Her i 2019 udkom en revideret andenudgave af selvhjælpsbogen “It Starts with the Egg” skrevet af amerikanske Rebecca Fett, som selv har oplevet det problem at være ufrivillig barnløs, fordi hun er født med en nedsat mængde æg. Hun fik at vide, at selv med den skrappeste medicinske behandling, var chancen for at blive gravid ikke stor. Via sin uddannelse inden for molekylær bioteknologi og biokemi beslutte hun at undersøge al den forskning på området hun kunne få fat i. Det gav hende dyb indsigt i, hvad barnløse selv kan gøre for at forbedre deres chancer for at opnå graviditet, og ikke mindst medførte det en sund søn.
Rebeccas succes medførte, at alle hendes veninder også ville vide, hvad de kunne gøre for at forbedre deres chancer for at blive gravid. Dette øgede Rebeccas ansvarsfølelse i en grad, så hun begyndte en endnu mere omfattende gennemgang af forsknings-litteraturen på området, hvilket udmøntede sig i førsteudgaven af hendes bog, som udkom i 2014.
Bogens formål er at hjælpe kvinder til opnå graviditet på naturlig vis, at forebygge ufrivillig abort samt at forbedre chancerne ved såkaldt assisteret befrugtning (IVF).
Bogen handler om de enkle ting, kvinder selv kan gøre for at få den største chance for at blive gravid med et sundt barn, og det begynder med ægget og handler blandt andet om ændringer af ernæring og livsstil. Bogen indeholder også et kapitel om, hvordan man forbedrer sædkvaliteten. Bogens sidste 66 sider er udelukkende forskningsreferencer.
Hormonforstyrrende stoffer
Rebecca skriver, at hun hurtigt lærte, at fertilitetsklinikkernes standard-rådgivning og bøger om fertilitet ofte ikke er opdateret med den nyeste viden på området, selv om der kan være undtagelser. En stor del af bogen beskæftiger sig med hormonforstyrrende stoffer. På daværende tidspunkt i 2013 var der for eksempel ingen der talte om, at ny forskning havde vist, at stoffet Bisfenol-A som bruges i plast, maling, lak og lim har en betydelig negativ effekt på fertiliteten og på chancerne for en vellykket fertilitetsbehandling.
Heller ikke et stof som DHEA som kan være af stor gavn for barnløse, gav klinikkerne råd om. I 2017 og 2018 udkom forskning der viste, at for at forebygge ufrivillig abort, bør niveauet af D-vitamin være meget højere end man hidtil havde antaget.
Hyppige kromosomfejl
Vi får at vide, at kvinder fødes med alle de æg, de nogensinde vil få, og at kvaliteten af disse æg falder voldsomt med stigende alder. Det er dog ikke hele historien, beretter Rebecca Fett. Det meste af tiden er kvinders æg i en slags dvaletilstand som umodne celler. Tre til fire måneder før ægløsning skal ægget gennemgå en større forandring, hvor det vokser dramatisk og begynder at producere mere energi. Æggets kromosomer skal gennemgå fejlfri kopiering, en proces som ofte går galt og medfører kromosomfejl.
Det er disse kromosomfejl der ifølge forfatteren er den mest betydningsfulde årsag til aborter og mislykkede fertilitetsbehandlinger samt grunden til, at det tager ældre kvinder så meget længere tid at blive gravide.
Den hyppigst forekommende kromosomfejl er trisomi, hvor der er et kromosom for meget. Det vil typisk medføre at kvinden aborterer. Et manglende kromosom eller andre komplekse kromosomafvigelser kan dog også forekomme.
Hos kvinder over 40 år kan over halvdelen af deres æg have kromosomfejl, og ved nogle målemetoder kan fejlraten være helt op mod 70 – 80%. Selv hos yngre kvinder er kromosomfejl mere almindelige end vi antager.
Når det gælder fertilitetsbehandling findes der en metode kaldet præimplantations genetisk diagnostik (PGD), hvor embryoet først screenes for abormaliteter i hvert kromosom og kun normale embryoner videreføres. Denne metode adskiller sig fra den traditionelle metode til vurdering af embryoner, som er baseret på væksthastighed og embryonets udseende. PGD øger antallet af vellykkede dramatisk.
- Piger fødes med 1- 2 millioner umodne æg
- Mange æg går til grunde i den tidlige barndom
- I puberteten og hen mod den fødedygtige alder, vil der kun være 200.000 – 500.00 æg tilbage der i princippet vil kunne befrugtes
- I kvindens fødedygtige alder sendes 400 – 500 æg til ægløsning. Resten går til grunde
- Kvinder i 50 års alderen har sjældent befrugtningsdygtige æg tilbage
Æggets energiproduktion
Ægget har brug for en enorm mængde energi til celledeling og modning. Hvert æg indeholder mere end 15.000 mitokondrier, som er cellernes energiproducerende strukturer. Antallet er mindst 10 gange højere end hos andre celler i kroppen. Det fortæller noget om æggets behov for energi.
Også mitokondrier ophober skader med tiden, og deres evne til at producere energi nedsættes.
En stigende mængde forskning har vist, at æggets evne til at producere energi, når det kræves, er af afgørende betydning for æggets evne til at modnes med det rigtige antal kromosomer. Det er også vigtigt for embryoets chance for at overleve den første uge samt for en vellykket oplægning.
Det er her, coenzym Q10 kommer ind i billedet.
Coenzym Q10 og fertilitet
Coenzym Q10 er et vitaminlignende stof, der dannes i næsten alle kroppens celler. Dette hjælpe-enzym er nødvendigt for at cellernes mitokondrier kan producere energi. Samtidig fungerer Q10 som en vigtig antioxidant i mitokondrierne og overalt i kroppen, hvorved kromosomskader modvirkes.
På denne måde spiller Q10 en nøglerolle for kvinder, der ønsker at blive gravid og føde en sund baby.
Coenzym Q10 betyder mere energi til kvindens æg
Rebecca Fett citerer forskning, der viser, at dårligt fungerende mitokondrier er forbundet med følgende problemer for kvinder, der forsøger at blive gravide:
- Tidligt opstående kromosomfejl
- Dårlig ægkvalitet
- Dårlig respons på den medicin der benyttes i fertilitetsbehandling
Med andre ord viser undersøgelserne, at der er en forbindelse mellem energiproduktionen i en kvindes æg og æggenes potentiale til at modne ordentligt og blive til embryoner af høj kvalitet.
Rebecca Fett citerer kliniske undersøgelser, der har vist fordelene ved at tage tilskud af Q10:
Flere befrugtede æg
Højere procentdel af embryoner af god kvalitet
Færre afbrudte cyklusser på grund af dårlig ægudvikling
Nedsat forekomst af kromosomfejl i embryonerne
Det tager cirka tre måneder for æggene at udvikle sig fuldt ud. Rebecca Fetts råd er derfor at starte så tidligt som muligt med livsstilsændring og gavnlige tilskud, uanset om man forsøger at blive gravid naturligt eller ved hjælp af fertilitetsbehandling.
I de kliniske forsøg med Q10, der nævnes, var den typiske daglige dosis 400-600 milligram, der begyndte en til tre måneder før fertilitetsbehandlingen.
Når først kvinden er blevet gravid, er det normalt at ophøre med tilskud af Q10. Det skyldes, at der mangler studier der dokumenterer sikkerheden ved Q10-tilskud til gravide, selvom der ikke er nogen grund til at antage, at det skulle være skadeligt.
Rebecca Fett foreslår, at kvinder, der har haft flere aborter, måske burde fortsætte med at tage en lille mængde Q10 i den tidlige graviditet, fordi kvinder med lave Q10-niveauer vides at være mere tilbøjelige til at abortere. (En lille mængde Q10 vil typisk være 30 mg dagligt).
Andre tilskud
Her har fokus været på Q10, men bogen gennemgår en lang række tilskud og oplister, hvilke tilskud der med fordel kan anvendes til hvilken fertilitetsskavank samt i hvilken dosering. Nogle af disse tilskud er velkendte i USA og mindre kendte i Danmark og kan ikke alle købes i almindelig handel, men de fleste kan. Q10, DHEA og vitamin D er allerede nævnt. Derudover nævner Rebecca Fett multivitaminer, vitamin C, Vitamin E, Myo-inositol, alfa liponsyre, N-acetylcystein, melatonin. Hun nævner også tilskud som hun ikke anbefaler ubetinget i denne sammenhæng, fordi hun finder den videnskabelige dokumentation for mangelfuld. Det er pycnogenol, gelé royale og arginin.
Bogen “It Starts with the Egg” er på 326 sider og udgivet af Franklin Fox Publishing, New York. På Amazon i USA har den i skrivende stund fået 4,7 stjerner ud af 5 mulige baseret på 287 anmeldelser.