Hvad er oxidativ stress?

Udgivet d. 17. september 2015

For få antioxidanter i forhold til mængden af frie radikaler i kroppen kan medføre oxidativ stress, som er årsag til en række sygdomme. Senest har oxidativ stress vist sig at være involveret i overvægt.

Vi støder ofte på begrebet oxidativ stress i tekster om vitaminer, mineraler og antioxidanter. Noget med stress lyder ikke ligefrem sundt, men hvad ligger der egentlig i denne benævnelse, som mange vitaminer og mineraler angiveligt er i stand til at modvirke?

For at forstå oxidativ stress er det nødvendigt først at definere de forskellige elementer, der er involverede i denne proces.
Oxidativ stress kan kort defineres som en forstyrrelse i balancen mellem frie radikaler i kroppen og antioxidanter.

Frie radikaler
Frie radikaler er atomer eller grupper af atomer som er meget reaktive, dvs. de er meget villige til at reagere med andre stoffer, fordi de mangler en elektron. Denne manglende elektron medfører, at det frie radikal stjæler stjæler en elektron fra et omkringliggende molekyle i kroppens celler, som derved bliver til et nyt, frit radikal der derefter stjæler en elektron fra et nyt molekyle osv. På denne måde kan disse frie radikaler starte kædereaktioner, der kan forvolde stor skade på cellevægge, proteiner, signalstoffer samt – værst af alt – arvematerialet i cellekernen, også selv om det enkelte, frie radikal kun når at eksistere i brøkdele af et sekund.

Ilt og frie radikaler er janushovede
Ilt og frie radikaler har det tilfælles, at vi ikke kan undvære dem, de er begge vigtige komponenter i livet, men på samme tid kan de skade vores helbred.
På trods af deres dårlige ry er frie radikaler er heller ikke udelukkende dårlige. Vi har blandt andet brug for en vis mængde frie radikaler i vores immunforsvar som et våben mod sundhedsskadelige mikroorganismer.

Luften vi indånder indeholder 21% ilt. Ilt er et meget reaktionsvilligt atom, som nemt reagerer med alt muligt, også med ting i kroppen hvor det gør mere skade end gavn. Ilt optræder som regel med to iltatomer som O2. Ilt indgår i vores stofskifte, hvor fødens kemiske energi omdannes til cellebrændstof i form af ATP. Problemet med atmosfærens ilt er, at det på grund af dets reaktionsvillighed nemt binder sig de forkerte steder. Vi danner med andre ord hele tiden iltradikaler i forbindelse med stofskiftet, så når stofskiftet øges, stiger mængden af frie iltradikaler tilsvarende.

Også tungmetaller kan bidrage med frie radikal-skader i kroppen. Det sker når et frit radikal kolliderer med disse metaller, hvilket ligeledes resulterer i en kædereaktion, der skaber millioner af nye, frie radikaler.

Ved de nævnte kædereaktioner af frie radikaler overføres der elektroner fra ét stof til et andet. Det samme sker ved såkaldt oxidering eller iltning, hvor et stof reagerer med ilt. Harskning er et eksempel på oxidering af et fedtstof, for eksempel af smørret på køkkenbordet eller fedt i kroppen. Harsk fedt i kroppen er usundt. Kolesterol bliver også først farligt, når det oxideres.

De enkelte celler kan fungere dårligt eller dø, hvis de skades af frie radikaler. For at forhindre de frie radikaler i at skade kroppen har den et forsvarssystem af antioxidanter.

Antioxidanter
Antioxidanter er stoffer – naturlige eller syntetiske – der svækker eller forhindrer oxidation. Det sker ved at de afgiver en elektron til det frie radikal, hvorved den skadelige kædereaktion stopper. Forskellen mellem en antioxidant og andre stoffer er, at en antioxidant er stabil nok til ikke selv at blive et frit radikal, selv om den mister en elektron. Skaden efter mødet med det frie radikal medfører dog, at den ikke længere kan fungere som antioxidant, men beskadigede antioxidanter kan også repareres af andre antioxidanter, så de kan genoptage deres antioxidantfunktion. Da hver celle i kroppen dagligt udsættes for tusindvis af angreb fra frie radikaler, siger det noget om vigtigheden af et godt antioxidantforsvar.

Coenzym Q10 – den perfekte antioxidant
Eksempler på næringsstoffer med antioxidantfunktion er C-vitamin, E-vitamin, B2-vitamin, vitamin B6 samt mineralerne selen, zink, kobber og mangan. En lang række plantestoffer, herunder betacaroten, fungerer også som antioxidanter. Coenzym Q10 er imidlertid nok den mest robuste antioxidant, fordi hele dette stofs opgave i forvejen består i at modtage og afgive elektroner ved at skifte mellem dets oxiderede og reducerede tilstand. Det bliver således ikke beskadiget af at afgive elektroner til frie radikaler, og det kan nemt forsyne eksempelvis beskadiget E-vitamin med manglende elektroner uden selv at miste effekt.

Konsekvenser af oxidativ stress
Hvis vi nu vender tilbage til den oxidative stress med for mange frie radikaler i forhold til antioxidanter, så det forårsager sygdom. Af miljøfaktorer der bidrager med frie radikaler i kroppen kan nævnes luftforurening, tobaksrøg, stråling, lægemidler, hårdt muskelarbejde og betændelse, men der er også andre faktorer. Hvis vores kost indeholder for få antioxidanter i forhold til det aktuelle behov, så vil antioxidantforsvaret overvældes.

Også overvægt medfører oxidativ stress
De sygdomme som sættes i forbindelse med oxidativ stress er eksempelvis øjensygdomme som grå stær og makuladegeneration hos ældre, kronisk ledegigt, hjerte-karsygdom som åreforkalkning og blodpropper, pletskaldethed, forskellige kræftformer og Alzheimers og Parkinsons sygdom.

Overspisning har været kendt som en væsentlig kilde til oxidativ stress. Senest har forskning bekræftet dette ved at vise, at konsekvensen af overspisning, som er overvægt, også medfører oxidativ stress. Det skræmmende er, at det kun tog forskerne to dage at fremkalde et forstadie til sukkersyge kaldet insulinresistens på sengeliggende raske personer. De fik dog hele 6000 kalorier om dagen, og efter en uge havde de taget 3,5 kg på. Forskerne mener også at have fundet mekanismen, idet de fandt tegn på, at de frie radikaler havde beskadiget et af kroppens sukkertransportmolekyler kaldet GLUT4. Det er i forvejen kendt, at senfølger af sukkersyge skyldes oxidativ stress.

Anti-aging
Antioxidanter er et stort hit indenfor det, der kaldes anti-aging. Med anti-aging menes udsættelse af de alderdomstegn som skyldes, at også Solens ultraviolette stråler danner frie radikaler, der beskadiger hudens bindevæv og danner rynker i huden. Også ophobede skader på DNA, som ikke bliver repareret, fremmer aldringsprocessen.

Refs.
Fusco D, et al. Effects of antioxidant supplementation on the aging process Clin Interv Aging. 2007; 2(3):377–87.
Betteridge DJ. What is oxidative stress? Metabolism. 2000;49(2 Suppl 1):3-8.
Boden G, et al. Excessive caloric intake acutely causes oxidative stress, GLUT4 carbonylation, and insulin resistance in healthy men. Science Translational Medicine 2015;7(304):304re7

Klik her for at søge mere info om antioxidanter og oxidativ stress

Lovende behandling af fedtlever

Udgivet d. 18. august 2015

Overvægt og fedme er en væsentlig årsag til blandt andet ikke-alkoholisk fedtlever.

To forskningsresultater fra 2015 med to forskellige fedtopløselige antioxidanter har begge vist lovende resultater i behandling og forebyggelse af ikke-alkoholisk fedtlever (NAFL). I den første undersøgelse blev der behandlet med E-vitamin og i den anden med coenzym Q10.

Forskningsresultater refereret fra den Internationale Leverkongres 2015 viser, at E-vitamin i form af d-alfa-tocoferol er en effektiv behandling af NAFL. Der er flere årsager til, at E-vitamin er interessant i denne sammenhæng. Dels er NAFL meget udbredt både herhjemme og globalt, hvor det vurderes at 1,5 mia. mennesker har NAFL, og dernæst findes der i øjeblikke ingen godkendt medicin mod NAFL. Endelig er behandling med E-vitamin ikke forbundet med nogen alvorlige bivirkninger.
E-vitamin virker som en antioxidant, der neutraliserer de frie radikaler som spiller en central rolle med at hæmme inflammation.

Data fra videnskabelige undersøgelser af personer med NAFL har sammenlignet tilskud af E-vitamin i størrelsesorden 800 internationale enheder dagligt med placebo og forskellige medicinske præparater. De viser, at behandling med vitamin E er forbundet med betydelige forbedringer i både NAFL-vævsprøver (45% vs 22% hos dem der ikke blev behandlet med E-vitamin) og ophør af sygdom (38% vs. 20% hos dem ikke blev behandlet med E-vitamin). Der blev ikke observeret nogen stigning af tilfælde med hjerte-karsygdom og ingen tilfælde med forhøjet fedt i blodet under behandlingen med E-vitamin.

Kroppens største organ er huden. Dernæst kommer den 1,5 kg store lever, som er placeret til højre i bughulen lige under mellemgulvet. Leveren har mange funktioner. Den har en række enzymsystemer, der nedbryder / afgifter alkohol, medicin, forskellige hormoner og giftstoffer, som herefter udskilles. Den varetager også flere stofskiftefunktioner, som gør, at kroppen kan udnytte de madens næringsstoffer

Coenzym Q10 mod fedtlever
I et dobbeltblindet, placebokontrolleret lodtrækningsforsøg med deltagelse af 41 personer i alderen 19 til 54 år med NAFL fik halvdelen af deltagerne en kapsel med 100 mg Q10 dagligt, mens den anden halvdel fik en tilsvarende, men uvirksom placebokapsel. Behandlingsperioden varede i 12 uger. Der blev taget blodprøver af hver deltager før og efter forsøgets afslutning, hvor man målte nogle leverenzymer, markører for inflammation og derudover hormonet adiponectin, der medvirker i omsætningen af sukker og fedtsyrer samt hormonet leptin der fremkalder mæthed.

Efter 12 uger kunne forskerne konstatere, at de 20 personer der havde fået Q10-kapsler, havde færre markører for inflammation, dvs. mindre betændelse i kroppen sammenlignet med placebogruppen. Mængden af adiponectin i blodet, som i øvrigt er knyttet til vægttab og en række positive virkninger i kroppen, var højere ved forsøgets afslutning hos Q10-gruppen sammenlignet med placebogruppen. Q10-gruppen havde også opnået bedre tal for en række leveenzymer end placebogruppen. Endelig blev graden af fedtlever forbedret i Q10-gruppen. Fire deltagere i Q10-gruppen gik fra en fedtlever-diagnose til en normaltilstand i løbet af de 12 uger, hvorimod kun en enkelt person i placebogruppen opnåede at blive diagnosticeret til at have en normal lever.

Forskerne under ledelse af Dr. Farmaz Farzi anser på baggrund af deres undersøgelse tilskud af coenzym Q10 som et godt supplement til den eksisterende behandling af fedtlever.

Vejen til en sund lever
Man forbygger bedst udvikling af NAFL ved at leve sundt og motionere regelmæssigt. Tag et dagligt tilskud af antioxidanter, og herunder E-vitamin og Q10. Antioxidanten lipoinsyre er også et velundersøgt og godt middel mod fedtlever. Det kan også anvendes ved alkoholisk fedtlever. Derudover kan man tage sin læge med på råd med henblik på at forbedre leverens sundhed.

Om fedtlever
Når man spiser mere fedt og flere fedende ting end man kan forbrænde, hobes fedtet op i kroppens fedtceller og i leveren. Især er store mængder frugtsukker (fruktose) kendt for at kunne medføre fedtlever Hvis mere end 5-10% af leverens vægt er fedt, kaldes det en fedtlever. Tilstanden fedtlever er reversibel indtil et vist punkt. De tidlige stadier giver ikke symptomer, og hvis man ændrer sin levevis i tide således, at fedtet fjernes fra leveren, sker der ingen permanente skader i kroppen. Hvis man derimod går rundt med en fedtlever i længere tid, kan den udvikle en betændelsestilstand, som øger risikoen for såkaldt skrumpelever som er irreversibel. Ved skrumpelever dannes der arvæv i leveren og rundt om dens blodkar som gør, at den ikke længere kan fungere normalt.
Bag leverens fedtophobning ligger tilstande som overvægt, fedme, sukkersyge og forhøjet kolesterol. Det er såkaldt oxidativ stress, der aktiverer de processer, som skader levercellerne og fører til kronisk inflammation.

Refs.
Pooled analysis confirms vitamin E as a treatment for non-alcoholic steatohepatitis. European Association for the Study of the Liver; Apr. 23, 2015
Sanyal AJ, et al. Pioglitazone, vitamin E, or placebo for nonalcoholic steatohepatitis. N Engl J Med. 2010;362(18):1675-85.
Bustamante J, et al. Alpha-lipoic acid in liver metabolism and disease. Free Radic Biol Med. 1998;24(6):1023-39.
Farsi F, et al. Functions of Coenzyme Q10 Supplementation on Liver Enzymes, Markers of Systemic Inflammation, and Adipokines in Patients Affected by Nonalcoholic Fatty Liver Disease: A Double-Blind, Placebo-Controlled, Randomized Clinical Trial. J Am Coll Nutr. 2015. Epub ahead of print.

Opdagelsen af Q10

Udgivet d. 19. november 2014

Coenzym Q10 er blomstret op fra at være et ukendt stof i et reagensglas til et veldokumenteret kosttilskud og lægemiddel.

Opdagelsen af coenzym Q10 skete ikke ved en tilfældighed, men var derimod resultatet af en lang række målrettede undersøgelser, hvor forskere forsøgte at forstå den cellulære mekanisme, der producerer den livsnødvendige energi i vores celler.

I 1954 var professor R.A. Morton og medarbejdere fra Storbritannien på sporet af et mystisk fedtopløseligt stof, som han og hans kolleger havde fundet overalt i animalsk væv som for eksempel i hestetarm og rottelever samt i svin. De var i stand til at bestemme stoffets bølgelængde, og at det var et fedtopløseligt, betacaroten-lignende stof, men det lykkes dem ikke at identificere stoffet fuldt ud.

Det gådefulde gule stof i køleskabet
Tre år senere i 1957 var en gruppe forskere fra Wisconsin University i gang med at undersøge cellers energiproduktion. De arbejdede blandt andet med mitokondrier udvundet af oksehjerter, som både var store og billige. En af forskerne var biokemiker og assisterende professor Frederick Crane, som bemærkede nogle gule krystaller i et reagensglas med et stof, der var udvundet af disse oksehjerte-mitokondrier, som var blevet opbevaret i et køleskab. Han besluttede sig for at undersøge disse krystaller nærmere. Ved at bruge en teknik kaldet absorptionsspektroskopi konkluderede han, at det ukendte stof måtte være et quinon, hvilket ikke gav meget mening på det tidspunkt, idet man antog, at det kun var planter, der indeholdt quinoner.
I dag ved vi, at quinoner er en gruppe almindeligt forekommende biologiske stoffer med egenskaber knyttet til kroppens energiproduktion. For eksempel er K-vitamin også et quinon.

Hvad var de ukendte, gule krystaller i reagensglasset?

Et missing link i energiproduktionen
For at få en bekræftelse på at hans analyse var korrekt, sendte Crane en prøve af stoffet til biokemikeren Karl Folkers og hans kolleger hos Merck, Sharpe og Dohmes labotorium i New Jersey. Deres analyse bekræftede, at stoffet faktisk var en quinon, og det lykkedes dem også at identificere stoffets kemiske struktur til 2,3, dimethoxy-5-methyl-6-decaprinyl-1,4-benzoquinon, et forholdsvis stort og aflangt molekyle – en slags ”missing link” i cellernes energiproduktion. Denne opdagelse blev rapporteret af Dr. Donald E. Wolf og Karl Folkers i 1958, men det er professor Crane der har æren af at have opdaget det stof, der senere blev kendt som Q10.

På det tidspunkt må det være blevet klart for professor Morton og hans kolleger, at det mystiske stof han havde forsøgt at identificere for år tilbage, nu var blevet identificeret af andre. Han foreslog navnet ubiquinon, som en sammentrækning af det engelske “ubiquitous quinone”, der kan oversættes med det allestedsnærværende quinon, idet hans forskning havde vist, at de fandtes i mange forskellige vævstyper.

1960erne – Q10 benyttes terapeutisk for første gang
Det tog ikke Karl Folkers og hans personale langt tid at finde ud af, hvordan man fremstiller en syntetisk udgave af det stof, han havde fået fra Dr. Crane. De kaldte stoffet coenzym Q10 og for nemheds skyld blot Q10. Karl Folkers kaldte det blot Q. Bogstavet Q kommer fra den qinonring, der sidder for enden af molekylet, og tallet 10 henviser til de 10 isoprenenheder, som er påhæftet qinonringen.

I starten af 1960erne begyndte man at interessere sig for mulige terapeutiske virkninger af Q10.

I øvrigt var professor Yamamura fra Japan den første til at benytte coenzymer mod kronisk hjertesvigt. Det skete allerede i 1965, men han brugte først det beslægtede Q7 og to år senere Q10 mod hjertesvigt.

1970erne – masseproduktion og en Nobelpris
In 1972 var den italienske Q10-forsker Dr Gian Paolo Littarru i samarbejde med Karl Folkers i stand til at vise, at personer med hjertesygdom har et lavt indhold af coenzym Q10.

I 1974 lykkedes det en japansk virksomhed at udvikle en fermenteringsproces, således at de kunne fremstille rent Q10 i store mængder, der er identisk med det Q10, som kroppen selv danner. Det dannede grundlag for, at Q10-produkter ville kunne fremstilles billigere end før, og det fremmede forskningen i og afprøvningen af Q10 på mennesker.

I 1978 modtog Peter Mitchell Nobelprisen i kemi for sin beskrivelse fra 1961 af den Q10-afhæn-gige energitransport i levende organismer.

Nogle år senere, i 1978 fik den engelske biokemiker Peter Mitchell Nobelprisen for at beskrive den meget komplicerede proces hvormed celler producerer energi, en proces hvori coenzym Q10 har en helt afgørende, vigtig funktion som elektrontransportør i mitokondriernes indre membraner. En proces der ender op med stoffet adenosintrofosfat (ATP), som er kemisk bundet energi.

1980erne – massiv forskning i Q10
1980erne var et årti med stor interesse for Q10. Man havde nu i flere år haft adgang til Q10 i en farmaceutisk kvalitet, og der blev udført rigtig mange forskningsprojekter med stoffet. Man var blevet i stand til at måle mængden af Q10 i både blod og kropsvæv. Indsigten i Q10s rolle i kroppen var også blevet meget større, og det var blevet klart, at udover dets funktion i kroppens energidannelse fungerede Q10 også som en meget effektiv antioxidant.
I 1985 udførte Dr. Per Langsjoen fra USA den første dobbelt-blindede undersøgelse, som viste, at Q10-tilskud havde en markant virkning på hjertesygdom, samme år som hans søn Peter Langsjoen begyndte sin karriere som kardiolog og Q10-forsker.

1990erne – alment tilgængelig som tilskud
I 1990erne bliver Q10 alment tilgængeligt som kosttilskud. Flere videnskabelige undersøgelser viser en gunstig effekt af Q10 mod en række sygdomme, og man har observeret lavt Q10-indhold i mange forskellige typer af kræftvæv. Dette billede var dog ikke entydigt, idet der også blev fundet tumorer med et højt indhold af Q10. En mindre undersøgelse med høje doser Q10 rapporterer om vellykket, supplerende behandling af brystkræft.

Q10 bliver skrevet ind i lærebøger om kroppens funktioner.

Karl Folkers store interesse i Q10 forblev usvækket fra hans første møde med stoffet og livet ud.

Livslang interesse for Q10
Karl Folkers havde meget tidligt indset, hvor vigtige disse coenzymer er for al liv, da det er så grundlæggende for cellernes energiproduktion. Han så også Q10s potentiale indenfor sygdomsforebyggelse, og hans interesse for dette stof holdt resten af hans liv. Han var også meget kritisk overfor mange Q10-produkter, som han anså for at have en meget ringe optagelighed, især Q10 i pulverform. Selv anbefalede han Q10 opløst i olie.
Han modtog en række forskellige priser i løbet af sin karriere for sin forskningsindsats i blandt andet Q10. Han døde i 1997 i en alder af 91 år.

År 2000+ – Gennembrud for Q10 i hjertebehandling
Men hvorfor er Q10 ikke indført for lang tid siden som behandling af hjertesygdom, kunne man spørge? Det skyldes dels mangel på store, velkontrollerede, videnskabelige undersøgelser af Q10 mod denne type sygdom, og så har det nok også spillet ind, at der ikke kan tages patent på et naturligt stof som Q10, hvilket er både godt og skidt. Det er godt, at der ikke kan tages patent på naturligt forekommende stoffer, men skidt, når det ikke tilskynder til nødvendig forskning i disse stoffer.

KiSel-10 – Q10 gavner raske, ældre
Alligevel er 2012 og 2014 blevet vigtige milepæle i historien om Q10. Det skyldes offentliggørelsen af to store, velkontrollerede, videnskabelige undersøgelser med Q10. Den første fra 2013 hedder KiSel-10. Den viser, at længere tids tilskud med Q10 og selen nedsætter raske ældres risiko for at dø af hjerte-karsygdom med over 50% i forhold til dem, der ikke indtager disse tilskud.

Q-Symbio – Q10 gavner hjertesyge
Den anden undersøgelse fra 2014 hedder Q-Symbio. Den viser, at når man giver svært hjertesyge patienter en høj dosis Q10 (Myoqinon, 300 mg/dag) oven i deres normale behandling, reduceres deres risiko for at dø af hjertesygdom med 43%. Samtidig mindskes deres risiko for at dø af andre årsager med 42% i forhold til dem, der ikke får Q10. Det er forskningsresultater, der er så markante, at de har givet genlyd verden over og sandsynligvis vil bane vejen for en meget mere fremtrædende rolle for Q10 i sygdomsforebyggelse og behandling i fremtiden.
Ref.

Festenstein GN, et al. A constituent of the unsaponifiable portion of animal tissue lipids (λmax. mμ.) Biochem J. Apr 1955; 59(4): 558–66.
Crane FL. Discovery of ubiquinone (coenzyme Q) and an overview of function. Mitochondrion. 2007;7 Suppl:S2-7.
Littarru GP , Ho L , Folkers K. Deficiency of CoQ10 in human heart disease. Int J Vitam Nutr Res 1972; 42: 291-5.
Folkers K, et al. Activities of vitamin Q10 in animal models and a serious deficiency in patients with cancer. Biochem Biophys Res Commun. 1997;234(2):296-9.
Lockwood K, et al. Progress on therapy of breast cancer with vitamin Q10 and the regression of metastases. Biochem Biophys Res Commun. 1995;212(1):172-7.
Alehagen U, et al. Cardiovascular mortality and N-terminal-proBNP reduced after combined selenium and coenzyme Q10 supplementation. Int J Cardiol. 2013;167(5):1860-6.
Mortensen SA, et al. The Effect of Coenzyme Q10 on Morbidity and Mortality in Chronic Heart Failure. Results From Q-SYMBIO: A Randomized Double-Blind Trial. JCHF. 2014. E-pub ahead of print.

Klik her for at søge mere info om Q10

Førende selenforsker: Selentilskud gavnligt

Udgivet d. 27. februar 2014

Den korte udgave af selenproblematikken: Europæere har gavn af et dagligt selentilskud, fordi de bor i en selenfattigt område. De der i forvejen får rigeligt selen, fordi de bor i selenrige områder af verden, har til gengæld ikke behov for ekstra selen.

Margaret Rayman, Professor i ernæringsmedicin ved University of Surrey og en af verdens førende selenforskere udtaler til BBC, at der er stærk evidens for, at der vil kunne opnås en række sundhedsmæssige forbedringer ved at tage et tilskud af selen. Et dagligt tilskud på 100 µg selen kan være gavnligt for europæere. Blot er der ingen fordel i at tage, hvad hun kalde ”heroiske doser”. Hendes kommentar kommer i kølvandet på en ny, kritisk forskningsartikel om selen og E-vitamin.

Den nye, kritiske undersøgelse slår tvivl om nytten og sikkerheden ved at tage tilskud af E-vitamin og selen. Undersøgelsen er imidlertid akademisk jonglering med tal og statistikker, og dens konklusioner er helt uden relevans for brugere af kosttilskud i Europa og de fleste andre steder.

En gruppe forskere analyseret videre på en ældre undersøgelse kaldet SELECT-studiet. Det var en undersøgelse hvor E-vitamin og selen hver for sig og i kombination blev undersøgt for kræftforebyggende virkninger. Til manges overraskelse fandt man ikke en kræftforebyggende virkning, men efterfølgende fandt man ud af hvorfor. Det skyldes, at SELECT blev udført på en gruppe amerikanere som i forvejen havde et meget højt selenindhold i blodet, og ved så høje niveauer gavner mere selen ikke. Der blev dog heller ikke fundet nogen signifikant øget kræftrisiko.

Ikke forøget kræftrisiko
I den gamle SELECT-undersøgelse deltog mere end 35.000 personer. I denne nye undersøgelse indgik kun 1739 personer med prostatakræft og 3117 i kontrolgruppen. Undersøgelsen viste ingen signifikant kræftrisiko for deltagerne. Der hvor forskerne fandt problemer var hos omkring 100 ud af de oprindelige 35.000 deltagere. Det viste sig ifølge undersøgelsen, at dem der fik 3,6 gange mere selen i kosten end de europæere der ligger højst i selen plus ekstra E-vitamin, havde en større hyppighed af alvorlig prostatakræft. Sagt på en anden måde: Det svarer til en europæer der dagligt får 300 µg selen i kosten, ud over dette begynder at tage et tilskud på 200 µg selen samt 400 Internationale enheder syntetisk E-vitamin.

Efterrationalisering
Forskernes data er ydermere fremkommet efter at 10% af deltagerne var ophørt med at tage tilskud. Den selen der er anvendt i undersøgelsen er selenmethionin, som i modsætning til eksempelvis selengær, ikke har vist overbevisende resultater mod kræft. Den E-vitamin der blev anvendt var i øvrigt en syntetisk form.

Konklusion
Undersøgelsen omhandler et fiktivt scenarie, som vi ikke oplever i Europa og som slet ikke kan bruges til at fraråde personer i Europa og de fleste andre steder at tage tilskud af selen og E-vitamin.
Mængden af videnskabelige undersøgelser der har vist en gavnlig effekt af selen mod blandt andet kræft bekræfter dette.

Ref.

Kristal AR, et al. Baseline Selenium Status and Effects of Selenium and Vitamin E Supplementation on Prostate Cancer Risk. JNCI 2014. E-pub. Ahead of print
Interview med Professor Rayman: http://www.bbc.co.uk/programmes/b03w16j6

Lav dansk selenindtagelse
Den gennemsnitlige, daglige indtagelse af selen i Danmark er beregnet til at ligge mellem 38 – 47 µg for voksne. Hvis man herudover giver 100-200 µg selen dagligt, vil selenindtaget derfor kommer op på henholdsvis 138 – 238 µg dagligt eller 147 – 247 µg dagligt. Tilsvarende høje selenindtag ses i lande som:

Canada:                    98 -224 µg selen dagligt

Kina (visse egne):   7-4990 µg selen dagligt

Japan                       104-199 µg selen dagligt

USA                          106 µg selen dagligt

Venezuela                 200-350 µg selen dagligt
Kilde: EFSA

Antioxidanter er gavnlige og beskytter mod sygdom

Udgivet d. 7. februar 2014

Museforsøg kan ikke automatisk bruges til at forudsige en virkning på mennesker.

Nu har medierne igen skrevet, at antioxidanter skulle være farlige, og endnu engang må det tilbagevises. I en ny undersøgelse gav man høje doser syntetisk vitamin og et lægemiddel til mus, som i forvejen var gensplejset til at udvikle kræft. Det har resulteret i en hypotese om, at antioxidanter skulle være farlige. I virkeligheden er der meget forskning, som viser, at antioxidanter rent faktisk gavner.

Den kendte foredragsholder Erik Kirchheiner fortalte engang halvt i spøg, at videnskabelige undersøgelser af ingredienser kunne designes og fortolkes til at vise snart sagt en hvilken som helt negativ effekt. Hvis ikke det stof man testede viste sig at have en umiddelbar giftvirkning, så behøvede man blot at ryste reagensglasset heftigt nogle ekstra gange, så skulle der såmænd nok være blevet dannet nogle nye forbindelser som kunne give rotter kræft.

Det er denne gamle anekdote, der dukker frem i erindringen ved omtalen af en ny undersøgelse (1), som angiveligt viser, at antioxidanter er farlige, fordi de øger væksten af lungekræft.

Gensplejset til at udvikle kræft
I undersøgelsen havde mus, der i forvejen var gensplejset til at udvikle lungekræft, fået lægemidlet NAC (N-acetyl cystein), men da det ikke nedsatte væksten af kræftsvulster, besluttede man også at give E-vitamin. Det gav man i form af en syntetisk, vandopløselig E-vitamin i doser mange gange højere end det normale indtag af E-vitamin for mus. E-vitamin er normalt et fedtopløseligt vitamin med antioxidant-virkning.

Ekstreme E-vitamindoser
Musene blev inddelt i grupper, hvor en gruppe modtog en dosis på 12,5 mg E-vitamin pr. kg kropsvægt og en anden gruppe fik 61,5 mg E-vitamin pr. kg kropsvægt. Kontrolgruppen modtog ingen antioxidanter. Doseringen af E-vitamin svarer til henholdsvis 875 mg og 4305 mg for en person, der vejer 70 kg. Man kan sammenholde disse doseringer med ADT for E-vitamin, som er 12 mg per dag for voksne.

Udviklede lungekræft hurtigere
Undersøgelsen viste, at de mus der havde fået NAC og E-vitamin udviklede deres lungekræft tre gange hurtigere end normalt. Menneskelige kræftceller i petriskåle reagerede på samme måde. Forskerne forklarer dette med, at selv om antioxidanter er i stand til at mindske mængden af ødelagt DNA, som er en af årsagerne til kræft, så skruer antioxidanterne også ned for proteinet kaldet p53, som normalt mindsker spredningen af kræft. P53 bliver nemlig reguleret af mængden af ødelagt DNA i kroppen.

Modstridende oplysninger
Men faktisk har vi en undersøgelse fra 2005 (2), som viser det modsatte resultat af, hvad denne nye undersøgelse har fundet. Her studerede man mus, som havde fået deres p53-gen fuldstændigt inaktiveret og som også fik NAC. Her var konklusionen, at NAC nedsatte væksten af lungekræft, samt at antioxidanter havde potentiel værdi både til såvel forebyggelse som behandling af cancer.
Dette er interessant, fordi forskerne i den nye, negative undersøgelse skriver, at NAC og E-vitamin blot nedsætter aktiviteten af p53-genet.

Kan ikke overføres på mennesker
En mere nøgtern konklusion på denne undersøgelse vil være, at genmodificerede mus med lungekræft dør hurtigere, hvis de får høje doser syntetisk, vandopløselig E-vitamin og det slimløsende lægemiddel NAC.

Det er velkendt at man ikke umiddelbart kan overføre konklusioner fra forsøg med mus til også at gælde for mennesker. Der er ganske enkelt for stor forskel i biokemien.

Rent gætteri
C-vitamin er en anden velkendt antioxidant. Der er lavet undersøgelser, der viser, at C-vitamin har en gavnlig virkning på kræft og endda kan forlænge overlevelsen af dødelig kræft fire gange. At konkludere på dette grundlag at alle antioxidanter vil have en lignende virkning som C-vitamin vil være uvidenskabeligt og vil aldrig blive accepteret, men det er netop det, forskerne i denne nye undersøgelse har gjort, blot med modsat fortegn. De kalder det selv en hypotese, hvilket betyder at de gætter, og alt tyder på, at de gætter forkert.

C-vitamin gavner kræftpatienter
Senest har forskere fra University of Kansas Medical Center udsat humane æggestokkræftceller for antioxidanten C-vitamin i et laboratorie. Her opdagede de, at de celler der havde DNA-skader, og som derfor er kræftceller eller potentielle kræftceller, døde, hvorimod de raske celler forblev uskadte.

Forebygger bivirkninger
Kræftpatienter der får kemoterapi er typisk plaget af betydelig kvalme og opkastninger samt hårtab og faktisk også skader på hjertemusklen. Det har forbløffet forskere, at ved at give intravenøse infusioner af C-vitamin, kan man dræbe kræftceller uden mærkbare giftvirkninger eller usunde forandringer i de indre organer. Samtidig oplever kræftpatienerne betydeligt mindre ubehag ved kemobehandlingerne, når de også får injektioner med store doser C-vitamin. (3)

Helsefremmende effekt af antioxidanter
Antioxidanter finder vi alle vegne i vores kost, og det er en kendsgerning, at jo sundere vi spiser, desto flere antioxidanter får vi. Rigtig mange videnskabelige undersøgelser med antioxidanter har vist, at de bekæmper kræft, mindsker hjerte-karsygdom og nedsætter dødelighed med mere. Det er ikke længere siden end sidste år, hvor to store videnskabelige undersøgelser med antioxidanterne coenzym Q10 og selen viste, at at både tilskud af Q10 alene samt kombinationen Q10 og selen nedsætter risikoen for hjerte-karsygdom og dødsfald med ca. 50%.

Ref.

Sayin VI, et al. Antioxidants accelerate lung cancer progression in mice. Sci Transl Med. 2014;(6): 221ra15
Sablina AA, et al. The antioxidant function of the p53 tumor suppressor. Nature Medicine 2005; 11: 1306-13.
Ma Y, et al. High-Dose Parenteral Ascorbate Enhanced Chemosensitivity of Ovarian Cancer and Reduced Toxicity of Chemotherapy. Sci Transl Med. 2014;(6):222ra18

Derfor er selen-tabletter at foretrække frem for influenza-vaccine

Udgivet d. 23. oktober 2013

Personer der ofte får influenza, bør som det første overveje om de får tilstrækkeligt selen. Uden selentilskud er man i risiko for dette, da Danmark er et lav-selenområde.

Her er fem argumenter for, hvorfor du bør foretrække at tage et tilskud af sporstoffet selen i stedet for at vælge influenza-vaccinen.

Hvert efterår tilskynder læger os til at blive vaccineret imod influenza. Det sker på trods af, at forskning har vist, at det stort set er spild af tid og penge samt forbundet med ubehag at blive vaccineret mod influenza (Vaccines for preventing influenza in healthy adults, Cochrane Database Syst Rev. 2010). Under alle omstændigheder kan det være langt mere fordelagtigt at vælge et tilskud af sporstoffet selen, som styrker kroppens immunforsvar mod virus og infektioner på en naturlig måde.

1. Selen styrker kroppens indbyggede influenza-forsvar

Influenza og andre former for virus kan mutere (ændre form) i kroppen. Influenza-vaccine er baseret på allerede kendte influenza-typer og er designet til at bekæmpe disse (typisk omkring tre varianter), og når disse vira muterer, er vaccinen værdiløs. Selen styrker kroppens immunforsvar mod virus og infektioner og forebygger samtidig mutationer, herunder DNA- og virus-mutationer, i kroppen. Hvis man mangler selen, er kroppen ikke i stand til at forsvare sig effektivt mod influenza og andre virusformer. Har man derimod nok selen i blodet, gavner det både immunforsvaret og forhindrer influenza i at ændre form.

2. Selen gavner kroppen på mange områder

Influenza-vaccine har kun eet formål: at bekæmpe influenza. Selen er derimod et livsvigtigt næringsstof, som vi behøver for at sikre en normalt fungerende skjoldbruskkirtel, normal forplantingsevne, et effektivt forsvar mod inflammation i kroppen og en række andre vigtige funktioner.

3. Selen beskytter mod prostatakræft

Man ved, at selen kan forebygge en række kræftformer, herunder prostatakræft, lungekræft og tyk- og endetarmskræft. I en ny rapport fra DTU Fødevareinstituttet kan man ligefrem læse, at 200 mikrogram selen dagligt forebygger prostatakræft. Nordisk Råd har desuden øget anbefalingerne for dagligt selenindtag hos mænd og kvinder i de nye nordiske næringsstofanbefalinger.

4. Influenza-vaccinen kan have bivirkninger

Der findes ingen bivirkninger ved indtagelse af selen, med mindre man indtager ukritisk høje doser (20-30 gange mere end anbefalet dagligt indtag). Det er derimod almindelig kendt, at influenza-vaccine ofte indeholder kviksølv (thimerosal) og formaldehyd, to giftige stoffer, som kroppen på ingen måde har gavn af. Thimerosal tilsættes som konserveringsstof for at beskytte vaccinens indhold, hvor formaldehyd tilsættes for at inaktivere influenza-virus i vaccinen, så den ikke forårsager sygdom i kroppen. Influenza-vaccine kan ligeledes indeholde aluminium, antibiotika m.v. Der kan opstå allergiske reaktioner som følge af disse forskellige tilsætningsstoffer, og selvom risikoen ikke er specielt høj, er den ikke desto mindre tilstede.

5. Mange ældre mangler selen

Det er især ældre personer, som rådes til at få en influenza-vaccine, da de ofte har svækket immunforsvar sammenlignet med den yngre del af befolkningen. Samtidig ved man, at ældre personer ofte mangler selen, og plejehjemsforsøg udført på ældre viser, at de med tilskud af selen kan forbedre deres almene immunforsvar og sænke risikoen for en række af de infektioner, herunder lungevejsinfektioner, som ofte rammer ældre. Disse problemer har influenza-vaccine ingen virkning på.

Banebrydende hjerteforskning ryddede BTs forside: Så let kan du halvere din risiko for at dø

Udgivet d. 14. oktober 2013

Det svenske KiSel-10 studie viste, at ældre mennesker der tog et dagligt tilskud af selen og Q10 nedsatte deres risiko for at dø af en hjerte-kar-sygdom med hele 54%.

Skandinaviske forskere har fundet ud af, hvordan man halverer risikoen for at dø af hjerte-kar-sygdom og samtidig forbedrer sin hjertefunktion, skrev BT forleden i en stor artikel.

Det er noget af en sensation, når forskere finder ud af, hvordan man kan halvere sin risiko for at dø af en hjerte-kar-sygdom. Derfor havde BT også ryddet forsiden lørdag den 12. oktober til ære for den banebrydende nyhed, som allerede har gået sin sejrsgang verden rundt. Det drejer sig om to skandinaviske undersøgelser, en svensk og en dansk, der giver en noget utraditionel opskrift på, hvordan man forebygger hjertesygdom og tilmed styrker sin hjertemuskel med naturlige stoffer. I begge undersøgelser er der i øvrigt anvendt to dansk-fremstillede præparater med stoffer, der understøtter kroppens biokemi og fremmer vigtige cellulære processer.

Q10 og selen
Den ene undersøgelse (KiSel-10) er foretaget af svenske forskere fra Universitetet i Linköping samt Karolinska Institutet i Stockholm og viste, at ældre raske personer ved at tage selen og Q10 dagligt kunne mindske deres risiko for at dø af en hjerte-kar-sygdom med 54%. Samtidig viste undersøgelsen, at de personer, som tog denne kombination, havde en markant bedre hjertefunktion, hvilket forskerne kunne se blandt andet på ultralydsmålinger. En anden måde de kunne bedømme den forbedrede hjertestyrke på var ved at måle mængden af NT-proBNP, som er en slags ”stress-hormon”, der udskilles af det hårdt belastede hjerte. Hos dem, der fik Q10 og selen, var NT-proBNP-niveauet betydeligt lavere end hos dem, der fik identiske snydepiller (placebo).

Hjælper mod hjertesvigt
Den anden undersøgelse (Q-Symbio), som er dansk og udført under ledelse af en af Danmarks førende hjertespecialister, professor Svend Aage Mortensen fra Rigshospitalet, omfatter 420 patienter med kronisk hjertesvigt. Deltagerne fik enten 3 x 100 mg Myoqinon Q10 (Bio-Qinon) eller placebo, og det viste sig, at patienterne i Q10-gruppen havde cirka halvt så stor risiko for at dø af hjerte-kar-sygdom som dem i placebo-gruppen. Ligesom i den svenske undersøgelse observerede forskerne også markant lavere niveauer af NT-proBNP hos de Q10-behandlede patienter sammenlignet med dem, der fik placebo.

Klik her for at søge mere info om Q10 og Selen

Hjælper mod hjertesvigt
Den anden undersøgelse (Q-Symbio), som er dansk og udført under ledelse af en af Danmarks førende hjertespecialister, professor Svend Aage Mortensen fra Rigshospitalet, omfatter 420 patienter med kronisk hjertesvigt. Deltagerne fik enten 3 x 100 mg Q10 eller placebo, og det viste sig, at patienterne i Q10-gruppen havde cirka halvt så stor risiko for at dø af hjerte-kar-sygdom som dem i placebo-gruppen. Ligesom i den svenske undersøgelse observerede forskerne også markant lavere niveauer af NT-proBNP hos de Q10-behandlede patienter sammenlignet med dem, der fik placebo.

Forskere vælger danske præparater
I såvel KiSel-10 undersøgelsen som Q-Symbio faldt valget på produkter fra en dansk virksomhed, der har specialiseret sig i at fremstille næringsstof-præparater med høj optagelighed. Q10-præparatet, som iøvrigt er officielt reference-præparat indenfor international forskning, er produceret ved hjælp af en særlig varmebehandlingsteknik, der får Q10-råvaren til at opløses fuldstændig, så aktivstoffet kan trænge igennem tarmvæggen og optages i blodet.
Selen-præparatet er en patenteret, organisk selengær, SelenoPrecise, som kan dokumentere en optagelighed på 88,7%, hvilket er ekstremt højt for et selenpræparat. Denne selengær er dokumenteret i over 40 offentliggjorte studier og vælges ligeledes af forskere til videnskabelige forsøg, da den har en høj og stabil kvalitet, der sikrer samme pålidelige virkning fra tablet til tablet.

Pludselig hjertedød kan forebygges

Udgivet d. 26. juni 2013

Et dagligt tilskud af Q10 og selen til midaldrende og ældre kan rette betydeligt op på en trist statistik for hjertedødfald hos denne målgruppe.

Fornylig oplevede vi det store chok at den populære amerikanske skuespiller James Gandolfini døde kun 51 år gammel under en ferie i Rom. Dødsårsagen var tilsyneladende et hjerteanfald. I EU som helhed er antallet af dødsfald grundet hjerte-anfald halveret siden 1980, men der er lang vej endnu. Disse tilfælde hvor 50+årige mænd pludselig dør af et hjerteanfald er desværre stadig alt for almindelige. Nye videnskabelige undersøgelser med tilskud af coenzym Q10 og selen lover dog godt for fremtiden.

Livsstilen spiller en stor rolle for hjertesundheden, uanset om det er cigaretter, forhøjet kolesterol, stress, type-2 sukkersyge, blodtryk eller manglende motion, der medvirker. Det er heller ikke usædvanligt, at mænd over 50 har begyndende åreforkalkning. Det er ikke nødvendigvis noget, de er klar over, idet folk sjældent oplever symptomer fra forkalkede blodkar, før tilstanden er meget fremskreden. Heller ikke et stærkt forhøjet blodtryk giver nødvendigvis mærkbare symptomer.

Som en læge sagde: Du kan have fra 30 – 50% tilstoppede blodkar, føle dig i fin form, tilmed løbe en marathon den ene dag og falde død om uden varsel den næste. En blodprop i den nedadgående venstre hjertearterie – med tilnavnet ‘enkemageren’ – kan få hjertet til at slå hurtigt og uregelmæssigt, hvilket kan være livstruende og kræve hurtig hjælp. Det typiske hjertestop, som sker uden varsel, skyldes åreforkalkning i hjertets kranspulsårer, der forsyner selve hjertemusklen med iltet blod.

I nogle tilfælde skyldes pludselig hjertedød af unge, raske personer en medfødt genfejl. Denne genfejl kan medføre farlig hjertearytmi, når personen påvirkes af adrenalin og stress.

KiSel-10-undersøgelsen
Der er for nylig rapporteret om to videnskabelige undersøgelser, KiSel-10 og Q-symbio, hvor et dagligt tilskud af Q10 og selen har halveret hjertedødeligheden hos såvel raske som hjertesyge. Jyllandsposten havde den 31. maj 2013 et interview med hovedforfatteren til den første af disse undersøgelser, Dr. Alehagen, som fortalte, hvor forbløffet han var blevet over, at der var så stor forskel i hjertedødeligheden mellem den behandlede gruppe og den ikke-behandlede.

Q-symbio-undersøgelsen
I den anden undersøgelse, Q-symbio, som foreløbig kun er blevet præsenteret på en kongres for hjertelæger, fortalte undersøgelsens hovedforfatter Dr. Mortensen, at Coenzym Q10 (Myoqinon) er den første medicin, der er i stand til at forbedre overlevelsen ved kronisk hjertesvigt siden fremkomsten af ACE-hæmmere og betablokkere for over 10 år siden. Han anbefaler desuden at føje det til standardbehandlingen ved hjertesvigt.

Lær førstehjælp
Chancen for at overleve et hjertestop stiger fire gange, hvis nogen i nærheden kan yde førstehjælp, indtil ambulancen med det nødvendige genoplivningsudstyr, når frem. Tiden er knap ved et hjertestop. Når hjertet ikke længere pumper blod og dermed ilt rundt i kroppen, tager kroppens organer meget hurtigt skade. Risikoen for at dø er høj, hvis ikke hjælpen sættes i gang inden for cirka ti minutter.

Kilde: Hjerteforeningen

E-vitamin: Én slags er nok

Udgivet d. 7. juni 2013

Kapsler med E-vitamin i form af alfa-tocopherol. Kroppens synes at favorisere netop denne form,

Professor Maret Traber fra Linus Pauling Instituttet i USA har forsket i E-vitamin i mange år. I en ny oversigtsartikel gennemgår hun den seneste viden om dette vigtige, fedtopløselige vitamin, hvor det kan udledes, at vi i praksis sandsynligvis kun har brug for alfa-tocopherol.

Der findes faktisk otte forskellige slags E-vitamin, idet der er fire tocopheroler: Alfa-, beta-, gamma- og delta-tocopherol samt fire tocotrienoler: Alfa-, beta-, gamma- og delta-tocotrienol. Planter er i stand til at ændre én form af E-vitamin til en anden, men dyr og mennesker kan ikke.

Kroppen foretrækker naturligt alfa-tocopherol
Alle former af E-vitamin kan i forskellig grad modvirke symptomer på E-vitaminmangel, men der er stor forskel i deres biologiske aktivitet. Kroppen har af en eller anden årsag en forkærlighed for alfa-tocopherol.

Alfa-tocopherol mest effektive antioxidant
De forskellige E-vitamin-former har nogenlunde den samme antioxidant-aktivitet, men alfa-tocopherol skiller sig ud ved at være det mest effektive.

E-vitaminets rolle
E-vitaminets primære rolle er at beskytte langkædede flerumættede fedtsyrer mod forharskning.

Blandede tocopheroler
Ved indtag at blandede E-vitamin-former sorterer leveren dem og sender alfa-tocopherol tilbage i blodet, hvorimod de former som ikke er alfa-tocopherol nedbrydes og udskilles. Alfa-tocopherol er også den mest effektive og sikreste form for E-vitamin. Et brugt E-vitamin, dvs. skadet af frie radikaler bliver til et potentielt skadeligt a-tocopheroxyl radikal, som ‘lever’ relativt lang tid, men som kan repareres af det vandopløselige C-vitamin. Andre E-vitamin-former bliver mere reaktive når de ændres til radikaler, og kan ligefrem optræde som cellegifte.

Der er ingen specifikke mekanismer, der hurtigt udskiller alfa-tocopherol fra kroppen. Det er der derimod for de andre former af tocopherol.

Optagelse af E-vitamin
E-vitamin optages af celler i tyndtarmens slimhinde. Præcis hvordan der sker, er stadig ikke fuldt afklaret, men optagelsen er bedst, hvis der samtidig er fedt til stede. Nedsat fedtoptagelse fra tarmen medfører samtidig nedsat optagelse af E-vitamin. E-vitaminet transporteres fra tarmen med såkaldte chylomikroner via kroppens lymfe- og blodkar til leveren. De forskellige E-vitaminformer synes at blive nedbrudt og udskilt hurtigt bortset fra alfa-tocopherol, som beholdes. Undersøgelser har vist, at nedbrydningen af gamma-tocopherol er 100 gange større pr. mg end nedbrydning af alfa-tocopherol. En stor del syntetisk E-vitamin nedbrydes og udskilles også hurtigt.

Kroppen regulerer selv sin E-vitamin
Leveren har to forskellige mekanismer, der kontrollerer kroppens E-vitamin-niveau. Det ene er det system, der styrer optagelse, dannelse og udskillelse af lipoproteiner. Det andet er leverens afgiftende funktion via en gruppe afgiftende enzymer kaldet cytochrom P450.

Faktisk er der stærk evidens for, at kroppen genkender alfa-tocopherol som et vitamin, mens selv lave koncentrationer af andre typer E-vitamin behandles som ”fremmede” stoffer, der nedbrydes og udskilles.

Alt i alt medfører det, at det er naturligt alfa-tocopherol, som leveren sender ud til kroppens celler ved hjælp af nogle transport-proteiner kaldet a-TTP. Leveren danner også kolesterol, som fragtes rundt i kroppen med forskellige transportproteiner. De indeholder også alfa-tocoferol for at modvirke forharskning af kolesterolet.

VLDL-kolesterol partikler indeholder ca. 65 alfa-tocoferol-molekyler hver
LDL-kolesterol partikler indeholder ca. 8-12 alfa-tocoferol-molekyler hver
HDL-kolesterol partikler indeholder mindre end 1 alfa-tocoferol-molekyle hver

Det ses at VLDL-kolesterolet er meget afhængig af en tilstrækkelig tilførsel af alfa-tocopherol fra leveren for at modvirke at kolesterolet forharskes.

Andre effekter af E-vitamin
En undersøgelse fra 1993 (Women’s Health Study) viste, at tilskud af alfa-tocopherol nedsætter forekomsten af blodpropper i dybe vener, oftest i benene. Virkningsmekanismen er, at E-vitaminet modvirker K-vitaminets evne til at få blodet til at størkne.

Ingen overdosering
Ved et højt indtag af alfa-tocopherol regulerer leveren blodets niveau til max. 2-4 gange over normalniveau. Resten udskilles. På denne måde adskiller E-vitamin sig fra eksempelvis A-vitamin ved ikke at kunne ophobes til et niveau i leveren og andre væv, hvor det bliver giftigt.

Bivirkninger få og usikre
De tilsyneladende negative effekter af E-vitamin, som er blevet rapporteret fra tid til anden, har været omdiskuteret, fordi de påståede bivirkninger ikke med sikkerhed har kunnet relateres til E-vitaminet. Den eneste bivirkning, som toksikologer har kunnet finde som følge af store doser E-vitamin, var en øget blødningstendens, som sandsynligvis skyldes, at det hæmmer K-vitaminet.

Måling af E-vitamin
Blodets indhold af E-vitamin er ikke nogen pålidelig metode til at måle kroppens indhold af E-vitamin, og det er i særlig grad usikkert hos personer, som enten har abnormt lidt eller meget fedt i blodet. I dag er den mest pålidelige metode til vurdering af kroppens E-vitaminindhold at måle rester af E-vitamin i en urinprøve.

Konklusion
Maret Trabers oversigtsartikel afkræfter tidligere rapporter om problemer med overdosering af E-vitamin fra tilskud. Den sætter også et stort spørgsmåltegn ved nytten af andre former for E-vitamin-tilskud end alfa-tocopherol.

Ref.
Traber MG. Mechanisms for the Prevention of Vitamin E Excess. J Lipid Res 2013. E-pub ahead of print.

C-vitamin og grå stær

Udgivet d. 5. marts 2013

Undersøgelser der viser en række symptomer, viser ikke nødvendigvis deres årsag.

Når forskningen vender det blinde øje til….

On-line-udgaven af Daily Mail offentliggjorde for nylig en artikel (How vitamin pills ’can raise risk of cataracts’ as hidden danger of everyday supplements is revealed). I artiklen advares forbrugere imod at tage C-vitamin for at forebygge grå stær. Ifølge svenske forskere øger netop C- vitamin risikoen for grå stær med hele 20 procent, skriver journalisten (E-vitamin øger risikoen med 60 procent, står der). Denne observation bliver fremstillet som ”stærke beviser”.

Mange forbrugere vil uvægerligt være alarmerede over at læse dette, men sandheden er nu ikke så enkel, som den fremstilles. Faktisk er der langt flere undersøgelser, som viser det modsatte – altså at vitaminer beskytter mod grå stær – så der er absolut ingen grund til, at en enkelt svensk undersøgelse skal skabe panik.

Her er nogle ting, der kan sætte det hele lidt i perspektiv:

Det er en observations-undersøgelse…..ikke en interventions-undersøgelse
Den svenske undersøgelse er ikke en interventions-undersøgelse, hvor man måler den specifikke effekt af et bestemt præparat. Det er derimod en observations-undersøgelse med de mange usikkerheder, en sådan indebærer. Forskerne kiggede på en stor gruppe mennesker, efter de havde udviklet grå stær og sammenlignede deres vitamin-indtag med en gruppe mennesker, som ikke havde fået denne øjensygdom. Der kan i virkeligheden være mange ting, som påvirker personernes risiko for at få grå stær, men som intet har med deres vitamin-indtag at gøre, så konklusionen bygger på et usikkert grundlag.

Talrige undersøgelser viser en beskyttende virkning af vitaminer
En undersøgelse, som er offentliggjort i tidsskriftet Ophthalmology i 2001, viser, at folk som tager et multivitamin- og mineraltilskud med enten C-vitamin, E-vitamin eller begge dele i mindst 10 år, har 60 procent lavere risiko for at udvikle grå stær.

En anden undersøgelse, som er offentliggjort i American Journal of Clinical Nutrition i 1997 dokumenterede, at der hos de deltagere, som tog C-vitamin i over 10 år, var 77% procent lavere forekomst af grå stær.

I 2007 viste en undersøgelse, som er offentliggjort i European Journal of Nutrition, at højt indtag af C-vitamin er forbundet med en 35 procent lavere risiko for grå stær. Samtidig fandt man en 41 procent lavere risiko for grå stær hos folk med højt indtag af E-vitamin (den beskyttende virkning af vitaminerne gælder både mænd og kvinder). Undersøgelsen omfattede over 30.000 personer.

En indisk undersøgelse, som i 2011 blev offentliggjort i Ophthalmology, viste en 39 procent forhøjet risiko for grå stør hos personer med lavest indtag af C-vitamin.

Der er en lang række interventions- og observationsundersøgelser, som peger på, at vitaminer som C og E samt multivitaminer har en beskyttende virkning, og alene af den grund bør vi ikke gå i panik over en enkelt svensk undersøgelse, som når frem til et andet resultat.