Årsager til snorken
Snorken skyldes, at muskulaturen i svælget slapper under søvnen Det indsnævrer de øvre luftveje og får det bløde væv til at vibrere, når man trækker vejret.
De faktorer der forværrer snorkeriet er overvægt, som presser luftvejene sammen, overvægt som får musklerne i svælget til at slappe mere af, at sove på ryggen får tungen og det bløde væv til at falde tilbage i svælget, alkohol og sovemedicin gør også musklerne i svælget mere slappe. Endelig er stigende alder også en faktor som gør, at vævet i svælget bliver mere slapt.

En nattesøvn består af 4 – 6 cyklusser begyndende med døs og herefter let søvn, dyb søvn og REM-søvn. Især den dybe søvn er vigtig for kroppens restitution.

Konsekvenser af snorken
Hvis søvnen ofte afbrydes, bruger man måske mindre tid i de restituerende stadier. Konsekvensen for partneren til den snorkene er ikke harmløs. Selv om det lykkes at få noget søvn i løbet af natten, kan partneren vågne op dagen efter og stadig være træt, selvom man har tilbragt lang tid i sengen. Men ikke nok med det. Man kan føle sig stresset, irritabel, ukoncentreret og glemsom.

Hjernen bearbejder og lagrer informationer fra dagen, mens man sover. En opsplittet søvn, hvor man vågner på grund af en snorkende partner, kan afbryde denne proces. Det påvirker koncentrationsevne og hukommelse. Det kan også påvirke kroppens hormonregulering, hvilket også bidrager til de nævnte negative konsekvenser.

En god nattesøvn er for vigtig til at ignorere. I nogle tilfælde kan problemet for partneren løses med et par ørepropper. Hvis ikke det er tilstrækkeligt, kan det blive nødvendigt at parret sover i hver sit værelse.

Endelig er det vigtigt ikke at overse såkaldt søvnapnø, som er en søvnforstyrrelse, hvor vejrtrækningen gentagne gange stopper eller hæmmes i 10 til 60 sekunder under søvn og som ubehandlet har endnu værre konsekvenser for helbredet.

Refs.
https://www.bbc.com/news/articles/c62jnyn2n2do
sundhed.dk

The post Din partners snorken påvirker dit helbred appeared first on Helse.dk.

Aldring har været forbundet med et fald i specifikke kognitive færdigheder såsom bearbejdningshastighed og arbejdshukommelse, hvilket afspejles i lavere præstationsnormer med stigende alder. Men nu viser forskningen som nævnt, at selv disse færdigheder kan forbedres med træning.

Undersøgelsen blev lavet af forskere ved University of Texas i Dallas’ Center for BrainHealth (CBH) og er offentliggjort i tidskriftet Scientific Reports. BrainHealth-projektet blev oprindelig lanceret i 2020 for at undersøge, om skalerbare vurderinger og interventioner på befolkningsniveau kan udnytte neuroplasticitet til at forbedre og opretholde hjernens ydeevne over tid.
I løbet af tre år gennemførte deltagerne korte hjernetræningsaktiviteter, der kun krævede fem til 15 minutter om dagen.

Forskerne evaluerede ændringer i hjernens sundhed og præstation ved hjælp af BrainHealth Index (BHI), en patentanmeldt vurdering udviklet af CBH-forskere. Der indsamles omkring 20 målepunkter, herunder validerede guldstandardmål som Pittsburgh Sleep Quality Index og Oxford Happiness Questionnaire, samt and opgaver designet der fokuserer på mere komplekse tænkefærdigheder.

Alt i alt giver det indsigt i den individuelle hjernesundhed samt forandringer over tid. Fremskridt måles ved at sammenligne resultaterne med deltagernes egne tidligere scorer.

Forskerne observerede positive ændringer selv blandt deltagere i 80’erne. Det viser, at en indsats der stimulerer hjerneaktiviteten kan gavne længe før der registreres symptomer eller sygdom. Det var interessant, at faktorer som alder, køn og uddannelsesniveau ikke afgjorde om deltagerne oplevede positive forandringer. Derimod var engagement den stærkeste motiverende faktor. Faktisk var det mest bemærkelsesværdige, at de deltagere, der startede med de laveste BrainHealth Index-scorer, oplevede de største forbedringer over tid.

Der var dog, hvad forskerne betegener som en svaghed ved undersøgelsen, og det var, at den ikke var repræsentativ for den almene befolkning. Det skyldes, at de fleste deltagere var hvide, kvinder med en universitetsuddannelse, men forskningen på området fortsætter, så vi kan forvente flere resultater i fremtiden.

Ref.
https://www.sciencedaily.com/releases/2026/06/260613034222.htm#google_vignette

The post Mental skarphed kan forbedres i alle aldre appeared first on Helse.dk.

Der indgik 21.442 deltagere i COSMOS-undersøgelsen, herunder 12.666 kvinder med en alder på 65 år eller ældre og 8.776 mænd på 60 år eller ældre. De blev blev fulgt i gennemsnit 3,6 år frem til udgangen af 2020.

Resultater af tilskud med kakaoekstrakt
Resultaterne viste, at kakaoekstrakt gav en beskeden reduktion på 10% af hjerte-kartilfælde. Denne reduktion var dog ikke tilstrækkelig statistisk sikker. Da forskerne sammenlignede dem der havde tage kakaoekstrat med dem, der havde fået uvirksomme placebotilskud. Fandt de, at hjerte-kartilfælde var reduceret med 15% hos kakao-gruppen. Forudspecificerde endepunkter (hændelser) var reduceret med 27% for dødsfald af hjerte-karsygdom. Forskerne fandt ingen effekt på kræftsygdom.

Resultater af tilskud med multivitaminer
Med hensyn til individuelle former for kræft, var der ingen betydelig reduktion i forekomsten af brystkræft, tyktarmskræft, prostatakræft eller melanom. Derimod viste en daglig multivitamin at kunne potentielt nedsætte forkomsten af lungekræft med 38% sammenlignet med placebo. Derudover så en daglig multivitamin ud til at forbedre niveauet af flere ernæringsmæssige biomarkører.

Resultater fra COSMOS Mind-undersøgelsen
Deltagerne i denne del-undersøgelse gennemførte årlige telefoninterviews, hvor deres hukommelse og tænkeevne blev vurderet. Undersøgelsen fandt, at dagligt multivitamintilskud gav en opbremsning på en estimeret 60% kognitiv nedsættelse, med andre ord, en forbedret hukommelse og tænkeevne hos personer med en gennemsnitsalder på 73 år.

Resultater fra COSMOS Web-undersøgelsen
I denne del-undersøgelse fandt forskere, at en daglig multivitamin gav en bedre kognitiv funktion. Forskerne vurderede, at dem der fik multivitaminer forbedrede deres hukommelse med hvad der svarer til 3,1 år sammenlignet med placebogruppen.

Resultater fra COSMOS Clinic-undersøgelsen
Denne tredje del-undersøgelse analyserede forskere virkningerne af en daglig multivitamin på deltagernes kognition baseret på personlige besøg. Også her fandt man, at multivitaminer havde en positiv indvirkning på den samlede hjernefunktion over to år sammenlignet med placebo. Specifikt fandt de en tydelig forbedring , når det drejede sig om at huske tidligere begivenheder, men ikke i evnen til at planlægge eller være opmærksom.

Refs.

https://articles.mercola.com/sites/articles/archive/2024/05/13/multivitamins-benefits.aspx?ui=6f36c392bbcad47ad83cbe5333e398d14b1b00676ae40c786758d6e61b23c38f&sd=20200613&cid_source=dnl&cid_medium=email&cid_content=art1HL&cid=20240513_HL2&foDate=false&mid=DM1567785&rid=19896846

Results

The post Evidens for gavn af multivitamintilskud på hukommelse og kognition appeared first on Helse.dk.

Det drejer sig om kostændringer, som kan være en relativ simpel løsning. Budskabet blev præsenteret på The North American Menopausal Society her i 2022. Faktisk har en af forskerne, bag den forskning, der ligger til grund for dette, Serah Sannoh, der er medicinstuderende, selv været plaget af menstruationssmerter siden ungdomsårene.

Serah opdagede, at såkaldte høj-inflammatoriske fødevarer øger risikoen for smertefulde menstruationer. Omvendt vil en anti-inflammatorisk kost nedsætte de smertende kramper.

Inflammatorisk kost
Eksempler på en inflammatorisk kost er rødt kød, olie, transfedt, sukker, sukkerholdige drikke som cola samt salte og kaffe. Meget forarbejdede og højt sukkerholdige fødevarer og fede, fedtede fødevarer er almindelige syndere, ikke mindst hos teenagere – en undersøgelse fra 2018 viste, at universitetsstuderende, der spiste flere snacks, havde flere smerter i forbindelse med deres menstruation.

Anti-inflammatorisk kost
Eksempler på en anti-inflammatorisk kost er grøntsager, frugt, fisk, skaldyr og olivenolie som Middelhavskost er rig på. En undersøgelse fra 2020 har vist, at kvinder, der spiste færre end to portioner frugt om dagen, var mere tilbøjelige til at lide af smerter under deres menstruationscyklus.

Fedtsyreubalance
En stor del af problemet skyldes fedtsyrerne, et uhensigtsmæssigt højt indtag af omega 6-fedtsyrer fra rødt kød og planteolier som fremmer pro-inflammatoriske prostaglandiner i kroppen og sænker smertetærsklen i forhold til indtagelsen af omega 3-fedtsyrer i fisk, skaldyr, valnødder og hørfrø som danner andre typer af prostaglandiner, der hæmmer inflammation i kroppen.

Der er dokumentation for, at en sund kost, en god søvn samt motion er effektive foranstaltninger til at begrænse varigheden og sværhedsgraden af kramper, men det vil under alle omstændigheder være en god ide at få det undersøgt af en fagperson, idet smerterne også kan skyldes andre ting.

Menstruationen
Fra ægløsningen og et par uger frem vokser livmoderslimhinden som derved gøres klar til at modtage et befrugtet æg. Hvis der ingen befrugtning sker, vil slimhinden begynde at opløses og frigive store mængder prostaglandiner for at få livmoderlaget til at trække sig sammen og udstøde det ubrugte væv gennem livmoderhalsen. Kroppen frigiver også prostaglandiner naturligt under fødslen for at åbne livmoderhalsen til fødslen.

Menstruationssmerter og prostaglandiner
Prostaglandiner er fedtsyrer der fungerer som signalstoffer. De virker meget bredt. Blandt andet får de blodkar og glat muskulatur, dvs. muskler i de indre organer som er uden for viljens kontrol, til at trække sig sammen. Det resulterer i kramper og smerter. Forskere har opdaget, at prostaglandinniveauet er højere, og livmodersammentrækningerne stærkere og hyppigere hos kvinder med menstruationssmerter end hos kvinder, der har ringe eller ingen smerter.

Mere hjælp
Ud over kostændringer kan man bruge anti-inflammatoriske lægemidler til at bekæmpe menstruationssmerterne. De vil også kunne kroppens produktion af prostaglandiner, men har ofte også bivirkninger. Nogle P-piller sænker også produktionen af prostaglandiner i livmoderslimhinden, som så nedsætter både blodgennemstrømning og kramper.

Der er imidlertid en ekstra fordel ved kost-metoden. En anti-inflammatorisk kost er nemlig også forbundet med færre tilfælde af forhøjet blodtryk, mindre hjerte-karsygdom, mindre diabetes, færre gigtproblemer og nedsat sygelighed og dødelighed, især efter overgangsalderen.

Kilde
https://edition.cnn.com/2022/10/12/health/menstrual-cramps-food-study-wellness/index.html

The post Bekæmp menstruationssmerter med mad appeared first on Helse.dk.

Tilbage i 1960erne foreslog ernæringseksperten Adele Davis, at for at holde sig i form og undgå fedme, skulle man “spise morgenmad som en konge, frokost som en prins og aftensmad som en fattig person”.

Det er da også en udbredt opfattelse, at morgenmaden kickstarter stofskiftet efter nattens faste ved at forsyne kroppen med vigtige næringsstoffer til at starte dagen med, så man føler sig energisk og næret.

I Danmark er aftensmaden dagens hovedmåltid. Ifølge en analyse udgivet af madkulturen.dk springer kun 3% af danskerne aftensmaden over, hvorimod 21% dropper morgenmaden. Omtrent lige så mange (22%) undlader at spise frokost.

Undersøgelser af effekten af at springe morgenmaden over har givet modstridende svar, og det har svækket pålideligheden af de undersøgelser, der viste en fordel ved at spise morgenmad, at det har været observationsstudier, som ikke kan bevise årsag og virkning.

I 2021 udkom en gennemgang af 14 observationsundersøgelser som konkluderede, at de, der spiser morgenmad syv gange om ugen, har en nedsat risiko for hjertesygdom, sukkersyge, fedme, forhøjet blodtryk, slagtilfælde og forhøjet LDL-kolesterol.

Men som nævnt beviser denne undersøgelse ikke, at sundhedsfordelen skyldes morgenmaden.

En anden undersøgelse med deltagelse af over 30.000 nordamerikanere konkluderer, at dem der springer morgenmaden over, kan gå glip af vigtige næringsstoffer. Det drejer sig om B1, B2, B3, folat, A-vitamin, C-vitamin, D-vitamin samt mineralerne kalk og jern.

Det er dog ikke kritisk for indtagelsen af næringsstoffer, hvis man springer morgenmaden over, blot man optimerer sit næringsindtag ved andre måltider.

En bedre kontrolleret undersøgelse fra 2017 med 18 deltagere med type 2-sukkersyge og 18 raske deltagere viste, at det at springe morgenmaden over forårsagede forstyrrede døgnrytmen i begge grupper. Dem der sprang morgenmaden over, oplevede også en større stigning i blodsukkerniveauet efter at have spist. Forfatterne af undersøgelsen antog således, at det at spise morgenmad er afgørende for at holde vores indre ur kørende rettidigt.

Med hensyn til vægten så føler mange en øget mæthedsfornemmelse efter at have startet deres fridag med morgenmad, men undersøgelser viser, at dagens samlede kalorieindtag hos morgenmadsspisere og -unddragere er næsten den samme, men også kun næsten. En undersøgelse viste, at det at springe morgenmaden over faktisk kan sænke det samlede daglige kalorieindtag med 252 kalorier, men den samlede kostkvalitet blev nedsat.

Ved anbefalinger for og imod morgenmad har det naturligvis også betydning, hvad maden består af. Den bør være nærende og blodsukkerstabil. Sunde morgenmadsprodukter inkluderer: Æg, havregryn, græsk yoghurt, bær, fuldkornstoast, chiafrø, hytteost, avocado og nødder.

Konklusionen må være, at selv om morgenmaden muligvis ikke altid er dagens vigtigste måltid for alle, så er det tilpas vigtigt til, at man ikke bør springe det over.

Refs.
https://www.medicalnewstoday.com/articles/is-breakfast-really-the-most-important-meal-of-the-day#Find-what-works-best-for-you

https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S1878450X17300045#bib68

Madkulturen 2021, ISBN: 978-87-971781-6-4

The post Dagens vigtigste måltid appeared first on Helse.dk.