Coenzym Q10 – en faktor for livslængden

Pixabay_Elderly_Landscape

To forskere har dokumenteret, at tilskud af coenzym Q10 kan være med til at forlænge livet i kraft af dets evne til at modvirke udvikling af en række sygdomme.

Coenzym Q10 er et livsvigtigt stof som er nødvendigt for cellernes energiproduktion. Uden Q10 ville vi dø i løbet af få sekunder. Stoffet er også involveret i vores livslængde på anden vis. En oversigtsartikel udgivet den 16. februar 2019 af forskerne D. Mantle og I. Hargreaves, giver et overblik over, hvordan tilskud med Q10 kan forlænge en persons levetid og livskvalitet ved at bekæmpe degenerative sygdomme.

Forskellige sygdomme medvirker til at nedbryde helbredet, herunder hjerte-kar-sygdomme og diabetes. Ved at tackle disse sygdomme er det muligt at forlænge livslængden og livskvaliteten. Tilskud med Q10 kan øge levetiden ved at modvirke disse sygdomme på forskellig vis:

  • Som antioxidant: Ved at modvirke oxidativ stress, en mulig årsag til en række sygdomme
  • Som antiinflammatorisk middel: Ved at reducere inflammation i kroppen
  • Som led i energiproduktionen: Ved at indgå som et nødvendigt led i cellernes produktion af energistoffet ATP

Q10 og nedsat hjerte-kardødelighed
Q10 er som nævnt nødvendigt for at understøtte energiproduktionen og er det særlig gavnligt i det meget energikrævende hjertemuskulatur. To store kliniske forsøg har vist de potentielle fordele ved Q10-tilskud for hjerte-kar-sundheden: Q-Symbio- og Kisel-10.

I Q-Symbio-forsøget var 100 mg Q10 tre gange dagligt i stand til at reducere risikoen for alvorlige hjertetilfælde hos hjertesvigtpatienter med 42%. I KiSel-10-forsøget var 200 mg Q10 og 200 mikrogram selen fra selengær dagligt i stand til at reducere hjerte-kardødsfald med 53% hos deltagerne på 70 år og derover samt at forbedre hjertefunktionen og nedsætte hjerte-stress. Forsøget demonstrerede også længerevarende fordele, idet behandlingsgruppen stadig havde en nedsat dødelighed, en bedre hjertefunktion og livskvalitet over et årti senere.

Q10 og håndtering af diabetes
Ved at fremme kroppens omsætning af sukker og beskytte vigtigt væv mod oxidativ stress, kan Q10 gavne mennesker med type 2-diabetes.

Undersøgelser har vist, at kroppens Q10-niveau er drænet hos patienter med type 2-diabetes, men tilskud med Q10 kan hjælpe med at øge kontrollen af blodsukkeret og reducere glykeret hæmoglobin (HbA1c)* – hvilket giver en bedret kontrol over sygdommen såvel som forhøjede antioxidantniveauer.

* En blodprøve, der viser, hvad det gennemsnitlige glukoseniveau i blodet har været over de seneste cirka to måneder.

Hos patienter med diabetisk nerveskade (neuropati) var 200 mg Q10 dagligt i stand til at reducere inflammation og øge insulinfølsomheden i forhold til dem, der tog en placebo-pille.

Gennemgangen fremhæver, at medicinering med statin-præparater er blevet knyttet til en øget risiko for at udvikle type 2-diabetes, hvilket man mener skyldes, at statiner nedsætter kroppens normale Q10-produktion. Q10-tilskud fungerer ved at rette op på denne mangeltilstand ved at erstatte den manglende Q10.

Q10 og kronisk nyresygdom
Ved kronisk nyresygdom er hæmodialyse en vigtig procedure, der hjælper med at fjerne ophobning af affaldsstoffer i blodet. Proceduren udsætter faktisk patienten for oxidativ stress, som imidlertid er en drivkraft for sygdommen. Q10-tilskud kan hjælpe med at imødegå dette via dets antioxidantpotentiale såvel som at reducere den inflammation der er knyttet til denne nyresygdom.

Q10-niveauet har vist sig at være signifikant lavere hos patienter med kronisk nyresygdom, men tilskud af Q10 kan forbedre nyrefunktionen og reducere behovet for dialysebehandling.

Patienter med kronisk nyresygdom har en forhøjet risiko for at udvikle hjerte-karsygdom på10-20%, hvilket også er årsagen til halvdelen af dødsfald hos kronisk nyresyge patienter. Det er kendt, at de to lidelser forværrer hinanden. Vi har at gøre med en ‘ond cirkel’. Q10-tilskud påvirker begge tilstande ved at forbedre risikofaktorer så som kolesterol, oxidativ stress og nyrefunktion.

Q10 og leversygdom
Leveren er den største bidrager til kroppens Q10-produktion, som er kompromitteret hos patienter med leversygdom, hvilket påvirker et Q10-afhængigt organ som hjertet. Leversygdom kan betragtes som en risikofaktor for hjerte-karsygdom og er forbundet med hjertesvigt, uregelmæssig hjerterytme og udvikling af fedtaflejring i blodkarrene.

Q10-tilskud kan støtte leveren ved at reducere oxidativ stress og inflammation, og forskellige undersøgelser har vist, at det kan hjælpe med at forhindre udviklingen af ardannelse i leveren (skrumpelever).

Q10 – Betydningen af kvalitet og biotilgængelighed
Mens mange forsøg har demonstreret Q10-tilskuds evne til at bekæmpe sygdom, har ikke alle forsøg vist signifikante resultater. En hovedårsag hertil er, at mange forsøg ikke har anvendt effektive Q10-tilskud i høj kvalitet.

Da kosttilskud ikke reguleres på samme måde som medicin, er der ikke et juridisk kvalitetskrav med hensyn til stabilitet eller biotilgængelighed (hvor godt tilskuddet optages i blod og væv). Dette kan man dog sikre sig ved at vælge en lægemiddeludgave af Q10 eller i en kvalitet til svarer til dette.

En god biotilgængelighed er helt afgørende for effektiviteten af Q10-tilskud, idet stoffet fra naturens hånd er vanskeligt at optage fra kosten. Det er fedtopløseligt, hvorfor Q10 i oliekapsler er bedst. De krystaller der udfældes i olien skal desuden være tilstrækkeligt små til at de vil blive helt opløst efter indtagelse. Kun fuldstændig opløst Q10 vil kunne optages fra tarmen.

Ref.
Mantle D, Hargreaves I. Coenzyme Q10 and Degenerative Disorders Affecting Longevity: An Overview. Antioxidants. 2019;8(2):44.

Klik her for at søge mere information om Q10

Omega 3 fedtsyrer velegnede til forbedring af mental sundhed

Fish2

Kosten har betydning for vores mentale velbefindende. Nu viser forskning, at en række næringsstoffer fra kosttilskud og især omega 3 fedtsyren EPA, som findes i fiskeolie, har sikre gavnlige virkninger på nogle mentale lidelser, især sammen med medicin.

Den hidtil største videnskabelige undersøgelse af kosttilskuds rolle i mental sundhed har vist, at flerumættede fedtsyrer er af betydning, og i særdeleshed var evidensen stærk for omega-3 fedtsyren EPA som supplerende behandling. Undersøgelsen så på effektiviteten og sikkerheden af en række næringsstoffer i forbindelse med almindeligt forekommende og svære mentale lidelser.

Et internationalt team af forskere fra seks forskellige lande under ledelse af sundhedsforskningsinstituttet i Western Sydney University har samlet data fra 33 metaanalyser, hvor der indgik en række randomiserede, kontrollerede videnskabelige undersøgelser om kosttilskuds effekt på forskellige mentale lidelser. Studiet, der er udgivet i tidsskriftet World Psychiatry, inkluderer data fra ialt 10.951 personer med psykiske lidelser, herunder depression, stress og angst, bipolar lidelse, personlighedsforstyrrelser, skizofreni og hyperaktivitet (ADHD).

De næringsstoffer, der indgik i de placebokontrollerede undersøgelser, var med en enkelt undtagelse blevet brugt som supplerende behandling. Der var ikke tale om en sammenligning mellem medicin og kosttilskud. De tilskud, der indgik i undersøgelserne, var omega-3 fedtsyrer (fiskeolie) vitamin B6, vitamin B9 i form af folinsyre og folat, inositol, vitamin D, vitamin E, magnesium, zink, chrom, probiotika, N-acetylcystein, glycin og sarcosin.

Sikre kosttilskud
Alle kosttilskud viste sig at være sikre, når de anbefalede doser og medfølgende forholdsregler for indtagelse blev overholdt, og der var ingen tegn på alvorlige bivirkninger eller utilsigtede interaktioner med den anvendte psykofamaka.

De næringsstof-oversigter der indgår i undersøgelsen, viser en generel tendens til at have gavnlige virkninger på en række mentale lidelser, men der er i øjeblikket ikke tilstrækkelig evidens for brugen af vitaminer såsom E-, C- og D-vitamin og mineraler som zink og magnesium til enhver mental lidelse.

Forskerne fandt god evidens for, at visse kosttilskud udgør en effektiv supplerende behandling af nogle psykiske lidelser.

Opsummering af resultaterne fra metaanalysen:

Omega-3 fedtsyrer som supplement til Major Depression kan nedsætte symptomer på depression ud over virkningen af antidepressiva alene. Omega-3 fedtsyrer synes at kunne hjælpe ved ADHD. Derimod var Omega-3 fedtsyrer ikke effektive ved skizofreni eller andre mentale lidelser.

Aminosyren N-acetylcystein synes at kunne hjælpe ved sygelige humørsvingninger og skizofreni.

Vitamin B9: Tilskud af folat kan gavne som supplement til depressionsbehandling. Folsyre-formen var dog ikke effektiv til dette.

Vitamin D: Om dette vitamin skriver forskerne, at det var i stand til at mindske depressive symptomer signifikant hos patienter med klinisk depression.

Dosering af disse tilskud er også af betydning, skriver forskerne. Her har det vist sig, at for mentale lidelser gælder det, at høj-dosering ikke nødvendigvis er bedre end lavere dosering.

Det er ikke utænkeligt, at ubalancer i tarmens mikrobiom i fremtiden vil blive knyttet stærkere til mentale lidelser i takt med, at vi får mere viden på dette område. I så tilfælde vil pro- og prebiotika kunne spille en større rolle og frem for alt sammensætningen af vores  kost.

Brug for mere forskning
Der er brug for mere forskning på dette område, idet vi mangler viden om de specifikke mekanismer der er involveret, om der er forskel på effekten af tilskud til yngre og ældre, og om vi vil kunne gøre brug af biologiske markører, som vil kunne guide os til en mere målrettet anvendelse af nøgle-næringsstoffer i behandlingen.

Ref.
Firth J, et al. The efficacy and safety of nutrient supplements in the treatment of mental disorders: a meta-review of meta-analyses of randomized controlled trials. World Psychiatry 2019; 8 (3) 308-24.

Klik her at at få mere information om omega 3 fedtsyrer fra fiskeolie

Højdosis vitamin- og mineraltilskud sænker risikoen for hjertetilfælde

Pixabay_supplements

Forskning tyder på en markant gavnlig effekt af vitaminer og mineraler i en tilpasset høj dosering mod hjertetilfælde.

En videnskabelig undersøgelse der havde til formål at vurdere virkningen af kelationsterapi, en terapiform som binder metaller i kroppen så de nemt kan udskilles, har afsløret noget som forskerne ikke havde forventet. Det undersøgelsen viste, var en sammenhæng mellem tilskud med høje doser vitaminer og mineraler og en lavere risiko for at opleve et hjertetilfælde.

Undersøgelsen der skulle vurdere kelationsterapien hed TACT. Den var dobbeltblindet, hvilket vil sige, at hverken forsøgsdeltagerne eller forskerne vidste, hvem der fik behandling og hvem der fik placebo. Der var 1708 deltagere, både mænd og kvinder på 50 år og derover fra forskellige centre i USA og Canada, som havde haft et hjerteanfald før undersøgelsens start.

Behandlingen bestod i en serie på 30 infusioner med en uges mellemrum efterfulgt af en serie på 10 vedligeholdelses-infusioner med 2-8 ugers mellemrum hvor en gruppe fik aktivt keleringsstof og den anden gruppe fik placebo-infusioner. Begge grupper fik også seks tabletter dagligt med et højdoseret vitamin- og mineraltilskud eller seks tilsvarende placebo-tabletter.

Nedenstående tabel viser forskellen blandt dem der fik vitamin- og mineraltilskud og dem som ikke gjorde i den undergruppe på 460 deltagere, der ikke blev behandlet med kolesterolsænkende lægemidler af statin-typen.

Vitamin- og mineral-tilskud
224 deltagere
Placebo-tilskud
236 deltagere
Primære endepunkter: 51 (23%) 86 (36%)
Dødsfald 18 (8%) 41 (17%)
Hjerteinfarkt 17 (8%) 22 (9%)
Slagtilfælde  3 (1%)  7 (3%)
Revaskularisering (ballon/bypass)  28 (13%)  42 (18%)
Indlæggelse pga. hjertekrampe  3 (1%)  5 (2%)
Sekundære endepunkter:  22 (10%)  51 (22%)
Hjerte-kardødsfald  10 (4%)  27 (11%)
Ikke-dødelig hjerteinfarkt  15 (7%)  21 (9%)
Ikke-dødeligt slagtilfælde  2 (1%)  6 (3%)

Endepunkter skal forstås som foruddefinerede hændelser, som det fremgår af tabellen. Disse resultater blev kun set hos gruppen, der ikke fik statiner.

Der har  tidligere indgået vitaminer og mineraler i undersøgelser af hjerte-karsygdom. Det har drejet sig om moderate doser af forholdsvist få vitaminer og mineraler, hvilket kan forklare tilfælde, hvor der ikke er set en overbevisende effekt.

De gode resultater af det høje vitamin- og mineraltilskud i den aktuelle undersøgelse var ikke forventet af forskerne, som derfor er forbeholdne med at anbefale tilsvarende tilskud før undersøgelsen er blevet gentaget, hvilket forventes i 2021. Det vitamin- og mineraltilskud der blev anvendt bestod af 28 vitaminer og mineraler, hvoraf en del var i en ekstraordinær høj dosering, men indeholdt ikke jern. Der blev ikke set nogen bivirkninger af behandlingen.

Ref.
Issa OM, et al. Effect of high-dose oral multivitamins and minerals in participants not treated with statins in the randomized Trial to Assess Chelation Therapy (TACT). Am Heart J. 2018;195:70-77.

Gurkemeje – højteknologi giver bedre effekt

Curcumin_gears

For at få en god udnyttelse af helseeffekten af de aktive stoffer i gurkemejerod, kræver det højteknologiske bearbejdning. Derfor at tilskud at foretrække.

Gurkemeje er blevet anvendt som plantemedicin i Sydøstasien i 4000 år. Ubehandlet skal gurkemeje dog tages i store doser over et meget langt tidsrum for at have en helseeffekt.
Højteknologi og patenterede metoder gør, at vi i dag kan opnå lagt bedre resultater med denne helserod og dens aktive indholdsstoffer, heriblandt curcumin, end tidligere generationer kunne.

Gurkemeje med det latinske navn Curcuma longa er i familie med blandt andet ingefær og kardemomme. Gurkemejeplanten med sine aflange blade kan blive cirka en meter høj. Den har behov for temperaturer mellem 20° og 30° C og en betydelig mængde nedbør for at trives.
Gurkemejerodens markante, orange-gule farve gør, at den er også meget anvendt som madkulør. Det anvendes også som krydderi og indgår som en væsentlig ingrediens i karrypulver og kan bruges som alternativ til det langt dyrere krydderi safran.

Roden indeholder en lang række plantestoffer som for eksempel essentielle olier, turmeron, eucalyptol, og curcuminoider med curcumin som det bedst kendte. Derudover indeholder roden en del kalium forskellige sukkerstoffer, proteiner, bitterstoffer og harpiks.

Curcumin og leveren
En række af disse aktivstoffer støtter leverens funktion, blandt andet ved at stimulere udskillelsen af galde, og Gurkemeje er også et traditionelt lægemiddel mod gulsot i Indien og Kina. Stoffet curcumin er også knyttet til leverfunktionen på den måde, at  det ikke er aktivt i kroppen, før leveren har omdannet det til tetrahydrocurcumin.

Gurkemeje er også blevet anvendt mod forhøjet kolesterol, mod bakterieinfektioner, ved mæslinger samt frem for alt mod betændelse og inflammation.  Det er især dets virkning som antioxidant og mod inflammatoriske tilstande, som ligger bag mange forskellige lidelser og sygdomme, der gør dets virkeområde så bred. Forskning baseret på cellekulturer og dyreforsøg indikerer, at curcumin kan have potentiale som terapeutisk middel ved sygdomme som inflammatorisk tarmsygdom, betændelse i bugspytkirtlen, gigt og kronisk betændelse i øjets regnbuehinde samt visse typer kræft.

Specialbehandlede gurkemejepræparater øger helseeffekten
Modsat af hvad man vil antage, er helsevirkningerne ved at spise gurkemejerod ringe. Det skyldes primært en ringe optagelighed og hurtig nedbrydning og udskillelse af de aktive stoffer i kroppen. Ubehandlet gurkemeje anvendt til medicinske formål har derfor krævet lang tids behandling for at opnå tilstrækkkelig effekt.
I dag går vejen til en terapeutisk helsevirkning af gurkemeje derfor gennem præparater, der er specialbehandlet på en måde der øger deres optagelighed og modvirker hurtig nedbrydning og udskillelse af gurkemejens indholdsstoffer. Det har taget industrien mange år at udvikle effektive metoder til at give de gavnlige stoffer i gurkemejeroden en god optagelighed og tilstrækkelig terapeutisk effekt. Eksempelvis ser vi nu eksempler på, at stoffet curcumin i nogle præparater er i stand til at passere blod-hjernebarrieren og behandle skader knyttet til Alzheimers sygdom.

Sikkert at indtage
Der er kun rapporteret om få og mindre alvorlige bivirkninger ved indtagelse af curcuminpræparater. Det drejer sig om diarré, hovedpine, udslæt og gul afføring. I USA har curcumin opnået prædikatet ”GRAS”, hvilket vil sige, at kliniske forsøg har vist, at det tåles godt og er sikkert at indtage. Det er således vist, at tre curcuminoider: Curcumin, bisdemethoxy-curcumin og demethoxy-curcumin er sikkert at indtage i doser på henholdsvis 4.000, 8.000 og 12.000 mg / dag.

Refs.

The Encyclopedia of Medicinal Plants. Dorling Kindersley Ltd. 1996. ISBN: 0751303143

Jurenka JS. Anti-inflammatory properties of curcumin, a major constituent of Curcuma longa: a review of preclinical and clinical research. Altern Med Rev. 2009;14(2):141-53.

Hewlings SJ, et al. Curcumin: A Review of Its’ Effects on Human Health. Foods. 2017;6(10):92.

Frautschy SA et al. Efficacy of curcumin formulations in relation to systemic availability in the brain and different blood compartments in neuroinflammatory and AD models. 39th Annual Meeting of the Society of Neuroscience. Chicago, IL. Oct. 2009.

Begum et al. Curcumin structure-function, bioavailability, and efficacy in models of neuroinflammation and Alzheimer’s disease. Pharmacol Exp Ther. 2008 Jul. 326(1): 196-208.

Klik her for at søge mere information om curcumin

Ny analyse viser endnu bedre effekt af Q10-tilskud

Pixabay_EU_People

Patienterne fra de europæiske hjertecentre havde en lidt bedre effekt af tilskud af Q10 end deltagerne fra Asien, men alle patientgrupper havde gavn af Q10 sammen med deres hjertemedicin.

I 2014 beskrev en gruppe hjertelæger under ledelse af Dr. Svend Aage Mortensen fra Rigshospitalets hjertecenter resultaterne fra den såkaldte Q-Symbio-undersøgelse, hvor man ønskede at undersøge effekten af at give hjertepatienter et tilskud af coenzym Q10. I undersøgelsen deltog 420 svært syge hjertepatienter fra 17 hjertecentre i Europa, Asien og Australien.

Resultaterne fra Q-Symbio-undersøgelsen gav genlyd verden over, idet den viste, at et tilskud med 100 mg coenzym Q10 tre gange dagligt som supplement til den medicinske standardbehandling af kronisk hjertesvigt gav følgende procentvise forbedringer:

Gennemsnitlige procentvise symptom-nedsættelser for alle

  • Alvorlige hjertetilfælde (MACE): 43%
  • Hjerte-kardødelighed:                43%
  • Dødfald af alle årsager:             42%

Nu fem år senere har forskerne under ledelse af Dr. Mortensens datter Anne Louise Mortensen analyseret data udelukkende fra de europæiske deltagere i Q-Symbio-undersøgelsen, hvilket udgør 231 deltagere.

Resultaterne fra den europæiske undergruppe viser, at Q10-behandlingen medførte endnu bedre resultater for denne gruppe end det oprindelige gennemsnit fra den samlede gruppe. Her ser den samme procentvise forbedring således ud:

Gennemsnitlige procentvise symptom-nedsættelser for den europæiske undergruppe

  • Alvorlige hjertetilfælde (MACE):  67%
  • Hjerte-kardødelighed:                  53%
  • Dødfald af alle årsager:               55%

Vi kender ikke til andre tilskud der kan give så imponerende forbedringer sammen med hjertemedicin. Der var heller ingen forskel i antallet af bivirkninger mellem gruppen, der fik Q10 og kontrolgruppen, der ikke fik Q10.

Det efterlader forskerne med spørgsmålet, hvorfor den europæiske undergruppe opnåede bedre effekt af Q10-tilskuddet end gennemsnittet for den samlede gruppe?

Forskerne gør opmærksom på, at på trods af at forsøgsdeltagerne udvælges omhyggeligt og at patientgruppen derfor tilsyneladende er meget homogen i sådanne undersøgelse er der iboende skjulte faktorer i undeersøgelser af kronisk hjertesvigt, der kan påvirke udfaldet. Disse faktorer omfatter etnicitet, lægernes undersøgelser af patienterne, finansiering af lægebehandlingen og tilgængeligheden af lægemidler.

Et kritikpunkt der blev fremført af Q-Symbio-undersøgelsen i 2014 var, at deltagerne fra hjertecentrene i Asien ikke modtog den samme standardbehandling med farmaceutisk hjertemedicin som de europæiske deltagere. Det vil sige at de fik mindre vanddrivende medicin, færre betablokkere og ACE-hæmmere, der udvider blodkarrene, nedsætter blodtrykket og letter hjertets arbejde. Med andre ord gik kritikken på, at hvis Asien-gruppen havde fået præcis den samme medicinske standard-behandling, ville effekten af Q10-tilskuddet have været ringere.

Q10 effektivt sammen med hjertemedicin
Dette kritikpunkt blev gjort til skamme med den nye undersøgese fra 2019, idet undersøgelsen som nævnt viste en endnu bedre effekt af Q10 til de lidt bedre medicinerede europæiske deltagere.

Denne undersøgelse styrker Dr. Mortensens mening, at Q10 burde indgå som en del af standardbehandlingen af patienter med kronisk hjertesvigt.

Refs,
Mortensen, SA, et al. The effect of coenzyme Q10 on morbidity and mortality in chronic heart failure: results from Q-SYMBIO: a randomized double-blind trial. JACC. Heart Failure 2014;2(6)641-649.

Mortensen, AL, et al.  Effect of Coenzyme Q10 in Europeans with chronic heart failure: A sub-group analysis of the Q-Symbio randomized double-blind study. Cardiology Journal 2019;26(2):147-156.

Klik her for at få mere information om Q10

Et godt makkerpar

puzzles

D-vitaminmangel som ikke responderer tilstrækkeligt på D-vitamintilskud eller solskin kan skyldes mangel på magnesium.

D-vitamin og magnesium er synergister. Det vil sige samarbejdspartnere i kroppen, idet magnesium spiller en hovedrolle i reguleringen af D-vitamin. En række forskellige undersøgelser viser, at enzymer der er med til at danne og omsætte D-vitamin er afhængige af magnesium.

Nyere undersøgelser har ydermere påvist en signifikant interaktion mellem magnesiumindtagelsen og vitamin D når det gælder D-vitaminniveau og risiko for dødelighed. Den trinvise omdannelse af D-vitaminet i lever og nyrer til dets biologisk aktive form er afhængig af magnesium.

Årsagen er magnesiumangel
Forskere ledet af Dr. Qi Dai, professor i medicin ved Vanderbilt University Center har også fundet, at for meget D-vitamin kan øge risikoen for kræft i tyktarmen, men anser nu magnesiummangel for at være den sandsynlige årsag, idet magnesium regulerer D-vitaminniveauet.

Det synspunkt støttes blandt andet af data fra NHANES undersøgelsen (2005-2006), som rapporterede, at næsten halvdelen af alle amerikanske voksne har et utilstrækkeligt indtag af magnesium fra mad og vand og indtager ikke den anbefalede mængde på 255-350 mg dagligt afhængig af køn og alder.

Når niveauet af D-vitamin hverken er for højt eller for lavt, beskytter D-vitamin mod hjertesygdom, kræft og mange andre sundhedsmæssige problemer, og et D-vitaminniveau der hverken er for højt eller for lavt kan kun opnås, når magnesiumniveauet er tilstrækkeligt.

I Dr. Dai og kollegers undersøgelse fra 2018 deltog 180 personer i alderen 40 – 85 år der var diagnosticeret med en forhøjet risiko for at udvikle kræft i tyktarmen. Doseringen af magnesium og placebo baserede forskerne på kostens indhold ved undersøgelsens start. Det var tilfældigt, hvem der fik magnesiumtilskud og hvem der fik placebo.

Undersøgelsen viste, at magnesiumtilskud øgede indholdet af vitamin D i blodet, når indholdet af D-vitamin ved undersøgelsens start var tæt på 30 ng /mL, men reducerede det, når D-vitamin-niveauet ved undersøgelses start var højere (fra 30 til 50 ng /mL).

Forskerne skriver afslutningsvis, at deres resultater tyder på, at et optimalt magnesiumindhold i kroppen kan være vigtigt for at optimere kroppens indhold af vitamin D.

Refs.

  • Dai Q, et al. Magnesium status and supplementation influence vitamin D status and metabolism: results from a randomized trial. Am J Clin Nutr. 2018;108(6):1249-1258.
  • Centers for Disease Control and Prevention (CDC) National Health and Nutrition Examination Survey.

Grader af mangel på D-vitamin (25-hydroksyvitamin D):

  • Utilstrækkeligt D-vitamin niveau <50 nmol/L
  • Svær vitamin D-mangel <12 nmol/L
  • Moderat vitamin D-mangel <25 nmol/L
  • Let vitamin D-mangel <50 nmol/L

Kilde: Lægehåndbogen

Hidtil er der ikke set tegn på bivirkninger med serumkoncentrationer af D-vitamin op til 56 ng/mL (140 nmol/L) hos raske individer (Vieth 1999).

Klik her for at søge mere information og magnesium og D-vitamin

Zink beskytter leveren

Zink_lever

Sporstoffet zink er afgørende vigtigt for et stort antal strukturelle proteiner, enzymatiske processer og transkriptionsfaktorer. Nu viser forskning at store tilskud af zink gennem længere tid kan forbedre leverfunktionen hos patienter med kronisk leversygdom.

En gruppe forskere fra afdelingen for gastroenterologi og hepatologi, (fordøjelsessystem og lever) ved Osaka-Rosai Hospitalet i Osaka, Japan har lavet en undersøgelse med zink til patienter med kroniske leversygdomme som viste, at længerevarende zinktilskud forbedrede leverfunktionen og nedsatte risikoen for at udvikle leverkræft.

I undersøgelsen, som er udgivet i det videnskabelige tidsskrift Nutrients, indgik 267 patienter med kronisk leversygdom, herunder hepatitis B og -C, autoimmun hepatitis, skrumpelever forårsaget af alkohol, ikke-alkoholisk fedtlever samt primær biliær cholangitis (PBC). Sidstnævnte er en autoimmun sygdom, hvor kroppens eget immunforsvar fejlagtigt angriber leverens galdegange. Det forårsager betændelse, ardannelse og forstyrrer udskillelse af galde til fordøjelsen.

196 af deltagerne fik zinktilskud og 71 deltagere fik ikke zinktilskud. Det var forsøgspersonernes læge der afgjorde, om patienten skulle have zinktilskud eller ej. Patienterne i zink-gruppen var ældre og havde mere fremskreden leversygdom end patienterne i gruppen, der ikke fik zink-tilskud. Forsøgsdeltagerne blev gennemsnitligt fulgt i over tre år, og hvert halve år blev deltagernes leverfunktion vurderet. Det indbefattede også hændelser som dødsfald og udvikling af leversvigt eller leverkræft.

Seks måneder efter undersøgelsens start havde patienterne i zink-gruppen zinkniveauer i plasma på mellem ≤50 µg/dl og ≥90 µg/dl. Zinkniveauet steg til mere end 90 µg/dl i zinkgruppen og forblev på dette høje niveau i fire år. Derimod steg zinkniveauet ikke hos gruppen der ikke fik zink og forblev lavt.

De deltagere der ikke fik zink oplevede en forringet leverfunktion efter tre år. Derimod forekom der ingen signifikante ændringer i leverfunktionen hos gruppen der fik zinktilskud. Derudover havde gruppen der fik zink en lavere risiko for at udvikle hepatocellulært karcinom, en almindelig form for primær leverkræft hos voksne. Serumzinkniveauet skulle dog være mindst 70 µg/dl.

Niveauet af zink i serum falder gradvist i takt med udvikling af leverfibrose (ardannelse i leveren). Zinktilskud modvirker forværring af sygdommen hos patienter med kronisk leversygdom, og et nedsat zinkniveau kan forværre leverfunktionen. Det vil med andre ord sige, at mange leverenzymer ikke virker på grund af zinkmangel. Mere præcist viser forskning, at zinkniveauet i serum skal op på 72 µg/dl for at hæmme fibrose. Det kræver meget store doser zink.  Patienterne skulle tage mere end 90 mg zink dagligt for at nå op på dette zinkniveau.

Forskerne konkluderer, at zinktilskud synes at være effektivt til at vedligeholde leverfunktionen og hæmme forværring af hepatocellulært karcinom, i særlig grad hos patienter hvis zinkniveau er større end 70 µg/dl.

Ref.
Hosui A, et al. Long-Term Zinc Supplementation Improves Liver Function and Decreases the Risk of Developing Hepatocellular Carcinoma. Nutrients. 2018;10(12).

 

Kort om zink

Zink er et spormineral der indgår i mere end 200 forskellige enzymprocesser, hvorfor det har stor betydning for mange biologiske processer i kroppen. Vi har ikke noget decideret lager af zink i kroppen. Derfor har vi brug for en daglig, stabil tilførsel af mineralet. Meget store doser zink fortrænger kobber i kroppen. Derfor kræver det specialviden af tage megadoser af zink. En daglig dosering af zink der overstiger ca. 20 mg henregnes almindeligvis som en terapeutisk dosering, som kun bør anvendes i samråd med fagfolk.

Klik her for at søge mere information om zink

Selentilskud nedsætter risikoen for blodforgiftning hos for tidligt fødte babyer

Pixabay_sick_baby

Sporstoffet selen er lige fra starten af livet vigtigt for vores immunforsvar og dermed også for vores forsvar mod infektioner, der kan forårsage blodforgiftning, såkaldt sepsis.

Tre undersøgelser udført i selen-fattige lande – Australien, New Zealand og Indien – har vist en positiv effekt af selentilskud på risikoen for blodforgiftning (sepsis) hos for tidligt fødte babyer.

Selentilskud til for tidligt fødte børn

Selentilskud i disse tre studier øgede signifikant serumselenkoncentrationen hos de for tidligt fødte børn og reducerede forekomsten af “sent indsættende” blodforgiftning.

I ingen af de tre kliniske undersøgelser var der nogen negative reaktioner på tilførslen af selen som tilskud.

Øget risiko for blodforgiftning hos for tidligt fødte børn

Blodforgiftning viser sig typisk en uge eller mere efter fødslen og skyldes en infektion på sygehuset. En blodforgiftning med forsinket respons forekommer hos ca. en ud af fem for for tidligt fødte børn med en fødselsvægt på under 1500 gram.

I modsætning hertil fremkommer blodforgiftning med tidlig start inden for de første syv dage efter fødslen. En sådan hurtigt indsættende blodforgiftning skyldes sædvanligvis udsættelse for smitsomme mikroorganismer i perioden fra begyndelsen af moderens veer til fødslen af moderkagen.

For tidligt fødte babyer, som er født så tidligt som den 22. graviditetsuge har 58% chance for at få sepsis, mens for for tidligt fødte babyer født i den 28. uge af graviditeten har stadig en 20% risiko for sepsis.

Den normale længde af et svangerskab er omkring 40 uger målt fra den første dag i kvindens sidste menstruationsperiode.

Et betydeligt fald i spædbarns selenstatus er meget almindeligt

En meget almindelig udvikling i ugerne efter fødslen er et signifikant fald i blodets selenindhold hos spædbørn, både hos børn, der er født for tidligt, og hos børn, der født til tiden.

Forskellen er, at for tidligt fødte babyer, der vejer mindre end 1500 gram, fødes med meget lavere serum serumselenkoncentrationer til at begynde med. De kan dårligt tåle et fald i deres selenniveau.

Når de for tidligt fødte babyers serumseleniveauer begynder at falde i ugerne efter fødslen, falder de derfor til farligt lave niveauer. Følgelig har for tidligt fødte babyer en høj risiko for selenmangel i ugerne efter fødslen og samtidig en høj risiko for sepsis.

Betydningen af selen

Selen i kosten er et essentielt næringsstof i små mængder. Den mængde vi får fra kosten varierer betydeligt fra region til region, afhængigt hovedsageligt af selenindholdet i jorden. Mange lande i Europa, og især de nordiske lande på nær Finland, vides at være selen-fattige lande.

Selen udfører sine mange biologiske funktioner som en bestanddel af 25 selenoproteiner. Blandt de vigtigste af disse selenoproteiner er glutathionperoxidaser, thioredoxinreduktaser, iodothyronin-deiodinaser og selenoprotein P.

Selen spiller en vigtig rolle i følgende biologiske funktioner:

  • En god immunsystemfunktion
  • En god skjoldbruskkirtelfunktion
  • Beskyttelse mod smitsomme sygdomme, f.eks. HIV og sepsis

Nogle observationsundersøgelser og nogle eksperimentelle undersøgelser har vist en kemopreventiv virkning af selenindtag og selentilskud på visse former for kræft.

En dansk undersøgelse har vist, at mænd med et lavt selenindhold i blodet har lidt højere risiko for at udvikle aggressiv prostatakræft.
Selenmangel er forbundet med øget risiko for Keshan hjertemuskelsygdom og Kashin-Becks sygdom som involverer knogler og led.

Konklusion

Denne forskning understreger betydningen af, at gravide lige fra starten på deres graviditet har et optimalt indhold af selen i kroppen som vedligeholdes under graviditeten.

Den gennemsnitlige, daglige seleniumindtagelse i Europas befolkninger er ifølge EFSA 27-70 µg dagligt. Sammenlign dette med den gennemsnitlige, daglige indtagelse i USA: 106 µg, Japan: 104-199 µg, Canada: 98-224 µg og Venezuela: 200-350 µg. Disse forskelle afspejler sig også i det meget varierende selenindhold i mennesker verden over. Vi finder værdier på 3 mg i new zealændere og 14 mg i nogle amerikanere.
Med et dagligt tilskud på 100 mikrogram selen om dagen kan danskere opnå et indhold i blodet på 165 ng/ml hvor ingen selenkrævende enzymer i kroppen vil mangle selen.

Kilder

Aggarwal R, et al. Selenium Supplementation for Prevention of Late-Onset Sepsis in Very Low Birth Weight Preterm Neonates. J Trop Pediatr. 2016 Jun;62(3):185-93.

Cai X, et al. Selenium Exposure and Cancer Risk: An Updated Meta-analysis and Meta-regression. Sci Rep. 2016 Jan; 20(6):19213.

Camacho-Gonzalez A, et al. Neonatal infectious diseases: evaluation of neonatal sepsis.
Pediatr Clin North Am. 2013 Apr;60(2):367-89.

Chen J. An original discovery: selenium deficiency and Keshan disease (an endemic heart disease). Asia Pac J Clin Nutr. 2012;21(3):320-326.

Combs GF Jr. Impact of selenium and cancer-prevention findings on the nutrition-health paradigm. Nutr Cancer. 2001;40(1):6-11.

Daniels L, et al. Randomised clinical trial of parenteral selenium supplementation in preterm infants. J Pediatr. 2000 Apr;136(4):473-80.

Darlow BA, et al. The effect of selenium supplementation on outcome in very low birth weight infants: a randomized controlled trial. The New Zealand Neonatal Study Group. Arch Dis Child Fetal Neonatal Ed. 1996 May;74(3): F158-164.

Muntau AC, et al. Age-related reference values for serum selenium concentrations in infants and children. Clin Chem. 2002 Mar;48(3):555-60.

Outzen M. et al. Selenium status and risk of prostate cancer in a Danish population. British Journal of Nutrition. 2016; 115(09): 1669-1677.

Zou K, et al. Selenium for preventing Kashin-Beck osteoarthropathy in children: a meta-analysis. Osteoarthritis Cartilage. 2009;17(2):144-151.

Aguilar F, et al. The EFSA Journal (2008) 766, 1-42

Outzen M, et al. The effect on selenium concentrations of a randomized intervention with fish and mussels in a population with relatively low habitual dietary selenium intake. Nutrients. 2015;7(1):608-24.

Klik her for at søge mere information om selentilskud

Barkekstrakt forebygger blodpropper

Pixabay_tree

Pycnogenol udvindes af den friske bark fra en særligt fyrretræ, Pinus pinaster, der vokser i Frankrig. Barken indeholder en række plantestoffer i form af procyanidiner, bioflavonoider og organiske syrer med flere basale egenskaber for sundheden: Det er en stærk antioxidant, det er antiinflammatorisk, det hjælper til at danne kollagen og hyaluronsyre, det hjælper blodkarvæggen i dets produktion af signalstoffet nitrogenoxid, som hjælper med at udvide blodårene.

Der kommer stadig forskning, der bekræfter den gunstige effekt af plantestoffet pycnogenol på blodkredsløbet. Det seneste eksempel på dette kommer fra en gruppe forskere fra  Circulation Sciences og Chieti-Pescara Universitetet i Italien som har lavet en seksårig undersøgelse om forebyggelse af dyb venøs trombose, som er blodprop i benet. Der indgik 815 deltagere i undersøgelsen der kom fra forskellige behandlingscentre.

Selv efter den mest effektive konventionelle behandling med blodfortyndende lægemidler, vil et sted mellem 30 – 50% af personer med dyb venøs trombose opleve en række mere eller mindre alvorlige følgesymptomer i form af sår på underbenene, ødemer, smerter, kløe, gangbesvær og misfarvninger af huden.

Det der gør denne forskning så vigtig er, at forskerne hidtil ikke har haft noget stof til behandling af tilbagevendende dyb venøs trombose eller symptomer fra senfølger af trombose. Et andet vigtigt aspekt er, at forskerne fulgte deltagerne i hele seks år.

Undersøgelsen var retrospektiv, dvs. at forskerne indhenter allerede eksisterede patientoplysninger, som de bygger videre på. Deltagerne kunne inddeles i fem forskellige behandlingsgrupper:

  1. En kontrolgruppe der kun fik elastikbind og en række kontrolmålinger (222 deltagere)
  2. En Aspiringruppe der fik 100 mg aspirin hver aften. (202 deltagere)
  3. En Pycnogenolgruppe der fik 200 mg pycnogenol hver aften. (137 deltagere)
  4. En Ticlopidingruppe der fik 250 mg dagligt. Det er blodfortyndende medicin der ikke markedsføres i DK. (121 deltagere)
  5. En Sulodexidgruppe der fik 500 enheder (ULS) dagligt, et inflammationshæmmende og blodfortyndende kombinationspræparat der ikke markedsføres i DK. (133 deltagere)

Pycnogenol overlegen
Forskerne kunne konkludere, at pycnogenol var den mest effektive behandling af dyb venøs trombose og især af efterfølgende syptomer fordi dette tilskud nedsatte forekomsten af tilbagevendende trombose med klar statistisk sikkerhed. 5,8% af deltagerne i pycnogenolgruppen oplevede tilbagevendende symptomer mod 17,2% i kontrolgruppen. Forekomsten af følgesymptomer efter trombose var 6,5% i pycnogenolgruppen mod 19,8% i kontrolgruppen. Sammenlignet med alle grupper havde pycnogenolgruppen den laveste procenttdel af trombosetilfælde.

Aspirin
Aspirin er ineffektivt hos 31% af personer med dyb venøs trombose og 24% bør ikke anvende det på grund af kendt intolerance eller bivirkninger. 12% må afbryde behandlingen efter nogle ugers brug på grund af uforudset intolerance. 6% af personer på aspirin oplever et nyt tilfælde af dyb venøs trombose.

Pycnogenol
Mindre end 1% oplever intoleranceproblemer med pycnogenol. Under 6% på pycnogenol oplever et nyt tilfælde af dyb venøs trombose. Forskerne skriver, at man godt kan kombinere pycnogenol og aspirin (100 mg af hver) som muligvis kan give endnu bedre resultater.

Forebyggelse af økonomiklassesyndromet
Det fænomen, at der dannes blodpropper i ben eller hofter under flyrejser, der varer mere end to timer, kaldes også for økonomiklassesyndromet. Navnet skyldes den hypotese, at at de passagerer med mindst benplads ikke bevæger deres ben nok. Men uanset om det er korrekt eller ej, så er det en accepteret kendsgerning, at  nedsat bevægelse af benene i længere tid uanset årsag øger risikoen for at udvikle en blodprop. Man kan også have en øget risiko af genetiske årsager.

De propper der dannes, kan vandre op i hjernen og være dødbringende.

Pycnogenol har længe være anvendt til at forebygge udvikling af økonomiklassesyndromet. Her er en vejledning:

  1. 2-3 timer før afrejse tag 200 mg pycnogenol
  2. 6 timer senere tag 200 mg pycnogenol
  3. Næste dag tag 100 mg pycnogenol

Nogle begynder med en forbehandling 1 -2 uger før rejsen med for eksempel 80 mg pygnogenol dagligt. Husk at tage pycnogenol med et stort glas vand.

Referencer
Belcaro G, et al. Prevention of recurrent venous thrombosis and post-thrombotic syndrome. Minerva Cardioangiol. 2018;66(3):238-245.

Belcaro G, et al. Treatment of Chronic Venous Insufficiency and Prevention of Economy Class Syndrome. In: Botanical Medicine in Clinical Practice. Ed. Ronald R. Watson & Victor R. Preedy. CAB Int. 2008.

Klik her for at søge mere information om pycnogenol

For få omega-3 fedtsyrer giver høj risiko for for tidlig fødsel

Pixabay_Pregnanat

Dansk forskning peger på vigtigheden af omega-3 fedtsyrer til gravide for at mindske risikoen for at føde for tidligt med de komplikationer for barnet det medfører.

Gravide kvinder med et lavt indhold af omega-3 fedtsyrer i blodet i første og andet trimester har en betydelig forhøjet risiko for at føde for tidligt ifølge en undersøgelse lavet på baggrund af data fra danske kvinder.

Undersøgelsen var er et såkaldt case-kontrol studie, hvor man undersøger en mulig sammenhæng mellem en faktor – i dette tilfælde indholdet af omega-3 fedtsyrer i blodet – og for tidlig fødsel og sammenligner dette med en kontrolgruppe. Undersøgelsen blev lavet af en gruppe forskere fra Danmark, USA, Island, Færøerne og Kina.

Forskerne analyserede blodprøver fra 376 kvinder, der havde født for tidligt (før 34. svangerskabsuge) samt blodprøver fra 348 kvinder, der havde født til termin. Der var både blodprøver fra 1. og 2. trimester. Tilfælde af svangerskabforgiftning indgik ikke i denne undersøgelse.

Markante forskelle
Kvindernes niveau af omega-3 fedtsyrer i blodet blev inddelt i fem niveauer (kvintiler). Undersøgelsen afslørede, at kvinderne med mindst omega-3 i blodet, dvs. i den laveste kvintil, havde en 10 gange højere risiko for at føde for tidligt, end kvinderne i de tre højeste kvintiler. Kvinderne i den næstlaveste kvintil havde en 2,7 gange højere risiko for at føde for tidligt end kvinderne i de tre højeste kvintiler.
Da forskerne begrænsede analysen til kun at omfatte de kvinder som lå i den laveste kvintil i både 1. og 2. trimester og sammenlignede med kvinderne i de tre højeste kvintiler steg risikoen for kvinderne i den lave kvintil til en 48 gange forhøjelse.

Danmark er et land med forholdsvis få tilfælde af for tidligt fødte, og andre faktorer kan i teorien spille en rolle. Derfor er det vigtigt at undersøgelsen gentages i andre lande med andre befolkningsgrupper. Den viste sammenhæng mellem omega-3-niveauet og graviditetslængden er dog på linje med resultaterne fra tidligere forsøg og understreger derfor vigtigheden af disse fedtsyrer til gravide ligesom eksempelvis folsyre og jern.

Fiskeolie – en sikker kilde til omega-3
Omega 3 fedtsyrerne EPA of DHA får vi primært fra fisk og fiskeprodukter. De bedst kendte af disse fedtsyrer er EPA og DHA. Vi har brug for Omega-3 fedtsyrer, og da kroppen ikke selv kan danne dem, skal vi have dem tilført med kosten ligesom vitaminer og mineraler. De er med andre ord livsvigtige. De indgår i kroppens cellemembraner og har blandt andet betydning for hjerte-kredsløb, hjerne og led. Den nemmeste måde at sikre et tilstrækkeligt indtag af omega-3 fedtsyrer på at ved at tage et dagligt tilskud af fiskeolie, også selv om man regelmæssigt spiser fisk. Ifølge fiskerforum.dk forventes andelen af opdrættet fisk at overhale andelen af fiskede fisk i 2021, og dambrugsfisk indeholder betydeligt færre omega-3 fedtsyrer end vilde fisk ifølge DTU Aqua.

For tidlig fødsel
Defineres som fødsel før der er gået fulde 37 uger af graviditeten. For tidlig fødsel anslås af berøre en ud af ni spædbørn globalt. Det er også den største årsag til spædbarnsdød og barnedødelighed. Ifølge sundhed.dk har andelen af for tidlige fødsler været svagt stigende gennem de sidste år. For tidligt fødte børn får oftere iltmangel under fødslen end børn der fødes til termin. Derudover har de tidligt fødte børn øget risiko for hjerneblødning, dårlig lungemodning og nedsat leverfunktion, de er oftere syge og rammes oftere af infektioner.

Ref.
Olsen SF, et al. Plasma Concentrations of Long Chain N-3 Fatty Acids in Early and Mid-Pregnancy and Risk of Early Preterm Birth. EbioMedicine 2018. E-pub ahead of print.

Klik her for at søge mere information om fiskeolie