PhD-studerende i Ernæringsepidemiologi ved Harvard, Siwen Wang og hendes kolleger spekulerede imidlertid på, om kvinderne også spiller en rolle, når barnets køn afgøres. De påbegyndte derfor en undersøgelse, hvor de indsamlede eksisterende data fra mere end 58.000 mødre i USA. Af disse kvinder havde 61 procent to børn, 30 procent havde tre børn, Otte procent havde fire børn, og den resterende ene procent havde fem eller flere børn.

Forskerne sammenlignede børnenes køn med otte af mødrenes karakteristika: højde, kropsmasseindeks, race, hårfarve, blodtype, kronotype (tidspunkt på dagen, hvor de er mest vågne eller foretrækker at sove), alder for første menstruation og deres alder, da de fik deres første barn, som varierede fra 13 til 48 år.

Alder afgørende
Det forskerne fandt ud af var, at de kvinder, der var ældre end 28 år, da de fødte, havde en 43 procents chance for senere at få børn af kun ét køn, sammenlignet med en 34 procents chance blandt dem, der var yngre end 23 år, da de først blev mor.

Det vil med andre ord sige, at jo ældre moderen er ved den første fødsel, jo højere chance for kun at få piger eller drenge. Der var ikke andre karakteristika, der var forbundet med børnenes køn.

Ukendt årsag
Den bagvedliggende årsag til dette fænomen er stadig uafklaret. Forskergruppen har flere teorier. Det kunne skyldes biologiske ændringer i kroppen. Vi ved at menstruationscyklussens første fase forkortes med alderen, hvilket kunne favorisere fødslen af drenge. Med alderen bliver den vaginale pH mere sur, hvilket kunne understøtte overlevelsen af de sædceller, der indeholder X-kromosomer og derfor en øget chance for at føde en pige.

Andre forskere inddrager den mulighed, at ældre kvinder kunne være mere tilbøjelige til at planlægge størrelsen på deres familier. Det indebærer, at selvom de måtte ønske en dreng og en pige, vil de måske stoppe efter at have fået to drenge eller to piger. Derimod vil en yngre kvinde måske være mere tilbøjelig til at stræbe efter at få et barn af det andet køn med mindre bekymring for familiens størrelse.

Der er med andre ord basis for mere forskning på området.

Ref.
https://www.newscientist.com/article/2488858-your-chance-of-having-a-boy-or-girl-may-not-be-50-50/

The post Flere faktorer kan bestemme barnets køn appeared first on Helse.dk.

I overgangsperioden hvor spædbørn så småt overgår fra amning til fast føde, er der en afgørende mulighed for at nedsætte allergitilfælde med 77%. Dette forebyggende kosttiltag mister effekt, hvis det introduceres for sent. Det skal være i den periode, hvor immunsystemet stadig udvikler sig og optimalt, i perioden fra fire til seks måneder Det skal være i form af mos, ikke hele eller hakkede nødder, som ifølge eksperter ikke bør gives til børn under fem år på grund af kvælningsrisiko. At udskyde introduktionen af jordnøddebaserede fødevarer, indtil barnet er et år gammelt, vil ifølge forskningen kun reducere allergitilfælde med 33%.

Spædbørn er klar til deres første faste føde, hvis:

• De kan blive siddende og holde hovedet roligt
• De koordinerer øjne, hænder og mund, så de kan se på deres mad, tage den op og putte den i munden
• De sluger maden i stedet for at spytte den ud igen

Den aktuelle forskning er udført af University of Southampton, King’s College London og forskningsafdelingen i NHS – National Institute for Health and Care Research og offentliggjort i Journal of Allergy and Clinical Immunology.

Forskerne anbefaler forældrene at begynde med at tilbyde små mængder frugt eller grøntsager.

Når det går godt, bør forældrene introducere ca. tre top-teskefulde jordnøddesmør om ugen i nogle år. Jordnøddesmør, som kan være ret tørt, kan gives med modermælk.

Om jordnøddeallergi

Ifølge Astma-Allergi Danmarks hjemmeside lider cirka 0,6% af befolkningen af allergi over for jordnødder. De nævner også, at det for det meste er livslangt, men at cirka 20% vokser fra allergien.

Denne form af fødevareallergi skyldes, at immunsystemet forveksler harmløse molekylære strukturer fra jordnødder med noget der kan skade kroppen.

For en person med jordnøddeallergi er det da også potentielt livstruende at få selv en mindre mængde jordnød.

Der er sket en stigning af jordnøddeallergi på flere hunderde procent inden for de senere år. I Storbritannien er denne allergi nu blevet så almindelig, at nogle skoler har forbudt jordnødder.

Der er derfor en forståelig frygt i befolkningen om at undgå jordnødder, og nye regler på området vil uundgåeligt føre til øget forvirrring på området. Helt at undgå en bestemt fødevare øger imidlertid risikoen for en fødevareintolerans.

Kilde:
https://www.bbc.com/news/health-64987074

The post Jordnøddesmør mod jordnøddeallergi appeared first on Helse.dk.

Forskningen, som er udført i Spanien, er offentliggjort i tidsskriftet Endocrine Society’s Journal of Clinical Endocrinology & Metabolism.

Forskerne undersøgte 1.036 børn født af kvinder med svangerskabsdiabetes. Tretten procent af disse børn blev diagnosticeret med ADHD. Forskerne fandt ud af, at børn af kvinder med svangerskabsdiabetes og fedme havde dobbelt så stor risiko for at få ADHD sammenlignet med dem, der blev født af mødre uden fedme. Denne sammenhæng blev kin set hos kvinder med svangerskabsdiabetes, fedme og overdreven vægtøgning under graviditeten. Forskerne fandt ikke en højere risiko for ADHD hos børn af kvinder med svangerskabsdiabetes og fedme, hvis vægtøgningen under graviditeten var inden for normalområdet.

Ifølge data indsamlet i perioden 2016 – 2019 er det samlede antal børn med en ADHD-diagnose ilst seks millioner. Omkring 30% af kvinderne har et BMI på 30 eller derover ved deres første lægebesøg under graviditeten. Dette tal stiger til 47% hos kvinder med svangerskabsdiabetes.

Forskningen peger på vigtigheden af kvindens vægt ved og under graviditeten.

Ref.
https://www.sciencedaily.com/releases/2022/09/220908100020.htm

The post Link mellem fedme og sukkersyge hos gravide og børn med ADHD appeared first on Helse.dk.

En gruppe forskere fra universitetene i Bristol og Reading har opdaget, at 28-dages gamle smågrise producerede meget forskellige niveauer af immunceller, antistoffer og andre immun-relaterede molekyler afhængigt af deres køn. Denne opdagelse strider mod den herskende opfattelse, at forskellen i immuniteten begynder i puberteten.

Forskerne fandt, at tilskud af probiotika og prebiotika virker forskelligt på smågrise alt efter om det hǘar hanner eller hunner. Vi risikerer således at forvanske resultatet af kostundersøgelser, hvis vi ser på resulataterne fra de to køn under et.

Det er et vigtigt område, fordi omkring 70 procent af immunsystemet befinder sig i tarmen, og det er også her dets udvikling styres tidligt i livet hvor koloniserede tarmbakterier påvirker mange nerveceller, immunceller og hormon-producerende celler.

I forskningsøjemed er smågrise velegnede modeller for spædbørn, især til ernæringsundersøgelser. Forskerne var derfor i stand til at vise, at probiotika, dvs. mælkesyrebakterier og prebiotika som for eksempel de ufordøjelige fiberstoffer, som bakterierne i tarmen trives af, kan have forskellig effekt på immunsystemet hos han-smågrise sammenlignet med hun-smågrise. For eksempel øger stoffet inulin, som er et prebiotika, signifikant antallet af celler der er ansvarlige for at kontrollere immunresponsen fra hvide blodlegemer kaldet T-celler i hannernes tarme, men ikke i hunnernes.

Det er i forvejen kendt, at kønnet spiller en rolle i den medførte immunitet. Vi ved for eksempel, at voksne mænd har et mindre reaktivt immunsystem og er mere modtagelige for infektionssygdomme, hvorimod voksne kvinder er mere modtagelige for inflammation og autoimmune sygdomme, men klarer sig bedre mod infektionssygdomme. Det fremgår at kvinder danner flere antistoffer og opnår en bedre immunitet efter vaccination mod virussygdomme som mæslinger, røde hunde, rabies, kopper, dengue feber, fåresyge, influenza, gul feber og hepatitis A og B.

Forekomsten af sygdomme som involverer immunsystemet såsom astma og type 1-diabetes, er betydeligt højere hos mænd end hos kvinder. Disse forskelle kan sandsynligvis relateres til kønshormoner der kan påvirke forskellige immunceller i kroppen, men også til gener der ikke er knyttet til hormoner. Der findes et betydeligt antal gener relateret til immunsystemet i X-kromosomet som kvinder har to af og manden kun et.

Kilde
https://www.bristol.ac.uk/news/2019/december/probiotic-study.html

The post Kønnet kan have indflydelse på effekten af kosttilskud appeared first on Helse.dk.

Hvad med teenage-drenge, kunne man spørge? Det er muligt, at dette også gælder for drenge, men forskningen var ikke i stand til at vise det, da antallet af drenge i undersøgelsen var for lav.

Undersøgelsen der blev indledt for 20 år siden, omfattede mere end 800 unge i alderen 12 – 17 år og har fulgt de unges helbredstilstand under deres opvækst.

Mere konkret viste undersøgelsen, at teenagepiger der ofte gik sent i seng, havde et gennemsnitligt taljemål, der var cirka en kvart tomme (6 mm) højere end dem der fik mere søvn. ”Natteravnene” havde også en lidt højere mængde kropsfedt i gennemsnit.

Selv om undersøgelsen har vist en sammenhæng mellem søvnmængde og taljemål, er der ikke tale om et decideret bevis. Alligevel er evidensen stærk. Tidligere undersøgelser har faktisk knyttet utilstrækkelig søvn hos teenagere til udvikling af fedme samt nedsat stofskifte og hjertesundhed, men de unges sengetid har fået mindre opmærksomhed, ifølge forfatterne til den nye undersøgelse.

Det er allerede kendt, at mennesker der lider af søvnmangel, har en tendens til at tage på i vægt. Man mener det skyldes, at søvnmangel påvirker to hormoner, der regulerer vores appetit.

Timing ser også ud til at være af betydning i denne sammenhæng, det vil sige at gå i seng og stå op på nogenlunde samme tidspunkt, fordi vores søvn-vågen-cyklus synkroniseres med vores daglige aktiviteter.

https://www.usnews.com/news/health-news/articles/2019-09-16/later-bedtimes-could-mean-wider-waistlines-for-teen-girls

The post Sen sengetid mindsker teenage-pigers timeglasfigur appeared first on Helse.dk.

Vi ved at koffein stimulerer centralnervesystemet. Det optages hurtigt i kroppen og i moderkagen og er længere tid om at udskilles under graviditet. Stoffet er også tidligere knyttet til en øget risiko for abort og nedsat fostervækst. En teori er, at koffein muligvis er i stand til at ændre babyens appetitregulering eller ændre områder af hjernen, der spiller en rolle i reguleringen af vækst og stofskifte.

Dr. Eleni Papadopoulou og hendes forskerkollger ønskede derfor at vide, om det er tilrådeligt for kommende mødre at skære ned på koffeinindtagelsen. Forskerne anvendte data fra en norsk undersøgelse med 51.000 mødre og deres nyfødte som fandt sted i årene 2002 – 2008.

I graviditetens uge 22 blev de kommende mødre bedt om at angive på et spørgekema hvad de spiste og drak blandt 255 fødeemner. Herudfra kunne forskerne vurdere den samlede mængde koffein-stoffer som deltagerne indtog. Der er mest i kaffe, energidrikke, sort te og chokolade.

Koffeinindtagelsen blev inddelt i fire grupper:

• 0-49 mg (lav)
• 50-199 mg (middel)
• 200-299 mg (høj)
• 300+ mg (meget høj)

Børnenes vægt, højde og kropslængde blev efterfølgende målt på følgende 11 tidspunkter.

• 6 uger
• 3 måneder
• 6 måneder
• 8 måneder
• 12 måneder
• 1.5 år
• 2 år
• 3 år
• 5 år
• 7 år
• 8 år

Overvægt og fedme blev vurderet i henhold til kriterier fra WHO og internationalt godkendte kriterier.

Studiet viste, at knap halvdelen af deltagerne (46%) havde en lav koffeinindtagelse, 44% af deltagerne havde en middel indtagelse, 7% en høj og 3% en meget høj indtagelse.
En middel, høj og meget højt koffeinindtagelse under graviditeten var forbundet med en forhøjet risiko på henholdsvis 15, 30 og 66 procents hurtigere vækstøgning i barndommen i forhold til en lav indtagelse efter at have taget hensyn til andre mulige faktorer der kunne påvirke resultatet.

Derudover viste data, at jo højere koffeinindtagelse desto højere sandsynlighed for, at moderen var over 30 år, havde mere end et barn, indtog flere kalorier og røg under graviditeten. Kvinder med et meget høj koffeinindtagelse var oftere lavtuddannede og havde ofte være fede før de blev gravide.

Forskernes konklusioner
Forskerne konkluderer, at risikoen for forøget spædbørnsvækst og overvægt i barndommen – begge vigtige risikofaktorer for senere stofskiftesygdom – stiger med moderens koffeinindtag, uden nogen tilsyneladende grænseværdi. En koffeinindtagelse på >200 mg dagligt under graviditeten var forbundet med høj vægtøgning, der begyndte de første måneder af livet samt et højere BMI i barneårene. Forskernes resultater støtter anbefalingen om at begrænse koffeinindtagelsen under graviditet (<200 mg / dag).

Da det drejer sig om en observationsundersøgelse er resultatet ikke udtryk for noget egentligt bevis. Til gengæld giver det store antal deltagere i undersøgelsen resultatet en god pålidelighed.

Studiet er offentliggjort i tidsskriftet BMJ Open.

Ref.

Fetal exposure to moderate/high caffeine levels linked to excess childhood weight gain

Omtrentligt koffeininindhold

• 1 kop filterkaffe: 80 – 115 mg koffein
• 1 kop instant kaffe: 65 mg koffein
• 100 mg mørk chokolade: 70 mg koffein
• 1 kop sort te: 40 mg koffein
• 30 ml espresso: 40 – 75 mg koffein
• 355 ml cola: 40 mg koffein
• 1 kop grøn te: 10 mg koffein
• 1 kop kakaodrik: 5 mg koffein

The post Gravides kaffedrikning knyttet til børn med forhøjet vægt appeared first on Helse.dk.

Den admininistrerende direktør for Children with Cancer, forskeren Alasdair Philips er citeret for at sige, at melatonin er et meget sikkert tilskud til en lav pris og som har vist sig at kunne forbedre behandlingsresultaterne og mindske de uønskede bivirkninger fra kemo og strålebehandling. Han ser tydelige beviser for, at tilskud af melatonin til børn kan hjælpe til at redde liv og mener desuden, at melatonin bør gøres tilgængelig som en del af standardbehandlingen.

Om melatonin
Melatonin er et hormon, der dannes i hjernens pinealkirtel og frigives, når en person udsættes for mørke. Stoffet regulerer personens døgnrytme og fremmer søvn. Melatonin er bedst kendt for at kunne modvirke jetlag, en har også andre virkninger i kroppen.

Kræfthæmmende virkninger
Professor Russel Reiter fra the University of Texas Health San Antonio, udtalte på en konference, at melatonin har dokumentation for at have flere tumorundertrykkende egenskaber i et utal af kræftformer. Det har vist sig at kunne forhindre knoglekræft i at spredes hos både børn og voksne. Han har også sagt, at der er overbevisende beviser for, at melatonin kan reducere bivirkninger af stråle- og kemoterapi, og at det derfor er på tide at overveje denne mulighed i behandlingen af kræft hos børn.

Mere forskning ønskelig
På trods af den forskning der er blevet lavet, efterlyser eksperter stadig mere forskning i melatonin mod kræft. Melatonin er heller ikke er blevet testet i lige så høj grad hos børn som hos voksne. Det er også uklart, hvorfor USA og Australien har nogle af de højeste antal af kræft hos børn i udviklede lande. Selv om tre fjerdedele af unge patienter overlever kræften, har overlevelsesraten ikke forbedret sig meget siden år 2000.

Ref.
https://www.childrenwithcancer.org.uk/stories/melatonin-supplement/

The post Kræftsyge børn har gavn af melatonin appeared first on Helse.dk.

Den samlede undersøgelse omfattede i alt 1.514 børn og unge med ADHD, som enten fik et dagligt tilskud af fedtsyrerne EPA, DHA og GLA eller et uvirksomt placebo-tilskud.

Ud af disse 16 kontrollerede undersøgelser viste 13 (81,25 procent), at disse fedtsyrer har en gunstig indflydelse på ADHD-symptomerne. Det drejer sig om observerbare forbedringer af opmærksomhed, arbejds- og korttidshukommelse samt nedsat impulsivitet og hyperaktivitet.
En af undersøgelserne som inkluderede børn i alderen 6 til 12 år var særlig bemærkelsesværdig. Ikke alene blev børnenes ADHD-symptomer reduceret, men deres behov for lægemidlet methylphenidat (det aktive stof i Ritalin) blev ligeledes reduceret.

Børnene fik til et tilskud, der bestod af 558 mg eicosapentaensyre (omega 3-fedtsyren EPA), 174 mg docosahexaensyre (omega 3-fedtsyren DHA) og 60 mg gamma-linolensyre (omega 6-fedtsyren GLA). Dette 9:3:1-forhold mellem de tre respektive fedtsyrer blev anset som særlig gavnligt.

Færre fedtsyrer i blodet
Det er ikke ny viden, at børn med ADHD har færre fedtsyrer i blodet end børn uden denne diagnose. Selv om resultaterne fra videnskabelige undersøgelser med tilskud af omega 3 / fiskeolie har været blandede, har konklusionerne overvejende været positive for tilskud af essentielle fedtsyrer. Muligvis skyldes forskellene på børnenes fedtsyreindhold i blodet ikke altid, at børn med ADHD får færre af disse sunde fedtstoffer i deres kost. Den hypotese er blevet fremført, at det lave niveau også kunne skyldes, at ADHD-børnene omsætter fedtsyrer hurtigere end normalt.

En tilstand som ADHD påvirker børnenes dagligdag ved at svække deres evne til at fungere, lære og interagere med jævnaldrende.

En gruppe svenske forskere medtog i en undersøgelse data fra 38,581 mødre og deres børn som viste, at gravide kvinder der indtog 400 g fede fisk om ugen, fik børn med højere kommunikations- og sprogfærdigheder end børn, hvis mødre undgik skaldyr. De bemærkede endvidere, at mødres indtagelse af skaldyr under graviditeten var positivt forbundet med et bedre sprog- og kommunikationsevne hos børnene.

Forskerne advarede dog samtidig mod kviksølvforureningen i fede fisk, men senere forskning har vist, at fiskenes indhold af selen modvirker skader fra denne fourening.

Refs.

Derbyshire E. Do Omega-3/6 Fatty Acids Have a Therapeutic Role in Children and Young People with ADHD? J Lipids. 2017;2017:6285218.
http://www.dailymail.co.uk/health/article-5058345/Now-mothers-told-s-safe-eat-oily-fish.html

The post Essentielle fedtsyrer gavner ved ADHD appeared first on Helse.dk.