Gurkemeje – højteknologi giver bedre effekt

Curcumin_gears

For at få en god udnyttelse af helseeffekten af de aktive stoffer i gurkemejerod, kræver det højteknologiske bearbejdning. Derfor at tilskud at foretrække.

Gurkemeje er blevet anvendt som plantemedicin i Sydøstasien i 4000 år. Ubehandlet skal gurkemeje dog tages i store doser over et meget langt tidsrum for at have en helseeffekt.
Højteknologi og patenterede metoder gør, at vi i dag kan opnå lagt bedre resultater med denne helserod og dens aktive indholdsstoffer, heriblandt curcumin, end tidligere generationer kunne.

Gurkemeje med det latinske navn Curcuma longa er i familie med blandt andet ingefær og kardemomme. Gurkemejeplanten med sine aflange blade kan blive cirka en meter høj. Den har behov for temperaturer mellem 20° og 30° C og en betydelig mængde nedbør for at trives.
Gurkemejerodens markante, orange-gule farve gør, at den er også meget anvendt som madkulør. Det anvendes også som krydderi og indgår som en væsentlig ingrediens i karrypulver og kan bruges som alternativ til det langt dyrere krydderi safran.

Roden indeholder en lang række plantestoffer som for eksempel essentielle olier, turmeron, eucalyptol, og curcuminoider med curcumin som det bedst kendte. Derudover indeholder roden en del kalium forskellige sukkerstoffer, proteiner, bitterstoffer og harpiks.

Curcumin og leveren
En række af disse aktivstoffer støtter leverens funktion, blandt andet ved at stimulere udskillelsen af galde, og Gurkemeje er også et traditionelt lægemiddel mod gulsot i Indien og Kina. Stoffet curcumin er også knyttet til leverfunktionen på den måde, at  det ikke er aktivt i kroppen, før leveren har omdannet det til tetrahydrocurcumin.

Gurkemeje er også blevet anvendt mod forhøjet kolesterol, mod bakterieinfektioner, ved mæslinger samt frem for alt mod betændelse og inflammation.  Det er især dets virkning som antioxidant og mod inflammatoriske tilstande, som ligger bag mange forskellige lidelser og sygdomme, der gør dets virkeområde så bred. Forskning baseret på cellekulturer og dyreforsøg indikerer, at curcumin kan have potentiale som terapeutisk middel ved sygdomme som inflammatorisk tarmsygdom, betændelse i bugspytkirtlen, gigt og kronisk betændelse i øjets regnbuehinde samt visse typer kræft.

Specialbehandlede gurkemejepræparater øger helseeffekten
Modsat af hvad man vil antage, er helsevirkningerne ved at spise gurkemejerod ringe. Det skyldes primært en ringe optagelighed og hurtig nedbrydning og udskillelse af de aktive stoffer i kroppen. Ubehandlet gurkemeje anvendt til medicinske formål har derfor krævet lang tids behandling for at opnå tilstrækkkelig effekt.
I dag går vejen til en terapeutisk helsevirkning af gurkemeje derfor gennem præparater, der er specialbehandlet på en måde der øger deres optagelighed og modvirker hurtig nedbrydning og udskillelse af gurkemejens indholdsstoffer. Det har taget industrien mange år at udvikle effektive metoder til at give de gavnlige stoffer i gurkemejeroden en god optagelighed og tilstrækkelig terapeutisk effekt. Eksempelvis ser vi nu eksempler på, at stoffet curcumin i nogle præparater er i stand til at passere blod-hjernebarrieren og behandle skader knyttet til Alzheimers sygdom.

Sikkert at indtage
Der er kun rapporteret om få og mindre alvorlige bivirkninger ved indtagelse af curcuminpræparater. Det drejer sig om diarré, hovedpine, udslæt og gul afføring. I USA har curcumin opnået prædikatet ”GRAS”, hvilket vil sige, at kliniske forsøg har vist, at det tåles godt og er sikkert at indtage. Det er således vist, at tre curcuminoider: Curcumin, bisdemethoxy-curcumin og demethoxy-curcumin er sikkert at indtage i doser på henholdsvis 4.000, 8.000 og 12.000 mg / dag.

Refs.

The Encyclopedia of Medicinal Plants. Dorling Kindersley Ltd. 1996. ISBN: 0751303143

Jurenka JS. Anti-inflammatory properties of curcumin, a major constituent of Curcuma longa: a review of preclinical and clinical research. Altern Med Rev. 2009;14(2):141-53.

Hewlings SJ, et al. Curcumin: A Review of Its’ Effects on Human Health. Foods. 2017;6(10):92.

Frautschy SA et al. Efficacy of curcumin formulations in relation to systemic availability in the brain and different blood compartments in neuroinflammatory and AD models. 39th Annual Meeting of the Society of Neuroscience. Chicago, IL. Oct. 2009.

Begum et al. Curcumin structure-function, bioavailability, and efficacy in models of neuroinflammation and Alzheimer’s disease. Pharmacol Exp Ther. 2008 Jul. 326(1): 196-208.

Klik her for at søge mere information om curcumin

Barkekstrakt forebygger blodpropper

Pixabay_tree

Pycnogenol udvindes af den friske bark fra en særligt fyrretræ, Pinus pinaster, der vokser i Frankrig. Barken indeholder en række plantestoffer i form af procyanidiner, bioflavonoider og organiske syrer med flere basale egenskaber for sundheden: Det er en stærk antioxidant, det er antiinflammatorisk, det hjælper til at danne kollagen og hyaluronsyre, det hjælper blodkarvæggen i dets produktion af signalstoffet nitrogenoxid, som hjælper med at udvide blodårene.

Der kommer stadig forskning, der bekræfter den gunstige effekt af plantestoffet pycnogenol på blodkredsløbet. Det seneste eksempel på dette kommer fra en gruppe forskere fra  Circulation Sciences og Chieti-Pescara Universitetet i Italien som har lavet en seksårig undersøgelse om forebyggelse af dyb venøs trombose, som er blodprop i benet. Der indgik 815 deltagere i undersøgelsen der kom fra forskellige behandlingscentre.

Selv efter den mest effektive konventionelle behandling med blodfortyndende lægemidler, vil et sted mellem 30 – 50% af personer med dyb venøs trombose opleve en række mere eller mindre alvorlige følgesymptomer i form af sår på underbenene, ødemer, smerter, kløe, gangbesvær og misfarvninger af huden.

Det der gør denne forskning så vigtig er, at forskerne hidtil ikke har haft noget stof til behandling af tilbagevendende dyb venøs trombose eller symptomer fra senfølger af trombose. Et andet vigtigt aspekt er, at forskerne fulgte deltagerne i hele seks år.

Undersøgelsen var retrospektiv, dvs. at forskerne indhenter allerede eksisterede patientoplysninger, som de bygger videre på. Deltagerne kunne inddeles i fem forskellige behandlingsgrupper:

  1. En kontrolgruppe der kun fik elastikbind og en række kontrolmålinger (222 deltagere)
  2. En Aspiringruppe der fik 100 mg aspirin hver aften. (202 deltagere)
  3. En Pycnogenolgruppe der fik 200 mg pycnogenol hver aften. (137 deltagere)
  4. En Ticlopidingruppe der fik 250 mg dagligt. Det er blodfortyndende medicin der ikke markedsføres i DK. (121 deltagere)
  5. En Sulodexidgruppe der fik 500 enheder (ULS) dagligt, et inflammationshæmmende og blodfortyndende kombinationspræparat der ikke markedsføres i DK. (133 deltagere)

Pycnogenol overlegen
Forskerne kunne konkludere, at pycnogenol var den mest effektive behandling af dyb venøs trombose og især af efterfølgende syptomer fordi dette tilskud nedsatte forekomsten af tilbagevendende trombose med klar statistisk sikkerhed. 5,8% af deltagerne i pycnogenolgruppen oplevede tilbagevendende symptomer mod 17,2% i kontrolgruppen. Forekomsten af følgesymptomer efter trombose var 6,5% i pycnogenolgruppen mod 19,8% i kontrolgruppen. Sammenlignet med alle grupper havde pycnogenolgruppen den laveste procenttdel af trombosetilfælde.

Aspirin
Aspirin er ineffektivt hos 31% af personer med dyb venøs trombose og 24% bør ikke anvende det på grund af kendt intolerance eller bivirkninger. 12% må afbryde behandlingen efter nogle ugers brug på grund af uforudset intolerance. 6% af personer på aspirin oplever et nyt tilfælde af dyb venøs trombose.

Pycnogenol
Mindre end 1% oplever intoleranceproblemer med pycnogenol. Under 6% på pycnogenol oplever et nyt tilfælde af dyb venøs trombose. Forskerne skriver, at man godt kan kombinere pycnogenol og aspirin (100 mg af hver) som muligvis kan give endnu bedre resultater.

Forebyggelse af økonomiklassesyndromet
Det fænomen, at der dannes blodpropper i ben eller hofter under flyrejser, der varer mere end to timer, kaldes også for økonomiklassesyndromet. Navnet skyldes den hypotese, at at de passagerer med mindst benplads ikke bevæger deres ben nok. Men uanset om det er korrekt eller ej, så er det en accepteret kendsgerning, at  nedsat bevægelse af benene i længere tid uanset årsag øger risikoen for at udvikle en blodprop. Man kan også have en øget risiko af genetiske årsager.

De propper der dannes, kan vandre op i hjernen og være dødbringende.

Pycnogenol har længe være anvendt til at forebygge udvikling af økonomiklassesyndromet. Her er en vejledning:

  1. 2-3 timer før afrejse tag 200 mg pycnogenol
  2. 6 timer senere tag 200 mg pycnogenol
  3. Næste dag tag 100 mg pycnogenol

Nogle begynder med en forbehandling 1 -2 uger før rejsen med for eksempel 80 mg pygnogenol dagligt. Husk at tage pycnogenol med et stort glas vand.

Referencer
Belcaro G, et al. Prevention of recurrent venous thrombosis and post-thrombotic syndrome. Minerva Cardioangiol. 2018;66(3):238-245.

Belcaro G, et al. Treatment of Chronic Venous Insufficiency and Prevention of Economy Class Syndrome. In: Botanical Medicine in Clinical Practice. Ed. Ronald R. Watson & Victor R. Preedy. CAB Int. 2008.

Klik her for at søge mere information om pycnogenol

For få omega-3 fedtsyrer giver høj risiko for for tidlig fødsel

Pixabay_Pregnanat

Dansk forskning peger på vigtigheden af omega-3 fedtsyrer til gravide for at mindske risikoen for at føde for tidligt med de komplikationer for barnet det medfører.

Gravide kvinder med et lavt indhold af omega-3 fedtsyrer i blodet i første og andet trimester har en betydelig forhøjet risiko for at føde for tidligt ifølge en undersøgelse lavet på baggrund af data fra danske kvinder.

Undersøgelsen var er et såkaldt case-kontrol studie, hvor man undersøger en mulig sammenhæng mellem en faktor – i dette tilfælde indholdet af omega-3 fedtsyrer i blodet – og for tidlig fødsel og sammenligner dette med en kontrolgruppe. Undersøgelsen blev lavet af en gruppe forskere fra Danmark, USA, Island, Færøerne og Kina.

Forskerne analyserede blodprøver fra 376 kvinder, der havde født for tidligt (før 34. svangerskabsuge) samt blodprøver fra 348 kvinder, der havde født til termin. Der var både blodprøver fra 1. og 2. trimester. Tilfælde af svangerskabforgiftning indgik ikke i denne undersøgelse.

Markante forskelle
Kvindernes niveau af omega-3 fedtsyrer i blodet blev inddelt i fem niveauer (kvintiler). Undersøgelsen afslørede, at kvinderne med mindst omega-3 i blodet, dvs. i den laveste kvintil, havde en 10 gange højere risiko for at føde for tidligt, end kvinderne i de tre højeste kvintiler. Kvinderne i den næstlaveste kvintil havde en 2,7 gange højere risiko for at føde for tidligt end kvinderne i de tre højeste kvintiler.
Da forskerne begrænsede analysen til kun at omfatte de kvinder som lå i den laveste kvintil i både 1. og 2. trimester og sammenlignede med kvinderne i de tre højeste kvintiler steg risikoen for kvinderne i den lave kvintil til en 48 gange forhøjelse.

Danmark er et land med forholdsvis få tilfælde af for tidligt fødte, og andre faktorer kan i teorien spille en rolle. Derfor er det vigtigt at undersøgelsen gentages i andre lande med andre befolkningsgrupper. Den viste sammenhæng mellem omega-3-niveauet og graviditetslængden er dog på linje med resultaterne fra tidligere forsøg og understreger derfor vigtigheden af disse fedtsyrer til gravide ligesom eksempelvis folsyre og jern.

Fiskeolie – en sikker kilde til omega-3
Omega 3 fedtsyrerne EPA of DHA får vi primært fra fisk og fiskeprodukter. De bedst kendte af disse fedtsyrer er EPA og DHA. Vi har brug for Omega-3 fedtsyrer, og da kroppen ikke selv kan danne dem, skal vi have dem tilført med kosten ligesom vitaminer og mineraler. De er med andre ord livsvigtige. De indgår i kroppens cellemembraner og har blandt andet betydning for hjerte-kredsløb, hjerne og led. Den nemmeste måde at sikre et tilstrækkeligt indtag af omega-3 fedtsyrer på at ved at tage et dagligt tilskud af fiskeolie, også selv om man regelmæssigt spiser fisk. Ifølge fiskerforum.dk forventes andelen af opdrættet fisk at overhale andelen af fiskede fisk i 2021, og dambrugsfisk indeholder betydeligt færre omega-3 fedtsyrer end vilde fisk ifølge DTU Aqua.

For tidlig fødsel
Defineres som fødsel før der er gået fulde 37 uger af graviditeten. For tidlig fødsel anslås af berøre en ud af ni spædbørn globalt. Det er også den største årsag til spædbarnsdød og barnedødelighed. Ifølge sundhed.dk har andelen af for tidlige fødsler været svagt stigende gennem de sidste år. For tidligt fødte børn får oftere iltmangel under fødslen end børn der fødes til termin. Derudover har de tidligt fødte børn øget risiko for hjerneblødning, dårlig lungemodning og nedsat leverfunktion, de er oftere syge og rammes oftere af infektioner.

Ref.
Olsen SF, et al. Plasma Concentrations of Long Chain N-3 Fatty Acids in Early and Mid-Pregnancy and Risk of Early Preterm Birth. EbioMedicine 2018. E-pub ahead of print.

Klik her for at søge mere information om fiskeolie

Fede fisk, bælgplanter, B6-vitamin og zink kan muligvis udsætte overgangsalderen

Pixabay_Woman1

Forskning tyder på, at vores kost også har betydning for hvornår overgangsalderen sætter ind.

Omvendt synes en kost rig på højtraffinerede kulhydrater at kunne fremskynde overgangsalderen. Det er den foreløbige konklusion på et engelsk studie, hvor forskere fra Leeds Universitet undersøgte data et tidligere, stort studie (UKWCS) med engelske kvinder i alderen 40 – 65 år, der gennemgik en naturlig overgangsalder.

Forskerne havde data om kvindernes kost og om tidligere fødsler fra et spørgeskema og fulgte dem derefter over en periode på fire år for at se om kvinderne havde oplevet en naturlig overgangsalder. Ialt 914 kvinder opfyldte undersøgelseskriterierne.

Undersøgelsen fandt, at et kost rig på pasta, ris og salte snacks var forbundet med overgangsalderens indtræden ca. 1,5 år tidligere end gennemsnittet. Herimod var en kost med meget fisk forbundet med overgangsalderens indtræden ca. 3 år senere end gennemsnittet.

En kost med mange ærter og bønner var forbundet med knap et års senere overgangsalder. Næringsstofferne vitamin B6 og zink udsatte også overgangsalderen. Kødspisere synes at have en senere overgangsalder end vegetarer. Forskerne kunne i hvert fald konstatere, at kvinder der spiste vegetarisk kom tidligere i overgangsalderen end ikke-vegetarer.

Som mulige virkningsmekanismer forestiller forskerne sig, at antioxidanter beskytter kvindens æg mod skade fra reaktive iltforbindelser, og ærter, bønner og fiskeolier er gode kilder til antioxidanter. En anden faktor kunne være, at en høj indtagelse af raffinerede kulhydrater (højglykæmiske fødevarer) medfører en kaskade af biologiske følgevirkninger der ender op med at forkorte perioden mellem hver ægløsning som igen medfører, at kvinden tidligere ‘løber tør for æg’, hvilket fører til en tidligere overgangsalder.

Insulinresistens
En tilstand hvor kroppens eller ikke reagerer naturligt på hormonet insulin. Et forstadie til sukkersyge.
Højglykæmiske fødevarer
Fødevarer der får blodsukkeret til at stige hurtigt og højt. Eksempler er sukker, honning, hvidt brød, ris og pasta, kager, slik og sodavand, tørrede frugter og bær.

 

Da det drejer sig om et såkaldt observationsstudie, tager forskerne forbehold for resultatet, som derfor har brug for at blive bekræftet af yderligere studier.

Kilde
Dunneram Y, et al. Dietary intake and age at natural menopause: results from the UK Women’s Cohort Study. Journal of Epidemiology & Community Health 2018. E-pub ahead of print.

Klik her for at søge mere information om vitamin B6 og zink

Ginkgo hjælper efter slagtilfælde

Lady_Ginkgo

Ekstrakt af Ginkgo blade anvendes medicinsk mod følger af nedsat blodforsyning, hukommelses- og koncentrationsbesvær, svimmelhed, øresusen og hovedpine.

Kinesiske forskere fra Nanjing University Medical School i Kina har vist, at ved at behandle patienter der har fået et slagtilfælde (akut iskæmisk apopleksi) med en kombination af Ginkgo biloba og aspirin, kan de hjælpe hjernen med at komme sig.

Forskerne lavede en randomiseret, kontrolleret undersøgelse for at undersøge, om Ginkgo-ekstrakt ekstrakt var en tilstrækkelig sikker og effektiv behandling for mennesker, der skal komme sig efter et slagtilfælde.

Undersøgelsen involverede 350 patienter fra fem hospitaler i Kina. Alle deltagerne havde oplevet et akut slagtilfælde i de foregående syv dage. Deres gennemsnitsalder var 65 år, og 68% af dem var kvinder.

Deltagerne blev tilfældigt udtrukket til at modtage seks måneders behandling med enten:

  • 450 mg Ginkgo-ekstrakt (3 x 150 mg) sammen med 100 mg aspirin dagligt
  • 100 mg aspirin alene

Slagtilfælde
Hedder også apoplexi. Det er en fælles betegnelse for en en blodprop (udgør 85%) eller en blødning i hjernen (udgør 15%), hvorved dele af hjernen mister sin blodtilførsel. På verdensplan er slagtilfælde en af de hyppigste årsager til nedsat funktionsevne og dødsfald.

Alle deltagerne deltog i en neuropsykologisk test (Montreal Cognitive Assessment) ved forsøgets start, og derefter 12, 30, 90 og 180 dage senere for at kontrollere eventuelle kognitive svækkelser.

Undersøgelsen viste, at de patienter, der fik Ginkgo-ekstraktet, viste bedre hukommelsesfunktion, ledelsesfunktion, neurologisk funktion samt et bedre dagligliv end dem, der blot havde fået aspirin. Derudover viste analysen af sikkerheden ved behandlingen, at Ginkgo ikke øgede mængden af bivirkninger.

Ginkgo biloba
Ekstrakter udvundet af blade fra Ginkgo-træet er blevet anvendt som medicin i århundreder. I den kinesiske folkemedicin er Ginkgo traditionelt blevet anvendt mod hukommelsesproblemer, depression, tinnitus og konfusion.
De aktive ingredienser, der er ansvarlige for dets gavnlige virkning, er en række flavonolglycosider og terpenoider. De bedste Ginkgo-ekstrakter, som typisk anvendes i videnskabelige undersøgelser, er standardiseret til at indeholde 24% ginkgoflavon-glykosid og 6% terpenlaktoner.

Forskerne slutter med at konkludere, at Ginkgo-ekstrakt i kombination med aspirinbehandling forbedrede patienternes nedsatte kognitive og neurologiske funktion efter akut slagtilfælde uden at øge forekomsten af hjerte-kar-bivirkninger. Tidligere undersøgelser tyder på, at personer over 85 år ikke har samme gavn af den anvendte dosering på 450 mg dagligt, men bør tage en lavere dosering. Forskerne skriver samtidig, at der er behov for større undersøgelsen på området.

Ref.

Li S, et al. Ginkgo biloba extract improved cognitive and neurological functions of acute ischaemic stroke: a randomised controlled trial. Stroke and Vascular Neurology 2017;2. E-pub. ahead of print.

Klik her for at søge mere information om Ginkgo biloba

Fiskeolie knyttet til et bedre tarm-mikrobiom

Belly1

Stadig flere forskningsresultater viser sundhedsmæssige fordele ved en stor og varieret mængde tarmbakterier. Vi har blandt andet set eksempler på en gavnlig indflydelse på fedme, sukkersyge og kronisk betændelse i tarmen. Derfor er det vigtigt, når der forskes i, hvordan vi kan øge antallet og mangfoldigheden af de gode tarmbakterier, og fiskeolie er muligvis ikke det første, der falder os ind, når talen falder på dette emne.

Det har længe været almen viden, at et højt indhold af fibre i vores kost gavner vores tarmbakterier, som lever af de ufordøjelige fibre, vores fordøjelsesenzymer ikke kan nedbryde. Nyheden er, at fiskeolie gavner disse tarmbakterier.

Når vi fødes, har vi næsten ingen bakterier i tarmen. Dem får vi først med kosten. Der går tre til fem år før et barns tarm-mikrobiom er fuldt etableret. Det vil sige det økosystem af forskellige mikrober, der naturligt lever i vores tarm. Forskning har vist at amning gavner tarm-mikrobiomet. I perioden mellem 9 og 18-måneders alderen, hvor den mælkebaserede kost skiftes ud med familiemad, gavner en kost rig på fibre og protein.

Svinefedt versus fiskeolie
Med hensyn til fedt er det ikke så enkelt. Det ser ud som om, at vores tarmbakterier reagerer forskelligt, alt efter hvilken type fedt vi spiser. Forskning har forsøgt at klarlægge forskellen mellem eksempelvis svinefedt og fiskeolie. Forskere gav to grupper mus to forskellige diæter. Den ene gruppe fik en kost med et højt indhold af svinefedt, mens den anden gruppe fik et højt indhold af fiskeolie i kosten.

Da man 11 uger senere undersøgte musene, viste det sig, at de mus, der havde fået svinefedt, havde mere betændelse i fedtvævet og færre forskellige typer af bakterier i tarmen sammenlignet med de mus, der havde fået fiskeolie. Derimod havde musene flere Bilophila-bakterier, som er netop er knyttet til tarmbetændelse

Musene der havde fået fiskeolie havde flere Lactobacillus og Akkermansia-bakterier. Disse to  bakteriearter er begge knyttet til raske tarme og en lav grad af inflammation i kroppen.

For at udforske sammenhængen mellem betændelse i i fedtvævet og tarmens sammensætning af bakterier, overførte forskerne bakterier fra svinefedt-musene og fiskeolie-musene til bakteriefrie mus. Det viste sig, at musene der fik svinefedtbakterier blev tykkere og fik mere betændelse i tarmen end musene der fik fiskeoliebakterier.

Det tyder derfor på, at tarmbakterier spiller en væsentlig rolle i vores fedtstofskifte.

Forskning udført på mennesker
Der er også lavet forskning på området med mennesker. I en undersøgelse blev 876 midaldrende kvinder i England udspurgt om deres kost og de kosttilskud de tog regelmæssigt. Ud fra disse oplysninger blev kvindernes indtagelse af omega 3 fedtsyrer, som vi overvejende får fra fisk, beregnet og sammenholdt med en blodprøve der viste mængden af omega 3 i blodet. En afføringsprøve gav forskerne mulighed for at identificere de forskellige arter af bakterier og  biokemiske forbindelser i tarmen.

Mere omega 3, mindre inflammation
Undersøgelsen viste, at kvinderne med højere niveauer af omega-3 i blodet, uanset om de spiste fiber eller ej, havde en mere varieret mængde bakterier i tarmen, og de havde flere af de bakterier som er blevet erkendt som ”sunde”. Det er bakterier som producerer stoffer, der hæmmer inflammation i kroppen. Inflammation er en slags kronisk betændelse, hvor kroppen konstant frigiver små mængder af såkaldte cytokiner, som er signalstoffer, der gør de hvide blodlegemer lidt for aktive. Denne kroniske betændelsestilstand ændrer kroppens stofskifte, skader på cellerne og danner grobund for kroniske sygdomme.

Business as usual
Denne forskning giver ikke anledning til at ændre de eksisterende kostråd forstået på den måde, at for at holde os sunde, bør vi fortsat spise fiberrige grøntsager og frugt samt fisk og fiskeolie for at få tilstrækkeligt med omega 3. Forskningen kan derimod få konsekvenser for os i takt med, at den afdækker nye aspekter af symbioser og dysbioser mellem os og vores mikrobiom samt i stadig større detaljeringsgrad opdager, hvad der sker i kroppen, hvilket kan være med til at motivere folk til et sundere liv.

Refs.

Laursen M, et al. Infant gut micrbiota development is driven by transition to family foods independent of maternal obesity. Msphere 2016;1,e00069-00015.
Caesar R, et al. Crosstalk between Gut Microbiota and Dietary Lipids Aggravates WAT Inflammation through TLR Signaling. Cell Metab. 2015;22(4):658-68.
Menni C, et al. Omega-3 fatty acids correlate with gut microbiome diversity and production of N-carbamylglutamate in middle aged and elderly women. Sci Rep. 2017;7(1):11079.

Klik her for at søge mere information om fiskeolie.

Et nyt syn på det ”gode” kolesterol

Pixabay_Scientists

Vores syn på fedt og kolesterol har ændret sig gennem tiden. Der er stadig nyt at lære – også om årsagerne til åreforkalkning.

HDL-kolesterol kaldes ofte for det gode kolesterol, men ny, dansk undersøgelse peger på, at denne betegnelse kan være misvisende. Undersøgelsen der har inddraget data fra mere end 100.000 mennesker viser, at et meget højt HDL-kolesterol isoleret set ikke forbygger udvikling af hjerte-karsygdom, hvilket ellers har været antagelsen.

De tre forskere der står bag undersøgelsen, anvendte data fra tidligere store, danske befolkningsundersøgelser der samlet inkluderede lidt over 116.000 personer fordelt på 52.000 mænd og 64.000 kvinder. Disse data blev sammenholdt med dødsfald registreret i CPR-registeret. Personerne er blevet fulgt i gennemsnitlig seks år.

Forskerne fandt, at både mænd og kvinder med et meget højt niveau af HDL-kolesterol havde en uventet, forhøjet risiko for at dø af alle årsager. De mænd der havde ekstremt høje HDL-niveauer havde en dødelighed der var 106 % højere end normalgruppen. For kvinder med ekstremt høje HDL-niveauer var dødeligheden 68 % højere. Kurven var U-formet, hvilket vil sige, at både et lavt og højt niveau af HDL-kolesterol medførte en øget dødelighed.

Kun få med højt HDL
Men faktisk er der ikke mange der har meget høje og ekstremt høje niveauer af HDL-kolesterol. Undersøgelsen viste, at kun 0,4 % af mændene og 0,3 % af kvinderne i undersøgelsen havde et ekstremt højt HDL-niveau i blodet, og derudover havde 1,9 % af mændene et meget højt niveau.

Det er tidligere set, at personer med visse genetiske varianter får disse høje HDL-kolesterolniveauer, men ingen undersøgelser har vist, hvorfor mennesker med ekstremt høje og lave HDL-niveauer har højere dødelighed. Et sammenfald mellem forhøjet HDL-kolesterol og forøget risiko for at dø kunne muligvis skyldes mutationer på visse gener.

Optimale HDL-værdier
Undersøgelsen viste også, at det HDL-niveau der var knyttet til den laveste risiko for at dø var 1,9 mmol/l (73 mg/dl) for mænd og 2,4 mmol/l (93 mg/dl) for kvinder.

Anvendte definitioner

Mænd

  • Højt niveau: >3,0 mmol/L (116 mg/dL)
  • Meget højt niveau: 2,5-2,99 mmol/L (97-115 mg/dL)

Kvinder

  • Ekstremt højt niveau: > 3,5 mmol/L (135 mg/dL)

1,9 procent af mændene har meget høje niveauer. Under 0,5 % af mænd og kvinder har ekstremt høje værdier

Når vi taler om LDL-kolesterol som det ”onde” eller ”lede” kolesterol og HDL-kolesterol som det ”gode” eller ”herlige”, så er det et forenklet og tilsyneladende også delvist misvisende billede. Det er et eksempel på, at statistisk sammenhæng ikke nødvendigvis er ensbetydende med en årsagssammenhæng.

Om HDL- og LDL-kolesterol
Faktisk findes der kun én slags kolesterol. Forskellen på disse forskellige kolesterol-betegnelser er ikke selve kolesterolet, men derimod kolesterolets forskellige transportmolekyler kaldet lipoproteiner.

Kolesterol der transporteres af HDL (high density lipoprotein) fragter kolesterolet fra blodkarrene til leveren. Da det på denne vis er med til at sænke blodets kolesterolindhold, har man kaldet det for det gode kolesterol. Kolesterol der transporteres af LDL (low density lipoprotein) fragter kolesterolet den anden vej ud til blodkarrene, hvorfor det er blevet kaldt det onde kolesterol. Det er også LDL der har haft og stadig får den største opmærksomhed. Fokus har været på at sænke LDL.

Derfor har et højt niveau af HDL- og et lavt LDL-kolesterolniveau været anset som godt for hjerte-karsundheden.

Denne undersøgelse konflikter ikke med nogle alternative lægers gamle anbefalinger vedrørende HDL, når de skal vurdere risikoen for hjerte-karsygdom. Ifølge dem bør tallene opfylde følgende kriterier:

  • LDL-kolesterol: Under 4,5
  • HDL-kolesterol: Over 1,2
  • Total/HDL-kolesterol: Under 4,5 samt
  • Total-kolesterol: Under 7,0
  • Triglycerider: Under 2,0

Bemærk at ovenstående grænseværdier ikke er de officielle.

Refs.
Madsen CM, et al. Extreme high high-density lipoprotein cholesterol is paradoxically associated with high mortality in men and women: two prespective cohort studies. Eur Heart J. 2017. E-pub ahead of print.
Københavns Universitet, nyheder 22 aug. 2017.

Klik her for at søge mere information om naturlig kolesterolkontrol

 

Ginkgo-præparater – tillid er godt, kontrol er bedre

Ginkgo blev beskrevet af den svenske botaniker Linné i 1771. Han gav træet efternavnet "biloba" af latin bis: "to" og loba: "flige" på grund af plantens karakteristiske tofligede blade. Det er kun træets blade der anvendes i uforfalskede Ginkgopræparater.

Ginkgo blev beskrevet af den svenske botaniker Linné i 1771. Han gav træet efternavnet “biloba” af latin bis: “to” og loba: “flige” på grund af plantens karakteristiske tofligede blade. Det er kun træets blade der anvendes til uforfalskede Ginkgopræparater.

En undersøgelse offentliggjort i tidsskriftet Phytomedicine, hvor forskere undersøgte indholdet i 42 Ginkgo biloba-præparater, fandt, at kun tre af disse præparater, svarende til 7,1% af de undersøgte præparater, indeholdt ægte Ginkgo. De andre var forfalskede på forskellig vis. Dette chokerende resultat kan ikke undgå at rykke ved tilliden til mange producenter af kosttilskud. Her i Danmark har vi heldigvis en umiddelbar løsning på problemet.

Det var et team af canadiske og kinesiske forskere der foretog undersøgelsen. Til at analysere Ginkgo-præparaterne anvendte de en særlig form for væskekromatografi kendt som HPLC, en teknik inden for analytisk kemi, der anvendes til at adskille, identificere og kvantificere hver komponent i et stof. Forskerne skriver at deres analysemetode er grundigere end tidligere metoder på området. På denne måde var forskene i stand til at se, om de forskellige planteekstrakter var ændret i forhold til standard referencestoffer.

Standardiserede præparater
De aktive stoffer i Ginkgopræparater kommer fra Ginkgotræets blade. Omfattende forskning har vist, at disse aktivstoffer hører under grupperne flavonglycosider og terpenlaktoner. De bedste Ginkgoekstrakter har en standardiseret mængde af disse stoffer på 24% flavonolglycosider og 6% terpenlactoner.

Undersøgelsen viste, at 92,9% af de undersøgte præparater var af lav kvalitet. Typisk havde man erstattet Ginkgoflavonolglycosider med andre glycosider så som rutin, quercetin og kæmpferol.

Forfalskningsmetoder
Der er mange måder at forfalske et Ginkgopræparat på. Den mest almindelige metode er som nævnt at erstatte en del af det ægte præparat med andre og billigere flavonolglycosider. På den måde kan dette mindre virksomme præparat opnå en koncentration på 24% flavonolglycosider.

En anden metode er at anvende andre dele af Ginkgotræet end bladene. Det kan for eksempel være rødder, bark og frø, hvilket også vil reducere fremstillingsomkostningerne. Problemet er, at disse dele af træet ikke indeholder de samme aktivstoffer som bladene.

En tredje metode er at anvende en forkert ekstraktionsmetode, hvor man i stedet for at udtrække de aktive stoffer med ethanol, bruger en 3% saltsyre. Denne metode nedbryder flavonolglycosiderne og danner aglyconer, hvilket gør, at præparatet mister sin forventede virkning.

Foruden de ovennævnte ‘Ginkgo-erstatninger’ findes der en række andre flavonoidrige stoffer med et stort potentiale som erstatning for originale Ginkgo-planteekstrakter og -produktformuleringer. For eksempel indeholder frugt og blomster af Pagodetræet (Styphnolobium japonicum) flavonolglycosidet rutin og aglyconet quercetin, hvilket gør denne kilde oplagt til at forfalske Ginkgopræparater. Pagodetræet indeholder dog også helt andre stoffer som genestin og genistein, som ikke findes i Ginkgo.

Veldokumenteret Ginkgo
Ginkgo biloba har været på markedet i mange år både som kosttilskud og naturlægemiddel, og det er stadig et af de mest populære helseprodukter på markedet i dag.  Som urtepræparat er det yderst veldokumenteret, eller ville det helle ikke kunne godkendes som naturlægemiddel, hvor det har bevist sin værdi mod en række helbredsskavanker i mange videnskabelige undersøgelser.

Hvad kan forbrugerne gøre?
Forskerne skriver ikke, hvad forbrugerne kan gøre her og nu for at sikre sig, at de får hvad de betaler for. Kosttilskud hører under Fødevarestyrelsen, som ikke kontrollerer om kosttilskud er tilsat ingredienser, der ikke er deklarerede. Derfor vil den bedste løsning nok være at vælge et standardiseret, registreret og godkendt naturlægemiddel, idet de hører under Lægemiddelstyrelsen. De naturlægemidler, der omtales på websitet min.medicin.dk har den danske lægemiddelstyrelse alle godkendt med hensyn til kvalitet, virkning og sikkerhed.

Ref.
An effective identification and quantification method for Ginkgo biloba flavonol glycosides with targeted evaluation of aldulterated products. Ma Y-C, et al.  Phytomedicine 2016;23(4):377-87.

Om Ginkgo biloba
De aktive stoffer i Ginkgo biloba har vist sig virksomme mod en lang række lidelser. Her kan nævnes nedsat blodomløb som medfører kolde hænder og fødder. Ginkgo bruges også ved såkaldt vindueskiggersyndrom, hvilket vil sige smerter i benene ved gang. Derudover er Ginkgo et populært middel mod nedsat hukommelse, koncentrationsbesvær, træthed, svimmelhed og øresusen.

 

Klik her for at søge mere information om Ginkgo biloba

Hold hjernen skarp med næringsstoffer

Pixabay_Granny

En række næringsstoffer er med til at opretholde ældres kognitive funktioner. Det sætter fokus på ældres kost, især de småtspisende ældre som på grund deres beskedne appetit har brug for særlig lødig kost.

En sund livsstil kan forebygge hjernens forfald i mange år frem. Det indbefatter motion og sund mad. Med hensyn til maden tyder forskning på, at en række næringsstoffer som især omega-3 fedtsyrer, plantestoffer og B-vitaminer har en rolle at spille for at modvirke det, der kaldes kognitiv funktionsnedsættelse og muligvis også nedsat depression hos ældre.

Kognitiv funktionsnedsættelse kan udmøntes på mange forskellige måder og i forskellige grader. Det vil typisk indebære hukommelses-, koncentrations-, forståelses- og indlæringsproblemer.

Det er ikke en sygdom at blive gammel, og mange ældre klarer sig særdeles godt. Alligevel er antallet af ældre med kognitive funktionsnedsættelser steget væsentligt de senere år. Kognitiv funktionsnedsættelse og depression er nogle af de alvorlige problemer, der er knyttet til aldring og som fylder stadig mere på landes sundhedsbudgetter.

Ifølge en dansk konsulentrapport har kun lidt over en tredjedel af landets kommuner forebyggelse af den kognitive funktionsevne som et primært indsatsområde. Forebyggelse af tidlig demens samt depression prioriteres generelt højere. Kommunernes forebyggelsesindsats er fortrinsvis centreret om fysisk aktivitet i forhold til borgerens kognitive funktionsniveau samt forskellige sociale aktiviteter.

En mild kognitiv funktionsnedsættelse skal forstås som en niveaunedsættelse der er større end det kan forventes ud fra personens alder og uddannelsesniveu, men som ikke hæmmer personens daglige aktiviteter i betydelig grad. Alligevel forventes det, at cirka halvdelen af dem med mild funktionsnedsættelse vil udvikle demens i løbet af fem år.

Den aldrende hjerne
Aldring påvirker hjernen på celle- og funktionsniveau. Da hjernen har et højt stofskifte medfører det, at oxidativt stress og inflammation ikke er ualmindeligt i den aldrende hjerne. Derudover ser vi et svind af hjernevæv med stigende alder, ikke i hjernebarken, men i den hvide substans. Dette svind af hvid substans er knyttet til kognitiv funktionsnedsættelse og sen udvikling af depression.

Hjernemembranens fedtsyresammensætning påvirkes direkte af kosten, og det har rettet opmærksomheden mod den rolle, som kostens fedtsyrer spiller for hjernen sundhed. Det er i den forbindelse vist, at omega-3-fedtsyrerne EPA og DHA, som vi typisk får fra fisk og fiskeolie, potentielt gavner den kognitive sundhed og hæmmer udvikling af visse demensformer. Disse fedtsyrer virker via deres evne til at forhindre blodpladesammenklumpning og ved at virke antiinflammatorisk, dvs. betændelseshæmmende.

Middelhavskost
Forskning tyder på, at en høj indtagelse af frugt, grønt og fisk gavner hjernens sundhed. Det indbefatter også Middelhavskost, som er rig på frugt, grønt, fisk, fuldkorn og olivenolie og som er knyttet til en lavere risiko for at få Alzheimers sygdom, en langsommere udvikling fra mild kognitiv funktionsnedsættelse til Alzheimers sygdom samt at yde en vis beskyttelse mod depression.

Andelen af omega-6 fedtsyrer i kosten bør ikke blive for høj, idet de gavnlige virkninger af omega-3 derved svækkes.

Glykæmisk load og depression
Betydningen af kostens indhold af protein og kulhydrat for den kognitive funktion er endnu ikke tilstrækkeligt godt undersøgt. En undersøgelse af depression hos ældre mennesker har vist, at dem der havde depression, spiste en kost med et lavere glykæmisk load.

Glykæmisk load (GL)
Hvor det glykæmiske index (GI) repræsenterer hvor hurtigt blodsukkeret stiger efter et måltid, tager det glykæmiske load også hensyn til mængden. GL udregnes med denne formel: GI x kulhydratmængde (g) / 100. Det er relevant, fordi en højglykæmisk fødevares indflydelse på blodsukkeret i høj grad også er afhængig af, hvor meget man spiser af denne fødevare.

Plantestoffer
Forskning tyder desuden på, at forskellige plantestoffer som flavonoider og polyfenoler kan beskytte hjernen og dens funktioner på forskellig vis. For eksempel synes flavonoider at have en beskyttende virkning mod kognitiv funktionsnedsættelse og Alzheimers syge ved at modvirke inflammation, der skader hjernens nerver.

Forskning udført i Holland har vist, at indtagelse af polyfenoler er knyttet til en nedsat risiko for at udvikle demens hos rygere. En fransk undersøgelse har blandt andet vist, at et højt indtag af specifikke polyfenoler, herunder flavonoider og fenolsyrer kan bidrage til at bevare den verbale hukommelse, hvilket er et særligt sårbart område i en aldrende, sygdomsramt hjerne.

En undergruppe af flavonoider kaldet flavanoler fra kakaobønner har vist at kunne fremme funktionen af et området i hjernen ved navn dentate gyrus hos ældre mennesker. Det drejer sig om deres arbejdshukommelse og genkendelsesevne.

Flavonoider
Flavonoider er en stor gruppe af stoffer, der naturlig findes i frugt, grønt, te, vin, nødder og frø. De har en række egenskaber der minder om vitaminers. Flavonoider er en undergruppe af polyfenoler.

B-vitaminer og methylering
B-vitaminerne har en vigtig rolle i bevaring af hjernens sundhed gennem alderen, idet deres opgave er at indgå som cofaktorer i den såkaldte methylering, som er en kemisk proces, hvor der indføres methylgrupper i forskellige molekyler. Methylering er nødvendig for regulering af gener, hormoner, nervesignalstoffer, enzymer og for afgiftning. Uden methylering virker hverken nervesystem eller immunsystem.

B-vitaminerne B6, folat og B12 er således involveret i methylering af stoffet homocystein, som derved omdannes til methionin. Ifølge Nationalt Videnscenter for Demens vil et lavere homocysteinniveau formentlig mindske risikoen for udvikling af kognitiv svækkelse.

Forskning har desuden vist at længerevarende indtagelse af B-vitaminer ikke alene forbedrede ældre menneskers kognitionsevne, men også nedsatte det tidligere omtalte svind af hjernevæv.

Forskning tyder desuden på en mulig sammenhæng mellem et lavt niveau af B-vitaminerne folat og B12 og risikoen for at udvikle depression.

Konklusion
Der synes at være meget at vinde ved at booste hjernefunktionen med en bedre ernæring og motion, selvom virkningen af motion ikke er gennemgået her. Da der ikke er nogen af de ovenstående forbyggende tiltag der kræver en recept, så det er det i princippet bare om at gå i gang.

 

Refs.

Moore K, et al. Current evidence linking nutrition with brain health in ageing. Nutrition Bulletin 2017. E-pub ahead of print.
Rambøll Konsulentrapport: Forebyggelse af Funktionstab hos Ældre. Dec 2012:

Klik her for at søge mere information om B-vitaminer

Fiskeolie til gravide giver færre børn med diabetes

Pixabay_nurse

Børns kost og dermed deres sammensætning af forskellige fedtsyrer er meget afgørende for en normal immunfunktion og dermed en nedsat risiko for kronisk sygdom. Især er det vigtigt, at de får de gavnlige fedtsyrer i den kritiske periode tidligt i livet, hvor immunsystemet modnes.

En finsk, videnskabelig undersøgelse kaster nyt lys over vigtige fedtsyres indflydelse på spædbørns immunforsvar og risiko for at udvikle type-1 diabetes. Mere konkret tyder undersøgelsen på, at en større mængde fedtsyrer fra fisk samt fedtsyrer i modermælk kan beskytte mod såkaldt autoimmun sygdom, som er knyttet til udvikling af type-1 diabetes.

Globalt er mere end 20 millioner mennesker og heraf ca. 30.000 danskere ramt af type 1 diabetes. Der er derfor et stort behov for viden om denne sygdom, der kan danne basis for at mindske forekomsten.

Hovedforfatteren til dette studie, Dr Sari Niinistö fra Det Nationale Institut for Sundhed og Velfærd i Helsinki, og en række kolleger ønskede at teste den hypotese, at sammensætningen af fedtsyrer i de tidlige leveår har betydning for den form for type-1-diabetes som er knyttet til autoimmunitet.

Undersøgelsen inkluderede børn med en genetisk forøget risiko for at udvikle type-1-diabetes. I årene 1997 til 2004 fik 7782 børn, der var genetisk disponerede for Ø-celle-autoimmunitet, regelmæssigt taget blodprøver til de var 15 år gamle for at forskerne kunne registrere denne sygdom, hvis den opstod. Til registrering af amning og modermælkserstatninger, som er spædbørns kost, blev der anvendt spørgeskemaer og kostdagbøger.

Forskerne foretog analyser på 240 spædbørn, der udviklede Ø-celle-autoimmunitet (og 480 matchede kontrolbørn). Analyserne viste børnenes samlede fedtsyresammensætning i serum da de var henholdsvis tre og seks måneder gamle. Forskerne undersøgte derudover for tidligere tegn på antistoffer over for insulin og betaceller.

Insulin- og Ø-celle-autoimmunitet
Der findes forskellige former for type 1-diabetes. Sygdommen skyldes ofte, at patientens immunforsvar at ukendte årsager angriber kroppens egne celler eller sekreter. Denne form for diabetes opstår, når de insulinproducerende grupperinger af betaceller i bugspytkirtlen, kaldet Langerhanske øer, angribes og ødelægges af kroppens immunforsvar. I andre tilfælde angribes selve insulinet. Denne tilstand, hvor kroppen fejlagtigt angriber sig selv, kaldes autoimmun sygdom.
Ved type 1 diabetes mister kroppen evnen til selv at producere hormonet insulin, hvis opgave det er at lukke næring i form af sukker ind i cellerne. Man er derfor nødt til at få insulinindsprøjtninger.

Resultater
Undersøgelsen viste, at der var en forskel på fedtsyresammensætningen hos børn der var blevet ammet og dem der ikke var blevet ammet i alderen tre måneder og seks måneder. Forholdet mellem omega 6- og omega 3-fedtsyrer var lavere i ammegruppen end i ikke-ammegruppen.
Børn der var blevet ammet havde blandt andet et højere indhold af omega-3-fedtsyrerne EPA, DHA og DPA samt af konjugeret linolsyre (CLA) sammenlignet med ikke-ammede børn i alderen tre og seks måneder.

Brystmælk sænker risikoen, komælk øger den
Resultaterne viste også, at høje niveauer af fedtsyrer fra fisk (omega-3-fedtsyrerne) var forbundet med lavere risiko for tidlig udvikling af insulin-autoimmunitet. Også en høj indtagelse af brystmælk var forbundet med en lavere risiko for for  insulin-autoimmunitet, hvorimod indtagelse af komælksprodukter var forbundet med en øget risiko, primært af insulin-autoimmunitet.

Undersøgelsen tyder også på, at børn der ikke ammes kan reducere deres risiko for at udvikle autoimmunitet ved at få omega-3 fedtsyrer i deres kost. Noget overraskende viste det sig ikke at gælde for den vegetabilske omega-3-fedtsyre, alfalinolensyre, (ALA) som var forbundet med en øget risiko for insulin-autoimmunitet i tre måneders-alderen.

Som alle seriøse forskere, slutter de med at anbefale mere forskning på området.

Ref.

Niinistö, S, et al. Fatty acid status in infancy is associated with the risk of type 1 diabetes-associated autoimmunity. Diabetologia 2017. E-pub ahead of print.

Klik her for at søge mere information om omega-3-fedtsyrer til gravide