Aldring har været forbundet med et fald i specifikke kognitive færdigheder såsom bearbejdningshastighed og arbejdshukommelse, hvilket afspejles i lavere præstationsnormer med stigende alder. Men nu viser forskningen som nævnt, at selv disse færdigheder kan forbedres med træning.

Undersøgelsen blev lavet af forskere ved University of Texas i Dallas’ Center for BrainHealth (CBH) og er offentliggjort i tidskriftet Scientific Reports. BrainHealth-projektet blev oprindelig lanceret i 2020 for at undersøge, om skalerbare vurderinger og interventioner på befolkningsniveau kan udnytte neuroplasticitet til at forbedre og opretholde hjernens ydeevne over tid.
I løbet af tre år gennemførte deltagerne korte hjernetræningsaktiviteter, der kun krævede fem til 15 minutter om dagen.

Forskerne evaluerede ændringer i hjernens sundhed og præstation ved hjælp af BrainHealth Index (BHI), en patentanmeldt vurdering udviklet af CBH-forskere. Der indsamles omkring 20 målepunkter, herunder validerede guldstandardmål som Pittsburgh Sleep Quality Index og Oxford Happiness Questionnaire, samt and opgaver designet der fokuserer på mere komplekse tænkefærdigheder.

Alt i alt giver det indsigt i den individuelle hjernesundhed samt forandringer over tid. Fremskridt måles ved at sammenligne resultaterne med deltagernes egne tidligere scorer.

Forskerne observerede positive ændringer selv blandt deltagere i 80’erne. Det viser, at en indsats der stimulerer hjerneaktiviteten kan gavne længe før der registreres symptomer eller sygdom. Det var interessant, at faktorer som alder, køn og uddannelsesniveau ikke afgjorde om deltagerne oplevede positive forandringer. Derimod var engagement den stærkeste motiverende faktor. Faktisk var det mest bemærkelsesværdige, at de deltagere, der startede med de laveste BrainHealth Index-scorer, oplevede de største forbedringer over tid.

Der var dog, hvad forskerne betegener som en svaghed ved undersøgelsen, og det var, at den ikke var repræsentativ for den almene befolkning. Det skyldes, at de fleste deltagere var hvide, kvinder med en universitetsuddannelse, men forskningen på området fortsætter, så vi kan forvente flere resultater i fremtiden.

Ref.
https://www.sciencedaily.com/releases/2026/06/260613034222.htm#google_vignette

The post Mental skarphed kan forbedres i alle aldre appeared first on Helse.dk.

Når vi bliver ældre falder hudens antioxidantforsvar, talgproduktionens sammensætning ændrer sig, og vores samlede UV-eksponering og miljømæssige stress øger den oxidative skade i huden. Denne svækkelse af hudens funktion øger dannelse af 2-nonenal.
Lugten er en normal, biokemisk forandring og skyldes således ikke dårlig hygiejne, men den sætter sig i tekstiler og møbler.

Fænomenet sker for de fleste mennesker, men lugtens intensitet varierer betydeligt fra person til person afhængigt af genetik, hudtype, livsstil og miljømæssig eksponering. Da processen sker gradvist vil den langsomme tilvænning gøre, at den ældre typisk ikke selv bemærker den ændrede kropslugt.

Hvad kan man gøre?
2-nonenal er en klæbrig fedtsyre, der ikke let kan vaskes væk i sæbevand som sved kan. Naturligvis forsvinder noget af det efter et bad, men da kroppns vedvarende producerer det, er det ikke en decideret kur.

Hvad der kunne tænkes at hjælpe, kunne være Persimmon-sæbe med sit indehold af tanniner som bruges mod ubehagelig kropslugt. Hudplejemidler med antioxidanter samt aubergine-ekstrakt der indeholder stoffet N-trans-feruloylputrescin. Også ekstrakt af have-champignon (Agaricus bisporus) er omtalt som virksomt. Der er dog ikke meget forskning på området, og efter det kom frem, at champignon, især rå champignon, kan være sundhedsskadelige i større mængder, kan det dårligt anbefales.

Vores livsstil vil have betydning i denne sammenhæng. Husk at lufte ud i hjemmet. En kost med antioxidanter vil hæmme oxidationen af fedtsyrer. Undgå dehydrering. Drik vand som mindsker opkoncentrering af stoffer i huden. For meget alkohol forstyrrer fedtstofskiftet og øger lugten. Tobaksrøg øger oxidationen af hudens fedtstoffer og øger lugten.

Det er med kropslugt som med så meget andet, jo sundere vi lever, desto færre uønskede symptomer.

Ref.
https://www.huffpost.com/entry/why-do-old-people-smell-different_l_698f455be4b0fee265525d29

The post Lugten af gamle mennesker er reel appeared first on Helse.dk.

Der indgik 21.442 deltagere i COSMOS-undersøgelsen, herunder 12.666 kvinder med en alder på 65 år eller ældre og 8.776 mænd på 60 år eller ældre. De blev blev fulgt i gennemsnit 3,6 år frem til udgangen af 2020.

Resultater af tilskud med kakaoekstrakt
Resultaterne viste, at kakaoekstrakt gav en beskeden reduktion på 10% af hjerte-kartilfælde. Denne reduktion var dog ikke tilstrækkelig statistisk sikker. Da forskerne sammenlignede dem der havde tage kakaoekstrat med dem, der havde fået uvirksomme placebotilskud. Fandt de, at hjerte-kartilfælde var reduceret med 15% hos kakao-gruppen. Forudspecificerde endepunkter (hændelser) var reduceret med 27% for dødsfald af hjerte-karsygdom. Forskerne fandt ingen effekt på kræftsygdom.

Resultater af tilskud med multivitaminer
Med hensyn til individuelle former for kræft, var der ingen betydelig reduktion i forekomsten af brystkræft, tyktarmskræft, prostatakræft eller melanom. Derimod viste en daglig multivitamin at kunne potentielt nedsætte forkomsten af lungekræft med 38% sammenlignet med placebo. Derudover så en daglig multivitamin ud til at forbedre niveauet af flere ernæringsmæssige biomarkører.

Resultater fra COSMOS Mind-undersøgelsen
Deltagerne i denne del-undersøgelse gennemførte årlige telefoninterviews, hvor deres hukommelse og tænkeevne blev vurderet. Undersøgelsen fandt, at dagligt multivitamintilskud gav en opbremsning på en estimeret 60% kognitiv nedsættelse, med andre ord, en forbedret hukommelse og tænkeevne hos personer med en gennemsnitsalder på 73 år.

Resultater fra COSMOS Web-undersøgelsen
I denne del-undersøgelse fandt forskere, at en daglig multivitamin gav en bedre kognitiv funktion. Forskerne vurderede, at dem der fik multivitaminer forbedrede deres hukommelse med hvad der svarer til 3,1 år sammenlignet med placebogruppen.

Resultater fra COSMOS Clinic-undersøgelsen
Denne tredje del-undersøgelse analyserede forskere virkningerne af en daglig multivitamin på deltagernes kognition baseret på personlige besøg. Også her fandt man, at multivitaminer havde en positiv indvirkning på den samlede hjernefunktion over to år sammenlignet med placebo. Specifikt fandt de en tydelig forbedring , når det drejede sig om at huske tidligere begivenheder, men ikke i evnen til at planlægge eller være opmærksom.

Refs.

https://articles.mercola.com/sites/articles/archive/2024/05/13/multivitamins-benefits.aspx?ui=6f36c392bbcad47ad83cbe5333e398d14b1b00676ae40c786758d6e61b23c38f&sd=20200613&cid_source=dnl&cid_medium=email&cid_content=art1HL&cid=20240513_HL2&foDate=false&mid=DM1567785&rid=19896846

Results

The post Evidens for gavn af multivitamintilskud på hukommelse og kognition appeared first on Helse.dk.

DNA-data fra midaldrende har tidligere identificeret 97 sektioner af vores DNA, som gør os tilbøjelige til at tage en middagslur. I det aktuelle forskningsprojekt anvendte forskerne data fra en stor engelsk biobank, hvorfra de tog data fra 35.000 mennesker i alderen 40 til 69 år.

Forskerholdet kunne vise, at dem der fik en daglig lur, havde hjerner der gennemsnitlig var 15 kubikcentimer større svarende til en forsinket aldring på mellem tre og seks år.

Der foreligger ikke data om effekten af en længere lur, men den tilgængelige forskning peger på, at middagsluren ikke bør overskride 30 minutter således, at vi når ned i dybere søvn.

Især det første år af vores liv er søvn i dagtimerne helt afgørende for vores udvikling. Når vi så bliver ældre og når pensionsalderen bliver en daglig middagslur igen populær. 27% af personer over 65 rapporterer, at de tager en lur i dagtimerne.

Når vi går på arbejde derimod, er en middagslur ikke velset og vil derfor typisk begrænse sig til weekender.

En dårlig søvnkvalitet over længere tid skader hjernen ved at fremme inflammation og påvirke hjernens synapser. En regelmæssig lur i dagtimerne kan kompensere for manglende nattesøvn og beskytte mod neorodegeneration, hvilket vil sige tab af nerveceller.

Ref.
https://www.bbc.com/news/health-65950168

The post En ”morfar” gavner hjernen appeared first on Helse.dk.

Der er tidligere lavet forskning, som har vist at gamle japanere producerer nogle stoffer i deres tarm, der gør dem mere modstandsdygtige over for sygdomsfremkaldende mikroorganismer.

Det for er derfor tanken hos forskerne, at dette kunne være medvirkende til disse personers lange levetid.

Der er hundredvis af forskellige typer af bakterier i vores tarme, og der er også masser af bakterielle vira. Forventningen er, at personer med et sundt tarmmikrobiom er bedre beskyttet mod aldersrelaterede sygdomme.

I den aktuelle undersøgelse fandt forskerne en stor biologisk mangfoldighed af både bakterier og bakterielle vira i de hundredårige. For at forstå hvordan tarmfloraen hos hundredårige ser ud, laverde forskerne en algoritme, som hjalp dem til at kortlægge de hundredåriges tarmbakterier og bakterievira.

Undersøgelsen viste, at særlige vira i tarmene kan have en gavnlig effekt på tarmmikrobiomet og dermed på personens helbred.

Det har vist sig, at en virus der invaderer en bakterie, godt kan styrke bakterien og aktivere en produktion af særlige stoffer i tarmen som dels kan stabilisere kolonien af tarmbakterier og samtidig modvirke inflammation, der kan være et forstadie til sygdom.

Dette område kræver mere forskning, men er et godt skridt på vejen til at forstå sammenhængen mellem alder, bakterier og vira i tarmen, om det kun er nogle få eller alle, der har disse mikroorganismer. Og så er det i øvrigt langt nemmere at ændre på mikrobiomet i tarmen end på vores gener.

Re. https://healthsciences.ku.dk/newsfaculty-news/2023/05/why-do-some-people-live-to-be-a-100/

The post Danske forskere på sporet af et langt liv appeared first on Helse.dk.

Det er derfor nyttig viden, at en ny undersøgelse af en gruppe forskere fra USA af muskelfibre fra mus og mennesker har vist, hvordan træning påvirker genekspression, altså hvor hurtigt et gen afkodes og omsættes til et protein, eller med andre ord hvor aktivt et gen er.

Det viser sig nemlig, at træning er i stand til at forebygge og behandle mange af de kroniske sygdomme, der er forbundet med aldring. Træning ændrer simpelthen genekspressionen af muskelfibrene til en mere ungdommelig tilstand.

Fra forskningen ved vi, at mennesker, der træner regelmæssigt, ikke blot styrker deres muskler, de opnår også en forbedring af deres generelle helbredstilstand og af deres livskvalitet, uanset hvor sent i livet de starter med at træne.

De mus der indgik i den aktuelle undersøgelse var 22 måneder gamle, hvilket svarer til en menneskealder på omkring 73 år. Musene kunne frit løbe på et uvægtet hjul i den første uge, og i løbet af de næste 8 uger gjorde forskerne hjulet gradvist tungere ved at fastgøre magnetiske vægte til det.

Resultaterne tydede på, at træningen ændrede musenes muskelfibre til en mere ungdommelig tilstand gennem øget ekspression af de gener, der kan vende specialiserede, modne celler tilbage til mere ungdommelige, fleksible celler kaldet pluripotente stamceller, som er en type celler, der kan dele sig uendeligt og udvikle sig til enhver af kroppens forskellige celletyper.

Til ældre mennesker anbefaler træningsfysiologer styrketræning mindst to dage om ugen og mobilitetstræning, inklusive udstrækning, hver dag. Start langsomt.

Om piller der erstatter træning
Vedrørende den besnærende tanke, at man kunne udvikle et lægemiddel der gav kroppens muskler de samme stimuli som træning, så afviser Dr. Kevin Murach, assisterende professor ved the Exercise Science Research Center, University of Arkansas ikke, at forskernes opdagelse en dag vil kunne føre til udvikling af lægemidler, der har en indvirkning på musklerne hos personer, der er bundet til sengen, eller astronauters muskler i nul tyngdekraft.

Dr. Murach afviser derimod ideen om en pille, der booster genekspressionen på samme måde som i forskernes undersøgelse og på den måde erstatter behovet for at træne. Træning har i øvrigt gavnlige effekter i hele kroppen, ikke kun i musklerne, og en sådan pille ville muligvis kunne øge risikoen for kræft.

Ref.
https://www.medicalnewstoday.com/articles/study-reveals-how-exercise-turns-back-the-clock-in-aging-muscles#Limitations-of-the-study

The post Styrketræning gør gamle muskler mere ungdommelige appeared first on Helse.dk.

I en gruppe ældre mænd og kvinder i alderen 63 til 84 år var de, der var udsat for en hvilken som helst mængde lys, mens de sov om natten, signifikant mere tilbøjelige til at blive overvægtige og have højt blodtryk og diabetes sammenlignet med dem, der sov i mørke.

Det er lige slemt om lyset om natten kommer fra en smartphone, et tv eller lys fra storbyens nattelys.
I undersøgelsen var det mindre end de 552 undersøgelsesdeltagere der konsekvent havde en fem-timers periode med fuldstændig mørke i løbet af et døgn. Resten af ​​deltagerne blev udsat for noget lys selv i døgnets mørkeste periode, som normalt var midt i nattesøvnen.

Da undersøgelsen var en såkaldt tværsnitsundersøgelse, ved efterforskerne ikke, om fedme, sukkersyge og blodtryksforhøjelse får folk til at sove med et lys tændt, eller om lyset har bidraget til udviklingen af disse tilstande.

Råd fra forskerne

• Tænd ikke lyset om natten. Hvis du får brug for lys om natten, så sørg for at lyset er dæmpet og tæt på gulvet.
• Lysets farve er vigtig. Ravgult eller rødt/orange lys er mindre stimulerende for hjernen. Brug ikke hvidt eller blåt lys og hold det langt væk fra den sovende person.
• Mørklægningsgardiner eller øjenmasker er gode, hvis du ikke kan undgå udendørslyset. Flyt din seng, så udendørslyset ikke skinner på dit ansigt.

Kilde

https://health.economictimes.indiatimes.com/news/diagnostics/exposure-to-light-during-sleep-associated-with-blood-pressure-diabetes-and-obesity-study/92488739

The post Lys under nattesøvnen kan give helbredsproblemer appeared first on Helse.dk.

Forskere siger nu, at dit talje-til-hofteforhold, snarere end dit BMI, kan være en indikator på dine chancer for at udvikle demens.

Selv om årsagerne til udvikling af demens ikke er fuldstændigt afklarede, viser en undersøgelse offentliggjort i tidsskriftet British Journal of Nutrition om fedme og cognitive evner hos personer over 60 år, at der er en sandsynlig forbindelse mellem mavefedt og hjernen.

Gruppen af personer over 60 år er dem, der hyppigst rammes af nedsat cognition som for eksempel forskellige former for demens. En stor del af denne gruppe kæmper samtidig med overvægt.

Det er ikke specielt underhudsfedt der er problemet, men derimod fedtet omkring de indre organer der er farligt. Det viser sig som den såkaldte æbleform. Forskningen tyder på, at fedtet øger risikoen for nedsat kognition ved producere hormoner og signalstoffer, der fremmer inflammation, en anerkendt faktor ved nedsat kognition. Derudover synes det at fremme hjertesygdom og insulinresistens, et forstadie til sukkersyge, hvor cellerne ikke reagerer som de skal på hormonet insulin, hvis opgave det er at lukke næring i form af sukkerstoffer fra vores kost ind i cellerne. Mangel på motion fremmer også denne udvikling.

Udregning af talje-hoftemål
Kvinder med en normal vægt har et THR på højst 0,8 – og mænd højst 0,9 (nogle kilder siger højst 1,0) Denne værdi findes ved at dividere taljemålet i cm med hoftemålet i cm. Taljemålet er omkredsen midt mellem nederste ribben og det øverste af hoftekammen. Hoftemålet er det bredeste sted omkring ballerne. Der findes også en del talje-hoftemålsberegnere på nettet.

Ref.

https://www.healthline.com/health-news/belly-fat-can-increase-risk-for-dementia

The post Fedtfordeling og risiko for demens appeared first on Helse.dk.

Vores krop indeholder omkring 60% væske, som er med til at opretholde kroppens funktioner. Vi mister væske med urin og sved. Mister vi for meget væske, som ikke erstattes får det konsekvenser i form af tørst, koncentrationsbesvær, træthed, hovedpine, mørk, koncentreret urin samt tør hud og slimhinder. Ved svært væsketab kan det medføre krampe og besvimelse. Hvis væsketabet når 10-15% af kropsmassen, omkring 20-30% af den totale mængde kropsvæske, dør vi sandsynligvis.

Dehydrerede ældre
Det er ikke usandsynligt, at er mange ældre mennesker er dehydrerede i mild til moderat grad og som bliver kognitivt svækkede, som det hedder i fagsproget, eller forvirrede fordi de ikke får drukket nok væske. Ensomme ældre er i størst risiko og naturligvis mere, når det er varmt. Problemet opstår, fordi deres tørstrespons er nedsat, deres nyrefunktion er nedsat, og de har en nedsat udskillelse af de hormoner der er involverede i kroppens væske- og elektrolytbalance. Nogle undgår med vilje at drikke nok, fordi de gerne vil undgå besværet med at skulle ofte på toilettet.

Det er nemt at få et overblik over den daglige væskeindtagelse ved at fylde dagsrationen på en flaske om morgenen som skal være tom om aftenen.

Vær også opmærksom på, at suppe og kaffe også er væske, og at vandmelon, agurker, tomater og jordbær indeholder op mod 95% vand. Alkohol derimod er vanddrivende.

Hos personer der er dehydrerede mister huden elasticitet og bliver stående hvis man klemmer huden på håndryggen sammen i stedet for at falde ned umiddelbart efter.

Som akut hjælp gives personen små mundfulde vand indtil personen ikke længere er tørstig og har en klar bevidsthed og normal puls. I svære tilfælde af dehydrering er det bedre at give drikke tilsat salte. Det kan være sportsdrikke med salt eller vand tilsat tabletter med salte (elektrolytter).

Elektrolytter
Elektrolytter er mineralsalte i kroppens væsker, som har en elektrisk ladning. Kroppens primære elektrolytter er natrium, kalium, calcium, magnesium og klorid. De medvirker til at nerverne kan lede signaler, til regulering af blodtrykket og til at kroppens muskler kan trække sig sammen, hvorfor kroppens ydeevne er stærkt knyttet til elektrolytbalancen. Når vi sveder meget, mister vi både væske og elektrolytter, derfor er især natrium (salt) vigtigt sammen med væske. Frugt og grønt er en god kilde til kalium.

Man kan selv lave en rehydreringsvæske med lettilgængelige remedier:

1 liter vand tilsættes 2 spiseskefulde sukker, ½ teskefuld salt samt saften af en citron eller appelsin.

Hvor meget skal vi drikke?
Der er en tommelfingerregel som går ud på, at vi bør drikke cirka en tredjedel af vores kropsvægt i deciliter om dagen. Det vil sige, at en person på 70 kg bør drikke 2,3 liter om dagen, men lad være med at gå fanatisk op i at få denne mængde. Brug det som udgangspunkt til at finde ud af, om den naturlige tørst giver tilstrækkeligt væske og husk, at vores væskebehov varierer alt efter temperatur og hvad vi foretages os.

Refs.

https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/akutte-sygdomme/foerstehjaelp/varme-og-kulde/dehydrering-indtoerring/
https://samvirke.dk/artikler/kan-man-drikke-for-meget-vand

The post Undgå dehydrering i sommervarmen appeared first on Helse.dk.

Den nye undersøgelse involverede 191 kvinder fra Sverige alderen 38 til 60 år, der i 1968 gennemførte en konditionstest på en motionscykel til udmattelsesgrænsen nøje overvåget af en læge for at evaluere deres såkaldte kardiovaskulære fitness. Baseret på kvindernes præstationer blev de inddelt i tre grupper: Low fitness, Medium fitness og High fitness. Der var flest kvinder i Medium fitness-gruppen.

Efterfølgende blev kvinderne fulgt i 44 år til 2012. Psykiatere og specialuddannede psykiatriske sygeplejersker udførte demens-undersøgelser i 1974, 1980, 1992, 2000, 2005 og 2009.

Forskerne fandt, at gennemsnitsalderen for begyndende demens var 11 år højere i High fitness-gruppen end i Medium fitness-gruppen, og den mest udtalte risikonedsættelse blev set blandt dem med den bedste kondition: Som allerede nævnt havde High- sammenlignet med Medium fitness-gruppen en nedsat demensrisiko på 88%.

Gælder også for mænd
Tidligere længdesnitsundersøgelser, hvor man undersøger man de samme mennesker over tid, har også vist en omvendt sammenhæng mellem graden af fitness og graden af demens samt vist, at dette forhold også gælder for mænd.

Årsagen til denne stærke formodning – forskningen har ikke kunnet give det endelige bevis – om en sammenhæng mellem hjernen og fitness-niveauet er, at hjernen kræver meget ilt og mange næringsstoffer og er derfor rigt forsynet med blodkar sammenlignet man andre af kroppens organer. Derfor vil alt hvad personen gør for at øge sit fitness-niveau sandsynligvis i høj grad også gavne hjernens sundhed.

Om demens
Demens er en betegnelse for kognitiv svækkelse, der kan udvikles i voksenalderen. Lidelsen medfører typisk nedsat hukommelse og nedsat funktionsevne. Demens skyldes altid en sygdomstilstand og er ikke en del af de naturlige alderdomsforandringer.
Kilde: Nationalt Videnscenter for Demens

Kilde

https://edition.cnn.com/2018/03/14/health/dementia-risk-fitness-study/index.html

The post Demens knyttet til konditallet appeared first on Helse.dk.