Bekymringen er, at blækket introducerer fremmede pigmenter i huden, hvilket udløser kronisk immunaktivering. Nogle af disse pigmenter kan migrere til lymfeknuder, som er centrale for immunfunktionen og for de steder hvor lymfekræft udvikler sig.

Den smule forskning der har været på området har været begrænset og ufyldestgørende.

Den aktuelle svenske undersøgelse var en case-kontrol-undersøgelse som er en epidemiologisk undersøgelsesmetode, hvor forskere sammenligner personer med en bestemt sygdom med en rask kontrolgruppe fra samme veldefinerede befolkning. Den inddrog personer i alderen 20-60 år diagnosticeret med lymfekræft samt raske kontrolpersoner med tilsvarende køn og alder i perioden 2007 – 2017.

Information om tatoveringer blev bestemt via et spørgeskema udført i 2021, som også spurgte om tidspunktet for den første tatovering samt omfanget af den tatoverede kropsoverflade. I kræftgruppen var 21% tatoveret. I kontrolgruppen var det 18%.

Tendensen til at få tatoveringer har været stigende gennem de sidste 30 år. Ifølge en artikel i Berlingske 17. marts 2025 har 14% af danskerne nu en eller flere tatoveringer. Det er således blevet mere almindeligt at udtrykke sin personlighed, mindes noget betydningsfuldt i ens liv, styrke et gruppefællesskab eller blot fremvise kropskunst via tatoveringer.

Hvad viste undersøgelsen?
Artiklens konklusion var, at tatoverede havde en moderat øget risiko for lymfekræft (malignt lymfom) sammenlignet med personer uden tatoveringer. Det vil sige omtrent en 20% højere relativ risiko med en vis forbundet usikkerhed.

Et bemærkelsesværdigt fund var, at risikoen varierede afhængigt af den tid, der var gået siden den første tatovering. Undersøgelsen viste:

• Den højeste risiko inden for de første 2 år efter tatovering
• En reduceret risiko i mellemliggende perioder (3-10 år)
• En lille stigning igen efter ≥11 år

Et andet bemærkelsesværdigt fund var, at der var:

• Ingen klar sammenhæng mellem tatoveringsstørrelse (kropsoverfladeareal) og risiko
• Ingen stærke beviser for, at blækfarve eller -sammensætning ændrede risikoen signifikant

Det tyder på, at selv små tatoveringer kan være tilstrækkelige til at udløse en biologisk effekt.

Hvad kan vi lære af undersøgelsen?
Korrelation er ikke det samme som kausalitet. Med andre ord, da det var en case-kontrol-undersøgelse kan den kun påvise en sammenhæng, ikke en årsagssammenhæng.

Konklusionen må være, at tatoveringer tyder på en mulig livsstilsrelateret risikofaktor for lymfekræft, men det er vigtigt at bemærke, at undersøgelsen ikke antyder øjeblikkelig alarm, men snarere fremhæver behovet for, at folk er bevidste om denne mulige risiko og at der er kontrol med det blæk der anvendes. Derudover er der behov for yderligere forskning i dette emne.

Ref.
https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/38827888/

The post Forskning forbinder tatoveringer med en let øget risiko for lymfekræft appeared first on Helse.dk.

Der findes dog ingen standardanbefaling for atrieflimren og koffein, men det er velkendt, at koffein kan øge hjertefrekvens og blodtryk.

Den nye indsigt i effekterne af koffein stammer fra et klinisk forsøg ved navn DECAF-undersøgelsen, der løb over en periode på ca. fire år. Forskerne undersøgte virkningerne af at drikke kaffe hos personer med en historie med hjerterytmeforstyrrelser, som enten var blevet behandlet eller var forsvundet. Undersøgelsen er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift JAMA.

Til undersøgelsen rekrutterede forskerne 200 ældre personer fra Australien, Canada og USA som var regelmæssige kaffedrikkere. To tredjedele af deltagerne var kvinder, og gennemsnitsalderen var 69 år. Undersøgelsen omfattede kun personer, der ikke i øjeblikket oplevede episoder med hjerterytmeforstyrrelser. Resultaterne kan muligvis ikke overføres til personer med en ukontrolleret lidelse.

Forskerne opdelte deltagerne i to grupper: Den ene gruppe blev opfordret til at drikke mindst 1 kop koffeinholdig kaffe dagligt i seks måneder. Den anden gruppe blev opfordret til fuldstændigt at afstå fra både koffeinholdig og koffeinfri kaffe og andre koffeinholdige produkter i seks måneder. Begge grupper havde omtrent de samme alkoholvaner. Det var ikke alle, der drak kaffe, da undersøgelsen begyndte, men gennemsnittet var på det tidspunkt syv kopper kaffe ugentlig i begge grupper.

Forskerne anvendte data fra elektrokardiogrammer, eller EKG’er, taget på en lægeklinik, bærbare hjertemonitorer og implanterbare hjerteenheder for at afgøre om og hvornår personerne i hver gruppe havde deres første tilbagevendende episode af atrieflimmer. De inkluderede også såkaldt atrieflagren, som er en mere organiseret og regelmæssig rytmeforstyrrelse med en hurtig, men fast frekvens.

Konklusioner
Undersøgelsen viste, at tilbagevendende atrieflimmer eller atrieflagren var mindre i gruppen der havde drukket kaffe, hvilket resulterede i en 39% lavere risiko for tilbagefald. Personer med atrieflimmer eller atrieflagren behøver på denne baggrund ikke at undvære deres morgenkaffe.

Forskerne mangler dog stadig at finde ud af, præcis hvad det er i kaffen, der forårsager de færre tilfælde at hjerterytmeforstyrrelser og via hvilke mekanismer. Det er også stadig uklart om mere end 1 kop kaffe daglig vil give et bedre resultat.

Forskerne konkluderer, at 1 daglig kop kaffe er forbundet med færre tilbagefald af atrieflimmer og atrieflagren sammenlignet med afholdenhed fra kaffe og koffeinholdige produkter.

Refs.
• https://www.nbcnews.com/health/heart-health/coffee-may-help-protect-against-afib-study-finds-rcna242576
• https://jamanetwork.com/journals/jama/fullarticle/2841253

The post Kaffe kan beskytte mod hjerterytmeforstyrrelser appeared first on Helse.dk.

Forskerne introducerde ni af disse bakteriearter i tarmene på mus, hvorefter det viste sig, at bakterierne hurtigt ophobede det PFAS, som musene spiste og som derefter blev udskilt med afføringen. En af disse bakterier var Bacteroides uniformis, som viste en bemærkelsesværdig høj ophobning af PFAS. Faktisk var det sådan, at selvom musene fik mere PFAS i kosten, var den procentdel af PFAS som bakterierne fjernede den samme, hvilket var mellem 25% og 74%. Dette mangler dog at blive testet på mennesker.

Forskerne planlægger at bruge deres opdagelse til at skabe kosttilskud med disse bakterier og derved øge niveauet af disse nyttige mikroorganismer i vores tarm således, at vi beskyttes mod de giftige virkninger af PFAS. Man vil også forsøge om det er muligt at øge mikrobernes evne til at fjerne PFAS fra kroppen.

PFAS (per- og polyfluoralkyl stoffer) en gruppe af menneskeskabte kemikalier, der er kendt for deres vand- og fedtafvisende egenskaber og som er så svære at nedbryde, at de ligefrem er blevet kaldt evighedskemikalier. Siden begyndelsen af 1950’erne har disse stoffer været anvendt i blandt andet skum til brandslukning, imprægnering af sko og tøj, kosmetik og madindpakning. Stoffet har skabt begrundet bekymring for, hvordan det påvirker vores helbred. Flere af disse stoffer er blevet forbudt, og der arbejdes på at på alle PFAS-stoffer forbudt i EU. Vi er alle udsat for PFAS i begrænset omfang, men nogle været udsat for større mængder i forbindelse med lokale miljøforureninger. I lave niveauer er PFAS ikke akut giftigt.

Refs.
https://www.sciencedaily.com/releases/2025/07/250701234742.htm
Sundhedsstyrelsen

The post Godt nyt: Tarmbakterier kan fjerne PFAS fra kroppen appeared first on Helse.dk.

Om PCOS
PCOS er en tilstand, hvor kvinders æggestokke er forstørrede og har et stort antal små ægblærer. Kvinderne har få eller udeblivne ægløsninger, uregelmæssige eller manglende menstruationer, et højt niveau af det mandlige kønshormon, hvilket kan medføre mandlig hårvækst og uren hud. Kvinderne har svært ved at blive gravide. Der kan også optræde blodsukkerproblemer i form af insulinresistens, hvor insulin ikke virker så godt samt en øget risiko for overvægt og for at udvikle sukkersyge.

Ifølge sundhed.dk rammer PCOS omkring 5-10% af kvinder i den fødedygtige alder. Over halvdelen af dem er overvægtige.

Effekt af keto-kost
Det er en gruppe forskere fra Malaysia og USA, der står bag undersøgelsen, som har samlet data fra syv videnskabelige undersøgelser af ketogen kost på kvinder med PCOS. Resultaterne fra undersøgelsen tyder på, at der er en potentiel sammenhæng mellem den ketogene diæt og fertiliteten hos kvinder med PCOS. Blandt andet tyder det på, at keto-diæten kan reducere testosteronniveauet hos disse kvinder. Insulinresistens får æggestokkende til at producere mere testosteron, som er ansvarlig for uren hud, mandlig hårvækst, forstyrret ægløsning og uregelmæssig eller manglende menstruation og nedsat frugtbarhed.

Behandling
PCOS behandles konventionelt med motion, kostrestriktioner og medicin. I sjældne tilfælde med kirurgi. Den nye undersøgelse omhandler således kostrestriktionerne.

I en ketogen kost kommer madens energiindhold overvejende fra fedtstoffer og kun i mindre grad fra kulhydrater og protein. Denne diæt er tidligere benyttet med nogen succes hos epilepsi-patienter. Nogle overvægtige vil også kende princippet fra den såkaldte Atkins-diæt.

Når kroppen forbrænder fedt i stedet for kulhydrat opnås ketose, som er et udtryk for, at leveren omdanner fedt til ketonstoffer.

En kost med et lavt indhold af kulhydrater og sukker hæmmer det såkaldte sulthormon, ghrelin, hvorfor man føler mindre sult. Det nedsætter også behovet for insulin, sænker insulinproduktionen og reducerer derved kvindernes testosteron-produktion og nogle af de mest generende symptomer.

Refs.
https://www.healthline.com/health-news/keto-diet-helps-improve-pcos-symptoms-infertility

https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/kvindesygdomme/sygdomme/svulster-og-cyster/polycystisk-ovariesyndrom/

The post Polycystisk ovariesyndrom bedres med ketogen kost appeared first on Helse.dk.

Hunde har en lugtesans, der er 1,000 til 10,000 gange bedre end vores. For hunde der er egnede til dette arbejde kan en optræning i Covid-19 detektion færdiggøres på kun seks uger. Denne diagnoseform er både hurtig og ikke-invasiv. Hunde bliver angiveligt ikke inficeret med virusset og vil ikke sprede det til mennesker.

Det man er i gang med nu er at undersøge, hvordan vi på en sikker måde kan fange virussens lugt fra patienter og præsentere den for hundene. I USA begyndte man med urin-og spytprøver fra smittede og er nu gået videre til sved. Disse sekreter afgiver alle flygtige organiske forbindelser. Når hundene rammer rigtigt udløser det en godbid.

Målet er at kunne identificere rejsende, der kommer ind i landet, der er inficeret med virussen, eller bliver indsat i andre offentlige rum.

De dygtigste hunde kan udpege en positiv test på få sekunder. I en undersøgelse udført i april 2021 med urin- og spytprøver kunne hunde findet virusset med en nøjagtighed på 96%. Det er i den forbindelse også vigtigt, at hunden bevarer enthusiasmen over for opgaven.

Refs.

https://www.independent.co.uk/life-style/health-and-families/health-news/coronavirus-sniffer-dogs-detect-covid19-a9430056.html

https://www.nationalgeographic.com/animals/article/see-dogs-trained-to-sniff-covid

The post Hunde i opsporing af Covid-19 appeared first on Helse.dk.

De engelske forskere gennemgik data fra mere end 140.000 patienter, der var blevet opereret på mere end 1.600 hospitaler i 116 lande i oktober 2020.
Dødsfal, der forekom 30 dage efter operationen var på 1,5 procent blandt dem, der ikke havde udviklet COVID-19, og 4 procent blandt de patienter, der blev opereret inden for fire uger efter diagnosen.

Denne andel faldt til 3,6 procent for dem, der blev opereret 5 til 6 uger efter operationen, og 1,5 procent blandt dem, der blev opereret 7 til 8 uger efter udvikling af COVID-19.
Disse tal var konsistente uanset om det drejede sig om planlagt eller akut operation, uanset alder, fitnessniveau og om operationen blev betragtet som større eller mindre.

En mulig forklaring på den forøgede risiko ved operation i ugerne efter udvikling af COVID-19 er, at sygdommen påvirker kroppens blodkar, forårsager inflammation i kroppen og skader nervellerne med mere.

Det er alt sammen faktorer, der gør det sværere at komme sig efter en operation, især hvor blodkarrene er involveret.

Kilde

https://www.healthline.com/health-news/why-you-should-delay-surgery-for-7-weeks-after-a-covid-19-diagnosis#Doctors-are-still-learning-about-COVID-19

The post Udsæt operation syv uger efter Covid-19-diagnose appeared first on Helse.dk.

Dette råd, som egentlig gælder for alle vacciner, skyldes det vi ved om alkohols indflydelse på immunforsvaret. Her fortæller litteraturen os, at alkohol hæmmer immunforsvaret, så jo mere alkohol der drikkes, desto mere modtagelig vil man være over for infektioner. Det er blandt andet velkendt, at alkoholikere blandt deres mange helbredsproblemer har et dårligt immunforsvar.

Undersøgelser har vist, at cirka 10% af dem der får en vaccine og herunder den russiske Sputnik V Corona-vaccine, ikke bliver immune. Det vides dog ikke, om alkoholindtagelse er årsagen.
Andre vaccinefabrikanter advarer ikke mod indtagelse af alkohol i tidsrummet omkring vaccinationen. Forskning har ikke vist, at alkohol absolut ingen indflydelse har på effekten af en vaccination. Derimod viste svensk forskning fra 2012, at et lavt til moderat alkoholforbrug undertrykte det inflammatoriske respons på en vaccine mod lungebetændelse forårsaget af bakterier, dog uden at påvirke immunresponset.

Med et lavt, moderat alkoholforbrug menes her lidt mindre end tre daglige genstande.

Med en indtagelse på 10 daglige genstande hæmmes kroppens produktion af antistoffer.

I Rusland har Anna Popova, som er leder af et føderalt bureau der beskæftiger sig med forbrugerbeskyttelse og folks velbefindende, vakt opsigt med sin mere vidtgående formaning, da hun opfordrede folk til at stoppe med at drikke alkohol to uger før den første Corona-vaccination og yderligere tre uger efter den anden vaccination. Da der er et tre-ugers interval mellem de to vaccinationer giver det samlet set otte uger på vandvognen.

Kilde:
https://www.newscientist.com/article/2262654-should-you-avoid-alcohol-when-getting-a-coronavirus-vaccine/

The post Undgå alkohol efter Corona-vaccination appeared first on Helse.dk.

Den supercomputer, der har analyseret Covid-19-virusset, står på Oak Ridge National Lab i Tennessee, USA. De er førende inden for forskning i energi, og deres computer er verdens næsthurtigste. Computeren fik til opgave at behandle data fra 17.000 genetiske prøver, som hver blev sammenholdt med ca. 40.000 gener. Det var en proces, der involverede analyse af 2,5 milliarder genetiske kombinationer og som tog mere end en uge.

Computerens Covid-19-infektionsmodel begynder i næseslimhinden, der indeholder særlig mange ACE2-receptorer, som virusset benytter til at trænge ind i kroppen, hvorefter den trænger ind i andre celler med ACE2-receptorer. Det drejer sig om tarmene, nyrerne og hjertet og forklarer derfor symptomer fra disse områder.

Bradykinin-hypotesen

Covid-19 virusset er derudover i stand til at få kroppens celler til at opregulere ACE2-receptorer på celler, hvor de normalt kun udtrykkes i lav eller moderat grad, hvilket indbefatter lungerne. Der sker ydermere det, at virus ændrer renin-angiotensin-systemet, som er er et blodtryks- og væskeregulerende system i kroppen. Det får den mekanisme i kroppen, der regulerer et peptid kaldet bradykinin til at komme ud af kontrol. Kroppen stopper med at nedbryde bradykinin, fordi produktionen af enzymet ACE nedreguleres. Bradykinin øger inflammation og har en effekt, der minder om histamin, et stof der er involveret i symptomerne fra nældefeber, astma og høfeber. Bradykinin får kroppens små arterier til at udvide sig og kroppens vener til at indsnævres. Det øgede tryk på blodkarrene skader dem i en grad, der får dem til at lække. Resultatet bliver – ikke en cytokin-storm, som har været en udbredt antagelse – men derimod en bradykinin-storm, en massiv ophobning af bradykinin i kroppen. Ifølge bradykinin-hypotesen er det denne storm, der i sidste ende er ansvarlig for mange af Covid-19s dødbringende virkninger.

De utætte blodkar gør, at forskerne primært anser Covid-19 som en sygdom der hører hjemme i kategorien hjerte-karsygdomme frem for i luftveje. Det betyder dog ikke, at lungerne går fri. De lækkende blodkar gør, at de små lungesække, alveolerne, som forsyner blodet med ilt, fyldes med væske. Immunceller lækker også ud i lungerne, hvor de forårsager inflammation – og det bliver værre endnu.

Gelé i lungerne

Endnu en effekt af Covid-19-infektionen er, at den øger produktionen af stoffet hyaluronsyre i lungerne. Hyaluronsyre har den egenskab, at det kan binde enorme mængder væske. Et gram hyaluronsyre er nok til at binde en liter vand! Hyaluronsyre kan være nyttigt i huden, hvor det er med til at holde huden fugtig og elastisk, men i lunger, hvor der lækker væske ind, bliver effekten katastrofal, idet der dannes en hydrogel, slim der kan fylde lungerne. Det svarer til at prøve at trække vejret gennen gelatine. Det er defor ikke så mærkeligt, at ventilatorer i mange tilfælde ikke har haft den forventede effekt. Lige meget hvor meget ilt der pumpes ned i lungerne, blokeres adgangen til blodet af denne slim og patienten kvæles.

Skader på hjerte og hjerne

De skader på hjertet, der er rapporteret på 20% af de indlagte med Covid-19 på trods af, at disse patienter ikke tidligere har haft hjerteproblemer skyldes sandsynligvis infektion via hjertets ACE2-receptorer, men også påvirkning af kroppens renin–angiotensin system, der styrer hjertets sammentrækninger og blodtrykket, idet bradykinin-storme kan forårsage uregelmæssig hjerterytme og lavt blodtryk.

I hjernen kan utætte blodkar forklare symptomer som svimmelhed, krampeanfald, delirium og slagtilfælde, men de kunne også stamme fra skader på blod-hjernebarrieren, som er en hinde der adskiller kroppens blod fra den væske der omgiver hjernen og som forhindrer en række stoffer i blodet til at trænge over i hjernen. Bradykinin i større mængde kan nemlig medføre en nedbrydning af denne barriere, hvorved hjernen kan udsættes for en række giftstoffer som den normalt ikke vil komme i kontakt med og som kan forårsage neurologiske symptomer.

Covid-19-virusset har farmakologiske egenskaber på linie med stoffer der kaldes ACE-hæmmere, som er en gruppe lægemidler der anvendes til behandling af forhøjet blodtryk og hjerteinsufficiens. Af kendte bivirkninger ved ACE-hæmmere er tør hoste og træthed. De kan også medføre tab af smag og lugt, hvilket dog ikke nødvendigvis skyldes virusset, men mere sandsynligt en påvirkning af nerveceller forbundet til smags- og lugtesansen, ifølge den ledende forsker ved Oak Ridge, Dr. Daniel Jacobson.

Kvinder bedre beskyttede

Supercomputerens bradykinin-hypotese kan ikke alene forklare mærkværdige symptomer som “Covid tæer”, en tilstand med hævede, blå tæer, som nogle Covid-19 patienter oplever, men også symptomer fra skjoldbruskkirtlen. Endelig er der det fænomen, at færre kvinder dør af Covid-19 end mænd, hvor forskerne bemærker, at det tidligere nævnte renin–angiotensin system på nogle områder er knyttet til kønnet. Proteinet Thymosin beta-4 er åbenbart knyttet til færre Covid-19-symptomer, og da det findes på X-kromosomet, som kvinder har to af og mænd kun et, kunne det være forklaringen på, at kvinder er bedre beskyttede end mænd.

Effekten af D-vitamin styrket

Forskernes data viser potentiel gavn af mere end 10 potentielle behandlinger, hvoraf mange allerede er godkendt af den amerikanske lægemiddelstyrelse FDA. Det er i den forbindelse interessant at D-vitamin også er medtaget som et behandlingsforslag, et billigt og let tilgængeligt middel, der allerede har vist sin værdi mod Covid-19 i andre studier. Hypotesen er, at D-vitaminet nedsætter sværhedsgraden af bradykinin-storme.

Selvom bradykinin-hypotesen endnu ikke er bevist, har den forklaret næsten alle kendte symptomer ved Covid-19, og den har givet en række testbare forslag til behandling, hvoraf en del allerede har vist en effekt. Det er med andre ord rigtig godt og tiltrængt nyt.

Ref.

https://elemental.medium.com/a-supercomputer-analyzed-covid-19-and-an-interesting-new-theory-has-emerged-31cb8eba9d63

The post Supercomputer knækker koden: Sådan virker Covid-19 appeared first on Helse.dk.

Borreliose en relativ almindelig sygdom i Danmark. Det er en såkaldt zoonose, det vil sige en sygdom der smitter fra dyr til mennesker. Sygdommen skyldes, at nogle flåter er inficeret med bakterien Borrelia burgdorferi, som overføres når flåten bider for at suge blod.

Rådyr er et almindeligt værtsdyr for disse flåter, og de fleste rapporter om smitte forekommer i sommermånederne, hvor folk har bevæger sig omkring i områder, hvor værtsdyrene færdes. Man smittes ikke om vinteren og i mindre grad i meget tørre sommermåneder som gør, at flåterne dør.

Borreliose medfører typisk generelle influenzalignende symptomer som feber, hovedpine, smerter i kroppen og træthed. Det er også symptomer, der ses ved Covid-19-smitte. Borrelia smitter dog ikke mellem mennesker.

Forskelle i symptomerne fra borreliose og Covid-19 er (tør) hoste og åndedrætsbesvær, som ikke er typisk for borreliose. Ud for det sted på kroppen, hvor man er blevet bidt af den inficerede flåt, vil der brede sig et rødt udslæt, i nogle tilfælde med et blegt området i midten. Det er dog et problem, hvis bidstedet er et sted på kroppen, som man ikke opdager.
Det er tilrådeligt med lange bukser og ærmer, og derudover efterfølgende at at chekke kroppen for flåter, når man har bevæget sig rundt i flåtrige områder.

Lider man af de nævnte symptomer, er det vigtigt at de undersøges af en læge. Ubehandlet borreliose kan medføre alvorlig forværring med smerter og lammelser. Behandlingen består af antibiotika.

Både ved Covid-19 og borreliose vil man kunne chekke for antistoffer.

Refs.

https://www.healthline.com/health-news/lyme-disease-and-covid-19-can-share-similar-symptoms-how-to-tell-them-apart
https://netdoktor.dk/sygdomme/fakta/borreliose.htm

The post Symptomer fra Covid-19 og borreliose kan forveksles appeared first on Helse.dk.

Det usædvanlige initiativ kommer på baggrund af rapporter fra Kina om, at doseringer et godt stykke over den daglige anbefalede indtagelse havde vist gode resultater.

Den 1. marts udgav Lægemiddelstyrelsen i Shanghai den første og eneste officielle guideline for behandling af COVID-19-infektion, hvor doseringen af højdosis, intravenøs C-vitamin på 100 – 200 mg pr kg pr dag var godkendt af eksperter.

På Zhongnan Hospital i Wuhan, Kina har man påbegyndt et forsøg med C-vitamin til patienter smittet med Coronavirus, som først forventes afsluttet til efteråret.

I New York får patienterne på intensiv straks efter ankomst 1.500 mg C-vitamin intravenøst. Denne dosering gentages tre til fire gange dagligt. Hver dosering er ca. 18 gange højere end den danske fødevarestyrelses referenceværdi for C-vitamin.

Den medicinske protokol varierer dog fra patient til patient. Patienterne får også malariamedicin, antibiotika og blodfortyndende medicin, eksempelvis.

En læge der arbejder på en intensiv-afdeling i USA fortæller, at det (C-vitaminet) hjælper i høj grad, men det prioriteres ikke, fordi det ikke er et hot lægemiddel.

Ref.

https://nypost.com/2020/03/24/new-york-hospitals-treating-coronavirus-patients-with-vitamin-c/

The post Hospitaler bekæmper Coronainfektion med højdosis C-vitamin appeared first on Helse.dk.