Hunde har en lugtesans, der er 1,000 til 10,000 gange bedre end vores. For hunde der er egnede til dette arbejde kan en optræning i Covid-19 detektion færdiggøres på kun seks uger. Denne diagnoseform er både hurtig og ikke-invasiv. Hunde bliver angiveligt ikke inficeret med virusset og vil ikke sprede det til mennesker.

Det man er i gang med nu er at undersøge, hvordan vi på en sikker måde kan fange virussens lugt fra patienter og præsentere den for hundene. I USA begyndte man med urin-og spytprøver fra smittede og er nu gået videre til sved. Disse sekreter afgiver alle flygtige organiske forbindelser. Når hundene rammer rigtigt udløser det en godbid.

Målet er at kunne identificere rejsende, der kommer ind i landet, der er inficeret med virussen, eller bliver indsat i andre offentlige rum.

De dygtigste hunde kan udpege en positiv test på få sekunder. I en undersøgelse udført i april 2021 med urin- og spytprøver kunne hunde findet virusset med en nøjagtighed på 96%. Det er i den forbindelse også vigtigt, at hunden bevarer enthusiasmen over for opgaven.

Refs.

https://www.independent.co.uk/life-style/health-and-families/health-news/coronavirus-sniffer-dogs-detect-covid19-a9430056.html

https://www.nationalgeographic.com/animals/article/see-dogs-trained-to-sniff-covid

The post Hunde i opsporing af Covid-19 appeared first on Helse.dk.

De engelske forskere gennemgik data fra mere end 140.000 patienter, der var blevet opereret på mere end 1.600 hospitaler i 116 lande i oktober 2020.
Dødsfal, der forekom 30 dage efter operationen var på 1,5 procent blandt dem, der ikke havde udviklet COVID-19, og 4 procent blandt de patienter, der blev opereret inden for fire uger efter diagnosen.

Denne andel faldt til 3,6 procent for dem, der blev opereret 5 til 6 uger efter operationen, og 1,5 procent blandt dem, der blev opereret 7 til 8 uger efter udvikling af COVID-19.
Disse tal var konsistente uanset om det drejede sig om planlagt eller akut operation, uanset alder, fitnessniveau og om operationen blev betragtet som større eller mindre.

En mulig forklaring på den forøgede risiko ved operation i ugerne efter udvikling af COVID-19 er, at sygdommen påvirker kroppens blodkar, forårsager inflammation i kroppen og skader nervellerne med mere.

Det er alt sammen faktorer, der gør det sværere at komme sig efter en operation, især hvor blodkarrene er involveret.

Kilde

https://www.healthline.com/health-news/why-you-should-delay-surgery-for-7-weeks-after-a-covid-19-diagnosis#Doctors-are-still-learning-about-COVID-19

The post Udsæt operation syv uger efter Covid-19-diagnose appeared first on Helse.dk.

Den supercomputer, der har analyseret Covid-19-virusset, står på Oak Ridge National Lab i Tennessee, USA. De er førende inden for forskning i energi, og deres computer er verdens næsthurtigste. Computeren fik til opgave at behandle data fra 17.000 genetiske prøver, som hver blev sammenholdt med ca. 40.000 gener. Det var en proces, der involverede analyse af 2,5 milliarder genetiske kombinationer og som tog mere end en uge.

Computerens Covid-19-infektionsmodel begynder i næseslimhinden, der indeholder særlig mange ACE2-receptorer, som virusset benytter til at trænge ind i kroppen, hvorefter den trænger ind i andre celler med ACE2-receptorer. Det drejer sig om tarmene, nyrerne og hjertet og forklarer derfor symptomer fra disse områder.

Bradykinin-hypotesen

Covid-19 virusset er derudover i stand til at få kroppens celler til at opregulere ACE2-receptorer på celler, hvor de normalt kun udtrykkes i lav eller moderat grad, hvilket indbefatter lungerne. Der sker ydermere det, at virus ændrer renin-angiotensin-systemet, som er er et blodtryks- og væskeregulerende system i kroppen. Det får den mekanisme i kroppen, der regulerer et peptid kaldet bradykinin til at komme ud af kontrol. Kroppen stopper med at nedbryde bradykinin, fordi produktionen af enzymet ACE nedreguleres. Bradykinin øger inflammation og har en effekt, der minder om histamin, et stof der er involveret i symptomerne fra nældefeber, astma og høfeber. Bradykinin får kroppens små arterier til at udvide sig og kroppens vener til at indsnævres. Det øgede tryk på blodkarrene skader dem i en grad, der får dem til at lække. Resultatet bliver – ikke en cytokin-storm, som har været en udbredt antagelse – men derimod en bradykinin-storm, en massiv ophobning af bradykinin i kroppen. Ifølge bradykinin-hypotesen er det denne storm, der i sidste ende er ansvarlig for mange af Covid-19s dødbringende virkninger.

De utætte blodkar gør, at forskerne primært anser Covid-19 som en sygdom der hører hjemme i kategorien hjerte-karsygdomme frem for i luftveje. Det betyder dog ikke, at lungerne går fri. De lækkende blodkar gør, at de små lungesække, alveolerne, som forsyner blodet med ilt, fyldes med væske. Immunceller lækker også ud i lungerne, hvor de forårsager inflammation – og det bliver værre endnu.

Gelé i lungerne

Endnu en effekt af Covid-19-infektionen er, at den øger produktionen af stoffet hyaluronsyre i lungerne. Hyaluronsyre har den egenskab, at det kan binde enorme mængder væske. Et gram hyaluronsyre er nok til at binde en liter vand! Hyaluronsyre kan være nyttigt i huden, hvor det er med til at holde huden fugtig og elastisk, men i lunger, hvor der lækker væske ind, bliver effekten katastrofal, idet der dannes en hydrogel, slim der kan fylde lungerne. Det svarer til at prøve at trække vejret gennen gelatine. Det er defor ikke så mærkeligt, at ventilatorer i mange tilfælde ikke har haft den forventede effekt. Lige meget hvor meget ilt der pumpes ned i lungerne, blokeres adgangen til blodet af denne slim og patienten kvæles.

Skader på hjerte og hjerne

De skader på hjertet, der er rapporteret på 20% af de indlagte med Covid-19 på trods af, at disse patienter ikke tidligere har haft hjerteproblemer skyldes sandsynligvis infektion via hjertets ACE2-receptorer, men også påvirkning af kroppens renin–angiotensin system, der styrer hjertets sammentrækninger og blodtrykket, idet bradykinin-storme kan forårsage uregelmæssig hjerterytme og lavt blodtryk.

I hjernen kan utætte blodkar forklare symptomer som svimmelhed, krampeanfald, delirium og slagtilfælde, men de kunne også stamme fra skader på blod-hjernebarrieren, som er en hinde der adskiller kroppens blod fra den væske der omgiver hjernen og som forhindrer en række stoffer i blodet til at trænge over i hjernen. Bradykinin i større mængde kan nemlig medføre en nedbrydning af denne barriere, hvorved hjernen kan udsættes for en række giftstoffer som den normalt ikke vil komme i kontakt med og som kan forårsage neurologiske symptomer.

Covid-19-virusset har farmakologiske egenskaber på linie med stoffer der kaldes ACE-hæmmere, som er en gruppe lægemidler der anvendes til behandling af forhøjet blodtryk og hjerteinsufficiens. Af kendte bivirkninger ved ACE-hæmmere er tør hoste og træthed. De kan også medføre tab af smag og lugt, hvilket dog ikke nødvendigvis skyldes virusset, men mere sandsynligt en påvirkning af nerveceller forbundet til smags- og lugtesansen, ifølge den ledende forsker ved Oak Ridge, Dr. Daniel Jacobson.

Kvinder bedre beskyttede

Supercomputerens bradykinin-hypotese kan ikke alene forklare mærkværdige symptomer som “Covid tæer”, en tilstand med hævede, blå tæer, som nogle Covid-19 patienter oplever, men også symptomer fra skjoldbruskkirtlen. Endelig er der det fænomen, at færre kvinder dør af Covid-19 end mænd, hvor forskerne bemærker, at det tidligere nævnte renin–angiotensin system på nogle områder er knyttet til kønnet. Proteinet Thymosin beta-4 er åbenbart knyttet til færre Covid-19-symptomer, og da det findes på X-kromosomet, som kvinder har to af og mænd kun et, kunne det være forklaringen på, at kvinder er bedre beskyttede end mænd.

Effekten af D-vitamin styrket

Forskernes data viser potentiel gavn af mere end 10 potentielle behandlinger, hvoraf mange allerede er godkendt af den amerikanske lægemiddelstyrelse FDA. Det er i den forbindelse interessant at D-vitamin også er medtaget som et behandlingsforslag, et billigt og let tilgængeligt middel, der allerede har vist sin værdi mod Covid-19 i andre studier. Hypotesen er, at D-vitaminet nedsætter sværhedsgraden af bradykinin-storme.

Selvom bradykinin-hypotesen endnu ikke er bevist, har den forklaret næsten alle kendte symptomer ved Covid-19, og den har givet en række testbare forslag til behandling, hvoraf en del allerede har vist en effekt. Det er med andre ord rigtig godt og tiltrængt nyt.

Ref.

https://elemental.medium.com/a-supercomputer-analyzed-covid-19-and-an-interesting-new-theory-has-emerged-31cb8eba9d63

The post Supercomputer knækker koden: Sådan virker Covid-19 appeared first on Helse.dk.

Borreliose en relativ almindelig sygdom i Danmark. Det er en såkaldt zoonose, det vil sige en sygdom der smitter fra dyr til mennesker. Sygdommen skyldes, at nogle flåter er inficeret med bakterien Borrelia burgdorferi, som overføres når flåten bider for at suge blod.

Rådyr er et almindeligt værtsdyr for disse flåter, og de fleste rapporter om smitte forekommer i sommermånederne, hvor folk har bevæger sig omkring i områder, hvor værtsdyrene færdes. Man smittes ikke om vinteren og i mindre grad i meget tørre sommermåneder som gør, at flåterne dør.

Borreliose medfører typisk generelle influenzalignende symptomer som feber, hovedpine, smerter i kroppen og træthed. Det er også symptomer, der ses ved Covid-19-smitte. Borrelia smitter dog ikke mellem mennesker.

Forskelle i symptomerne fra borreliose og Covid-19 er (tør) hoste og åndedrætsbesvær, som ikke er typisk for borreliose. Ud for det sted på kroppen, hvor man er blevet bidt af den inficerede flåt, vil der brede sig et rødt udslæt, i nogle tilfælde med et blegt området i midten. Det er dog et problem, hvis bidstedet er et sted på kroppen, som man ikke opdager.
Det er tilrådeligt med lange bukser og ærmer, og derudover efterfølgende at at chekke kroppen for flåter, når man har bevæget sig rundt i flåtrige områder.

Lider man af de nævnte symptomer, er det vigtigt at de undersøges af en læge. Ubehandlet borreliose kan medføre alvorlig forværring med smerter og lammelser. Behandlingen består af antibiotika.

Både ved Covid-19 og borreliose vil man kunne chekke for antistoffer.

Refs.

https://www.healthline.com/health-news/lyme-disease-and-covid-19-can-share-similar-symptoms-how-to-tell-them-apart
https://netdoktor.dk/sygdomme/fakta/borreliose.htm

The post Symptomer fra Covid-19 og borreliose kan forveksles appeared first on Helse.dk.

Det usædvanlige initiativ kommer på baggrund af rapporter fra Kina om, at doseringer et godt stykke over den daglige anbefalede indtagelse havde vist gode resultater.

Den 1. marts udgav Lægemiddelstyrelsen i Shanghai den første og eneste officielle guideline for behandling af COVID-19-infektion, hvor doseringen af højdosis, intravenøs C-vitamin på 100 – 200 mg pr kg pr dag var godkendt af eksperter.

På Zhongnan Hospital i Wuhan, Kina har man påbegyndt et forsøg med C-vitamin til patienter smittet med Coronavirus, som først forventes afsluttet til efteråret.

I New York får patienterne på intensiv straks efter ankomst 1.500 mg C-vitamin intravenøst. Denne dosering gentages tre til fire gange dagligt. Hver dosering er ca. 18 gange højere end den danske fødevarestyrelses referenceværdi for C-vitamin.

Den medicinske protokol varierer dog fra patient til patient. Patienterne får også malariamedicin, antibiotika og blodfortyndende medicin, eksempelvis.

En læge der arbejder på en intensiv-afdeling i USA fortæller, at det (C-vitaminet) hjælper i høj grad, men det prioriteres ikke, fordi det ikke er et hot lægemiddel.

Ref.

https://nypost.com/2020/03/24/new-york-hospitals-treating-coronavirus-patients-with-vitamin-c/

The post Hospitaler bekæmper Coronainfektion med højdosis C-vitamin appeared first on Helse.dk.