post Kosten har hurtige effekter på sædkvaliteten appeared first on Helse.dk.

I en undersøgelse udgivet i tidsskriftet Journal of Physiology bad forskere 49 voksne mellen 21 og 60 år , hvoraf de 20 var fede, om at spise morgenmad hver dag i seks uger før klokken 11 eller om at faste frem til middag.

Deltagerne i morgenmadsgruppen blev bedt om at indtage 350 kalorier senest to timer efter opvågning og mindst 700 kalorier før kl. 11.00 hver dag; hvorimod fastegruppen ikke måtte indtage nogen kalorier før middag.

Før og under denne undersøgelse blev deltagernes stofskifte, fordeling af muskel- og fedtmasse, appetit samt aktiviteten af en række gener, fedtvæv, proteiner undersøgt ligesom forskerne undersøgte fedtcellernes evne til at optage glukose som reaktion på insulin.

Ikke for vægtens skyld
Undersøgelsen viste, at de normalvægtige der spiste morgenmad, reducerede aktiviteten af gener involveret i fedtforbrænding. Med andre ord var der nogle tegn på, at man faktisk øger sin fedtforbrænding ved at springe morgenmaden over. Alligevel var der ikke nogen større forskel i den totale energibalance mellem de to grupper. Så selv om morgenmaden øgede de normalvægtiges samlede kalorieindtagelse, blev det opvejet af, at morgenmaden stimulerede deres fysiske aktivitet.

Den store fordel ved morgenmaden viste sig at være, at det nedsatte aktiviteten af gener involveret i insulinresistens og den mængde sukker som cellerne optog. Derved opnås en beskyttelse mod udvikling af sukkesyge og en række andre kroniske sygdomme. Omvendt øger det mængden af sundhedsskadelig inflammation i kroppen at springe morgenmaden over.

Forskerne fandt også, at at fedt i overvægtige mennesker reagerer mindre på insulin, som regulerer blodsukkeret, end det gør i personer med normal vægt. Denne nedsættelse af insulinets virkning er proportional med personens samlede mængde kropsfedt.

Morgenmad og blodårer
Et spansk-amerikansk undersøgelse, der også tyder på, at det er usundt at springe morgenmaden over, stammer fra en gruppe spanske forskere. Deres forskning tyder på, at hvis man springer morgenmaden over eller spiser meget lidt i løbet af dagens første timer, vokser risikoen for at udvikle åreforkalkning betragteligt.

Mere konkret tydede deres undersøgelse på, at dem hvis morgenmad tegner sig for mindre end 5% af det daglige kalorieindtag i gennemsnit har 1,5 gange mere plak i årene sammenlignet med dem, der får mindst 20% af dagens kalorier fra morgenmaden. Disse data var uafhængige af klassiske risikofaktorer som rygning, kolesterol og fysisk inaktivitet.

Stadig meget vi ikke ved
Der er stadig mange aspekter ved denne forskning som ikke er tilstrækkeligt belyst. For eksempel kan det have betydning om morgenmaden overvejende består at kulhydrater eller protein samt om andre livsstilsfaktorer ud over de allerede nævnte er involveret.

Refs.

http://ajcn.nutrition.org/content/early/2017/05/10/ajcn.116.151332.abstract
https://www.sciencedaily.com/releases/2017/11/171128230256.htm
https://voksnekvinder.dk/livsstil/kosten/1454-spis-morgenmad-for-et-sundt-hjerte.html

The post Morgenmad er sundere end vi tror appeared first on Helse.dk.

Ifølge Sundhedsstyrelsen er kroniske smerter den største enkeltårsag til sygefravær i Danmark. Det drejer sig om smerter i nakke, ryg og herunder lænd samt smerter fra slidgigt forskellige steder.

Vi taler om kroniske smerter, når de har varet ved i et omkring et halvt år eller ved smerter som følger af en skade, hvor smerterne fortsætter ud over den forventede ophelingstid.

Smerter er vanskelige at måle, ligesom oplevelsen af smerte også er meget individuel. Det vil sige, at smertevante synes at have en højere smertetærskel. De der har accepteret deres kroniske smerter og har lært at leve med dem kan opleve at smerterne mindskes med tiden. Personer der frygter smerterne synes derimod at mærke dem mere end dem der bekymrer sig mindre om smerterne. Derfor er der ikke blot en fysiologisk, men også en psykologisk indfaldsvinkel til smertebehandling.

Konventionel smertebehandling
Konventionelt bruges stoffer som paracetamol og ibuprofen mod lette smerter. Ved moderate og stærke smerter bruges såkaldte opioider som er morfin og morfinlignende stoffer i forskellige styrker og kombinationer. Problemnet ved længerevarende brug af disse stoffer er deres mange bivirkninger, risiko for at udvikle afhængighed og efterfølgende afhængighed.

Det kan i den forbindelse være nyttigt at undersøge, om mindre risikofyldte metoder kan mindske behovet for konventionel medicin. Blot skal man vide, at nogle alternative terapiformer mod kroniske smerter har det fællestræk, at de skal tages hver dag et stykke tid, før de virker mod smerterne, og at de ikke nødvendigvis kan matche stærk, konventionel smertebehandling.

Søvn og smerter
En god nattesøvn er vigtig, da mangel på søvn sænker vores smertetærskel generelt.
En undersøgelse har vist, at 53% af patienter med kroniske lændesmerter led af søvnløshed, sammenlignet med kun 3% i den smertefrie kontrolgruppe.

Mangel på søvn kan fremprovokere migræne. En undersøgelse af 1869 migræneanfald viste klart, at søvn tydeligvis beskytter mod [migræne] anfald snarere end at fremprovokere dem, mens hele 29% rent faktisk var forårsaget af søvnløshed.

Mad og smerter
Den kost vi spiser kan også have indflydelse på vores smertetærskel enten ved at fremme eller hæmme inflammation i kroppen. For eksempel rapporterede et amerikansk videnskabeligt ernæringstidskrift, at fødevarer med et højt sukkerindhold (højglykæmisk mad) øger inflammation, hvilket vil sige smerte, varme, rødme, hævelse og eventuel funktionsnedsættelse. Personer med kroniske smerter har derfor særlig gavn af antiinflammatorisk kost og antiinflammatoriske kosttilskud som nævnes i det følgende.

Alternativ fysisk smertebehandling
Terapiformer som akupunktur, massage, zoneterapi og TNS (Transcutan NerveStimulation) har angiveligt hjulpet mange med kroniske smerter. TNS-apparater til hjemmebrug kan købes i almindelig handel.

D-vitamin
Hvis du lider af kroniske ryg- og muskelsmerter, bør du få undersøgt om du har D-vitaminmangel, da disse smerter i nogle tilfælde skyldes mangel på dette vitamin. Skal tages til et måltid.

Coenzym Q10
Behandling med statiner (kolesterolsænkende medicin) kan også give muskelsmerter som bivirkning som følge af, at kroppens egenproduktion af coenzym Q10 nedsættes af statinbehandlingen. Et dagligt tilskud af Q10 på 100 mg, måske 200 mg burde kunne afhjælpe dette.
Q10 skal tages til et måltid.

Omega 3 fedtsyrer
Videnskabelige studier, hvor man har sammenlignet effekten af lægemiddel-stoffet ibuprofen med omega-3-fedtsyrer af typen EFA, der findes i fiskeolie, har vist, at fiskeolien virker lige så godt mod inflammation og smerter, men med lang færre bivirkninger.

DL-fenylalanin
Denne syntetiske aminosyre hævdes at virke mod en række kroniske smerter fra gigt, migræne, muskelkramper, nervesmerter og smerter efter operative indgreb. Det virker ved at blokere for et enzym i nervesystemet, der øger smertesignaler. Midlet tages på tom mave med vand, men man kan tage det sideløbende med andre smertestillende midler.

En række planter indeholder en række smertelindrende stoffer. I præparatform kan mængden af disse stoffer være høj nok til at opnå en god smertelindring.

Chili
Indeholder stoffet capsaicin som fremmer kroppens produktion af smertestillende endorfiner. Det er imidlertid ikke så effektivt at spise det, da det efter blot halvanden time ikke længere kan spores i blodet. Capsaisin er mere effektivt til påsmøring på huden, hvor det hos nogen kan give nogen lindring.

Gurkemeje
Indeholder stoffet curcumin som virker betændelseshæmmende – og dermed smertestillende – især hvis det tages sammen med bromalein. Et studie har vist, at gurkemejeekstrakt synes at være lige så effektivt om ibuprofen til behandling af gigtsmerter i knæet, men det virker også bredere. Dets generelle betændelseshæmmende virkning gør, at gurkemeje har en gavnlig virkning på mange forskellige lidelser.

Pilebark
Udtræk af bark fra hvid pil er blevet brugt i umindelige tider som et anti-inflammatorisk, feber- og smertestillende middel. Det indeholder bl.a. stoffet salicin som kroppen omdanner til det smertedæmpende stof salicylsyre. Det bør dog ikke bruges af små børn på grund af risiko for nyreproblemer.

Refs.

Alstadhaug K, Salvesen R, Bekkelund S. Insomnia and circadian variation of attacks in episodic migraine. Headache. 2007 Sep;47(8):1184–8.

Jenkins DJ, et al. Glycemic index: overview of implications in health and disease. Am J Clin Nutr. 2002;76(1):266S-73S.

Tang NK, Wright KJ, Salkovskis PM. Prevalence and correlates of clinical insomnia co-occurring with chronic back pain. J Sleep Res. 2007;16(1):85–95.

Kundermann B, Spernal J, Huber MT, Krieg JC, Lautenbacher S. Sleep deprivation affects thermal pain thresholds but not somatosensory thresholds in healthy volunteers. Psychosom Med. 2004;66(6):932–937.

Maroon JC, et al. Omega-3 fatty acids (fish oil) as an anti-inflammatory: an alternative to nonsteroidal anti-inflammatory drugs for discogenic pain. Surg Neurol. 2006;65(4):326-31.

Russell AL, et al. DL-phenylalanine markedly potentiates opiate analgesia – an example of nutrient/pharmaceutical up-regulation of the endogenous analgesia system. Med Hypotheses. 2000;55(4):283-8.

Jessica O’Neill, et al. Unravelling the Mystery of Capsaicin: A Tool to Understand and Treat Pain. Pharmacol Rev. 2012;64(4):939–71.

Kuptniratsaikul V, et al. Efficacy and safety of Curcuma domestica extracts in patients with knee osteoarthritis. J Altern Complement Med. 2009;15(8):891-7.

Shara M, et al. Efficacy and Safety of White Willow Bark (Salix alba) Extracts. Phytother Res. 2015;29(8):1112-6.

The post Alternative tiltag mod kroniske smerter appeared first on Helse.dk.