Den ekstra motion, der kan være tale om, kan for eksempel være tage trappen, hvor det er muligt i stedet for elevatoren eller rulletrappen, at cykle til butikker i stedet for at tage bilen, at løbe og at gå op af bakker.

Forskerne analyserede sundhedsdata fra 14.761 frivillige i fem lande for at se, hvordan det er forbundet med blodtrykket at udskifte én type bevægelsesadfærd med en anden i løbet af dagen.

Erstatter man stillesiddende adfærd med 20-27 minutters motion om dagen, vil det ifølge forskerne føre til en klinisk meningsfuld reduktion af blodtrykket som ville kunne reducere hjerte-kar-sygdomme med op til 28 procent på befolkningsniveau.

Hver deltager anvendte en bærbar accelerometer på deres lår som målte deres blodtryk og bevægelsesadfærd i løbet af dagen og natten. Denne aktivitet blev opdelt i seks områder:

1. Søvn
2. Stillesiddende adfærd (såsom at sidde)
3. Langsom gang (kadence mindre end 100 skridt i minuttet)
4. Hurtig gang (kadence over 100 skridt i minuttet)
5. Stående
6. Mere intens motion (såsom løb, cykling eller trappegang).

Forskerne anvendte derefter disse data til at vurdere virkningen af at erstatte en type aktivitet med en anden.

Forskningen viser, at ved at ændre almindelige dagligdags aktiviteter er det muligt at sænke sit blodtryk i nogen grad.

Et vedvarende forhøjet blodtryk er en af de største årsager til for tidlig død globalt. Det påvirker 1,28 milliarder voksne rundt om i verden og kan føre til slagtilfælde, hjerteanfald, hjertesvigt, nyreskader og mange andre sundhedsproblemer, og det beskrives ofte som den ‘stille dræber’, fordi lidelsen sjældet giver symptomer.

https://www.eurekalert.org/news-releases/1063590?

The post Lidt ekstra fysisk aktivitet kan sænke blodtrykket appeared first on Helse.dk.

Deltagerne, hvoraf de fleste var kvinder, blev tilfældigt fordelt til enten et individuelt gå-program og seks uddannelsessessioner guidet af fysioterapeuter over seks måneder eller til en kontrolgruppe uden behandling.

Forskere fulgte deltagerne i mellem et og tre år, alt efter hvornår de kom med, og resultaterne er nu offentliggjort i den seneste udgave af tidskriftet The Lancet.

Gruppen der blev tildelt gå-programmet havde færre forekomster af aktivitetsbegrænsende smerter sammenlignet med kontrolgruppen og en længere gennemsnitlig periode, før de oplevede et tilbagefald, med en median på 208 dage sammenlignet med 112 dage.

Gang-programmet forbedrede ikke kun deltagernes livskvalitet, men det reducerede deres behov både for at søge sundhedshjælp, og mængden af den tid, der blev taget fra deres arbejde med cirka det halve.

Det er stadig uklart, hvorfor gang er så godt til at forebygge rygsmerter. Det skyldes sandsynligvis en kombination af blide oscillerende bevægelser, belastning og styrkelse af strukturer i rygmarven og muskler, afslapning, stresslindring og frigivelse af smertedæmpende endorfiner i kroppen.

At gå er en billig og bredt tilgængelig, enkel øvelse, som næsten alle kan deltage i, uanset hvor de befinder sig og uanset alder og socioøkonomisk status.

Den hidtidige behandling af lændesmerter er typisk gruppebaserede og kræver tæt klinisk overvågning og dyrt udstyr, så den er meget mindre tilgængelige for størstedelen af patienterne.

Forskernes håb er, at de får mulighed for at udforske, hvordan de kan integrere gang-programmet i den eksisterende behandling af patienter med tilbagevendende lændesmerter.
Globalt lider omkring 800 millioner mennesker verden af lændesmerter. Det er dermed en førende årsag til handicap og nedsat livskvalitet.

Ref.
https://www.sciencedaily.com/releases/2024/06/240620152321.htm

The post Gåture nedsætter lændesmerter appeared first on Helse.dk.

Nu viser en international undersøgelse fra University of Granada, hvor mange skridt der reelt er optimalt for de fleste mennesker, og det viser sig at være noget mindre end de 10.000 skridt. Den nye undersøgelse, som er udgivet i Journal of the American College of Cardiology, viser også, at det giver yderligere fordele at gå hurtigt frem for at gå langsomt. Derudover viste undersøgelsen ingen forskel på mænd og kvinder.

Forskerne gennemførte en systematisk litteraturgennemgang og meta-analyse af data fra tolv internationale undersøgelser med mere end 110.000 deltagere. Den nye undersøgelse så kun på antallet af skridt sammenholdt med risikoen for at dø af alle årsager og af årsager relateret til hjertekarsygdom. Andre undersøgelser tyder på, at der også er helbredsmæssige gevinster ved at gå i forhold til søvnkvalitet og mental sundhed.

7-8000 skridt er nok
Den nye forskning viser, at med hensyn til specifikt at mindske risikoen for at dø af hjerte-karsygdom, ses de fleste af fordelene ved omkring 7000 daglige skridt. Det svarer cirka til 5,8 km. For at reducere risikoen for for tidlig død markant, bør man gå 8000 daglige skridt, hvilket svarer til cirka 6,4 km.

Det er ikke usundt at gå længere end det, tværtimod, derfor er det oprindelige råd fra den japanske reklame er ikke dårligt. For personer med lavt fysisk aktivitetsniveau forbedrer hver yderligere 500 skridt deres helbred.

Takket være opfindelser som skridttællere, smartwatchs og smartphones er det blevet nemt at tælle sine skridt. Udfordringen ligger mere i at komme af sted.

Kilde
https://www.sciencedaily.com/releases/2023/10/231026131551.htm

The post 8000 daglige skridt er nok appeared first on Helse.dk.

Det er derfor nyttig viden, at en ny undersøgelse af en gruppe forskere fra USA af muskelfibre fra mus og mennesker har vist, hvordan træning påvirker genekspression, altså hvor hurtigt et gen afkodes og omsættes til et protein, eller med andre ord hvor aktivt et gen er.

Det viser sig nemlig, at træning er i stand til at forebygge og behandle mange af de kroniske sygdomme, der er forbundet med aldring. Træning ændrer simpelthen genekspressionen af muskelfibrene til en mere ungdommelig tilstand.

Fra forskningen ved vi, at mennesker, der træner regelmæssigt, ikke blot styrker deres muskler, de opnår også en forbedring af deres generelle helbredstilstand og af deres livskvalitet, uanset hvor sent i livet de starter med at træne.

De mus der indgik i den aktuelle undersøgelse var 22 måneder gamle, hvilket svarer til en menneskealder på omkring 73 år. Musene kunne frit løbe på et uvægtet hjul i den første uge, og i løbet af de næste 8 uger gjorde forskerne hjulet gradvist tungere ved at fastgøre magnetiske vægte til det.

Resultaterne tydede på, at træningen ændrede musenes muskelfibre til en mere ungdommelig tilstand gennem øget ekspression af de gener, der kan vende specialiserede, modne celler tilbage til mere ungdommelige, fleksible celler kaldet pluripotente stamceller, som er en type celler, der kan dele sig uendeligt og udvikle sig til enhver af kroppens forskellige celletyper.

Til ældre mennesker anbefaler træningsfysiologer styrketræning mindst to dage om ugen og mobilitetstræning, inklusive udstrækning, hver dag. Start langsomt.

Om piller der erstatter træning
Vedrørende den besnærende tanke, at man kunne udvikle et lægemiddel der gav kroppens muskler de samme stimuli som træning, så afviser Dr. Kevin Murach, assisterende professor ved the Exercise Science Research Center, University of Arkansas ikke, at forskernes opdagelse en dag vil kunne føre til udvikling af lægemidler, der har en indvirkning på musklerne hos personer, der er bundet til sengen, eller astronauters muskler i nul tyngdekraft.

Dr. Murach afviser derimod ideen om en pille, der booster genekspressionen på samme måde som i forskernes undersøgelse og på den måde erstatter behovet for at træne. Træning har i øvrigt gavnlige effekter i hele kroppen, ikke kun i musklerne, og en sådan pille ville muligvis kunne øge risikoen for kræft.

Ref.
https://www.medicalnewstoday.com/articles/study-reveals-how-exercise-turns-back-the-clock-in-aging-muscles#Limitations-of-the-study

The post Styrketræning gør gamle muskler mere ungdommelige appeared first on Helse.dk.

Corona-krisen har medført mange flere hjemmearbejdsdage. I de tilfælde har arbejdstilsynet blandt andet fem forslag til, hvordan vi bedst undgår at overbelaste kroppen på grund af ubekvemme arbejdsstillinger. De fem råd er:

1. Skab gode rutiner og hold pauser i løbet af arbejdsdagen
2. Variér dine arbejdsstillinger ved at skifte mellem forskellige stole og borde
3. Rejs dig op når du kan
4. Prioriter en daglig gåtur
5. Hold aktive pauser i løbet af din arbejdsdag

Faktisk er en hjemmearbejdsplads omfattet af de samme regler om arbejdsmiljø som på vores arbejdsplads i virksomheden. Derfor skal den være indrettet sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt.
Kontorarbejdere sidder ned i 70- 85% af arbejdstiden, hvilket ikke er sundt. Fornuften i arbejdstilsynets anvisninger blev derfor bekræftet, da en gruppe forskere fra England og Australien undersøgte effekten af et hæve-sænkebord.

Undersøgelsen, der varede et år, inkluderede i alt 37 kontorer med 146 deltagere der havde skrivebordsarbejde. 80% var kvinder og gennemsnitsalderen var 41 år. 19 kontorer med 77 deltagere modtog et hæve-sænkebord, et kort seminar med uddybende information, instruktioner om arbejdsstationen med målsætninger, feedback om siddende og fysisk aktivitet på tre tidspunkter, plakater, handlingsplanlægning og målsætningshæfte. En særlig pude til kontorstolen, der anvendte Bluetooth til synkronisering med deltagerens mobiltelefon, registrerede siddetiden og vibrerede, når det var tid til at afbryde siddetiden. Derudover fik denne gruppe coaching sessioner (måned 1 og derefter hver tredje måned).

Kontrolgruppen omfattede 18 kontorer med 69 deltagere som fortsatte deres sædvanlige praksis.

Resultatet af undersøgelsen viste en klar forskel mellem de to grupper til fordel for ”hæve-sænke-gruppen”, som fik udført mere arbejde, havde en bedre arbejdsengagement, var mindre trætte og havde en bedre livskvalitet. Der blev dog ikke set forskelle i sygefraværet i de to grupper.

Forskerne konkluderer, at hæve-sænkebordene var velegnede til at nedsætte siddetiden både på kort og længere sigt i forhold til kontrolgruppen, og at der var sket positive ændringer i relation til arbejdet og deltagernes psykiske tilstand.

Refs.

https://www.rm.dk/om-os/organisation/koncern-hr/uddannelse-udvikling-og-arbejdsmiljo/fysisk-arbejdsmiljo/ergonomiske-forhold/skarmarbejdspladsen/hjemmearbejdspladsen/

www.bmj.com/content/363/bmj.k3870

The post Hæve-sænkeborde stimulerer psyke og arbejdsindsats appeared first on Helse.dk.

Det har ifølge forskerne bag studiet været uklart hvor effektivt løb er til at afværge risikoen for at dø af enhver årsag og især fra hjerte-karsygdomme og kræft. Det har heller ikke været klart hvor meget en person skal løbe for at høste disse potentielle fordele, og i hvilket omfang det vil være fordelagtigt at øge hyppigheden, varigheden og tempoet af løbet.

For at få svar på disse spørgsmål gennemgik forskerne tidligere udgivne forskningsresultater, præsentationer fra konferencer, doktorafhandlinger samt andre artikler fra forskningsdatabaser relateret til dette emne.

Forskene fandt 14 undersøgelser, der passede med deres søgekriterier og som ialt involverede 232.149 mennesker, hvis helbredstilstand var blevet fulgt et sted mellem 5,5 og 35 år. I løbet af denne periode døde 25.951 af undersøgelsens deltagere.

Da alle de relevante data fra undersøgelserne var blevet samlet, fremgik det, at al form for løb var knyttet til en nedsat risiko på 27% for at dø af alle årsager for begge køn sammenlignet med dem, der ikke løb.

Derudover fandt man en 30% nedsat risiko for at dø på grund af hjerte-karsygdom og en 23% nedsat risiko for at dø af kræft.

Selv hvis man kun løber en gang om ugen og under 50 minutter per gang og i et lavt tempo, det vil sige under 8 km i timen, synes det stadig at være forbundet med betydelige fordele for helbredet.

Med andre ord. Selv om man løber mindre end hvad der svarer til den anbefalede mængde energisk motion om ugen der anbefales, vil det nedsætte dødrisikoen i nogen grad.

Forskerne påpeger, at det drejer sig om et såkaldt observationsstudie, som viser en tilsyneladende sammenhæng mellem løb og helbred, men ikke en direkte årsag. Desuden var studiet ikke så stort, men det peger i samme retning som andre lignende studier, der har vist sundhedsgavnlige effekter af løb.

Kilder
https://www.sciencedaily.com/releases/2019/11/191104190653.htm

https://bjsm.bmj.com/content/early/2019/09/25/bjsports-2018-100493

The post Løb forlænger livet appeared first on Helse.dk.

Den nye undersøgelse involverede 191 kvinder fra Sverige alderen 38 til 60 år, der i 1968 gennemførte en konditionstest på en motionscykel til udmattelsesgrænsen nøje overvåget af en læge for at evaluere deres såkaldte kardiovaskulære fitness. Baseret på kvindernes præstationer blev de inddelt i tre grupper: Low fitness, Medium fitness og High fitness. Der var flest kvinder i Medium fitness-gruppen.

Efterfølgende blev kvinderne fulgt i 44 år til 2012. Psykiatere og specialuddannede psykiatriske sygeplejersker udførte demens-undersøgelser i 1974, 1980, 1992, 2000, 2005 og 2009.

Forskerne fandt, at gennemsnitsalderen for begyndende demens var 11 år højere i High fitness-gruppen end i Medium fitness-gruppen, og den mest udtalte risikonedsættelse blev set blandt dem med den bedste kondition: Som allerede nævnt havde High- sammenlignet med Medium fitness-gruppen en nedsat demensrisiko på 88%.

Gælder også for mænd
Tidligere længdesnitsundersøgelser, hvor man undersøger man de samme mennesker over tid, har også vist en omvendt sammenhæng mellem graden af fitness og graden af demens samt vist, at dette forhold også gælder for mænd.

Årsagen til denne stærke formodning – forskningen har ikke kunnet give det endelige bevis – om en sammenhæng mellem hjernen og fitness-niveauet er, at hjernen kræver meget ilt og mange næringsstoffer og er derfor rigt forsynet med blodkar sammenlignet man andre af kroppens organer. Derfor vil alt hvad personen gør for at øge sit fitness-niveau sandsynligvis i høj grad også gavne hjernens sundhed.

Om demens
Demens er en betegnelse for kognitiv svækkelse, der kan udvikles i voksenalderen. Lidelsen medfører typisk nedsat hukommelse og nedsat funktionsevne. Demens skyldes altid en sygdomstilstand og er ikke en del af de naturlige alderdomsforandringer.
Kilde: Nationalt Videnscenter for Demens

Kilde

https://edition.cnn.com/2018/03/14/health/dementia-risk-fitness-study/index.html

The post Demens knyttet til konditallet appeared first on Helse.dk.

Tidligere undersøgelser har vist, at det er både fysisk og psykisk sundt at bevæge sig, og at blot to timers gang om ugen kan nedsætte dødeligheden. Disse undersøgelser har dog ikke hæftet sig ved ganghastighedens langsigtede resultater.

Dette aspekt har fem universiteter fra henholdsvis Australien, Irland og England nu undersøgt. Under ledelse af Prof. Emmanuel Stamatakis fra University of Sydney undersøgte et team af forskere sammenhængen mellem ganghastighed og dødelighed på grund af hjerte-karsygdom og kræft samt dødelighed af alle årsager.

Forskerne anvendte data fra 11 befolkningsundersøgelser udført i perioden 1994 til 2008 med ialt 50.225 deltagere, som havde besvaret spørgsmål om deres ganghastighed. Den var enten karakteriseret som “langsom”, “gennemsnitlig” eller “rask” (hurtig). En rask eller hurtig gang defineres normalt som 5-7 km/timen, men afhængig af den gåenes kondition kan rask gang også defineres som et tempo, der medfører en smule stakåndethed eller let sveddrivende ved længere distancer.

Ved at sammenholde ganghastighed med data fra registre over dødsfald kunne forskerne knytte disse to parametre. Forskerne tilpassede deres analyse således, at den tog hensyn til faktorer som alder, køn, body mass index (BMI) og forskellige former for fysisk aktivitet.

Forskernes analyse viste, at mens et gennemsnitligt gang-tempo var forbundet med en 20% lavere risiko for at dø af alle årsager, var det at gå i et “hurtigt” tempo forbundet med en 24% lavere risiko.

Når det handlede om en mere specifik dødsårsag som hjerte-karsygdom, var resultatet omvendt, nemlig at rask gang var forbundet med en 21% nedsat risiko og et gennemsnitligt tempo var forbundet med en 24% nedsat risiko.

Undersøgelsen var ikke i stand til at vise, at BMI og sexuel aktivitet havde nogen indflydelse på undersøgelsens resultater. Tilsyneladende havde ganghastigheden heller ingen indflydelse på kræftdødeligheden.

Størst fordel for ældre
Alder spiller en betydelig rolle, idet undersøgelsen vist, at ældre personer syntes at høste flere fordele ved at gå i et højere tempo end yngre.
Deltagerne i alderen 60 år eller derover havde 46% lavere risiko for at dø af hjerte-karsygdom i de gik i en gennemsnitligt tempo, men hvis de gik i rask tempo, steg den til 53%.

Ældre der går langsomt
Faktisk viser anden forskning, at hvis midaldrende angiver, at de går langsomt, kan det være tegn på, at de er i højrisiko for hjerterelaterede dødsfald sammenlignet med befolkningen generelt.

Denne type undersøgelse som bygger på spørgeskemaer, og hvis resultater kan være påvirket af mange forskellige faktorer, kræver yderligere forskning for at blive bekræftet. Andre undersøgerlser peger imidlertid i samme retning. Det synes derfor at være en god og billig metode til at forbedre hjerte-sundheden og modvirke risikoen for en tidlig død.

Kilder

https://www.medicalnewstoday.com/articles/322013.php
https://www.sciencedaily.com/releases/2017/08/170829113821.htm?utm_medium=cpc&utm_campaign=ScienceDaily_TMD_1&utm_source=TMD

The post Sæt farten op og lev længere! appeared first on Helse.dk.