Symptomer fra Covid-19 og borreliose kan forveksles

Nogle symptomer fra smitte fra flåtbid, forskellige virussygdomme, herunder influenza samt autoimmun sygdom deler en række uspecifikke symptomer med Covid-19-smitte. Det kan eḱsempelvis dreje sig om træthed, utilpashed, hovedpine og smerter i kroppen.

Borreliose en relativ almindelig sygdom i Danmark. Det er en såkaldt zoonose, det vil sige en sygdom der smitter fra dyr til mennesker. Sygdommen skyldes, at nogle flåter er inficeret med bakterien Borrelia burgdorferi, som overføres når flåten bider for at suge blod.

Rådyr er et almindeligt værtsdyr for disse flåter, og de fleste rapporter om smitte forekommer i sommermånederne, hvor folk har bevæger sig omkring i områder, hvor værtsdyrene færdes. Man smittes ikke om vinteren og i mindre grad i meget tørre sommermåneder som gør, at flåterne dør.

Borreliose medfører typisk generelle influenzalignende symptomer som feber, hovedpine, smerter i kroppen og træthed. Det er også symptomer, der ses ved Covid-19-smitte. Borrelia smitter dog ikke mellem mennesker.

Forskelle i symptomerne fra borreliose og Covid-19 er (tør) hoste og åndedrætsbesvær, som ikke er typisk for borreliose. Ud for det sted på kroppen, hvor man er blevet bidt af den inficerede flåt, vil der brede sig et rødt udslæt, i nogle tilfælde med et blegt området i midten. Det er dog et problem, hvis bidstedet er et sted på kroppen, som man ikke opdager.
Det er tilrådeligt med lange bukser og ærmer, og derudover efterfølgende at at chekke kroppen for flåter, når man har bevæget sig rundt i flåtrige områder.

Lider man af de nævnte symptomer, er det vigtigt at de undersøges af en læge. Ubehandlet borreliose kan medføre alvorlig forværring med smerter og lammelser. Behandlingen består af antibiotika.

Både ved Covid-19 og borreliose vil man kunne chekke for antistoffer.

Refs.

https://www.healthline.com/health-news/lyme-disease-and-covid-19-can-share-similar-symptoms-how-to-tell-them-apart
https://netdoktor.dk/sygdomme/fakta/borreliose.htm