<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?><rss version="2.0"
	xmlns:content="http://purl.org/rss/1.0/modules/content/"
	xmlns:wfw="http://wellformedweb.org/CommentAPI/"
	xmlns:dc="http://purl.org/dc/elements/1.1/"
	xmlns:atom="http://www.w3.org/2005/Atom"
	xmlns:sy="http://purl.org/rss/1.0/modules/syndication/"
	xmlns:slash="http://purl.org/rss/1.0/modules/slash/"
	>

<channel>
	<title>Helse.dk, Author at Helse.dk</title>
	<atom:link href="https://www.helse.dk/author/helsedk/feed/" rel="self" type="application/rss+xml" />
	<link>https://www.helse.dk/author/helsedk/</link>
	<description>Viden om sundhed</description>
	<lastBuildDate>Tue, 07 Mar 2023 15:17:56 +0000</lastBuildDate>
	<language>da-DK</language>
	<sy:updatePeriod>
	hourly	</sy:updatePeriod>
	<sy:updateFrequency>
	1	</sy:updateFrequency>
	<generator>https://wordpress.org/?v=7.1.4</generator>
	<item>
		<title>Forskere finder gen der beskytter mod aldring</title>
		<link>https://www.helse.dk/forskere-finder-gen-beskytter-aldring/</link>
		
		<dc:creator><![CDATA[Helse.dk]]></dc:creator>
		<pubDate>Fri, 17 Nov 2017 14:24:52 +0000</pubDate>
				<category><![CDATA[Ældre]]></category>
		<category><![CDATA[aldring]]></category>
		<category><![CDATA[amish]]></category>
		<category><![CDATA[genetik]]></category>
		<guid isPermaLink="false">http://10.45.3.8/helse.dk/?p=763</guid>

					<description><![CDATA[<p>Forskere har fundet en genetisk mutation, som synes at beskytte mod en række af de sygdomme, der er forbundet med aldringsprocessen. Opdagelse blev gjort på en Amish-familie, som bor i Indiana, USA.</p>
<p>The post <a href="https://www.helse.dk/forskere-finder-gen-beskytter-aldring/">Forskere finder gen der beskytter mod aldring</a> appeared first on <a href="https://www.helse.dk">Helse.dk</a>.</p>
]]></description>
										<content:encoded><![CDATA[<h3>Forskere har fundet en genetisk mutation, som synes at beskytte mod en række af de sygdomme, der er forbundet med aldringsprocessen. Opdagelse blev gjort på en Amish-familie, som bor i Indiana, USA.</h3>
<p><a name="result_box"></a><span lang="da-DK">Den forventede gennemsnitlige levetid for Amish-medlemmer er 71 år, men f</span>amiliemedlemmer med denne mutation <span lang="da-DK">lever mere end 10 procent længere og har 10 procent længere telomerer (en biologisk markør for aldring </span><span lang="da-DK">på cellernes kromosomer</span><span lang="da-DK">) sammenlignet med </span><span lang="da-DK">de </span><span lang="da-DK">Amish </span><span lang="da-DK">familie</span><span lang="da-DK">medlemmer, som ikke </span><span lang="da-DK">har</span> <span lang="da-DK">denne </span><span lang="da-DK">mutatio</span><span lang="da-DK">n. </span></p>
<p>Bærere af denne genmutation havde næsten 30 procent lavere faste-insulinniveauer og var beskyttet mod at udvikle diabetes.</p>
<p><a name="result_box3"></a> <span lang="da-DK"><b>En isoleret befolkningsgruppe</b></span><span lang="da-DK"><br />
Amish-familien i Indiana har været genetisk og kulturelt isoleret, og de fleste af dem er mere eller mindre beslægtede. Deres forfædre emigrerede til USA fra </span><span lang="da-DK">Schweiz. De er mest kendt for at give afkald på ”moderne” teknologi som elektricitet, biler, telefon med mere. De</span><span lang="da-DK">res </span><span lang="da-DK">levevis har </span><span lang="da-DK">imidlertid også medført </span><span lang="da-DK">en høj grad af indgifte, hvilket </span><span lang="da-DK">igen </span><span lang="da-DK">har medført en øget forekomst af </span><span lang="da-DK">en række</span><span lang="da-DK"> arvelige sygdomme.</span></p>
<p>Den aktuelle mutation blev introduceret i Amish-slægten af bønder fra Schweiz. To af deres efterkommere, der bar mutationen, blev gift ind i Amish-samfundet og er tilsyneladende de eneste, der bærer denne mutation.</p>
<p>En eksperimentel &#8220;anti-aging&#8221; medicin, der genskaber mutationens virkning, bliver nu testet i forsøg med mennesker for at se om det giver beskyttelse mod nogle aldersrelaterede sygdomme</p>
<p><b>God effekt på mus</b><br />
En undersøgelse af denne medicin publiseret i tidsskriftet PNAS i 2014 har vist, at stoffet forlængede levetiden på mus. En gruppe mus der ældes meget hurtigt og blev fodret med lægemidlet og levede mere end tre gange længere end en kontrolgruppe, og deres lunger og karsystem blev beskyttet mod aldersrelaterede sygdomme, herunder emfysem (en lungesygdom) og åreforkalkning.</p>
<h1 class="western"><span style="font-size: medium;">Ref.</span></h1>
<p><a href="https://news.northwestern.edu/stories/2017/november/amish-live-longer-healthier-internal-fountain-of-youth/">https://news.northwestern.edu/stories/2017/november/amish-live-longer-healthier-internal-fountain-of-youth/</a></p>
<p>The post <a href="https://www.helse.dk/forskere-finder-gen-beskytter-aldring/">Forskere finder gen der beskytter mod aldring</a> appeared first on <a href="https://www.helse.dk">Helse.dk</a>.</p>
]]></content:encoded>
					
		
		
			</item>
		<item>
		<title>Nyt om Alzheimers syge</title>
		<link>https://www.helse.dk/nyt-alzheimers-syge/</link>
		
		<dc:creator><![CDATA[Helse.dk]]></dc:creator>
		<pubDate>Fri, 17 Nov 2017 12:40:11 +0000</pubDate>
				<category><![CDATA[Hjerne og psyke]]></category>
		<category><![CDATA[Sygdomme]]></category>
		<category><![CDATA[Alzheimers]]></category>
		<category><![CDATA[forskning]]></category>
		<category><![CDATA[kosttilskud]]></category>
		<guid isPermaLink="false">http://10.45.3.8/helse.dk/?p=755</guid>

					<description><![CDATA[<p>Der er stadig meget vi ikke ved om demenssygdommen Alzheimers. Arv og miljø er blevet fremført som mulige forklaringer. Nu peger et nyt studie på, at smitte under nogle omstændigheder også kan være en mulighed.</p>
<p>The post <a href="https://www.helse.dk/nyt-alzheimers-syge/">Nyt om Alzheimers syge</a> appeared first on <a href="https://www.helse.dk">Helse.dk</a>.</p>
]]></description>
										<content:encoded><![CDATA[<h3>Der er stadig meget vi ikke ved om demenssygdommen Alzheimers. Arv og miljø er blevet fremført som mulige forklaringer. Nu peger et nyt studie på, at smitte under nogle omstændigheder også kan være en mulighed.</h3>
<p>Forskerne undersøgte otte mennesker, som i sin tid fik indsprøjtninger af væksthormon udtrukket fra andre mennesker. Man bruger ikke længere denne form for væksthormeon, men i stedet syntetisk fremstillet væksthormon, som gives til børn, der ikke selv kan producere det og som ellers ville blive dværge.</p>
<p>Vi har tidligere set noget lignende ved en anden hjernesygdom, Creutzfeld-Jacobs, hvor det er anerkendt, at der kan ske smitte fra patient til plejepersonale. Denne sygdom skyles et såkaldt prion, som er et protein, der ikke kan nedbrydes. Det trænger ind i hjernen, hvor det nedbryder normale proteiner som aflejres og beskadiger hjernen.</p>
<p>En af konsekvenserne ved den nye mistanke til Alzheimers sygdom er nu, at forskere i en række lande vil undersøge det dybere. Derudover skal læger være ekstra opmærksome ved operationer, hvor sygdommen muligvis kan smitte gennem instrumenterne.</p>
<p><b>Danskere teoretisk mere udsatte<br />
</b>Selv om vi danskere genetisk set ligner meget vores nordiske naboer, så har vi alligevel flere gener til fælles med sydeuropæere end med svenskere, nordmænd og finner. Eksempelvis har vores nordiske naboer mere ofte en særlig genvariant, der beskytter mod Alzheimers sygdom, hvilket har overrasket forskere.</p>
<p><b>Nogen gavn af kosttilskud<br />
</b>Selv om et toårigt klinisk forsøg med et flydende kosttilskud til patienter med forstadier til Alzheimers sygdom ikke har vist en umiddelbar effekt, så har det vist tegn på, at tilskuddet kan medvirke til at bevare de dementes kognitive og praktiske funktionsniveau i hverdagen.</p>
<p><b>Kort om Alzheimers syge<br />
</b>Alzheimers sygdom er en langsomt fremadskridende sygdom i hjernen, som langsomt går til grunde. Symptomerne er ændringer i følelsesliv og temperament. Tiltagende hukommelsessvigt, depression og adfærdsforstyrrelser følger. Selv om sygdommen ikke er arvelig, er risikoen for at få den større, hvis hvis ens forældre har haft den.</p>
<p>Refs.</p>
<p><a href="https://www.b.dk/nationalt/danskere-mangler-vigtigt-gen-mod-alzheimers">https://www.b.dk/nationalt/danskere-mangler-vigtigt-gen-mod-alzheimers</a></p>
<p><a href="http://www.videnscenterfordemens.dk/forskning/forskningsnyheder/2017/11/uklart-om-flydende-kosttilskud-forsinker-alzheimers-sygdom/">http://www.videnscenterfordemens.dk/forskning/forskningsnyheder/2017/11/uklart-om-flydende-kosttilskud-forsinker-alzheimers-sygdom/</a></p>
<p><a href="https://www.netdoktor.dk/sygdomme/fakta/alzheimer.htm">https://www.netdoktor.dk/sygdomme/fakta/alzheimer.htm</a></p>
<p><a href="http://www.videnscenterfordemens.dk/viden-om-demens/demenssygdomme/neurodegenerative-demenssygdomme/alzheimers-sygdom/symptomer-og-forloeb-ved-alzheimers-sygdom/">http://www.videnscenterfordemens.dk/viden-om-demens/demenssygdomme/neurodegenerative-demenssygdomme/alzheimers-sygdom/symptomer-og-forloeb-ved-alzheimers-sygdom/</a></p>
<p>The post <a href="https://www.helse.dk/nyt-alzheimers-syge/">Nyt om Alzheimers syge</a> appeared first on <a href="https://www.helse.dk">Helse.dk</a>.</p>
]]></content:encoded>
					
		
		
			</item>
		<item>
		<title>Dit blod fortæller, hvordan du skal tabe dig</title>
		<link>https://www.helse.dk/dit-blod-fortaeller-hvordan-du-skal-tabe-dig/</link>
		
		<dc:creator><![CDATA[Helse.dk]]></dc:creator>
		<pubDate>Wed, 24 May 2017 17:50:06 +0000</pubDate>
				<category><![CDATA[Kost og ernæring]]></category>
		<category><![CDATA[blodsukker]]></category>
		<category><![CDATA[vægttab]]></category>
		<guid isPermaLink="false">http://localhost/medical-way-plus/?p=72</guid>

					<description><![CDATA[<p>Vores blodsukker spiller en afgørende rolle for vores velbefindende og i sidste ende også for vores livslængde, idet mange aldersrelaterede sygdomme er knyttet til et dårligt reguleret blodsukker.</p>
<p>The post <a href="https://www.helse.dk/dit-blod-fortaeller-hvordan-du-skal-tabe-dig/">Dit blod fortæller, hvordan du skal tabe dig</a> appeared first on <a href="https://www.helse.dk">Helse.dk</a>.</p>
]]></description>
										<content:encoded><![CDATA[<h3>Vores blodsukker spiller en afgørende rolle for vores velbefindende og i sidste ende også for vores livslængde, idet mange aldersrelaterede sygdomme er knyttet til et dårligt reguleret blodsukker. Eksempelvis er hjerte-karsygdom, visse kræftformer, Alzheimers sygdom og ikke mindst overvægt knyttet til forhøjet blodsukker.</h3>
<p>Et velreguleret blodsukker er en af hemmelighederne ved at stortrives som midaldrende og ældre, der nyder et aktivt liv og som ikke har nogen akutte planer om at gå på efterløn eller pension foreløbig.</p>
<p><strong>Hvad er blodsukker?</strong><br />
Blodsukkeret er blodets indhold af glukose. Det måles i enheden millimol per liter (mmol/l) som angiver mængden af glukose i en liter blod. Glukosen kommer fra vores mad, som fordøjelsen har nedbrudt til blandet andet glukose, der derefter kommer ud i blodet. Kroppens celler bruger glukosen som brændstof. Cellerne har et forskelligt energibehov. Musklerne og herunder hjertemusklen har et særligt stort energibehov. Det samme har hjernen.<br />
Blodsukkeret stiger og falder i løbet af døgnet. Efter et måltid stiger det helt naturligt. Kulhydratrige fødevarer får blodsukkeret til at stige hurtigt, og proteinrige fødevarer får det til at stige langsommere. Blodsukkeret er normalt lavest om morgenen og højest efter et måltid.</p>
<p>Der er nogle grænseværdier for et velreguleret blodsukker.</p>
<p><strong>Et normalt blodsukker</strong><br />
Et normalt blodsukker har lov til at svinge mellem 3 og 7 mmol/l. Det vil give kroppens celler en rimelig, jævn tilførsel af glukose som igen giver et godt energiniveau og gør os veltilpasse.</p>
<p><strong>Fasteblodsukker</strong><br />
Det såkaldte fasteblodsukker måler man om morgenen. Det bør ligge mellem 4-7 mmol/l efter seks timers faste eller mellem 3 og 6 mmol/l efter 10 timers faste. Det kan dog være højere afhængig af, hvad man har spist. Et let forhøjet fasteblodsukker på omkring 6,5 mmol/l kaldes prædiabetes.</p>
<p><strong>Sladreblodsukker</strong><br />
Hos lægen kan man få målt Hæmoglobin A1c (HbA1c). Det kaldes både for ”langtidsblodsukker” og ”sladreblodsukkeret”. Det måles i enheden mmol/mol. HbA1c er et gennemsnitsmål over de sidste 6 &#8211; 8 uger. Normale værdier ligger mellem 31 &#8211; 44 mmol/mol. Gravide kan dog godt have værdier på 20 &#8211; 31 mmol/mol i 2. og 3. trimester. Har man gentagne gange værdier over 48 mmol/mol indikerer det type 2 diabetes.</p>
<p><strong>Blodsukker og fasteinsulin viser vejen</strong><br />
Forskere fra bl.a. Københavns Universitet har på en nylig afholdt diabeteskonference fremlagt data, der viser, at blodsukkeret og/eller fasteinsulin burde bruges til at vælge den rigtige kost til at opnå et vægttab, især for personer med prædiabetes og diabetes.</p>
<p>Fasteblodsukkeret afslører med andre ord, hvor gode vi er til at omsætte kulhydrater ved hjælp hormonet insulin.</p>
<p>Forskerne skriver, at cirka 30 procent af personer med forstadier til diabetes vil udvikle type 2-diabetes i løbet af tre år. Undersøgelser har vist, at livsstilsændringer og vægttab på 5 til 10 procent kan forebygge eller forsinke udviklingen af type 2 diabetes blandt voksne i højrisikogruppen.</p>
<p>Forskningen bekræfter, at den letteste metode til at tabe i vægt er individuel, men den omtalte metode med at bruge biomarkører kræver til gengæld en blodprøve. Er fasteblodsukkeret under 5,6, bør man spare på fedtet, og er det over 5,6 bør man spise fiberrigt og undgå søde sager.</p>
<p>Arne Astrup, institutleder for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet, er citeret for at sige, at ved at bruge de nævnte biologiske markører, som matcher deres blodsukker, vil mange patienter kunne opnå et seks til syv gange større vægttab.</p>
<p><strong>Fasteblodsukker under 5,6</strong></p>
<ul>
<li>Bliv mæt med fuldkorn, grøntsager, protein fra fisk, magert kød, æg og low fat mælkeprodukter.</li>
<li>Spar på fedtet og undgå for store portionsstørrelser. Kalorietælling er en mulighed.</li>
</ul>
<p>&nbsp;</p>
<p><strong>Fasteblodsukker mellem 5,6 og 6,9</strong></p>
<ul>
<li>Bliv mæt i en fiberrig kost, grøntsager, frugt og fuldkornsprodukter</li>
<li>Undgå de såkaldt hurtige kulhydrater som sukker, søde sager, hvide ris og hvidt brød.</li>
</ul>
<p>&nbsp;</p>
<p><strong>Fasteblodsukker ≥ 7</strong></p>
<ul>
<li>Kræver udredning hos en læge</li>
<li>Det er vigtigt at kostens fedtstoffer er sunde, for eksempel fra olivenolie, avocado og nødder</li>
<li>Undgå hurtige kulhydrater som sukker, søde sager, sød frugt, pasta, hvide ris og hvidt brød</li>
</ul>
<p>&nbsp;</p>
<p><strong>Kilder:</strong></p>
<ul>
<li><a href="http://nexs.ku.dk/english/news/2017/new-data-find-fasting-plasma-glucose-and-insulin-are-determinants-of-dietary-weight-loss-and-maintenance-success/">http://nexs.ku.dk/english/news/2017/new-data-find-fasting-plasma-glucose-and-insulin-are-determinants-of-dietary-weight-loss-and-maintenance-success/</a></li>
<li><a href="http://karenlyager.dk/en-blodproeve-afsloerer-hvilken-kur-du-skal-vaelge/">http://karenlyager.dk/en-blodproeve-afsloerer-hvilken-kur-du-skal-vaelge/</a></li>
</ul>
<p>The post <a href="https://www.helse.dk/dit-blod-fortaeller-hvordan-du-skal-tabe-dig/">Dit blod fortæller, hvordan du skal tabe dig</a> appeared first on <a href="https://www.helse.dk">Helse.dk</a>.</p>
]]></content:encoded>
					
		
		
			</item>
		<item>
		<title>Alternative tiltag mod kroniske smerter</title>
		<link>https://www.helse.dk/alternative-tiltag-mod-kroniske-smerter/</link>
		
		<dc:creator><![CDATA[Helse.dk]]></dc:creator>
		<pubDate>Wed, 24 May 2017 17:49:16 +0000</pubDate>
				<category><![CDATA[Sygdomme]]></category>
		<category><![CDATA[kost]]></category>
		<category><![CDATA[Kroniske smerter]]></category>
		<category><![CDATA[smerter]]></category>
		<guid isPermaLink="false">http://localhost/medical-way-plus/?p=69</guid>

					<description><![CDATA[<p>Det kan næppe komme som nogen overraskelse for nogen, at det nedsætter livskvaliteten betydeligt at skulle leve med kroniske smerter. </p>
<p>The post <a href="https://www.helse.dk/alternative-tiltag-mod-kroniske-smerter/">Alternative tiltag mod kroniske smerter</a> appeared first on <a href="https://www.helse.dk">Helse.dk</a>.</p>
]]></description>
										<content:encoded><![CDATA[<h3>Det kan næppe komme som nogen overraskelse for nogen, at det nedsætter livskvaliteten betydeligt at skulle leve med kroniske smerter. Kroniske smerter kan nedsætte personens funktionsevne, erhvervsevne og sociale funktion. Smertelindring vil fremme <span lang="da-DK">kroppens helbredende mekanismer, </span><span lang="da-DK">men konventionel smertebehandling kan have problematiske bivirkninger, som gør alternativer værd at undersøge.</span></h3>
<p>Ifølge Sundhedsstyrelsen er kroniske smerter den største enkeltårsag til sygefravær i Danmark. Det drejer sig om smerter i nakke, ryg og herunder lænd samt smerter fra slidgigt forskellige steder.</p>
<p>Vi taler om kroniske smerter, når de har varet ved i et omkring et halvt år eller ved smerter som følger af en skade, hvor smerterne fortsætter ud over den forventede ophelingstid.</p>
<p>Smerter er vanskelige at måle, ligesom oplevelsen af smerte også er meget individuel. Det vil sige, at smertevante synes at have en højere smertetærskel. De der har accepteret deres kroniske smerter og har lært at leve med dem kan opleve at smerterne mindskes med tiden. Personer der frygter smerterne synes derimod at mærke dem mere end dem der bekymrer sig mindre om smerterne. Derfor er der ikke blot en fysiologisk, men også en psykologisk indfaldsvinkel til smertebehandling.</p>
<p><b>Konventionel smertebehandling<br />
</b>Konventionelt bruges stoffer som paracetamol og ibuprofen mod lette smerter. Ved moderate og stærke smerter bruges såkaldte opioider som er morfin og morfinlignende stoffer i forskellige styrker og kombinationer. Problemnet ved længerevarende brug af disse stoffer er deres mange bivirkninger, risiko for at udvikle afhængighed og efterfølgende afhængighed.</p>
<p>Det kan i den forbindelse være nyttigt at undersøge, om mindre risikofyldte metoder kan mindske behovet for konventionel medicin. Blot skal man vide, at nogle alternative terapiformer mod kroniske smerter har det fællestræk, at de skal tages hver dag et stykke tid, før de virker mod smerterne, og at de ikke nødvendigvis kan matche stærk, konventionel smertebehandling.</p>
<p><b>Søvn </b><b>og smerter<br />
</b>En god nattesøvn er vigtig, da mangel på søvn sænker vores smertetærskel generelt.<br />
En undersøgelse har vist, at 53% af patienter med kroniske lændesmerter led af søvnløshed, sammenlignet med kun 3% i den smertefrie kontrolgruppe.</p>
<p>Mangel på søvn kan fremprovokere migræne. En undersøgelse af 1869 migræneanfald viste klart, at søvn tydeligvis beskytter mod [migræne] anfald snarere end at fremprovokere dem, mens hele 29% rent faktisk var forårsaget af søvnløshed.</p>
<p><b>Mad og smerter<br />
</b><a name="result_box1"></a>Den kost vi spiser kan også have indflydelse på vores smertetærskel enten ved at fremme eller hæmme inflammation i kroppen. For eksempel rapporterede et amerikansk videnskabeligt ernæringstidskrift, at fødevarer med et højt sukkerindhold (højglykæmisk mad) øger inflammation, hvilket vil sige smerte, varme, rødme, hævelse og eventuel funktionsnedsættelse. Personer med kroniske smerter har derfor særlig gavn af antiinflammatorisk kost og antiinflammatoriske kosttilskud som nævnes i det følgende.</p>
<p><strong>Alternativ</strong><strong> fysisk smertebehandling<br />
</strong>Terapiformer som akupunktur, massage, zoneterapi og TNS (Transcutan NerveStimulation) har angiveligt hjulpet mange med kroniske smerter. TNS-apparater til hjemmebrug kan købes i almindelig handel.</p>
<p><strong>D-vitamin</strong><br />
Hvis du lider af kroniske ryg- og muskelsmerter, bør du få undersøgt om du har D-vitaminmangel, da disse smerter i nogle tilfælde skyldes mangel på dette vitamin. Skal tages til et måltid.</p>
<p><b>Coenzym Q10<br />
</b>Behandling med statiner (kolesterolsænkende medicin) kan også give muskelsmerter som bivirkning som følge af, at kroppens egenproduktion af coenzym Q10 nedsættes af statinbehandlingen. Et dagligt tilskud af Q10 på 100 mg, måske 200 mg burde kunne afhjælpe dette.<br />
Q10 skal tages til et måltid.</p>
<p><b>Omega 3 fedtsyrer<br />
</b><span lang="da-DK">Videnskabelige studier, hvor man har sammenlignet effekten af lægemiddel-stoffet ibuprofen med </span><span lang="da-DK">omega-3-</span><span lang="da-DK">fedtsyrer af typen </span><span lang="da-DK">E</span><span lang="da-DK">FA</span><span lang="da-DK">, der findes i fiskeolie, </span><span lang="da-DK">har vist, at fiskeolien virker lige så godt mod inflammation og smerter, men med lang færre bivirkninger.</span></p>
<p><span lang="da-DK"><b>DL-fenylalanin<br />
</b></span><span lang="da-DK">Denne</span><span lang="da-DK"> syntetisk</span><span lang="da-DK">e aminosyre </span><span lang="da-DK">hævdes at virke</span><span lang="da-DK"> mod en række kroniske smerter fra </span><span lang="da-DK">gigt, migræne, muskelkramper, </span><span lang="da-DK">nervesmerter</span> <span lang="da-DK">og</span><span lang="da-DK"> smerter efter operative indgreb. </span><span lang="da-DK">De</span><span lang="da-DK">t</span><span lang="da-DK"> virker ved at blokere for </span><span lang="da-DK">et enzym i nervesystemet, der øger smertesignaler. </span><span lang="da-DK">Midle</span><span lang="da-DK">t</span><span lang="da-DK"> tages på tom mave med vand, men man kan tage det sideløbende med </span><span lang="da-DK">andre smertestillende midler.</span></p>
<p><span lang="da-DK">En række planter indeholder en række smertelindrende stoffer. I præparatform kan mængden af disse stoffer være høj nok til at opnå en god smertelindring.</span></p>
<p><b>Chili<br />
</b>Indeholder stoffet capsaicin som fremmer kroppens produktion af smertestillende endorfiner. Det er imidlertid ikke så effektivt at spise det, da det efter blot halvanden time ikke længere kan spores i blodet. Capsaisin er mere effektivt til påsmøring på huden, hvor det hos nogen kan give nogen lindring.</p>
<p><b>Gurkemeje<br />
</b>Indeholder stoffet curcumin som virker betændelseshæmmende &#8211; og dermed smertestillende &#8211; især hvis det tages sammen med bromalein. Et studie har vist, at gurkemeje<span lang="da-DK">ekstrakt synes at være lige så effektiv</span><span lang="da-DK">t</span><span lang="da-DK"> om ibuprofen til behandling af </span><span lang="da-DK">gigtsmerter i </span><span lang="da-DK">kn</span><span lang="da-DK">æet, </span><span lang="da-DK">men det virker også bredere. D</span>ets generelle betændelseshæmmende virkning gør, at gurkemeje har en gavnlig virkning på mange forskellige lidelser.</p>
<p><span lang="da-DK"><b>Pil</b></span><span lang="da-DK"><b>ebark</b></span><em><span lang="da-DK"><b><br />
</b></span></em><span lang="da-DK">Udtræk af bark fra hvid pil </span><span lang="da-DK">er blevet brugt i </span><span lang="da-DK">umindelige tider </span><span lang="da-DK">som e</span><span lang="da-DK">t</span><span lang="da-DK"> anti-inflammatorisk, </span><span lang="da-DK">feber-</span><span lang="da-DK"> og smertestillende </span><span lang="da-DK">middel.</span> <span lang="da-DK">Det i</span><span lang="da-DK">ndeholder bl.a. stoffet salicin som kroppen omdanner til det smertedæmpende stof salicylsyre. </span><span lang="da-DK">Det b</span><span lang="da-DK">ør dog ikke bruges af små børn p</span><span lang="da-DK">å grund af </span><span lang="da-DK">risiko for nyreproblemer.</span></p>
<p><em>Refs.</em></p>
<p><em>Alstadhaug K, Salvesen R, Bekkelund S. Insomnia and circadian variation of attacks in episodic migraine. Headache. 2007 Sep;47(8):1184–8.</em></p>
<p><em>Jenkins DJ, et al. Glycemic index: overview of implications in health and disease. Am J Clin Nutr. 2002;76(1):266S-73S.</em></p>
<p><em>Tang NK, Wright KJ, Salkovskis PM. Prevalence and correlates of clinical insomnia co-occurring with chronic back pain. J Sleep Res. 2007;16(1):85–95.</em></p>
<p><em>Kundermann B, Spernal J, Huber MT, Krieg JC, Lautenbacher S. Sleep deprivation affects thermal pain thresholds but not somatosensory thresholds in healthy volunteers. Psychosom Med. 2004;66(6):932–937.</em></p>
<p><em>Maroon JC, et al. Omega-3 fatty acids (fish oil) as an anti-inflammatory: an alternative to nonsteroidal anti-inflammatory drugs for discogenic pain. Surg Neurol. 2006;65(4):326-31.</em></p>
<p><em>Russell AL, et al. DL-phenylalanine markedly potentiates opiate analgesia &#8211; an example of nutrient/pharmaceutical up-regulation of the endogenous analgesia system. Med Hypotheses. 2000;55(4):283-8.</em></p>
<p><em>Jessica O&#8217;Neill, et al. Unravelling the Mystery of Capsaicin: A Tool to Understand and Treat Pain. Pharmacol Rev. 2012;64(4):939–71.</em></p>
<p><em>Kuptniratsaikul V, et al. Efficacy and safety of Curcuma domestica extracts in patients with knee osteoarthritis. J Altern Complement Med. 2009;15(8):891-7.</em></p>
<p><em>Shara M, et al. Efficacy and Safety of White Willow Bark (Salix alba) Extracts. Phytother Res. 2015;29(8):1112-6.</em></p>
<p>The post <a href="https://www.helse.dk/alternative-tiltag-mod-kroniske-smerter/">Alternative tiltag mod kroniske smerter</a> appeared first on <a href="https://www.helse.dk">Helse.dk</a>.</p>
]]></content:encoded>
					
		
		
			</item>
		<item>
		<title>Essentielle fedtsyrer gavner ved ADHD</title>
		<link>https://www.helse.dk/donec-pretium-aliquet-dapibus/</link>
		
		<dc:creator><![CDATA[Helse.dk]]></dc:creator>
		<pubDate>Wed, 24 May 2017 16:58:03 +0000</pubDate>
				<category><![CDATA[Børn]]></category>
		<category><![CDATA[Hjerne og psyke]]></category>
		<category><![CDATA[adhd]]></category>
		<category><![CDATA[fedtsyrer]]></category>
		<category><![CDATA[forskning]]></category>
		<guid isPermaLink="false">http://localhost/medical-way-plus/?p=1</guid>

					<description><![CDATA[<p>Så har endnu et videnskabeligt studie bekræftet, at essentielle fedtsyrer spiller en væsentlig rolle i behandlingen af ADHD.</p>
<p>The post <a href="https://www.helse.dk/donec-pretium-aliquet-dapibus/">Essentielle fedtsyrer gavner ved ADHD</a> appeared first on <a href="https://www.helse.dk">Helse.dk</a>.</p>
]]></description>
										<content:encoded><![CDATA[<h3>Så har endnu et videnskabeligt studie bekræftet, at essentielle fedtsyrer spiller en væsentlig rolle i behandlingen af ADHD. Ifølge ernæringsforsker Dr. Emma Derbyshire, som har analyseret data fra 16 undersøgelser, der alle havde fokus på essentielle fedtsyrers indflydelse på ADHD symptomer, udgør fedtsyrerne omega 3 og -6 en vigtig del af behandlingen af denne udviklingsforstyrrelse.</h3>
<p>Den samlede undersøgelse omfattede i alt 1.514 børn og unge med ADHD, som enten fik et dagligt tilskud af fedtsyrerne EPA, DHA og GLA eller et uvirksomt placebo-tilskud.</p>
<p>Ud af disse 16 kontrollerede undersøgelser viste 13 (81,25 procent), at disse fedtsyrer har en gunstig indflydelse på ADHD-symptomerne. Det drejer sig om observerbare forbedringer af opmærksomhed, arbejds- og korttidshukommelse samt nedsat impulsivitet og hyperaktivitet.<br />
En af undersøgelserne som inkluderede børn i alderen 6 til 12 år var særlig bemærkelsesværdig. Ikke alene blev børnenes ADHD-symptomer reduceret, men deres behov for lægemidlet methylphenidat (det aktive stof i Ritalin) blev ligeledes reduceret.</p>
<p>Børnene fik til et tilskud, der bestod af 558 mg eicosapentaensyre (omega 3-fedtsyren EPA), 174 mg docosahexaensyre (omega 3-fedtsyren DHA) og 60 mg gamma-linolensyre (omega 6-fedtsyren GLA). Dette 9:3:1-forhold mellem de tre respektive fedtsyrer blev anset som særlig gavnligt.</p>
<p><strong>Færre fedtsyrer i blodet</strong><br />
Det er ikke ny viden, at børn med ADHD har færre fedtsyrer i blodet end børn uden denne diagnose. Selv om resultaterne fra videnskabelige undersøgelser med tilskud af omega 3 / fiskeolie har været blandede, har konklusionerne overvejende været positive for tilskud af essentielle fedtsyrer. Muligvis skyldes forskellene på børnenes fedtsyreindhold i blodet ikke altid, at børn med ADHD får færre af disse sunde fedtstoffer i deres kost. Den hypotese er blevet fremført, at det lave niveau også kunne skyldes, at ADHD-børnene omsætter fedtsyrer hurtigere end normalt.</p>
<p>En tilstand som ADHD påvirker børnenes dagligdag ved at svække deres evne til at fungere, lære og interagere med jævnaldrende.</p>
<p>En gruppe svenske forskere medtog i en undersøgelse data fra 38,581 mødre og deres børn som viste, at gravide kvinder der indtog 400 g fede fisk om ugen, fik børn med højere kommunikations- og sprogfærdigheder end børn, hvis mødre undgik skaldyr. De bemærkede endvidere, at mødres indtagelse af skaldyr under graviditeten var positivt forbundet med et bedre sprog- og kommunikationsevne hos børnene.</p>
<p>Forskerne advarede dog samtidig mod kviksølvforureningen i fede fisk, men senere forskning har vist, at fiskenes indhold af selen modvirker skader fra denne fourening.</p>
<p>Refs.</p>
<p>Derbyshire E. Do Omega-3/6 Fatty Acids Have a Therapeutic Role in Children and Young People with ADHD? J Lipids. 2017;2017:6285218.<br />
<a href="http://www.dailymail.co.uk/health/article-5058345/Now-mothers-told-s-safe-eat-oily-fish.html">http://www.dailymail.co.uk/health/article-5058345/Now-mothers-told-s-safe-eat-oily-fish.html</a></p>
<p>The post <a href="https://www.helse.dk/donec-pretium-aliquet-dapibus/">Essentielle fedtsyrer gavner ved ADHD</a> appeared first on <a href="https://www.helse.dk">Helse.dk</a>.</p>
]]></content:encoded>
					
		
		
			</item>
	</channel>
</rss>
