PhD-studerende i Ernæringsepidemiologi ved Harvard, Siwen Wang og hendes kolleger spekulerede imidlertid på, om kvinderne også spiller en rolle, når barnets køn afgøres. De påbegyndte derfor en undersøgelse, hvor de indsamlede eksisterende data fra mere end 58.000 mødre i USA. Af disse kvinder havde 61 procent to børn, 30 procent havde tre børn, Otte procent havde fire børn, og den resterende ene procent havde fem eller flere børn.

Forskerne sammenlignede børnenes køn med otte af mødrenes karakteristika: højde, kropsmasseindeks, race, hårfarve, blodtype, kronotype (tidspunkt på dagen, hvor de er mest vågne eller foretrækker at sove), alder for første menstruation og deres alder, da de fik deres første barn, som varierede fra 13 til 48 år.

Alder afgørende
Det forskerne fandt ud af var, at de kvinder, der var ældre end 28 år, da de fødte, havde en 43 procents chance for senere at få børn af kun ét køn, sammenlignet med en 34 procents chance blandt dem, der var yngre end 23 år, da de først blev mor.

Det vil med andre ord sige, at jo ældre moderen er ved den første fødsel, jo højere chance for kun at få piger eller drenge. Der var ikke andre karakteristika, der var forbundet med børnenes køn.

Ukendt årsag
Den bagvedliggende årsag til dette fænomen er stadig uafklaret. Forskergruppen har flere teorier. Det kunne skyldes biologiske ændringer i kroppen. Vi ved at menstruationscyklussens første fase forkortes med alderen, hvilket kunne favorisere fødslen af drenge. Med alderen bliver den vaginale pH mere sur, hvilket kunne understøtte overlevelsen af de sædceller, der indeholder X-kromosomer og derfor en øget chance for at føde en pige.

Andre forskere inddrager den mulighed, at ældre kvinder kunne være mere tilbøjelige til at planlægge størrelsen på deres familier. Det indebærer, at selvom de måtte ønske en dreng og en pige, vil de måske stoppe efter at have fået to drenge eller to piger. Derimod vil en yngre kvinde måske være mere tilbøjelig til at stræbe efter at få et barn af det andet køn med mindre bekymring for familiens størrelse.

Der er med andre ord basis for mere forskning på området.

Ref.
https://www.newscientist.com/article/2488858-your-chance-of-having-a-boy-or-girl-may-not-be-50-50/

The post Flere faktorer kan bestemme barnets køn appeared first on Helse.dk.

Denne konklusion kommer dog med det forbehold, at antallet af veganske deltagere i studie var lavt, men dog højt nok til at have betydning.

Forskerne så på data fra mere end 66.000 graviditeter i perioden fra 1996-2002. Ud af disse var kun 0,03% veganere. Cirka 1% var en eller anden form for vegetar. Det fremgik, at proteinindtagelsen var lavest på veganerne, og indtaget af fedtstoffer og kulhydrater var også mærkbart lavere hos de veganske mødre. Resultatet er i øvrigt i overensstemmelse med andre, nyere undersøgelser der har set på indtagelsen af protein og andre næringsstoffer.

En amerikansk senior dietist ved UCLA i Californien har kommenteret på undersøgelsen. Hun benærker, at der kan være stor forskel på vegansk kost. Nogle spiser noget, der er alt for forarbejdet, mens andre sammensætter deres veganske kost, så den er ganske sund og næringsrig.

Om svangerskabsforgiftning
Svangerskabsforgiftning, som ikke er en forgiftning, men dog en sygdom opstår, når en kvinde, der tidligere har haft et normalt blodtryk, pludselig får forhøjet blodtryk og udskiller for meget protein i urinen typisk efter 20 ugers graviditet.
Let svangerskabsforgiftning er stort set symptomfri. Man kan være generet af væske i kroppen, hvor hænder og fødder hæver. I sjældne tilfælde kan sygdommen udvikle sig livstruende med moderkageløsning, blødning, kramper, lever- og nyresvigt, blodpropper eller hjerneblødning.

Søg læge, hvis der under graviditeten opstår synsforstyrrelser, svær hoved- eller mavepine og ødemer. Lidt hævelse af fødder i slutningen af graviditeten der forsvinder i løbet af natten regnes for helt normalt.

Ikke nødvendigvis usund
Hvis en kvinde, der spiser vegansk, planlægger sin graviditet godt, kan en vegansk kost sagtens være sund. Den skal indeholde tilstrækkeligt protein som findes i linser, ærter og bønner samt vitamin B12 og mineralet zink, der fås som tilskud. Anden forskning har vist, at med en tilstrækkelig dækkende, sund vegansk kost vil kvinderne få mindre svangerskabsdiabetes og børn med neuralrørsdefekter, der som bekendt er knyttet til mangel på folsyre.

Refs.
https://www.medicalnewstoday.com/articles/vegan-diets-may-raise-risk-of-preeclampsia-and-low-birth-weight-study-says
https://min.medicin.dk/sygdomme/sygdom/189

The post Vegansk kost kan øge risikoen for svangerskabsforgiftning appeared first on Helse.dk.

Forskningen, som er udført i Spanien, er offentliggjort i tidsskriftet Endocrine Society’s Journal of Clinical Endocrinology & Metabolism.

Forskerne undersøgte 1.036 børn født af kvinder med svangerskabsdiabetes. Tretten procent af disse børn blev diagnosticeret med ADHD. Forskerne fandt ud af, at børn af kvinder med svangerskabsdiabetes og fedme havde dobbelt så stor risiko for at få ADHD sammenlignet med dem, der blev født af mødre uden fedme. Denne sammenhæng blev kin set hos kvinder med svangerskabsdiabetes, fedme og overdreven vægtøgning under graviditeten. Forskerne fandt ikke en højere risiko for ADHD hos børn af kvinder med svangerskabsdiabetes og fedme, hvis vægtøgningen under graviditeten var inden for normalområdet.

Ifølge data indsamlet i perioden 2016 – 2019 er det samlede antal børn med en ADHD-diagnose ilst seks millioner. Omkring 30% af kvinderne har et BMI på 30 eller derover ved deres første lægebesøg under graviditeten. Dette tal stiger til 47% hos kvinder med svangerskabsdiabetes.

Forskningen peger på vigtigheden af kvindens vægt ved og under graviditeten.

Ref.
https://www.sciencedaily.com/releases/2022/09/220908100020.htm

The post Link mellem fedme og sukkersyge hos gravide og børn med ADHD appeared first on Helse.dk.

Rebeccas succes medførte, at alle hendes veninder også ville vide, hvad de kunne gøre for at forbedre deres chancer for at blive gravid. Dette øgede Rebeccas ansvarsfølelse i en grad, så hun begyndte en endnu mere omfattende gennemgang af forsknings-litteraturen på området, hvilket udmøntede sig i førsteudgaven af hendes bog, som udkom i 2014.

Bogens formål er at hjælpe kvinder til opnå graviditet på naturlig vis, at forebygge ufrivillig abort samt at forbedre chancerne ved såkaldt assisteret befrugtning (IVF).

Bogen handler om de enkle ting, kvinder selv kan gøre for at få den største chance for at blive gravid med et sundt barn, og det begynder med ægget og handler blandt andet om ændringer af ernæring og livsstil. Bogen indeholder også et kapitel om, hvordan man forbedrer sædkvaliteten. Bogens sidste 66 sider er udelukkende forskningsreferencer.

Hormonforstyrrende stoffer
Rebecca skriver, at hun hurtigt lærte, at fertilitetsklinikkernes standard-rådgivning og bøger om fertilitet ofte ikke er opdateret med den nyeste viden på området, selv om der kan være undtagelser. En stor del af bogen beskæftiger sig med hormonforstyrrende stoffer. På daværende tidspunkt i 2013 var der for eksempel ingen der talte om, at ny forskning havde vist, at stoffet Bisfenol-A som bruges i plast, maling, lak og lim har en betydelig negativ effekt på fertiliteten og på chancerne for en vellykket fertilitetsbehandling.

Heller ikke et stof som DHEA som kan være af stor gavn for barnløse, gav klinikkerne råd om. I 2017 og 2018 udkom forskning der viste, at for at forebygge ufrivillig abort, bør niveauet af D-vitamin være meget højere end man hidtil havde antaget.

Hyppige kromosomfejl
Vi får at vide, at kvinder fødes med alle de æg, de nogensinde vil få, og at kvaliteten af disse æg falder voldsomt med stigende alder. Det er dog ikke hele historien, beretter Rebecca Fett. Det meste af tiden er kvinders æg i en slags dvaletilstand som umodne celler. Tre til fire måneder før ægløsning skal ægget gennemgå en større forandring, hvor det vokser dramatisk og begynder at producere mere energi. Æggets kromosomer skal gennemgå fejlfri kopiering, en proces som ofte går galt og medfører kromosomfejl.
Det er disse kromosomfejl der ifølge forfatteren er den mest betydningsfulde årsag til aborter og mislykkede fertilitetsbehandlinger samt grunden til, at det tager ældre kvinder så meget længere tid at blive gravide.

Den hyppigst forekommende kromosomfejl er trisomi, hvor der er et kromosom for meget. Det vil typisk medføre at kvinden aborterer. Et manglende kromosom eller andre komplekse kromosomafvigelser kan dog også forekomme.

Hos kvinder over 40 år kan over halvdelen af deres æg have kromosomfejl, og ved nogle målemetoder kan fejlraten være helt op mod 70 – 80%. Selv hos yngre kvinder er kromosomfejl mere almindelige end vi antager.

Når det gælder fertilitetsbehandling findes der en metode kaldet præimplantations genetisk diagnostik (PGD), hvor embryoet først screenes for abormaliteter i hvert kromosom og kun normale embryoner videreføres. Denne metode adskiller sig fra den traditionelle metode til vurdering af embryoner, som er baseret på væksthastighed og embryonets udseende. PGD øger antallet af vellykkede dramatisk.

• Piger fødes med 1- 2 millioner umodne æg
• Mange æg går til grunde i den tidlige barndom
• I puberteten og hen mod den fødedygtige alder, vil der kun være 200.000 – 500.00 æg tilbage der i princippet vil kunne befrugtes
• I kvindens fødedygtige alder sendes 400 – 500 æg til ægløsning. Resten går til grunde
• Kvinder i 50 års alderen har sjældent befrugtningsdygtige æg tilbage

Æggets energiproduktion
Ægget har brug for en enorm mængde energi til celledeling og modning. Hvert æg indeholder mere end 15.000 mitokondrier, som er cellernes energiproducerende strukturer. Antallet er mindst 10 gange højere end hos andre celler i kroppen. Det fortæller noget om æggets behov for energi.

Også mitokondrier ophober skader med tiden, og deres evne til at producere energi nedsættes.

En stigende mængde forskning har vist, at æggets evne til at producere energi, når det kræves, er af afgørende betydning for æggets evne til at modnes med det rigtige antal kromosomer. Det er også vigtigt for embryoets chance for at overleve den første uge samt for en vellykket oplægning.

Det er her, coenzym Q10 kommer ind i billedet.

Coenzym Q10 og fertilitet
Coenzym Q10 er et vitaminlignende stof, der dannes i næsten alle kroppens celler. Dette hjælpe-enzym er nødvendigt for at cellernes mitokondrier kan producere energi. Samtidig fungerer Q10 som en vigtig antioxidant i mitokondrierne og overalt i kroppen, hvorved kromosomskader modvirkes.

På denne måde spiller Q10 en nøglerolle for kvinder, der ønsker at blive gravid og føde en sund baby.

Coenzym Q10 betyder mere energi til kvindens æg
Rebecca Fett citerer forskning, der viser, at dårligt fungerende mitokondrier er forbundet med følgende problemer for kvinder, der forsøger at blive gravide:

• Tidligt opstående kromosomfejl
• Dårlig ægkvalitet
• Dårlig respons på den medicin der benyttes i fertilitetsbehandling

Med andre ord viser undersøgelserne, at der er en forbindelse mellem energiproduktionen i en kvindes æg og æggenes potentiale til at modne ordentligt og blive til embryoner af høj kvalitet.

Rebecca Fett citerer kliniske undersøgelser, der har vist fordelene ved at tage tilskud af Q10:

Flere befrugtede æg
Højere procentdel af embryoner af god kvalitet
Færre afbrudte cyklusser på grund af dårlig ægudvikling
Nedsat forekomst af kromosomfejl i embryonerne

Det tager cirka tre måneder for æggene at udvikle sig fuldt ud. Rebecca Fetts råd er derfor at starte så tidligt som muligt med livsstilsændring og gavnlige tilskud, uanset om man forsøger at blive gravid naturligt eller ved hjælp af fertilitetsbehandling.

I de kliniske forsøg med Q10, der nævnes, var den typiske daglige dosis 400-600 milligram, der begyndte en til tre måneder før fertilitetsbehandlingen.

Når først kvinden er blevet gravid, er det normalt at ophøre med tilskud af Q10. Det skyldes, at der mangler studier der dokumenterer sikkerheden ved Q10-tilskud til gravide, selvom der ikke er nogen grund til at antage, at det skulle være skadeligt.

Rebecca Fett foreslår, at kvinder, der har haft flere aborter, måske burde fortsætte med at tage en lille mængde Q10 i den tidlige graviditet, fordi kvinder med lave Q10-niveauer vides at være mere tilbøjelige til at abortere. (En lille mængde Q10 vil typisk være 30 mg dagligt).

Andre tilskud
Her har fokus været på Q10, men bogen gennemgår en lang række tilskud og oplister, hvilke tilskud der med fordel kan anvendes til hvilken fertilitetsskavank samt i hvilken dosering. Nogle af disse tilskud er velkendte i USA og mindre kendte i Danmark og kan ikke alle købes i almindelig handel, men de fleste kan. Q10, DHEA og vitamin D er allerede nævnt. Derudover nævner Rebecca Fett multivitaminer, vitamin C, Vitamin E, Myo-inositol, alfa liponsyre, N-acetylcystein, melatonin. Hun nævner også tilskud som hun ikke anbefaler ubetinget i denne sammenhæng, fordi hun finder den videnskabelige dokumentation for mangelfuld. Det er pycnogenol, gelé royale og arginin.

Bogen “It Starts with the Egg” er på 326 sider og udgivet af Franklin Fox Publishing, New York. På Amazon i USA har den i skrivende stund fået 4,7 stjerner ud af 5 mulige baseret på 287 anmeldelser.

https://www.facebook.com/rebeccafett.author/

The post Det begynder med et æg appeared first on Helse.dk.

Vi ved at koffein stimulerer centralnervesystemet. Det optages hurtigt i kroppen og i moderkagen og er længere tid om at udskilles under graviditet. Stoffet er også tidligere knyttet til en øget risiko for abort og nedsat fostervækst. En teori er, at koffein muligvis er i stand til at ændre babyens appetitregulering eller ændre områder af hjernen, der spiller en rolle i reguleringen af vækst og stofskifte.

Dr. Eleni Papadopoulou og hendes forskerkollger ønskede derfor at vide, om det er tilrådeligt for kommende mødre at skære ned på koffeinindtagelsen. Forskerne anvendte data fra en norsk undersøgelse med 51.000 mødre og deres nyfødte som fandt sted i årene 2002 – 2008.

I graviditetens uge 22 blev de kommende mødre bedt om at angive på et spørgekema hvad de spiste og drak blandt 255 fødeemner. Herudfra kunne forskerne vurdere den samlede mængde koffein-stoffer som deltagerne indtog. Der er mest i kaffe, energidrikke, sort te og chokolade.

Koffeinindtagelsen blev inddelt i fire grupper:

• 0-49 mg (lav)
• 50-199 mg (middel)
• 200-299 mg (høj)
• 300+ mg (meget høj)

Børnenes vægt, højde og kropslængde blev efterfølgende målt på følgende 11 tidspunkter.

• 6 uger
• 3 måneder
• 6 måneder
• 8 måneder
• 12 måneder
• 1.5 år
• 2 år
• 3 år
• 5 år
• 7 år
• 8 år

Overvægt og fedme blev vurderet i henhold til kriterier fra WHO og internationalt godkendte kriterier.

Studiet viste, at knap halvdelen af deltagerne (46%) havde en lav koffeinindtagelse, 44% af deltagerne havde en middel indtagelse, 7% en høj og 3% en meget høj indtagelse.
En middel, høj og meget højt koffeinindtagelse under graviditeten var forbundet med en forhøjet risiko på henholdsvis 15, 30 og 66 procents hurtigere vækstøgning i barndommen i forhold til en lav indtagelse efter at have taget hensyn til andre mulige faktorer der kunne påvirke resultatet.

Derudover viste data, at jo højere koffeinindtagelse desto højere sandsynlighed for, at moderen var over 30 år, havde mere end et barn, indtog flere kalorier og røg under graviditeten. Kvinder med et meget høj koffeinindtagelse var oftere lavtuddannede og havde ofte være fede før de blev gravide.

Forskernes konklusioner
Forskerne konkluderer, at risikoen for forøget spædbørnsvækst og overvægt i barndommen – begge vigtige risikofaktorer for senere stofskiftesygdom – stiger med moderens koffeinindtag, uden nogen tilsyneladende grænseværdi. En koffeinindtagelse på >200 mg dagligt under graviditeten var forbundet med høj vægtøgning, der begyndte de første måneder af livet samt et højere BMI i barneårene. Forskernes resultater støtter anbefalingen om at begrænse koffeinindtagelsen under graviditet (<200 mg / dag).

Da det drejer sig om en observationsundersøgelse er resultatet ikke udtryk for noget egentligt bevis. Til gengæld giver det store antal deltagere i undersøgelsen resultatet en god pålidelighed.

Studiet er offentliggjort i tidsskriftet BMJ Open.

Ref.

Fetal exposure to moderate/high caffeine levels linked to excess childhood weight gain

Omtrentligt koffeininindhold

• 1 kop filterkaffe: 80 – 115 mg koffein
• 1 kop instant kaffe: 65 mg koffein
• 100 mg mørk chokolade: 70 mg koffein
• 1 kop sort te: 40 mg koffein
• 30 ml espresso: 40 – 75 mg koffein
• 355 ml cola: 40 mg koffein
• 1 kop grøn te: 10 mg koffein
• 1 kop kakaodrik: 5 mg koffein

The post Gravides kaffedrikning knyttet til børn med forhøjet vægt appeared first on Helse.dk.

Forskerne screenede mere end 1.000 lægemidler på markedet for deres evne til at påvirke op mod 40 repræsentative tarmbakteriestammer og fandt, at cirka en fjerdedel af stofferne indenfor alle terapeutiske kategorier, hvis mål det er at påvirke celler i kroppen, hæmmede mindst én af disse tarmbakteriestammer i reagenglasforsøg. Det har vist sig i særligt grad at være gruppen af antipsykotiske lægemidler, der er overrepræsenteret med denne effekt, hvilket har overrasket forskerne.

De fleste af de lægemidler der indgik i analysen påvirkede små undergrupper af bakterier. Der var imidlertid 40 lægemidler der nedsatte mængden af bakterier i 10 eller flere stammer. Det er ikke usandsynligt at der vil kunne findes flere stoffer med lignende virkninger, hvis man vælger at undersøge flere lægemidler. Det er derfor vigtig forskning, ikke mindst fordi det rejser mistanke om, at flere stoffer end vi tidtil har troet, vil kunne medføre antibiotikaresistens samt medføre utilsigtede helbredseffekter.

Tarmbakterier og sundhed
Vi er i de senere år blevet klogere på tarmbakteriernes betydning for vores sundhed. Ikke mindst disse bakteriers vigtige samspil med vores immunforsvar, hvilket igen har betydning for udvikling af kronisk sygdom.

Blandt tarmbakteriernes mange funktioner kan nævnes deres produktion af kortkædede fedtsyrer som blandt giver næring til muskler, hjerne, lever og tarmceller, gør pH-værdien i tyktarmen mere sur, forbedrer tarmens optagelse af vand og salte, nedsætter produktionen af sekundære galdesalte og derved nedsætter risikoen for at udvikle tarmkræft.

En sund tarmflora, eller med et nyere udtryk, et sundt mikrobiom, påvirker immunceller i tarmen og hæmmer inflammation, som er forstadiet til kronisk sygdom. Usunde og syge mennesker har generelt færre tarmbakterier end sunde og raske. Ikke mindst derfor er sund mad med et fornuftigt fiberindhold som giver disse tarmbakterier optimale levevilkår, så vigtigt. Det har vist sig at ændringer i kosten hurtig afspejler sig i ændringer af tarmbakteriernes mængde og sammensætning, hvilket har vidtrækkende konsekvenser på længere sigt.

Fedme og tarmbakterier
En af disse konsekvenser er gjort indenfor fedmeforskningen. Her peges der på en række faktorer af betydning for, om vi udvikler fedme eller ej, som i stor udstrækning sandsynligvis skyldes, at de påvirker mængde og /eller fordeling af tarmens bakteriestammer:

• Genetisk disposition: Sammensætningen af bakterier i vores tarm er delvis bestemt af vores gener. Men selv om man er genetisk disponeret for overvægt, så virker slankeråd og sund livsstil også på disse mennesker.
• Antibiotika tidligt i livet: En skrap antibiotikakur kan udrydde de fleste tarmbakterier, og det kan tage et halvt år at reetablere dem helt, hvis det nogensinde lykkes. Det har især betydning for børn som øger risikoen for fedme og dermed type 2-diabetes senere i livet.
• Fødsel ved kejsersnit: Børn født naturligt udsættes for mødrenes vaginale bakterier, hvorimod børn født ved hjælp af kejsersnit udsættes for moderens hudbakterier og andre bakterier i rummet, hvilket øger deres risiko for fedme med 15%.
• Stress under graviditeten: Moderens stress under graviditeten synes at kunne påvirke det ufødte barn på en måde, som gør det følsomt for overvægt efter fødslen.
• Modermælk: Amning synes at have en vis beskyttende effekt på risikoen for at udvikle fedme. Spædbørn fødes uden bakterier i tarmen, men modermælk fremmer væksten af gavnlige bifido- og mælkesyrebakterier i barnets tarm.
• Kost og livsstil: Kosten er som tidligere nævn af stor betydning for hvilke bakterier der vil trives i vores tarm. Som noget overraskende tyder forsøg med mus på, at vores tarmbakterier sandsynligvis sender signaler på forskellig vis til bestemte områder i hjernen, som på denne måde er med til at regulere vores følelser, hukommelse og tanker.

Der er ingen tvivl om, at vi kommer til at høre meget mere om indflydelsen på vores liv fra vores tarmbakterier i de kommende år.

Refs.

https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/29555994
http://www1.bio.ku.dk/presserum/pressemeddelelser/tarmbakterier-i-kampen-mod-overvaegt/
https://newsbreak.dk/laeger-finder-sammenhaeng-mellem-kejsersnit-fedme/
http://livsstil.tv2.dk/2016-08-20-overrasket-dansk-forsker-tarmbakterier-paavirker-din-psykiske-velvaere

The post Tarmbakterier påvirkes af andet end blot antibiotika appeared first on Helse.dk.

Jo længere kvinders ammeperiode er, desto lavere er deres risiko for at udvikle en række sygdomme, viser nye undersøgelser. For eksempel vil amning i seks måneder og derover sænke den relative risiko for at udvikle type-2-diabetes med hele 47%.

Denne konklusion kommer fra forskere i USA, der har anvendt data fra en mere end 30 år gammel undersøgelse kaldet CARDIA. Det var en undersøgelse af kvinders hjertesundhed, hvor livsstil og sundhed også blev registreret. Kvinderne have en gennemsnitsalder på 24 år, og undersøgelsen inkluderede både hvide og farvede.

Forskerne fandt, at dem der havde ammet deres børn i mindst seks måneder, var 47 procent mindre tilbøjelige til at have udviklet type 2-diabetes i løbet af 30 år i forhold til de mødre, der ikke havde ammet. De kvinder der havde ammet i mindre end seks måneder, sænkede også deres risiko med 25 procent, hvilket også er et markant fald.

Forskerne ved ikke præcist, hvorfor amning sænker denne risiko. Jo længere ammetid, desto lavere forekomst af diabetes. Det var uafhængigt af race, svangerskabsdiabetes, forskelle i livsstil, kropsstørrelse og andre stofskifterelaterede faktorer, som blev mål før graviditeten. Det tyder på, at der ligger biologiske mekanismer til grund for effekten.

Hæmmer skleroseudvikling
Der er flere uventede fordele ved amning. En undersøgelse fra sommeren 2017 har vist, at mødre, der ammer i mindst 15 måneder i løbet af en eller flere graviditeter, vil være mindre tilbøjelige til at udvikle multipel sklerose (MS) sammenlignet med dem, der ikke ammer overhovedet eller kun ammer i op til fire måneder.

Hæmmer endometrioseudvikling
En undersøgelse foretaget af forskere fra Brigham and Women’s Hospital har vist, at kvinder, der ammer i længere perioder, havde en signifikant lavere risiko for at blive diagnosticeret med endometriose.

Endometriose er en kronisk og uhelbredelig gynækologisk lidelse, hvor der findes livmoderslimhinde uden for livmoderen. Op mod 10 procent af kvinder i den fødedygtige alder har endometriose. Det medfører ikke altid symptomer, men svære tilfælde kan være invaliderende. Da endometriosevævet undergår de samme cykliske forandringer som livmoderslimhinden, kan det blandt andet medføre menstruationssmerter, bækkensmerter og smerter ved vandladning og under samleje.

Færre smerter efter kejsersnit
Der er flere fordele. Amning efter en kejsersnit kan hjælpe med at klare smerter hos mødre, der ammer deres babyer i mindst to måneder efter operationen. De er statistisk set tre gange mindre tilbøjelige til at opleve vedvarende smerter sammenlignet med dem, der ammer i mindre end to måneder, ifølge ny forskning.

Refs.

http://www.telegraph.co.uk/science/2018/01/16/breastfeeding-six-months-slashes-type-2-diabetes-risk-47-per/
https://www.sciencedaily.com/releases/2017/07/170712201148.htm
https://www.sciencedaily.com/releases/2017/08/170830155500.htm
https://www.sciencedaily.com/releases/2017/06/170604115807.htm

The post Amning sænker kvinders risiko for en række sygdomme appeared first on Helse.dk.

I Storbritanien ender omkring en ud af 225 graviditeter med en dødfødsel. Denne rate er blandt Europas højeste. Derfor blev der lavet en undersøgelse kaldet MiNESS, offentliggjort i British Journal of Obstetrics and Gynecology. Undersøgelsen der omfattede 1026 graviditeter, hvoraf 291endte med dødfødsel og 735 med en vellykket fødsel, er den største af sin art, og den bekræfter resultater fra mindre studier udført i New Zealand og Australien.

Undersøgelsens forfatterne anslår, at omkring 130 babyer om året kan reddes, hvis kvinderne sover på siden.

En mulig forklaring
Forskere kan ikke sige med sikkerhed, hvorfor risikoen er størst ved at sove på ryggen, men flere data tyder på, at når en kvinde ligger på ryggen, vil den samlede vægt fra baby og livmoder trykke på blodkarrene, hvorved barnets blod- og ilttilførsel nedsættes.

Her er det vigtigt at understrege, at kvinderne ikke bør bekymre sig og tænke, at de har gjort noget forfærdeligt ved deres baby, hvis de ligger på ryggen, når de vågner. Det vigtigste er den stilling de ligger i, når de lægger sig til at sove, fordi man bruger længst tid den denne soveposition.

Tre tips

• Læg en pude eller puder bag ryggen for at gøre det lettere at sove på siden
• Hvis du vågner på ryggen om natten, skal du ikke bekymre dig, bare rul om på siden
• Sørg også for at sove på siden, hvis du sover om dagen

Undersøgelsen fandt ingen forskel på risikoen mellem højre eller venstre side

Abort, dødfødsel og vuggedød

Hvis børn dør under 1. eller 2. trimester, taler man sædvanligvis om en abortering.

Hvis barnet dør i 3. trimester, taler man om en dødfødsel. Risikofaktorer omfatter moderens alder (>35 år), fedme og rygning, men risikoen herfra er relativt lille.

Hvis spædbørn under et år gamle dør pludseligt, uventet og uforklarligt, kaldes det vuggedød. I Danmark er antallet af vuggedødsfald faldet markant efter at Sundhedsstyrelsen anbefaler følgende tre enkle råd*:

1. Lad spædbarnet sove på ryggen, altså modsat rådet til den gravide i 3. semester. Derimod er det vigtigt, at barnet ligger meget på maven når det er vågent og aktivt.
2. Undgå at barnet udsættes for tobaksrøg
3. Sørg for at barnet ikke for det for varmt under søvnen
   * sundhedsplejersken.dk

Kilder
http://www.bbc.com/news/health-42025835
https://bmcpregnancychildbirth.biomedcentral.com/articles/10.1186/1471-2393-14-171

The post Råd til gravide: Sov på siden og undgå dødfødsel appeared first on Helse.dk.