Det kan næppe komme som nogen overraskelse for nogen, at det nedsætter livskvaliteten betydeligt at skulle leve med kroniske smerter. Kroniske smerter kan nedsætte personens funktionsevne, erhvervsevne og sociale funktion. Smertelindring vil fremme kroppens helbredende mekanismer, men konventionel smertebehandling kan have problematiske bivirkninger, som gør alternativer værd at undersøge.

Ifølge Sundhedsstyrelsen er kroniske smerter den største enkeltårsag til sygefravær i Danmark. Det drejer sig om smerter i nakke, ryg og herunder lænd samt smerter fra slidgigt forskellige steder.

Vi taler om kroniske smerter, når de har varet ved i et omkring et halvt år eller ved smerter som følger af en skade, hvor smerterne fortsætter ud over den forventede ophelingstid.

Smerter er vanskelige at måle, ligesom oplevelsen af smerte også er meget individuel. Det vil sige, at smertevante synes at have en højere smertetærskel. De der har accepteret deres kroniske smerter og har lært at leve med dem kan opleve at smerterne mindskes med tiden. Personer der frygter smerterne synes derimod at mærke dem mere end dem der bekymrer sig mindre om smerterne. Derfor er der ikke blot en fysiologisk, men også en psykologisk indfaldsvinkel til smertebehandling.

Konventionel smertebehandling
Konventionelt bruges stoffer som paracetamol og ibuprofen mod lette smerter. Ved moderate og stærke smerter bruges såkaldte opioider som er morfin og morfinlignende stoffer i forskellige styrker og kombinationer. Problemnet ved længerevarende brug af disse stoffer er deres mange bivirkninger, risiko for at udvikle afhængighed og efterfølgende afhængighed.

Det kan i den forbindelse være nyttigt at undersøge, om mindre risikofyldte metoder kan mindske behovet for konventionel medicin. Blot skal man vide, at nogle alternative terapiformer mod kroniske smerter har det fællestræk, at de skal tages hver dag et stykke tid, før de virker mod smerterne, og at de ikke nødvendigvis kan matche stærk, konventionel smertebehandling.

Søvn og smerter
En god nattesøvn er vigtig, da mangel på søvn sænker vores smertetærskel generelt.
En undersøgelse har vist, at 53% af patienter med kroniske lændesmerter led af søvnløshed, sammenlignet med kun 3% i den smertefrie kontrolgruppe.

Mangel på søvn kan fremprovokere migræne. En undersøgelse af 1869 migræneanfald viste klart, at søvn tydeligvis beskytter mod [migræne] anfald snarere end at fremprovokere dem, mens hele 29% rent faktisk var forårsaget af søvnløshed.

Mad og smerter
Den kost vi spiser kan også have indflydelse på vores smertetærskel enten ved at fremme eller hæmme inflammation i kroppen. For eksempel rapporterede et amerikansk videnskabeligt ernæringstidskrift, at fødevarer med et højt sukkerindhold (højglykæmisk mad) øger inflammation, hvilket vil sige smerte, varme, rødme, hævelse og eventuel funktionsnedsættelse. Personer med kroniske smerter har derfor særlig gavn af antiinflammatorisk kost og antiinflammatoriske kosttilskud som nævnes i det følgende.

Alternativ fysisk smertebehandling
Terapiformer som akupunktur, massage, zoneterapi og TNS (Transcutan NerveStimulation) har angiveligt hjulpet mange med kroniske smerter. TNS-apparater til hjemmebrug kan købes i almindelig handel.

D-vitamin
Hvis du lider af kroniske ryg- og muskelsmerter, bør du få undersøgt om du har D-vitaminmangel, da disse smerter i nogle tilfælde skyldes mangel på dette vitamin. Skal tages til et måltid.

Coenzym Q10
Behandling med statiner (kolesterolsænkende medicin) kan også give muskelsmerter som bivirkning som følge af, at kroppens egenproduktion af coenzym Q10 nedsættes af statinbehandlingen. Et dagligt tilskud af Q10 på 100 mg, måske 200 mg burde kunne afhjælpe dette.
Q10 skal tages til et måltid.

Omega 3 fedtsyrer
Videnskabelige studier, hvor man har sammenlignet effekten af lægemiddel-stoffet ibuprofen med omega-3-fedtsyrer af typen EFA, der findes i fiskeolie, har vist, at fiskeolien virker lige så godt mod inflammation og smerter, men med lang færre bivirkninger.

DL-fenylalanin
Denne syntetiske aminosyre hævdes at virke mod en række kroniske smerter fra gigt, migræne, muskelkramper, nervesmerter og smerter efter operative indgreb. Det virker ved at blokere for et enzym i nervesystemet, der øger smertesignaler. Midlet tages på tom mave med vand, men man kan tage det sideløbende med andre smertestillende midler.

En række planter indeholder en række smertelindrende stoffer. I præparatform kan mængden af disse stoffer være høj nok til at opnå en god smertelindring.

Chili
Indeholder stoffet capsaicin som fremmer kroppens produktion af smertestillende endorfiner. Det er imidlertid ikke så effektivt at spise det, da det efter blot halvanden time ikke længere kan spores i blodet. Capsaisin er mere effektivt til påsmøring på huden, hvor det hos nogen kan give nogen lindring.

Gurkemeje
Indeholder stoffet curcumin som virker betændelseshæmmende – og dermed smertestillende – især hvis det tages sammen med bromalein. Et studie har vist, at gurkemejeekstrakt synes at være lige så effektivt om ibuprofen til behandling af gigtsmerter i knæet, men det virker også bredere. Dets generelle betændelseshæmmende virkning gør, at gurkemeje har en gavnlig virkning på mange forskellige lidelser.

Pilebark
Udtræk af bark fra hvid pil er blevet brugt i umindelige tider som et anti-inflammatorisk, feber- og smertestillende middel. Det indeholder bl.a. stoffet salicin som kroppen omdanner til det smertedæmpende stof salicylsyre. Det bør dog ikke bruges af små børn på grund af risiko for nyreproblemer.

Refs.

Alstadhaug K, Salvesen R, Bekkelund S. Insomnia and circadian variation of attacks in episodic migraine. Headache. 2007 Sep;47(8):1184–8.

Jenkins DJ, et al. Glycemic index: overview of implications in health and disease. Am J Clin Nutr. 2002;76(1):266S-73S.

Tang NK, Wright KJ, Salkovskis PM. Prevalence and correlates of clinical insomnia co-occurring with chronic back pain. J Sleep Res. 2007;16(1):85–95.

Kundermann B, Spernal J, Huber MT, Krieg JC, Lautenbacher S. Sleep deprivation affects thermal pain thresholds but not somatosensory thresholds in healthy volunteers. Psychosom Med. 2004;66(6):932–937.

Maroon JC, et al. Omega-3 fatty acids (fish oil) as an anti-inflammatory: an alternative to nonsteroidal anti-inflammatory drugs for discogenic pain. Surg Neurol. 2006;65(4):326-31.

Russell AL, et al. DL-phenylalanine markedly potentiates opiate analgesia – an example of nutrient/pharmaceutical up-regulation of the endogenous analgesia system. Med Hypotheses. 2000;55(4):283-8.

Jessica O’Neill, et al. Unravelling the Mystery of Capsaicin: A Tool to Understand and Treat Pain. Pharmacol Rev. 2012;64(4):939–71.

Kuptniratsaikul V, et al. Efficacy and safety of Curcuma domestica extracts in patients with knee osteoarthritis. J Altern Complement Med. 2009;15(8):891-7.

Shara M, et al. Efficacy and Safety of White Willow Bark (Salix alba) Extracts. Phytother Res. 2015;29(8):1112-6.