Det er gennem årene blevet diskuteret heftigt, dels hvor vigtigt morgenmaden er for sundheden, men også dets betydning for at kunne opretholde en normal vægt. Der er således både argumenter der fremhæver morgenmadens vigtighed og argumenter for at springe det over.
Tilbage i 1960erne foreslog ernæringseksperten Adele Davis, at for at holde sig i form og undgå fedme, skulle man “spise morgenmad som en konge, frokost som en prins og aftensmad som en fattig person”.
Det er da også en udbredt opfattelse, at morgenmaden kickstarter stofskiftet efter nattens faste ved at forsyne kroppen med vigtige næringsstoffer til at starte dagen med, så man føler sig energisk og næret.
I Danmark er aftensmaden dagens hovedmåltid. Ifølge en analyse udgivet af madkulturen.dk springer kun 3% af danskerne aftensmaden over, hvorimod 21% dropper morgenmaden. Omtrent lige så mange (22%) undlader at spise frokost.
Undersøgelser af effekten af at springe morgenmaden over har givet modstridende svar, og det har svækket pålideligheden af de undersøgelser, der viste en fordel ved at spise morgenmad, at det har været observationsstudier, som ikke kan bevise årsag og virkning.
I 2021 udkom en gennemgang af 14 observationsundersøgelser som konkluderede, at de, der spiser morgenmad syv gange om ugen, har en nedsat risiko for hjertesygdom, sukkersyge, fedme, forhøjet blodtryk, slagtilfælde og forhøjet LDL-kolesterol.
Men som nævnt beviser denne undersøgelse ikke, at sundhedsfordelen skyldes morgenmaden.
En anden undersøgelse med deltagelse af over 30.000 nordamerikanere konkluderer, at dem der springer morgenmaden over, kan gå glip af vigtige næringsstoffer. Det drejer sig om B1, B2, B3, folat, A-vitamin, C-vitamin, D-vitamin samt mineralerne kalk og jern.
Det er dog ikke kritisk for indtagelsen af næringsstoffer, hvis man springer morgenmaden over, blot man optimerer sit næringsindtag ved andre måltider.
En bedre kontrolleret undersøgelse fra 2017 med 18 deltagere med type 2-sukkersyge og 18 raske deltagere viste, at det at springe morgenmaden over forårsagede forstyrrede døgnrytmen i begge grupper. Dem der sprang morgenmaden over, oplevede også en større stigning i blodsukkerniveauet efter at have spist. Forfatterne af undersøgelsen antog således, at det at spise morgenmad er afgørende for at holde vores indre ur kørende rettidigt.
Med hensyn til vægten så føler mange en øget mæthedsfornemmelse efter at have startet deres fridag med morgenmad, men undersøgelser viser, at dagens samlede kalorieindtag hos morgenmadsspisere og -unddragere er næsten den samme, men også kun næsten. En undersøgelse viste, at det at springe morgenmaden over faktisk kan sænke det samlede daglige kalorieindtag med 252 kalorier, men den samlede kostkvalitet blev nedsat.
Ved anbefalinger for og imod morgenmad har det naturligvis også betydning, hvad maden består af. Den bør være nærende og blodsukkerstabil. Sunde morgenmadsprodukter inkluderer: Æg, havregryn, græsk yoghurt, bær, fuldkornstoast, chiafrø, hytteost, avocado og nødder.
Konklusionen må være, at selv om morgenmaden muligvis ikke altid er dagens vigtigste måltid for alle, så er det tilpas vigtigt til, at man ikke bør springe det over.
Refs.
https://www.medicalnewstoday.com/articles/is-breakfast-really-the-most-important-meal-of-the-day#Find-what-works-best-for-you
https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S1878450X17300045#bib68
Madkulturen 2021, ISBN: 978-87-971781-6-4