I fremtiden skal vi måske til at behandle lidelser i immunsystemet forskelligt alt efter om behandlingen er rettet mod piger eller drenge. Denne formodning skyldes forskning i smågrise, hvis genom som bekendt er relativt tæt på menneskers. Der er stadig mere, der tyder på, at vores naturlige koloni af tarmbakterier er forskellig hos de to køn.

En gruppe forskere fra universitetene i Bristol og Reading har opdaget, at 28-dages gamle smågrise producerede meget forskellige niveauer af immunceller, antistoffer og andre immun-relaterede molekyler afhængigt af deres køn. Denne opdagelse strider mod den herskende opfattelse, at forskellen i immuniteten begynder i puberteten.

Forskerne fandt, at tilskud af probiotika og prebiotika virker forskelligt på smågrise alt efter om det hǘar hanner eller hunner. Vi risikerer således at forvanske resultatet af kostundersøgelser, hvis vi ser på resulataterne fra de to køn under et.

Det er et vigtigt område, fordi omkring 70 procent af immunsystemet befinder sig i tarmen, og det er også her dets udvikling styres tidligt i livet hvor koloniserede tarmbakterier påvirker mange nerveceller, immunceller og hormon-producerende celler.

I forskningsøjemed er smågrise velegnede modeller for spædbørn, især til ernæringsundersøgelser. Forskerne var derfor i stand til at vise, at probiotika, dvs. mælkesyrebakterier og prebiotika som for eksempel de ufordøjelige fiberstoffer, som bakterierne i tarmen trives af, kan have forskellig effekt på immunsystemet hos han-smågrise sammenlignet med hun-smågrise. For eksempel øger stoffet inulin, som er et prebiotika, signifikant antallet af celler der er ansvarlige for at kontrollere immunresponsen fra hvide blodlegemer kaldet T-celler i hannernes tarme, men ikke i hunnernes.

Det er i forvejen kendt, at kønnet spiller en rolle i den medførte immunitet. Vi ved for eksempel, at voksne mænd har et mindre reaktivt immunsystem og er mere modtagelige for infektionssygdomme, hvorimod voksne kvinder er mere modtagelige for inflammation og autoimmune sygdomme, men klarer sig bedre mod infektionssygdomme. Det fremgår at kvinder danner flere antistoffer og opnår en bedre immunitet efter vaccination mod virussygdomme som mæslinger, røde hunde, rabies, kopper, dengue feber, fåresyge, influenza, gul feber og hepatitis A og B.

Forekomsten af sygdomme som involverer immunsystemet såsom astma og type 1-diabetes, er betydeligt højere hos mænd end hos kvinder. Disse forskelle kan sandsynligvis relateres til kønshormoner der kan påvirke forskellige immunceller i kroppen, men også til gener der ikke er knyttet til hormoner. Der findes et betydeligt antal gener relateret til immunsystemet i X-kromosomet som kvinder har to af og manden kun et.

Kilde
https://www.bristol.ac.uk/news/2019/december/probiotic-study.html