Nedsat fødevareallergi med omega 3

Udgivet d. 28. september 2023

Forskning bidrager med endnu en god grund til at gravide får tilskud af omega 3 fedtsyrer. De kan f.eks.. komme fra fiskeolie eller fra visse alger.

En gruppe forskere fra Taipei Medical University i Taiwan besluttede sig for at efterprøve tidligere erfaringer, som har tydet på, at tilskud med omega 3 fedtsyrer kan påvirke immunreaktionen og fødevareallergi gunstigt.

Forskerme sammenholdt data fra 12 randomiserede kontrollerede forsøg i en metaanalyse, der samlet omfattede 3.274 mor-spædbarn-par, ved hjælp af en række databaser.

Syv af undersøgelser havde undersøgt omega-3-tilskud til gravide kvinder, to undersøgelser havde undersøgt tilskud under graviditet og amning, og 3 undersøgelser havde undersøgt tilskud til spædbørn.

Den gennemsnitlige daglige dosering af omega-3 fedtsyrer varierede mellem 492 mg og 3.700 mg for mødrene, mens spædbørnenes daglige indtag varierede mellem 184 og 390 mg.

Omega 3 har en effekt

Den nye metanalyse viser, at moderens tilskud af omega-3 fedtsyrer under graviditet og amning var signifikant forbundet med en nedsat risiko for overfølsomhed over for æg og jordnødder.

Med hensyn til forholdet mellem dosering og effekt, blev der set et fald på 3,2% i risikoen for overfølsomhed over for æg med hver 100 mg omega 3 daglig i løbet af de første tre år. Det er i den forbindelse værd at bemærke, at der var en vis variation i doseringer og varighed af deltagernes omega 3 -indtagelse.

Virkningen af mødrenes omega-3-tilskud de første tre år af deres barns liv og den efterfølgende periode var imidlertid meget forskellige. Den nedsatte risiko for overfølsomhed over for æg fortsatte ikke efter de første tre år. Derimod fortsatte den efter de første tre år for jordnødder og cashewmødder.

Konklusion

Forskerne slutter med at konkludere, at det er moderens indtagelse af omega-3-tilskud under graviditet og amning, snarere end børnenes indtagelse i barndommen, der er ansvarlig for den nedsatte risiko for fødevareallergi og fødevareoverfølsomhed hos spædbørn.

Ref.
Huynh LBP, et al. Maternal Omega-3 Supplementation During Pregnancy, but Not Childhood Supplementation, Reduces the Risk of Food Allergy Diseases in Offspring. J Allergy Clin Immunol Pract. 2023;11(9):2862-71.e8.

Søg mere information om fiskeolie her!

Gluten – et misforstået stof

Udgivet d. 8. februar 2017

Meget tyder på, at vi tager fejl af gluten, hvis vi mener, det skaber symptomer. Med mindre man lider af cøliaki, er gluten ligefrem et gavnligt stof, hævder forskere. Undersøgelser peger nu i stedet på en gruppe kulhydrater kaldet FODMAPs.

Kun en procent af befolkningen lider af cøliaki, dvs. glutenintolerance, en anerkendt sygdom hvor man ikke tåler gluten. Derudover er der er en tilsyneladende voksende skare, der mener, at de heller ikke tåler gluten, selv om de ikke har cøliaki. Det kaldes ikke-cøliakisk glutenintolerance forkortet NCGS. Her får gluten skylden for omkring 250 forskellige symptomer af både fysisk og psykisk art. Det har medført, at salget af glutenfrie varer er steget markant. Problemet med NCGS er, at omkring hver tredje NCGS-patient stadig klager over symptomer efter at være gået på en glutenfri diæt. Det har gjort, at fagfolk på området tvivler på, at NCGS er en reel diagnose og ser det i stedet som et modefænomen eller ligefrem for hysteri. Så var det, at gastroenterologen Peter Gibson og hans kolleger fra Monash University i Australien trådte til med nogle undersøgelser, der skulle skabe klarhed på området.

Lidelsen irritabel tarm en af de lidelser, som mange mener kan fremprovokeres af gluten.

Gibsons første glutenundersøgelse udkom i marts 2011 i The American Journal of Gastroenterology. Det var en dobbelt-blindet placebokontrolleret undersøgelse med 34 patienter med irritabel tarm som alle hævdede, at deres symptomer mindskedes på en glutenfri kost, men hvor man ikke kunne konstatere cøliaki. Patienterne blev tilfældigt opdelt med 19 deltagere i en gluten-gruppe og 15 deltagere i en placebogruppe.

Alle deltagerne fortsatte deres glutenfri diæt gennem hele undersøgelsesperioden, men fik en muffin og to skiver brød hver dag i seks uger. Glutengruppen fik således 16 g gluten om dagen, hvorimod placebogruppen ikke fik gluten i deres muffins og brødskiver. Da undersøgelsen var blindet, vidste ingen umiddelbart, hvem der fik hvad.

Første resultat
Undersøgelsen viste, at hele 13 ud af de 19 deltagere i glutengruppen rapporterede om en genopblussen af deres symptomer, som var mavesmerter, oppustethed / luft i maven, tynd mave, træthed og kvalme. I placebogruppen var det kun 6 ud af de 15 deltagere der rapporterede om en tilsvarende genopblussen.

En delvis bekræftelse
Resultatet kunne jo tyde på, at der alligevel var hold i den omstridte hypotese om, at gluten er synderen bag NCGS. Men der var stadig mange ubesvarede spørgsmål tilbage. Kunne symptomerne for eksempel stamme fra andet end gluten? Det havde undersøgelsen ikke modbevist.

Undersøgelse nummer to
Derfor lavede Peter Gibson og hans kolleger en ny, flerfaset, dobbeltblindet undersøgelse med overkrydsning, som udkom i Gastroenterology i 2013. Her indgik 37 deltagere med NCGS og irritabel tarm, men ingen led af cøliaki. Indledningsvis fik deltagerne en glutenfri diæt som tilmed havde et lavt indhold af en særlig gruppe kulhydrater forkortet FODMAPs. I løbet af to uger fik alle deltagerne det bedre.

Deltagerne fik derefter henholdsvis en høj-gluten diæt, en lav-gluten diæt og en glutenfri (placebo) diæt, uden at de på noget tidspunkt vidste, hvilken diæt de var på.

Forskerne var meget omhyggelige med at måle og analysere med data fra blod, urin og afføring.

Gluten frikendt
Deltagerne i alle tre behandlingsgrupper endte i løbet af tre dage med at få de samme symptomer uanset om deres diæt indholdt gluten eller ej. Forskerne kunne heller ikke finde forskellige i de biologiske markører, de målte på. Forskerne måtte konkludere, at de ikke kunne finde noget bevis for nogen specifik eller dosisafhængig effekt af gluten hos patienter med NCGS, når de fik en diæt med et lavt indhold af FODMAPs.

Alt i alt peger Gibsons undersøgelse på, at lidelsen ”ikke-cøliakisk glutenintolerance” ikke kan betragtes som særligt veldefineret og at den kan forveksles med reaktioner på FODMAPs. Glutenholdig hvede, rug og byg indeholder tilfældigvis også mange FODMAP-stoffer.

Nocebo-effekten
Forskerne fandt en høj såkaldt nocebo-effekt hos deltagerne – altså en omvendt placeboeffekt – hvor deltagerne har forventet at få det værre af deres diæt, selv om den ikke indeholdt nogen symptomskabende stoffer og derfor også fik det værre.

Pas på med glutenfri kost – med mindre du har cøliaki
I USA hvor mindre end 1% af befolkningen er diagnosticeret med cøliaki, spiser mere end 20% af befolkningen glutenfri mad. Det er ikke nødvendigvis sundt, idet glutenfri produkter ofte indeholder mere fedt og sukker end de tilsvarende glutenholdige produkter. Derudover kan glutenfri mad føre til mangel på B-vitaminet folsyre og på jern. Derudover kan der være et højere indhold af tungmetaller i glutenfri produkter.

Refs.

Frank L. Lugten i bageriet. Weekendavisen 23.09.2016.

Biesiekierski JR, et al. Gluten causes gastrointestinal symptoms in subjects without celiac disease: a double-blind randomized placebo-controlled trial. Am J Gastroenterol. 2011;106(3):508-14.

Biesiekierski JR, et al. No effects of gluten in patients with self-reported non-celiac gluten sensitivity after dietary reduction of fermentable, poorly absorbed, short-chain carbohydrates. Gastroenterology. 2013;145(2):320-8.

Reilly NR. The Gluten-Free Diet: Recognizing Fact, Fiction, and Fad. J Pediatr. 2016;175:206-10.

Om gluten
Gluten er et proteinkompleks der består af gliadin og glutenin i forholdet tre til én. Gluten findes i kornsorter. Der findes mest i hvede og noget mindre i rug, byg og havre. Det har den egenskab, at det får brød til at hæve. Derfor er et højt glutenindhold i mel forbundet med bedre bageegenskaber. Når fedtstof og gluten i dejen æltes sammen bindes kuldioxid fra gæringsprocessen, og der opnås en mere sammenhængende, formbar og elastisk dej. Indholdet af gluten i hvede er derfor steget over en årrække.

Er gluten et problem?
Nej, siger forskere. Men mindre man tilhører den ene procent der ikke tåler gluten, er gluten snarere forbundet med nedsættelse af totalkolesterol, forebyggelse af hjertesygdom, en bedre immmunfunktion og en god tarmflora.

Om cøliaki
Ved cøliaki medfører gluten en betændelsesreaktion i tyndtarmens slimhinde, som skader tarmens lange fimrehår og nedsætter optagelsen af næringsstoffer, dvs. kulhydrater, fedt vitaminer og mineraler og forårsager en række forskellige symptomer. Typisk løse, hyppige, ofte ildelugtende afføringer, mavesmerter, luftgener, vægttab og mathed. Børn med cøliaki er meget forståeligt ofte irritable og græder og kan blive hæmmet i deres vækst. Somme tider er symptomerne dog mindre markante. Det kan medføre at der kan gå mange år med gener før diagnosen stilles. Når gluten udelades fra kosten, kan slimhindens funktion normaliseres igen.
Kilde: Patienthåndbogen

Om FODMAP
FODMAP er en forkortelse for Fermenterbare Oligosakkarider, Disakkarider, Monosakkarider And (og) Polyoler. Disse FODMAPs kan oversættes til noget mere velkendt som frugtsukker, mælkesukker, og mindre velkendt som fruktaner og galaktaner, der f.eks. findes i byg, hvede, hvidløg, løg, linser, pistacienødder, porre og rug. Polyolerne er sukkeralkoholder som findes i f.eks. sukkererstatninger der ender på …ol. Med andre ord typer af kulhydrater der er almindelige i vores kost. Den bagvedliggende teori er, at de nævnte kulhydrater ikke nedbrydes normalt i tyndtarmen. I stedet går de ufordøjet videre til tyktarmen, hvor de forgærer og giver god næring til bakterier, der udvikler forskellige gasarter, når de omsætter kulhydraterne. Det er forskelligt, hvor godt folk tolererer denne bakterievækst, hvorfor nogle kun oplever få eller ingen symptomer, mens andre bliver oppustede, får smerter og fordøjelsesbesvær.

Der er udviklet en lav-FODMAP-diæt, hvis foreløbige resultater tyder på, at den kan hjælpe tre ud af fire med irritabel tarm.
Kost- og ernæringsforbundet, www.kost.dk

Gluten i glutenfri kost
Ny forskning udgivet i tidsskriftet The American Journal of Clinical Nutrition, 2018 viser, at der også findes små mængder gluten i glutenfri produkter. Så selv om man er på glutenfri kost, vil man typisk indtage 150-400 mg gluten dagligt sammenlignet med en gennemsnitlig person, der typisk vil få 5 – 15 gram gluten om dagen.
Syage JA et al. Determination of gluten consumption in celiac disease patients on a gluten-free diet. Am J Clin Nutr. 2018;107(2):201–7.

Klik her for at søge mere information om gluten

Nedsæt atopisk eksem med D-vitamin

Udgivet d. 9. september 2016

Atopisk eksem giver udslæt med en nærmest utålelig kløe.

To Sydkoreanske forskere har for nylig gennemgået en række videnskabelige studier angående D-vitamins effekt på atopisk eksem og konkluderer, at vitaminet faktisk har en mulig betydende rolle i at lindre denne sygdom. Det er vigtig information, ikke mindst fordi atopisk eksem er den hyppigste kroniske børnesygdom i Danmark, og fordi den ikke kan kureres, men kun lindres. Også fiskeolie og E-vitamin kan i den forbindelse være nyttige tilskud.

Atopisk eksem kaldes også astmaeksem og børneeksem. Voskne kan også lide af sygdommen, men hos ca. 60 procent forsvinder symptomerne inden puberteten. Ved atopisk eksem er der en kløende inflammation i huden. Huden er tør og inficeres let. Udslættet ses fortrinsvis i bøjefurer. Personerne har et forhøjet niveau af antistoffer af typen IgE. Sygdommen findes hos 15-20 procent af alle børn og unge, og hyppigheden er steget betydeligt i løbet af de sidste 30 år. Symptomerne behandles konventionelt med fugtighedscreme og binyrebarkhormoner.

Årsager
Man mener, at atopisk eksem skyldes ændring i vores miljø og livsstil. Et eksempel herpå har vi fra tiden før og efter Berlinmurens fald. I tiden umiddelbart før murens fald var kun fem procent af den østtyske befolkning ramt af allergi, hvorimod det tilsvarende antal var 25 procent i den vesttyske befolkning. Ti år efter genforeningen var både boligforhold og fødevaresikkerhed i Østtyskland væsentligt forbedret, men til gengæld var antallet af allergikere femdoblet, således at 25 procent af østtyskerne nu også havde allergi. Det kunne tyde på, at der er noget om den såkaldte hygiejneteori som kort går ud på, at hos børn der vokser op i et miljø, hvor de udsættes for allergener, bliver deres immunsystem mere tilbøjeligt til at tolerere disse allergener, mens børn der vokser op i moderne og mere rene omgivelser er mere tilbøjelige til at udvikle allergi, når de på et senere tidspunkt udsættes for disse allergener.

Selv om denne teori virker troværdig, findes der intet bevis for, at en dårlig hygiejne giver lavere forekomst af allergi.

Vi ved at forskydninger i balancen mellem hvide blodlegemer af typerne Th1 og Th2 medvirker til udvikling af atopisk eksem. Den tørre hud medfører desuden lokale angreb af bakterier som forværrer symptomerne.

Visse kosttilskud hjælper
Kostundersøgelser har vist, at tilskud af omega-3 fedtsyrer, vitamin D og vitamin E kan mindske symptomerne fra atopisk eksem. Hvad angår D-vitamin er der voksende dokumentation fra epidemiologiske og kliniske undersøgelser som tyder på, at D-vitaminmangel kan være en af årsagerne til atopisk eksem. Vi ved for eksempel også, at i områder hvor folk er mindre udsat for UVB-stråling fra sollys, er der en højere forekomst af atopisk eksem. I sådanne områder har D-vitamintilskud i vinterhalvåret haft en gunstig virkning på børn med atopisk eksem.

Laboratorieundersøgelser tyder endvidere på, at vitamin D3 stimulerer aktivering af gener ansvarlige for dannelse af antibakterielle peptider, såsom cathelicidin og beta-defensin, som er med til at forebygge hudinfektioner og dannelse af proteiner, såsom filaggrin, som er nødvendig for hudens yderste lag, hornlaget.

D-vitamin og forebyggelse af sygdom
D-vitamin fungerer som et aktivt steroidhormon i kroppen. Traditionelt er D-vitamin mest kendt for dets rolle i omsætningen af calcium og fosfor og dermed for knogler og tænders sundhed, men forskning har også dokumenteret, at vitaminet spiller en vigtig rolle inden for områder som hjerte og kredsløb, tumordannelse, infektioner, autoimmune sygdomme samt allergiske sygdomme.

Refs.
Gaeun K, Ji-Hyun B. Vitamin D and atopic dermatitis: A systemic rewiew and meta-analysis. Nutrition. 2016;32(9):913-20.
Lægehåndbogen
Patienthåndbogen

Mere fisk eller fiskeolie giver mindre allergi

Udgivet d. 18. marts 2013

Tilskud af omega-3 fedtsyrer fra fisk og tilskud er en nem måde at forebygge udvikling af allergi på.

En ny dansk undersøgelse har aktualiseret emnet fisk og fiskeolie til gravide som forebyggelse mod udvikling af allergiske sygdomme hos deres børn. Forskningen viser, at gravides kost og herunder mængden af fiskeolie har stor betydning for, om det kommende barn vil udvikle astma og allergi eller ej.

Ny dansk forskning tyder på, at gravide der spiser relativt meget fisk, sænker deres barns risiko for at lide af astma i syv-årsalderen med ca. 30% i forhold til gravide, der ikke spiser fisk. I den seneste undersøgelse har forskere fra Center for Føtal Programmering i Danmark i tre år forsket i påvirkning af fostre og disse påvirkningers betydning for børns sundhed. Forskerne har fulgt omkring 70.000 gravide, der i årene 1996-2003 udfyldte spørgeskemaer om deres kost.

Tilsvarende resultat med fiskeolie
I 2009 gav det store overskrifter, da en svensk, videnskabelig undersøgelse kunne vise, at gravide med familiær allergisk baggrund, der dagligt tog en kombination af opkoncentreret fiskeolie tilsat to B-vitaminer fra graviditetens 25. uge, fik en markant nedsat risiko for at få et barn med fødevareallergi eller allergisk eksem. Dagsdosis svarede til 2,7 gram omega-3 fedtsyrer dagligt.

Fisk og forurening
En del gravide er bange for at spise fisk på grund af risikoen for, at fiskene er forurenet med eksempelvis kviksølv og dioxin – og med god grund. Grænseværdien for indtagelse af kviksølv er blot 0,1 mikrogram per kilo kropsvægt om dagen, men selv koncentrationer under denne grænseværdi er sundhedsskadelige og nedsætter intelligensen. Anden forskning fra 2011 viser, at der ikke fødes børn med en intelligenkvotient højere end 100, hvis kviksølvindholdet i navlestrengsblodet er højere end 13 mikrogram/L.

Hvor danske sundhedsmyndigheder kun anbefaler gravide at spise højst 125 gram østersølaks om måneden, på grund af dets høje indhold af dioxin, fraråder de svenske myndigheder helt, at gravide spiser laks fra Østersøen.

En fordel ved de bedste fiskeolier er, at de i praksis er helt fri for de miljøgifte, som vi risikerer at finde i fisk.

Refs.

Maslova E, et al. Fish intake during pregnancy and the risk of child asthma and allergic rhinitis – longitudinal evidence from the Danish National Birth Cohort. Br J Nutr. 2013. E-pub ahead of print
Mahaffey KR, et al. Balancing the benefits of n-3 polyunsaturated fatty acids and the risks of methylmercury exposure from fish consumption. Nutr rev 2011;69(9):493-508
Furuhjelm C, et al. Fish oil supplementation in pregnancy and lactation may decrease the risk of infant allergy. Acta Paediatrica 2009;98(9):1461-7

Kernesund uden gluten

Udgivet d. 7. februar 2013

En procent af befolkningen tåler ikke proteinet gluten. Det kaldes cøliaki. Derudover oplever en række personer uden cøliaki, at de trives bedre uden gluten.

Det er ikke kun folk med gluten-allergi (også kaldet cøliaki), der klarer sig bedre på en kost uden gluten. Mange finder, at en gluten-fri kost hjælper dem med et holde vægten, undgå overfølsomhedssymptomer og på andre måder letter deres hverdag.

Det kaldes cøliaki, når man er allergisk over for gluten, et kompleks af stivelse og protein som findes i kornsorterne hvede, byg og rug, men ikke havre. Ved cøliaki opstår der betændelse i tyndtarmens slimhinde hos genetisk disponerede, hvor de tarmtrevler der optager næring, beskadiges og tarmfunktionen nedsættes med en del smerter til følge. Både optagelsen af makronæringsstoffer samt vitamin er og mineraler påvirkes af cøliaki.

Bedre livskvalitet uden gluten
En læge stiller diagnosen ved hjælp af en blodprøve, hvor der vil kunne findes en række særlige antistoffer samt ved hjælp af en slimhindeprøve fra tyndtarmen. Ægte cøliaki er ikke voldsomt udbredt i befolkningen. Sygdommen er registreret hos mellem 0,1 og 0,2 procent af befolkningen, men den er muligvis 10 gange så høj, idet mange danskere muligvis har sygdommen uden at vide det.

Lettere at holde vægten
Mange mennesker oplever imidlertid, at de enten heller ikke tåler gluten eller blot trives meget bedre uden på trods af, at de ikke lider af cøliaki. Nogle oplever, at de uden gluten pludselig bliver i stand til at holde en normal vægt. Andre oplever at deres mangeårige overfølsomhedssymptomer forsvinder. Disse mennesker er i mange år blevet set på med en vis portion mistro, og muligvis har mange tænkt, at disse mennesker nok var en slags hypokondere. I dag er forskere imidlertid parat til at give de gluten-intolerante ret: Der findes tilsyneladende et spektrum af lidelser med relation til glutenintolerans.

Non-celiac gluten sensitivy
På en konference afholdt i Oslo i 2011 blev et internationalt ekspertpanel enige om en medicinsk fagterm til denne lidelse: De kaldte den: Non-celiac gluten sensitivity eller på dansk: Ikke-cøliaki-relateret glutenintolerans.
Vi mennesker har udviklet os i hundredetusindvis af år uden gluten før introduktionen af landbruget. Vi har med andre ord kun levet med gluten de seneste 12.000 år. I Norden er landbruget kun ca 4.000 år gammelt. Vi har derfor ikke nået at indpasse dette nye stof i vores kost, og det giver angiveligt nogle mennesker problemer.

Et mysterium
Et andet aspekt, der bidrager til problemet er, at korn via forædling har fået et stadig højere glutenindhold, fordi gluten forbedrer brødets bagegenskaber. Nu mangler vi blot at finde ud af, præcis hvad det er, der forårsager glutenintolerans hos personer uden cøliaki, det er nemlig stadig et mysterium. Det kunne muligvis være fodmap intolerans. Se også https://www.helse.dk/helsedebatten/tag/fodmap/

Ref.
Ludvigsson JF, et al. The Oslo definitions for coeliac disease and related terms. GUT 2013;62(1):43-52.

Allergi – en følge af livsstilen?

Udgivet d. 6. juni 2012

Amish-folket ønsker ikke at eje teknologi, der er opfundet efter det 17. århundrede. Derfor foregår transport blandt andet med hestevogn.

Amish-børn, der vokser op på landet på gårde i det nordlige Indiana i USA, lider sjældnere af astma og allergi end børn opvokset på eksempelvis schweiziske landbrug.

Amish-folket er efterkommere af nogle hundrede schweiziske, franske, tyske og hollandske indvandrere, der kom til Amerika i det 18. og 19. århundrede og på en måde har ladet tiden stå stille. De er især kendt for at fravælge moderne teknologi som blandt andet biler og telefoner, og de benytter sig ikke af elektricitet.

Amish-folket har en højere forekomst af bestemte genetiske lidelser, herunder dværgvækst og forskellige stofskiftesygdomme, en konsekvens af at disse folk kun gifter sig med hinanden. Til gengæld er Amish-børn kendt for næsten ikke at lide af astma og allergi.

Det er i forvejen kendt, at børn der vokser op på en gård på landet, lider mindre af allergi end børn, der vokser op i en by. Forskerne ved ikke præcis hvorfor men tilskriver forskellen, at landbobørnene har kontakt med mikrober fra eksempelvis køer, som styrker kroppens evne til at genkende potentielle sygdomsfremkaldende mikroorganismer uden at immunsystemet overreagerer, som det gør ved allergiske lidelser. Måske drikker disse børn råmælk, som også tænkes at have en virkning på reguleringen af kroppens immunforsvar. Men det er stadig kun teorier, og der tænkes mange andre forklaringer.

Det er dog en endnu større gåde, at Amish-børn har en lavere forekomst af allergi end selv børn der opvokset på en gård på landet.

Forskere har opdaget, at kun fem procent af Amish-børn er blevet diagnosticeret med astma, sammenlignet med 6,8 procent af børn fra schweiziske landbrug og 11,2 procent af andre schweiziske børn.
Ud af 138 Amish-børn, der fik en hud-priktest for at afgøre, om de var disponerede for allergi, fandt man ligeledes kun 10 børn – eller syv procent – der reagerede positivt på testen. Til sammenligning reagerede 25 procent af schweiziske børn opvokset på en gård og 44 procent af andre schweiziske børn positivt på allergi-testen.

Kilder

Wikipedia
Mark Holbreich M, et al. Amish children living in Northern Indiana have a very low prevalence of allergic sensitization. Letter. J Allergy Clin Immun 2012. Apr. 16. Epub ahead of print