D-vitaminmangel forværrer Covid-19-sygdom

Vægt med coronavirus og vitamin D

Corona-epidemien har aktualiseret vigtigheden af et optimalt D-vitaminniveau

Forskere fra Statens Seruminstitut og Harvard Uviversity, Boston har undersøgt sammenhængen mellem en gruppe smittedes D-vitamin-niveau og hvor svære symptomer de havde. Forskernes konklusion, som er udgivet i det videnskabelige tidsskrift Scientific reports, var, at et mangelfuldt vitamin D-niveau er forbundet med en forhøjet risiko for at udvikle sig til et mere alvorligt forløb af covid-19. Resultatet understøtter hvor vigtigt det er at have et optimalt D-vitaminniveau.

Ud af 587 personer som var registreret i Danmarks Nationale Biobank (DNB) med covid-19 op til den 2. maj 2020, opfyldte 447 personer kravene til at deltage i undersøgelsen, blandt andet ved at have en fået taget en anvendelig blodprøve til at måle deres D-vitamin-niveau.

Forskerne sammenholdt oplysninger fra Landspatientregisteret og og fandt frem til, at ud af de 447 personer blev:

  • 126 personer ikke indlagt.
  • 205 personer blev indlagt, men ikke på intensiv afdeling.
  • 34 personer blev indlagt på intensiv afdeling og
  • 82 personer døde indenfor 30 dage efter smitte.

Mangel fordobler risiko
Efter en nærmere analyse af undersøgelsens data viste det sig at et lavt D-vitaminniveau var forbundet med et alvorligt forløb af covid-19. Således var risikoen for et alvorligt forløb af covid-19 blandt smittede dobbelt så stor hos personer med D-vitaminmangel som hos smittede med højere vitanmin D-niveauer.

D-vitamin og immunforsvaret
Det er nærliggende at undersøge D-vitaminets effekt på en virusinfektion, idet vitaminet anerkendes for dets betydning for kroppens immunsystem. Sammenholdt hermed har det vist sig, at mange danskere ligger lavt i D-vitamin. Det har givet næring til en længerevarende debat om D-vitaminets rolle i SARS-CoV-2-smitte.

Ikke mindst er det nærliggende at antage, at D-vitaminet er i stand til at hæmme den overreaktion af immunsystemet kendt som en cytokinstorm, der er er karakteristisk for alvorlig covid-19. Derudover kan D-vitamin spille en rolle i produktionen af antimikrobielle stoffer, peptider i det respiratoriske epitel, opretholdelsen af integriteten af celleforbindelserne og kontrollen af celledeling og vækst af blodkar. Derudover kan der være en genetisk påvirkning, eksempelvis et D-vitaminbindende protein-gen, som har vist sig at korrelere med forekomsten af covid-19 og dødelighed.

Optimér dit D-vitaminniveau!
Selv om den danske befolkning er gennemvaccineret, forsætter covid-19-symptomer og -indlæggelser. Imidlertid er det relativt nemt at optimere kroppens D-vitaminniveau. For lave niveauer optimeres med D-vitamintilskud, da vi ikke kan danne D-vitamin fra Solen i vinterhalvåret på danske breddegrader. Det bør gøre indtryk, at man i værste fald ligefrem risikerer at dø som følge af en undgåelig mangeltilstand.

Refs.
Danskere med lavt D-vitamin niveau havde alvorligere forløb med covid-19. ssi.dk nyheder, 22 nov. 2022

Nielsen NM, et al. Vitamin D status and severity of COVID-19. Sci Rep. 2022;12(1):19823.

Forskere finder livsforlængende effekt af to velkendte stoffer

to ældre personer på cykeltur

Skandinavisk forskning har vist, at længerevarende tilskud med selen og Q10 styrker kromosomernes telomerer, mindsker hjerte-kar-dødelighed og giver sandsynligvis derfor et længere liv.

Forskere har i et nyt studie opdaget, at længerevarende tilskud af sporstoffet selen og coenzymet Q10 medførte længere telomerer og mindre hjerte-kardødelighed sammenlignet med dem, der ikke fik disse tilskud.

Telomerer er enderne på cellernes kromosomer. De består af en lang række ens base-sekvenser. Hver gang kroppens celler deler sig, bliver telomererne en bid kortere. Når en celle har delt sig et vist antal gange, er dens telomerer derfor slidt væk, hvorefter cellen degenererer og mister evne til at dele sig eller dør. Faktorer som oxidativ stress og inflammation medvirker også til nedslidning af telomererne ved celledeling.

I studiet indgik i alt 443 ældre mænd og kvinder, hvor forskerne undersøgte undersøgte telomerlængden af deres hvide blodlegemer, som er en del af vores immunforsvar. Længden af de hvide blodlegemers telomerer er en pålidelig markør for telomerernes længde i resten af kroppen. Det er samtidig en metode til vurdering af kroppens biologiske alder.

Korte telomerer er blevet knyttet til aldring og hjerte-karsygdom.

Tilskud gav længere telomerer
Efter 42 måneder med et dagligt tilskud af 200 mikrogram selen fra selengær og 200 milligram Q10 tog forskerne blodprøver fra deltagerne. De viste en signifikant mindre nedslidning af telomererne og en nedsat forekomt af hjerte-kardødelighed hos de deltagere, der havde fået selen og Q10 sammenlignet med gruppen der havde fået uvirksomme placebo-tilskud. Effekten blev set hos både mænd og kvinder.

Nytten af selen
Sporstoffet selen er kendt som en vigtig komponent i vores immunsystem og forsvar mod oxidativ stress samt mod skadevirkning fra forurening med kviksølv. Det er vigtigt for vores stofskifte og for mænds produktion af sædceller. Endelig har vi brug for selen til dannelse af hår og negle.

Det er kendt, at europæere generelt har for lave selenværdier. Selens telomerforkortende virkning menes at ske ved antioxidative og antiinflammatoriske mekanismer og ved at øge cellernes produktion af telomerase, et enzym, der modvirker telomerforkortelsen.

Nytten af Q10
Dette coenzym fungerer som en vigtig antioxidant i kroppen og som en uundværlig komponent i cellernes energiproduktion. Et særligt selenholdigt protein, TXNRD1, sørger for, at Q10 omdannes til en antioxidant i kroppen.

Vi ved også, at kroppens Q10-produktion falder med stigende alder. Studiet kan tolkes derhen, at når kroppen får tilstrækkeligt med selen og coenzym Q10, kan det forlænge livet. Det er tidligere vist, at denne kombination mindsker hjerte-kardødeligheden, nedsætter biomarkører relateret til inflammation, nedsætter oxidativ stress, bedrer blodkarrenes funktion og regulerer mikro-RNA.

Man kunne kalde denne kombination af selen og Q10 for antiaging eller i det mindste en aldersoptimering. Det er til gavn for alle ældre, at de kan øge deres chance for flere gode år. Der er ikke er tale om bivirkningsfyldt medicin, men derimod sikre og velafprøvede tilskud, der kan fås som kosttilskud. Det er også godt nyt for samfundet, hvis andelen af hjerte-karsygdom, som er den førende dødsårsag blandt ældre, blev mindre.

Ref.
Opstad TB, et al. Selenium and Coenzyme Q10 Intervention Prevents Telomere Attrition, with Association to Reduced Cardiovascular Mortality—Sub-Study of a Randomized Clinical Trial. Nutrients 2022;14(16):3346.

Vitaminer nedsætter risikoen for hjernetumorer

Illustration af hjerne og et sygdomsramt område

Et højere indtag af C-vitamin, betacaroten og folat kan reducere risikoen for hjernetumorer.

Forskere tilknyttet universiteter i Kina og USA har søgt i en række databaser og fundet 23 videnskabelige studier udgivet i perioden 1989 til 2021, der omhandlede indtaget af vitaminer og den efterfølgende risiko for at udvikle en hjernetumor. Disse studier inkluderede 6449 patienter med hjernetumorer og 1.3 millioner personer, der fungerede som kontrolgruppe. Forskernes meta-analyse er udgivet i tidsskriftet Frontiers in Nutrition.

Forskerne sammenholdt deltagernes indtagelse af en række vitaminer og mængden af disse vitaminer i blodet med hvor mange deltagere, der udviklede en hjernetumor. For indtagelsen af vitaminer drejede det sig hovedsagelig om vitamin A, vitamin B, vitamin C, vitamin E, betacaroten og folat. Måling af cirkulerende vitaminer i blodet vedrørte primært vitaminerne D og -E.

Forskerne konkluderer, at et højere indtag af C-vitamin, betacaroten og folat kan reducere risikoen for hjernetumorer. Et øget indtag af 100 mikrogram folat daglig nedsætter risikoen for hjernetumorer med syv procent. Samtidig har et høj indhold af α-tocopherol (vitamin E) i blodet også en beskyttende effekt på hjernetumorer. Forskerne mener derfor, at vitaminer kunne give nye ideer til forebyggelse af hjernetumorer.

Et hyppig form for kræft
Grunden til at hjernetumorer er så vigtigt et forskningsområde er, at de forekommer relativt hyppigt. Den årlige incidensrate er på 22,6/100.000. Hjernetumorer er en væsentlig årsag til dødsfald blandt børn, idet de tegner sig for 30 procent af dødsfaldene. Prognosen for hjernetumorer, især gliom, er dårlig. Derfor er tidlig forebyggelse og påvisning nøglen til at reducere dødeligheden af denne sygdom.

Ref.
Zhang W, et al. Association between vitamins and risk of brain tumors: A systematic review and dose-response meta-analysis of observational studies. Front Oncol 2022. E-pub. ahead of press.

Lettilgængelige kosttilskud virksomme mod autoimmun sygdom

D3-vitamin taget alene eller sammen med omega 3 fedtsyrer i nogle år har en gunstig effekt på autoimmune sygdomme.

En placebokontrolleret videnskabelig undersøgelse udgivet i British Medical Journal har for nylig vist, at kosttilskud godt kan bruges terapeutisk med gode resultater. Undersøgelsen, der inkluderede mere end 25.000 ældre deltagere af begge køn viste, at tilskud af D-vitamin i fem år med eller uden omega 3 fedtsyrer, forhindrede udbrud af autoimmun sygdom med 22%. Tilskud af omega 3 fedtsyrer med eller uden vitamin D forhindrede udbrud af autoimmun sygdom med 15%. Resultatet af omega 3-tilskuddet var dog ikke statistisk sikkert, men begge former for behandling viste end bedre effekt end tilskuddet med uvirksomme placebo-tilskud gjorde.

D-vitamin
Det er i forvejen kendt, at D-vitamin regulerer en række gener, der er involveret i kroppens immunforsvar og i inflammation, og vitaminet er i nogen grad blevet knyttet til nedsat risiko for udvikling af autoimmun sygdom. Meget tyder for eksempel på en sammenhæng mellem D-vitaminmangel og udvikling og forværring af sklerose.
Generelt viser erfaringer, at personens vægt har betydning for effekten af D-vitamin. Jo højere BMI, desto mindre effekt af D-vitamin.

Omega 3 fedtsyrer
Det samme gør sig gældende med omega 3 fedtsyrer. Evidensen har blot været for svag. Tidligere undersøgelser har vist, at indtagelse af omega 3 fedtsyrerne EPA og DHA hæmmer kroppens dannelse af C-reaktivt protein og proinflammatoriske cytokiner, som er stoffer der er forhøjet ved akut infektion.

Denne nye undersøgelse har styrket evidensen for de to stoffer markant. Det er godt nyt, ikke mindst fordi de to typer af tilskud tolereres godt og er ugiftige. Der er også mange, der vil kunne få gavn af disse tilskud, netop fordi så mange lider af en autoimmun sygdom.

Autoimmun sygdom
Autoimmun sygdom opstår, når kroppens antistoffer og hvide blodlegemer fejlagtigt angriber kroppens eget væv og egne organer. Disse sygdomme er kroniske og medfører ud over stærkt forringet livskvalitet store samfundsmæssige og økonomiske byrder.

Risikoen for at rammes af denne type sygdomme stiger med alderen, og der mangler effektiv behandling. Der findes mere end 80 kendte autoimmune sygdomme. Sklerose er allerede nævnt. Derudover kan nævnes lupus, leddegigt, psoriasis, Graves sygdom, Crohns sygdom og type 1-diabetes.
I USA alene lever omkring 24 millioner mennesker med en autoimmun lidelse.

Dosering
Deltagerne i dobbeltblindede undersøgelse blev opdelt i fire grupper, hvor de aktive stoffer og de uvirksomme placebotilskud blev fordelt som følger:

Omega 3 placebo / vitamin D placebo
Omega 3 aktiv / vitamin D aktiv
Omega 3 placebo / vitamin D aktiv
Omega 3 aktiv / vitamin D placebo

D-vitamintilskuddet bestod af cholecalciferol (vitamin D3) i en daglig dosering på 2000 internationale enheder, hvilket svarer til 50 mikrogram.

Omega 3 tilskuddet bestod af en kapsel med 1 g koncentreret fiskeolie i farmaceutisk kvalitet. Kapslen indeholdt 460 mg EPA og 380 mg var DHA.

På baggrund af de gunstige resultater har forskerne tænkt sig at fortsætte deres studier på dette område, eventuelt også på en yngre gruppe.

Ref.
Hahn J, et al. Vitamin D and marine omega 3 fatty acid supplementation and incident autoimmune disease: VITAL randomized controlled trial. BMJ 2022;376:e066452

Kommentar
Man kan mene, at i terapeutisk sammenhæng er 840 mg omega 3 dagligt i underkanten til dette formål. Det kunne være en mulig forklaring på, hvorfor tilskuddet med omega 3 ikke gav et statistisk sikkert resultat.

Med hensyn til vitamin D, vil det være tilrådeligt at få undersøgt niveauet af D-vitamin i blodet, før man tager høje, terapeutiske tilskud. Noget vil have gavn af højere tilskud end de 50 mikrogram der blev givet i studiet, andre vil måske kunne nøjes med mindre.

Magnesiums vigtige rolle i bekæmpelse af kræft og infektioner

Forskere har på mus vist, hvordan magnesium forbedrer immunsystemets evne til at eliminere inficerede celler og kræftceller.

Forskning med mus har tidligere vist, at kræft spredes hurtigere i kroppen, når mus fik en kost med et lavt indhold af magnesium. Samtidig fik musene et svækket immunforsvar.

Nu har forskere fra University of Basel, University Hospital Basel og den medicinske afdeling ved University of Cambridge været i stand til at belyse den underliggende mekanisme bag den førnævnte iagttagelse.

Det forskerne har opdaget er, at en type immunceller, kaldet cytotoksiske T-celler eller dræber-T-celler kun kan fjerne kræftceller eller inficerede celler, hvis de har tilstrækkeligt magnesium. Mere specifikt er magnesium vigtigt for funktionen af et overfladeprotein på T-cellerne kaldet LFA-1.

Dette overfladeprotein bruges til at hæfte sig fast på kræftcellen eller den inficerede celle. Uden tilstrækkeligt magnesium er LFA-1-proteinet bøjet på en måde, så hæfteevnen er nedsat. Magnesium sikrer, at proteinet opretholder en position, der gør dets hæfteevne effektiv.

Data fra tidligere kliniske forsøg med immunterapi mod kræft har vist, at et lavt indhold af magnesium i serum var forbundet med en mere aggressiv vækst af kræftceller og kortere overlevelse.

Forskerne har dog stadig brug for mere forskning i magnesiums rolle i kroppens immunforsvar og i bekæmpelsen af kræft. Vi ved at indholdet af magnesium i serum ikke er den mest pålidelige måde at måle kroppens magnesiumindhold på. En fuldblodsanalyse er bedre. Dernæst mangler forskerne at bevise en direkte årsagssammenhæng mellem magnesiummangel og kræftudvikling.

Magnesium er et livsvigtigt makromineral, hvilket vil sige at vi har brug for relativt meget af det for at holde os raske. Fra kosten findes magnesium i størst mængde i nødder, frø, fuldkort, havre, brune ris, bønner, grøntsager, frugt samt fisk og kød. Faktisk er der også noget magnesium i drikkevand.

Udover magnesiums sandsynlige rolle i kræftbekæmpelse er der mange andre gode grunde til at sørge for at få tilstrækkeligt af mineralet.

Magnesium indgår i flere hundrede enzymprocesser i kroppen som er nødvendige for kopiering af DNA, dannelse af proteiner, celledeling, immunregulering, stofskifte, muskelfunktion, elektrolytbalance, aktivering af D-vitamin, knogler og tænder m.v.

Den danske fødevarestyrelse anbefaler, at voksne får i hvert fald 375 mg magnesium dagligt.

Refs.
Lötscher J. et al. Magnesium sensing via LFA-1 regulates CD8 + T cell effector function. Cell 2022. E-pub ahead of print.
foedevarestyrelsen.dk/næringsdeklarationsvejledning

Ny metode påviser gavn af D3-vitamin til hjerte-karsygdom

Forskning tyder på, at et lavt indhold af D-vitamin i blodet kan være involveret i hjerte-karsygdom og forhøjet blodtryk.

Et lavt niveau af D-vitamin i blodet har betydning for andet end knoglerne. Tre forskere fra University of South Australia har anvendt et nyt genetisk værktøj til at undersøge, hvordan forskellige niveauer af D3-vitamin i kroppen påvirker risikoen for at udvikle hjerte-karsygdom.

Mendelsk randomisering
Værktøjet hedder mendelsk randomisering opkaldt efter den østrig-ungarnske munk Gregor Mendel, der med sine forsøg med ærteplanter står som faderen til den moderne genetik. Denne form for randomisering bruges i stigende grad til at give dokumentation for skadeligheden ved for eksempel rygning og alkoholindtagelse, hvor det enten er uetisk eller umuligt at udføre randomiserede lodtrækningsforsøg. Det er netop etisk uforsvarligt at rekruttere personer med D-vitaminmangel uden at behandle denne mangel.

Undersøgelsen er offentliggjort i European Heart Journal. Den viser, at mennesker med D-vitaminmangel er mere tilbøjelige til at lide af hjertesygdomme og højere blodtryk end dem med normale niveauer af D-vitamin. Og der er mange med lave niveauer af vitamin D.

Global mangeltilstand
Forskerne fra University of South Australia opsummerer, at selv om svær mangel på D-vitamin (i Danmark defineret som <12 nmol/l i blodet) er relativt sjælden, er et utilstrækkeligt indhold dvs.<50 nmol/l almindeligt. De nævner følgende eksempler på dette: 23% for Australien, 24% for USA, 37% for Canada, 6-76% for Europa og 6-70% for Sydøstasien,

Tilbage i 2014 udgav forskerne Cristina Palacios og Lilliana Gonzalez en artikel med en global oversigt over D-vitaminmangel. Ifølge denne oversigt er der i Danmark sammenlagt 66% voksne med et utilstrækkeligt indhold af D-vitamin i blodet, dvs.<50 nmol/l og heraf 14% med en større mangel dvs. <30 nmol/l. De to forskere konkluderer, at mangel på D-vitamin er et globalt folkesundhedsproblem i alle aldersgrupper, især i Mellemøsten, hvor der ellers er sol nok.

Hjerte-karsygdom udbredt og dyr
Når vi sammenholder det lave indhold af D-vitamin med med andelen af hjerte-karsygdom bliver konsekvensen temmelig stor, idet hjerte-karsygdomme på verdensplan anslås til at være årsag til knap 18 millioner årlige dødsfald globalt. Sundhedsudgifterne til denne type sygdom er desuden blandt de højeste.

Robust evidens
Forskerne skriver, at jo lavere indholdet af D-vitamin i blodet, desto stærkere virkning vil en normalisering af niveauet være tilbøjelig til at have på hjerte-karsundheden. Undersøgelsen anvendte data fra 267.980 personer. Det giver en så stærk og robust evidens for en sammenhæng, at man kan spørge, om ikke det burde være obligatorisk at screene for og tilbyde hjertepatienter D3-vitamin.

Refs.
Zhou, Ang et al. Non-linear Mendelian randomization analyses support a role for vitamin D deficiency in cardiovascular disease risk. Eur Heart J. 2021;ehab809.

Palacios C, et al. Is vitamin D deficiency a major global public health problem? J Steroid Biochem Mol Biol. 2014;144 Pt A:138-45.

Magnesium – mineralet du ikke vil mangle

Med stigende alder, en nedsat næringsoptagelse fra tarmen, øget udskillese fra nyrerne og brug af flere slags medicin følger ofte et lavt indhold af magnesium i kroppen. En række forskere har gennemgået konsekvenserne.

En gruppe forskere fra Italien og Mexico har gennemgået, hvad vi ved om magnesium og dets rolle mod infektionssygdomme, især hos ældre mennesker. Den store mængde viden om magnesium, som forskerne præsenterer i deres artikel er dog relevant for alle, ikke mindst i disse tider, hvor COVID-19 præger dagsordenen.

I en forklaring på oprindelsen til de vigtigste menneskelige infektionssygdomme går forskerne hele 11.000 år tilbage i tiden. På det tidspunkt opstod landbruget, som radikalt ændrede primitive jæger-samleres livsstil til et fastboende liv, der omfattede tæmning af dyr. Dette scenarie introducerede en sameksistens mellem mikroorganismer, vilde dyr, husdyr og mennesker, der nu anerkendes som oprindelsen til de vigtigste menneskelige infektionssygdomme.

Før introduktionen af landbrug eksisterede der ikke store, tætte befolkningsgrupper som kunne opretholde disse omfattende infektionssygdomme i form af pandemier, der stadig bebyrder folkesundheden på trods af antibiotika og vacciner. Som vi senest har set med COVID-19 opstår der stadig nye infektionssygdomme, som vores infrastruktur hurtigt kan gøre global.

Magnesium
Magnesium er et mineral af stor fysiologisk betydning for os. Det er det fjerde mest forekommende mineral i kroppen efter calcium, natrium og kalium. Her udgør magnesium en nødvendig bestanddel i omkring 600 biologiske processer. Cirka halvdelen er enzymfunktioner, hvor magnesium er nødvendig, som både strukturel og katalytisk komponent og på de stoffer som enzymerne har behandlet.

Indholdet af magnesium i blodet repræsenterer kun en procent af kroppens magnesiumindhold, og det afspejler ikke tilstrækkelig præcist kroppens magnesiumstatus.

Magnesium er en nødvendig del af cellernes energiproduktion, i kroppens dannelse af proteiner, i cellernes omsætning af sukkerstof samt i dannelse og stabilisering af de nukleinsyrer, som vores arvemasse består af. Derudover spiller magnesium en vigtig rolle i aktiv transport af andre ioner på tværs af cellemembraner, hvilket gør at magnesium medvirker ved regulering af nervernes pirrelighed, altså hvor stor en stimulus de kræver for at udløse en respons. Magnesium er således også involveret i musklernes sammentrækning og i hjerterytmen.

Magnesium, calcium og blodtryk
Flere undersøgelser har vist, at magnesiumtilskud er i stand til at sænke blodtrykket i varierende grad. Man kan øge den blodtrykssænkende virkning yderligere, hvis magnesium indtages som en kombination af forskellige magesiumformer, gerne i kombination med andre mineraler som kalium, calcium. En reduktion at natriumindtaget (mindre salt) kan også hjælpe.

Kroppens celler – bortset fra knogleceller – skal have et lavt calciumindhold, og det kan magnesium forhindre ved at fungere som en naturlig calciumkanalblokker, hvor magnesium sidder i cellevæggene og hindrer calcium i at trænge ind. En af de mekanismer som magnesium bruger til at sænke blodtrykket er denne mekanisme som også er involveret, når magnesium gives sammen med aminosyren taurin. Denne kombination kan – ud over at sænke blodtrykket – forbedre insulinresistens, modvirker plakdannelse i blodårene, forhindre arytmier og stabilisere blodpladerne.

Et lavt indhold af magnesium i kroppen medfører et lavt indhold af prostaglandin E1, hvilket forårsager at blodkarrene trækker sig sammen og hæver blodtrykket.

Prostaglandiner er en gruppe forskellige signalstoffer dannet af fedtsyrer, som enten hæmmer eller fremmer hormoner og andre signalstoffer.

Linolsyre er en udbredt omega-6 fedtsyre i en række planteolier, som vi ikke skal have for meget af. Her kommer magnesium også ind, i kraft af at det er nødvendigt for funktionen af enzymet delta-6-desaturase. Det er mængden af denne enzym, der bestemmer hvor meget linolsyre kroppen kan omdanne til den antiinflammatoriske gamma-linolensyre (GLA).

Magnesiummangel signalstoffer og energiproduktion
Mangel på magnesium i blodet stimulerer nogle magnesium-transportproteiner som fremprovokerer udskillelse af det magnesium, som findes inde i cellerne. I takt med at cellernes magnesiumindhold falder påvirkes cellernes evne til at signalere, det vil sige udskille signalstoffer.

Magnesiummangel påvirker også cellernes energiproducerende mitokondrier til at frigive deres magnesium, hvilket igen nedsættes mitokondriernes evne til at producere energi til kroppen og øger deres produktion af frie radikaler.

Magnesium og immunforsvaret
Mineralet magnesium udfylder vigtige roller i både vores uspecifikke og specialiserede immunforsvar. Magnesium er eksempelvis nødvendigt for dannelse af immunoglobulin G, som er kroppens dominerende antistof. Det er nødvendigt for enzymer knyttet til vores uspecifikke immunitet, for antistoffers bindingsevne, for funktionen og effektiviteten af alle former for hvide blodlegemer, og så sænker det dannelse af stoffer der fremmer inflammation i kroppen, herunder cytokiner.

Magnesium er også et anti-histamin, idet magnesium påvirker mast-cellernes produktion og udskillelse af histamin. Med andre ord er tilstrækkeligt magnesium i stand til at hæve tærsklen for, hvornår kroppen får en allergisk reaktion fra histamin.

Magneium spiller en vigtig rolle for lungefunktionen, og hos personer med astma har tilskud af magnesium vist sig at kunne fremme udvidelse af luftrørerne og forbedre lungefunktionen.

Magnesium er også vigtigt for kroppens evne til at udføre programmeret celledød. Det vil sige udslettelse af celler som ikke længere er nødvendige. Programmeret celledød er blandt andet vigtig for at undgå udvikling af kræft.

Også magnesium-transportproteinet MAGT1 er afgørende for immunsystemets funktion, og for få af disse transportproteiner menes at kunne nedsætte effekten af visse enzymfunktioner.

Magnesium, inflammation og oxidativ stress
Undersøgelser med dyr har vist, at mangel på magnesium øger inflammation i kroppen, svækker immunforsvaret og forværrer immunsystemets stress-respons. Derudover svækkes T-cellerne, hvis funktion det er at undersøge kroppens celler for smitte og kræft. Hvis cellerne er inficerede eller kræftramte, bliver de dræbt af T-cellerne.

En kost der indeholder for lidt magnesium er knyttet til et vedvarende lavt niveau af inflammation i kroppen som igen er knyttet til for tidlig aldring, en øget tilbøjelighed til infektionssygdomme samt adskillige kroniske sygdomme og hos ældre mennesker.

Et underskud af magnesium i kroppen gør blodpladerne mere klæbrige og får dem til at klumpe sig sammen. Derudover har et lavt magnesium-niveau en negativ indflydelse på funktionen af kroppens endothel, som består af et enkelt lag af flade celler, der beklæder indersiden af blodkar, lymfekar og hjertet. Endothelet udøver en vigtig funktion, idet udvekslingen af blandt andet nærings- og affaldsstoffer mellem blod og væv foregår gennem endothelet.

Forskning har også vist at metabolisk syndrom forekommer hyppigere hos personer med et lavt magnesium-niveau. Metabolisk syndrom er et kompleks af symptomer med forhøjet blodtryk, nedsat insulinfølsomhed, fedt om maven og forhøjet kolesterol.
Magnesium synes at have antixidant-lignende egenskaber. Mangel på magnesium er knyttet til oxidativ stress og et nedsat antioxidant-forsvar. Oxidantiv stress skyldes en ubalance mellem frie radikaler og antioxidanter. Frie radikaler er en naturlig del af vores stofskifte, men bliver der for mange i forhold til kroppens antioxidanter, medfører det helbredsproblemer.

Omvendt viser forskning, at tilførsel af magnesium på forskellig vis forbedrer mitokondriernes funktion.

Magnesium og D-vitamin
Mangler man magnesium, kan det betale sig at chekke D-vitaminniveauet også. Magnesium og D-vitamin samarbejder i kroppen. Det vi normalt forstår som D-vitamin – eksempelvis fra sollys eller fra kosten – er ikke aktivt, men et pro-vitamin, som først skal gøres aktivt. Det sker ved hjælp af hydroxyleringsprocesser i henholdsvis leveren og nyrerne, hvorefter det aktive D-vitamin fungerer som et hormon i kroppen. Denne omdannelse fra pro-vitamin til aktivt D-vitamin er afhængig af magnesium. Det får som konsekvens, at mangler vi magnesium, aktiveres mindre D-vitamin i kroppen.

D-vitamin i dets forskellige stadier af hydroxylering transporteres rundt i blodet ved hjælp af transportproteiner. Her er magnesium nødvendigt for D-vitaminets evne til at kunne binde sig til transportproteinet.

Magnesium spiller også en afgørende rolle i biskjoldbruskkirtlernes produktion og omsætning af parathyreoideahormon (PTH), der regulerer niveauet af kalk i kroppen. Det får igen konsekvenser for udskillelsen af PTH til blodet, hvis kroppen mangler magnesium.

D-vitamin spiller en vigtig rolle i kroppens omsætning af magnesium ved at stimulere optagelsen af magnesium fra tarmen og modvirke udskillelse af magnesium fra nyrerne.

Fedme er en tilstand, der er knyttet til en lav magnesiumindtagelse og et lavt indhold af vitamin D i blodet.

Magnesium og infektionssygdomme hos ældre
Aktivt D-vitamin spiller en vigtig rolle for forløbet af infektionssygdomme, da det regulerer kroppens immunforsvar. Mangel på D-vitamin er knyttet til en øget risiko for at få en infektionssygdom. Det kan delvis forklares som en magnesiummangel, fordi der aktiveres for lidt D-vitamin i kroppen. Det er dog vist, at ældre mennesker, som får tilskud af D-vitamin, opnår en nedsat risiko for at pådrage sig en infektionssygdom. Det er også vist, at ældre menneskers indhold af magnesium har betydning for deres risiko for at blive ramt af en bakterie-infektion.

Ældre mennesker kan godt opretholde et velfungerende immunforsvar, men en række kroniske sygdomme nedsætter immunforsvarets evne til at bekæmpe infektioner og respondere på vacciner. Ældre mennesker har således en fire gange forhøjet risiko for hospitalsindlæggelse med en akut infektion sammenlignet med den almindelige befolkning.

Det er vigtigt at måleværdierne for magnesium ligger i normalområdet, idet både for lavt og for højt indhold af magnesium er forbundet med en øget kortfristet dødelighed hos denne gruppe.

Hos gruppen af ældre har et lavt indhold af magnesium i blodet med ret høj sikkerhed vist sig at kunne forudsige hyppige genindlæggelser ved akut forværring af kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL).

Har man kronisk leverbetændelse type B (hepatitis B) øges risikoen over en årrække for at få leverkræft. Her kan magnesium spille en vigtig rolle ved at hæmme udviklingen af denne virusinfektion til leverkræft.

Magnesium og Covid-19
Infektion med COVID-19 er kendetegnet ved et meget forskelligt symptombillede fra person til person. Symptomerne kan spænde lige fra milde influenzalignende symptomer til en livstruende lungebetændelse, cytokinstorm og svigt af op til flere organer. Covid-19 karakteriseres derfor som en systemisk sygdom, hvilket vil sige, at den spreder sig til hele kroppen.

Ernæringsfaktorer synes at være vigtige for, hvor alvorligt infektionen udvikler sig samt for prognosen. Forskning har vist, at både magnesium og D-vitamin synes at være vigtige ernæringsfaktorer af betydning for, hvor alvorligt Covid-19 udvikler sig.

Ældre mennesker er i større risiko for alvorlige symptomer fra Covid-19 end yngre. Personer der er ramt af fedme har også større risiko for et alvorligt forløb af Covid-19, lige som denne gruppe også er knyttet til en lav magnesium-indtagelse og en lav D-vitaminstatus.

Magnesiums vigtige rolle for lunge- og hjertefunktion er allerede nævnt. Data har endvidere vist, at 60% af kritisk syge patienter på intensiv-afdelinger har har magnesiummangel i varierende grad.

Samlet set er der støtte til at betragte magnesium som et anti-Covid-19-næringsstof.

Refs.
Dominguez LJ, et al. Magnesium in infectious diseases in older people. Nutrients 2021.13(1):180.

Houston M. The role of magnesium in hypertension and cardiovascular disease. J Clin Hypertens (Greenwich). 2011;13(11):843-7.

K-vitamin mod COVID-19

En hollandsk og en dansk videnskabelig undersøgelse viser samstemmende, at patienter med et lavt niveau af K-vitamin i kroppen oplever et alvorligere forløb af en COVID-19-infektion end patienter med et normalt niveau.

Forskning af hollandske og danske forskere peger på en mulig sammenhæng mellem et alvorligt forløb af COVID-19-infektion og mangel på K-vitamin.

Vi har allerede en liste over faktorer som øger risikoen for et alvorligt forløb af COVID-19, hvor den smittede får behov for intensiv hospitalsbehandling og hvor risikoen for at dø af sygdommen er forhøjet. Disse faktorer er høj alder, kronisk sygdom, fedme, immunsvækkelse og nu muligvis også et lavt niveau af K-vitamin i kroppen.

Det har undret forskere, at en COVID-19-infektion kan forløbe så forskelligt. Flertallet af smittede har oplevet et mildt forløb, men nogle er blevet alvorlige syge. Derudover døjer nogle med en række senfølger efter at den akutte infektion er overstået som for eksempel vejrtrækningsproblemer, hukommelses- og koncentrationsbesvær og ekstrem træthed. Derfor har forskerne ledt efter forklaringer på, hvad der kan forklare denne forskel i forløbet.

I august 2020 kunne hollandske forskere i en artikel pege på en sammenhæng mellem dødelighed hos COVID-19-patienterne og et lavt indhold af K-vitamin. Denne sammenhæng var så overraskende, at forskere fra Bispebjerg og Frederiksberg Hospital ønskede at se, om de kunne bekræfte de hollandske forskningsresultater. Det kunne de godt.

De to undersøgelser
I den hollandske undersøgelse indgik 135 indlagte COVID-19-patienter og en kontrolgruppe på 184 personer. I den og danske undersøgelse indgik 138 COVID-19-patienter og 140 personer i kontrolgruppen. I begge undersøgelser, som var såkaldte observationsstudier, ses det tydeligt, at de patienter, der blev indlagt med coronavirus – og i sidste ende døde med sygdommen – havde et signifikant lavere niveau af K-vitamin, end hvad raske mennesker normalt har.

Det er i sig selv ikke noget bevis for at det er niveauet af K-vitamin i kroppen, der bestemmer sværhedsgraden af COVID-19. Der kan sagtens være andre faktorer involveret, men den fundne sammenhæng er med den danske undersøgelse nu så stærk, at det bør undersøges yderligere.

Forskernes forklaringsmodel
En mulig forklaring på en beskyttende effekt af K-vitamin kunne være, at K-vitaminet aktiverer enzymer i kroppen der beskytter fibre i lungevævet, som nedbrydes af corona-vira. Teorien er, at en øget nedbrydning af elastiske fibre i lungerne kan skyldes mangel på aktiveret Matrix Gla Protein (MGP), som er kendt for at beskytte den ekstracellulære matrix, altså del af vævet, som omgiver cellerne, for eksempel elastiske fibre mod forkalkning og efterfølgende nedbrydning. Nedbrydning af elastiske fibre i lungerne stimulerer, at de forkalkes.

Synergi mellem D- og K-vitamin
Der er i øvrigt en god synergi mellem D- og K-vitamin, idet D-vitamin fremmer produktionen af K-vitamin-afhængige proteiner, som kræver K-vitamin til carboxylering for at fungere korrekt.
Det er kendt, at høj-risikogrupperne ældre og overvægtige ofte har et lavere niveau af både D- og K-vitamin.
Det er ikke kendt hvor meget K-vitamin der i givet fald ville være en optimal dosering, men Fødevarestyrelsens referenceindtag er 75 mikrogram dagligt. En tilsvarende dosering af D-vitamin vil være optimalt for mange, i hvert fald i vinterhalvåret nord for den 35. breddegrad.

K-vitamin, koagulation og knogler
Faktisk var det en dansk kemiingeniør, Henrik Dam, der opdagede vitaminet og som senere fik Nobelprisen for det. I 1939 kunne Henrik Dam og hans kolleger påvise, at blodets evne til at koagulere blev forbedret markant, når nyfødte fik et skud K-vitamin umiddelbart efter fødslen. En rutine der stadig praktiseres. Det løste det problem, at nogle nyfødte uventet begynder at bløde kort efter fødslen.

Det er værd at bemærke, at K-vitamin ikke udløser koagulation af blodet, det sikrer kun, at koagulations- og antikoagulationssystemerne fungerer effektivt.

Alligevel hører K-vitamin ikke til de mest omtalte, når det drejer sig om vitaminer. Ud over at medvirke til koagulation medvirker K-vitamin til dannelsen af en række proteiner. K-vitamin gør også visse proteiner i stand til at binde kalk, og så aktiverer K-vitamin proteinet osteocalcin, som tilfører kalk til knoglerne. Til denne proces har K2-vitaminet vist sig mest effektivt, da bliver længere i kroppen end K1 før det nedbrydes.

Fra kosten får vi K-vitamin fra grønne grøntsager. Nogle bakterier kan også lave K-vitamin.

Bemærk: Tag ikke tilskud af K-vitamin sammen med blodfortyndende medicin!

Refs.

Dofferhoff ASM, et al. Reduced Vitamin K Status as a Potentially Modifiable Risk Factor of Severe Coronavirus Disease 2019. Clin Infect Dis.2020;ciaa1258.
Linneberg A, et al. Low vitamin K status predicts mortality in a cohort of 138 hospitalized patients with COVID-19. doi: https://doi.org/10.1101/2020.12.21.20248613
DiNicolantonio JJ, et al. The health benefits of vitamin K. Open Heart.2015; 2(1):e000300.
Rastogi A, et al. Short term, high-dose vitamin D supplementation for COVID-19 disease: a randomised, placebo-controlled, study (SHADE study). Postgraduate Medical Journal. Online First: 12 November 2020. doi: 10.1136/postgradmedj-2020-139065
https://vitamindforall.org/letter.html

Sammenhæng mellem gravides D-vitamin-niveau og deres børns intelligens

Forskning tyder på at børn hjerne udvikles bedre med et højt D-vitamin-niveau under graviditeten.

En ny undersøgelse styrker hvor vigtigt det er, at gravide får optimale mængder af vitaminer – i dette tilfælde D-vitamin. Undersøgelsen, som en gruppe forskere i USA har fået udgivet i tidsskriftet Journal of Nutrition, viser, at mødres vitamin D-niveauer under graviditeten var forbundet med deres børns IQ, hvilket tyder på, at højere D-vitaminniveauer under graviditeten kan føre til en større IQ-score i barndommen.

Forskerne havde Melissa Melough fra Seattle Children’s Research Institute som første forfatter. De hentede deres data fra en tidligere undersøgelse kaldet CANDLE, der undersøgte den samlede påvirkning af barnets hjerneudvikling fra fødslen og op til tre-års alderen fra den gravides handlinger, hjemmemiljøet, barndomsoplevelser, mulige giftstoffer samt barnets genom. Derudover blev der indsamlet information om børnenes sundhed og udvikling.

Den nye undersøgelse omfattede data fra 1.503 kvinder fra Tennessee i deres andet trimester i perioden mellem 2006 og 2011.

Efter at forskerne havde kontrolleret flere andre faktorer relateret til IQ, viste undersøgelsen, at et højere niveau af D-vitamin under graviditet er forbundet med højere IQ hos børn i alderen 4 til 6 år.

Undersøgelsen viste også et signifikant lavere niveau af D-vitamin blandt sorte, gravide kvinder. Denne gruppe kvinder har en øget risiko for D-vitaminmangel, fordi melanin-pigmentet i deres hud, der beskytter mod skader fra solstråling, også blokerer for den ultraviolette stråling, der danner D-vitamin i huden.

Da det drejer sig om et såkaldt observationsstudie, er det ikke noget bevis for en årsagssammenhæng. Alligevel mener forskerne at deres opdagelse er så betydningsfuld, at den berettiger til yderligere forskning.

Det kan være mere svært at få nok D-vitamin fra kosten, men D-vitaminmangel er heldigvis let at rette op på med solskin og/eller tilskud. De tilskud af D-vitamin som folk tager, er dog ikke altid stærke nok til at rette op på en D-vitaminmangel, hvilket gælder for både sorte og hvide.

En blodprøve giver den bedste indikation for, hvor meget D-vitamin der er nødvendigt ved at sammenholde den aktuelle livsstil med blodets indhold af D-vitamin.

Ref.
Melough M et al. Maternal Plasma 25-Hydroxyvitamin D during Gestation Is Positively Associated with Neurocognitive Development in Offspring at Age 4–6 Years. J Nutr. 2020. doi.org/10.1093/jn/nxaa309

Klik her for at søge mere information om D-vitamin

Styrket evidens for D-vitamins evne til at hæmme Covid-19

Stadig mere forskning tyder på, at et højt niveau af D-vitamin i kroppen hæmmer virusinfektioner og herunder Covid-19.

Som tiden går, kommer der stadig flere videnskabelige artikler, der samlet set styrker evidensen for, at et tilstrækkeligt niveau af D-vitamin i blodet er i stand til at nedsætte risikoen for COVID-19-infektion og alvorlige symptomer heraf.

Den seneste artikel i denne række omhandler et meget stort studie, der inkluderer testdata fra mere end 190.000 patienter i 50 amerikanske stater.

Studiet, der er offentliggjort i tidsskriftet PLoS ONE viste et omvendt forhold mellem indholdet af D-vitamin i blodet og positive analysesvar på Covid-19. Mere præcist viste analysen, at hos personer med et utilstrækkeligt D-vitaminniveau, det vil sige et niveau i blodet på mindre end 20 ng/ml, hvilket svarer til 50 nmol/l, var der 54% flere der testede positiv for Covid-19 sammenlignet med dem, der havde et D-vitaminniveau på mellem 75-85 nmol/l.

En tidligere undersøgelse fra 2011 udgivet i British Journal of Nutrition nævner, at hver gang blodets indhold af D-vitamin øges med 4 ng/ml svarende til 10 nmol/l er det forbundet med en 7% nedsat risiko for sæsonmæssig virusinfektion svarende til cirka 1.75% per nmol/l. Det er meget tæt på forskernes kalkulerede risikonedsættelse på 1.6% per nmol/l for Covid-19.

I USA har foreningen the Endocrine Society, der er specialister i hormonforstyrrelser, udarbejdet følgende retningslinier for at opnå et niveau af D-vitamin i blodet på mindst 75 nmol/l:

  • Spædbørn bør tage 400 – 1000 IU (10 – 25 µg)
  • Børn bør tage 600 – 1000 IU (15 – 25 µg)
  • Voksne bør tage 1000 – 1500 IU (25 – 38 µg)

IU = Internationale enheder.
µg = mikrogram

For svært overvægtige voksne, dvs. personer med et BMI over 30 kan behovet være 2-3 gange højere.

Refs.

Kaufman HW, et al. SARS-CoV-2 positivity rates associated with circulating 25-hydroxyvitamin D levels. PLoS One. 2020;15(9):e0239252.

https://www.healio.com/news/endocrinology/20131127/endocrine-society-publishes-clinical-practice-guidelines-for-vitamin-d-deficiency

Maghbooli Z, et al. Vitamin D sufficiency, a serum 25-hydroxyvitamin D at least 30 ng/mL reduced risk for adverse clinical outcomes in patients with COVID-19 infection. PLoS One. 2020; 15(9): e0239799.