Gluten – et misforstået stof

Pixabay_Bread

Meget tyder på, at vi tager fejl af gluten, hvis vi mener, det skaber symptomer. Med mindre man lider af cøliaki, er gluten ligefrem et gavnligt stof, hævder forskere. Undersøgelser peger nu i stedet på en gruppe kulhydrater kaldet FODMAPs.

Kun en procent af befolkningen lider af cøliaki, dvs. glutenintolerance, en anerkendt sygdom hvor man ikke tåler gluten. Derudover er der er en tilsyneladende voksende skare, der mener, at de heller ikke tåler gluten, selv om de ikke har cøliaki. Det kaldes ikke-cøliakisk glutenintolerance forkortet NCGS. Her får gluten skylden for omkring 250 forskellige symptomer af både fysisk og psykisk art. Det har medført, at salget af glutenfrie varer er steget markant. Problemet med NCGS er, at omkring hver tredje NCGS-patient stadig klager over symptomer efter at være gået på en glutenfri diæt. Det har gjort, at fagfolk på området tvivler på, at NCGS er en reel diagnose og ser det i stedet som et modefænomen eller ligefrem for hysteri. Så var det, at gastroenterologen Peter Gibson og hans kolleger fra Monash University i Australien trådte til med nogle undersøgelser, der skulle skabe klarhed på området.

Lidelsen irritabel tarm en af de lidelser, som mange mener kan fremprovokeres af gluten.

Gibsons første glutenundersøgelse udkom i marts 2011 i The American Journal of Gastroenterology. Det var en dobbelt-blindet placebokontrolleret undersøgelse med 34 patienter med irritabel tarm som alle hævdede, at deres symptomer mindskedes på en glutenfri kost, men hvor man ikke kunne konstatere cøliaki. Patienterne blev tilfældigt opdelt med 19 deltagere i en gluten-gruppe og 15 deltagere i en placebogruppe.

Alle deltagerne fortsatte deres glutenfri diæt gennem hele undersøgelsesperioden, men fik en muffin og to skiver brød hver dag i seks uger. Glutengruppen fik således 16 g gluten om dagen, hvorimod placebogruppen ikke fik gluten i deres muffins og brødskiver. Da undersøgelsen var blindet, vidste ingen umiddelbart, hvem der fik hvad.

Første resultat
Undersøgelsen viste, at hele 13 ud af de 19 deltagere i glutengruppen rapporterede om en genopblussen af deres symptomer, som var mavesmerter, oppustethed / luft i maven, tynd mave, træthed og kvalme. I placebogruppen var det kun 6 ud af de 15 deltagere der rapporterede om en tilsvarende genopblussen.

En delvis bekræftelse
Resultatet kunne jo tyde på, at der alligevel var hold i den omstridte hypotese om, at gluten er synderen bag NCGS. Men der var stadig mange ubesvarede spørgsmål tilbage. Kunne symptomerne for eksempel stamme fra andet end gluten? Det havde undersøgelsen ikke modbevist.

Undersøgelse nummer to
Derfor lavede Peter Gibson og hans kolleger en ny, flerfaset, dobbeltblindet undersøgelse med overkrydsning, som udkom i Gastroenterology i 2013. Her indgik 37 deltagere med NCGS og irritabel tarm, men ingen led af cøliaki. Indledningsvis fik deltagerne en glutenfri diæt som tilmed havde et lavt indhold af en særlig gruppe kulhydrater forkortet FODMAPs. I løbet af to uger fik alle deltagerne det bedre.

Deltagerne fik derefter henholdsvis en høj-gluten diæt, en lav-gluten diæt og en glutenfri (placebo) diæt, uden at de på noget tidspunkt vidste, hvilken diæt de var på.

Forskerne var meget omhyggelige med at måle og analysere med data fra blod, urin og afføring.

Gluten frikendt
Deltagerne i alle tre behandlingsgrupper endte i løbet af tre dage med at få de samme symptomer uanset om deres diæt indholdt gluten eller ej. Forskerne kunne heller ikke finde forskellige i de biologiske markører, de målte på. Forskerne måtte konkludere, at de ikke kunne finde noget bevis for nogen specifik eller dosisafhængig effekt af gluten hos patienter med NCGS, når de fik en diæt med et lavt indhold af FODMAPs.

Alt i alt peger Gibsons undersøgelse på, at lidelsen ”ikke-cøliakisk glutenintolerance” ikke kan betragtes som særligt veldefineret og at den kan forveksles med reaktioner på FODMAPs. Glutenholdig hvede, rug og byg indeholder tilfældigvis også mange FODMAP-stoffer.

Nocebo-effekten
Forskerne fandt en høj såkaldt nocebo-effekt hos deltagerne – altså en omvendt placeboeffekt – hvor deltagerne har forventet at få det værre af deres diæt, selv om den ikke indeholdt nogen symptomskabende stoffer og derfor også fik det værre.

Refs.

Frank L. Lugten i bageriet. Weekendavisen 23.09.2016.

Biesiekierski JR, et al. Gluten causes gastrointestinal symptoms in subjects without celiac disease: a double-blind randomized placebo-controlled trial. Am J Gastroenterol. 2011;106(3):508-14.

Biesiekierski JR, et al. No effects of gluten in patients with self-reported non-celiac gluten sensitivity after dietary reduction of fermentable, poorly absorbed, short-chain carbohydrates. Gastroenterology. 2013;145(2):320-8.

 

Om gluten
Gluten er et proteinkompleks der består af gliadin og glutenin i forholdet tre til én. Gluten findes i kornsorter. Der findes mest i hvede og noget mindre i rug, byg og havre. Det har den egenskab, at det får brød til at hæve. Derfor er et højt glutenindhold i mel forbundet med bedre bageegenskaber. Når fedtstof og gluten i dejen æltes sammen bindes kuldioxid fra gæringsprocessen, og der opnås en mere sammenhængende, formbar og elastisk dej. Indholdet af gluten i hvede er derfor steget over en årrække.

Er gluten et problem?
Nej, siger forskere. Men mindre man tilhører den ene procent der ikke tåler gluten, er gluten snarere forbundet med nedsættelse af totalkolesterol, forebyggelse af hjertesygdom, en bedre immmunfunktion og en god tarmflora.

Om cøliaki
Ved cøliaki medfører gluten en betændelsesreaktion i tyndtarmens slimhinde, som skader tarmens lange fimrehår og nedsætter optagelsen af næringsstoffer, dvs. kulhydrater, fedt vitaminer og mineraler og forårsager en række forskellige symptomer. Typisk løse, hyppige, ofte ildelugtende afføringer, mavesmerter, luftgener, vægttab og mathed. Børn med cøliaki er meget forståeligt ofte irritable og græder og kan blive hæmmet i deres vækst. Somme tider er symptomerne dog mindre markante. Det kan medføre at der kan gå mange år med gener før diagnosen stilles. Når gluten udelades fra kosten, kan slimhindens funktion normaliseres igen.
Kilde: Patienthåndbogen

Om FODMAP
FODMAP er en forkortelse for Fermenterbare  Oligosakkarider,  Disakkarider,  Monosakkarider And (og) Polyoler. Disse FODMAPs kan oversættes til noget mere velkendt som frugtsukker, mælkesukker, og mindre velkendt som fruktaner og galaktaner, der f.eks. findes i byg, hvede, hvidløg, løg, linser, pistacienødder, porre og rug. Polyolerne er sukkeralkoholder som findes i f.eks. sukkererstatninger der ender på …ol. Med andre ord typer af kulhydrater der er almindelige i vores kost. Den bagvedliggende teori er, at de nævnte kulhydrater ikke nedbrydes normalt i tyndtarmen. I stedet går de ufordøjet videre til tyktarmen, hvor de forgærer og giver god næring til bakterier, der udvikler forskellige gasarter, når de omsætter kulhydraterne. Det er forskelligt, hvor godt folk tolererer denne bakterievækst, hvorfor nogle kun oplever få eller ingen symptomer, mens andre bliver oppustede, får smerter og fordøjelsesbesvær.

Der er udviklet en lav-FODMAP-diæt, hvis foreløbige resultater tyder på, at den kan hjælpe tre ud af fire med irritabel tarm.
Kilde: Kost- og ernæringsforbundet, www.kost.dk

 

Klik her for at søge mere information om gluten