Gurkemeje – højteknologi giver bedre effekt

Curcumin_gears

For at få en god udnyttelse af helseeffekten af de aktive stoffer i gurkemejerod, kræver det højteknologiske bearbejdning. Derfor at tilskud at foretrække.

Gurkemeje er blevet anvendt som plantemedicin i Sydøstasien i 4000 år. Ubehandlet skal gurkemeje dog tages i store doser over et meget langt tidsrum for at have en helseeffekt.
Højteknologi og patenterede metoder gør, at vi i dag kan opnå lagt bedre resultater med denne helserod og dens aktive indholdsstoffer, heriblandt curcumin, end tidligere generationer kunne.

Gurkemeje med det latinske navn Curcuma longa er i familie med blandt andet ingefær og kardemomme. Gurkemejeplanten med sine aflange blade kan blive cirka en meter høj. Den har behov for temperaturer mellem 20° og 30° C og en betydelig mængde nedbør for at trives.
Gurkemejerodens markante, orange-gule farve gør, at den er også meget anvendt som madkulør. Det anvendes også som krydderi og indgår som en væsentlig ingrediens i karrypulver og kan bruges som alternativ til det langt dyrere krydderi safran.

Roden indeholder en lang række plantestoffer som for eksempel essentielle olier, turmeron, eucalyptol, og curcuminoider med curcumin som det bedst kendte. Derudover indeholder roden en del kalium forskellige sukkerstoffer, proteiner, bitterstoffer og harpiks.

Curcumin og leveren
En række af disse aktivstoffer støtter leverens funktion, blandt andet ved at stimulere udskillelsen af galde, og Gurkemeje er også et traditionelt lægemiddel mod gulsot i Indien og Kina. Stoffet curcumin er også knyttet til leverfunktionen på den måde, at  det ikke er aktivt i kroppen, før leveren har omdannet det til tetrahydrocurcumin.

Gurkemeje er også blevet anvendt mod forhøjet kolesterol, mod bakterieinfektioner, ved mæslinger samt frem for alt mod betændelse og inflammation.  Det er især dets virkning som antioxidant og mod inflammatoriske tilstande, som ligger bag mange forskellige lidelser og sygdomme, der gør dets virkeområde så bred. Forskning baseret på cellekulturer og dyreforsøg indikerer, at curcumin kan have potentiale som terapeutisk middel ved sygdomme som inflammatorisk tarmsygdom, betændelse i bugspytkirtlen, gigt og kronisk betændelse i øjets regnbuehinde samt visse typer kræft.

Specialbehandlede gurkemejepræparater øger helseeffekten
Modsat af hvad man vil antage, er helsevirkningerne ved at spise gurkemejerod ringe. Det skyldes primært en ringe optagelighed og hurtig nedbrydning og udskillelse af de aktive stoffer i kroppen. Ubehandlet gurkemeje anvendt til medicinske formål har derfor krævet lang tids behandling for at opnå tilstrækkkelig effekt.
I dag går vejen til en terapeutisk helsevirkning af gurkemeje derfor gennem præparater, der er specialbehandlet på en måde der øger deres optagelighed og modvirker hurtig nedbrydning og udskillelse af gurkemejens indholdsstoffer. Det har taget industrien mange år at udvikle effektive metoder til at give de gavnlige stoffer i gurkemejeroden en god optagelighed og tilstrækkelig terapeutisk effekt. Eksempelvis ser vi nu eksempler på, at stoffet curcumin i nogle præparater er i stand til at passere blod-hjernebarrieren og behandle skader knyttet til Alzheimers sygdom.

Sikkert at indtage
Der er kun rapporteret om få og mindre alvorlige bivirkninger ved indtagelse af curcuminpræparater. Det drejer sig om diarré, hovedpine, udslæt og gul afføring. I USA har curcumin opnået prædikatet ”GRAS”, hvilket vil sige, at kliniske forsøg har vist, at det tåles godt og er sikkert at indtage. Det er således vist, at tre curcuminoider: Curcumin, bisdemethoxy-curcumin og demethoxy-curcumin er sikkert at indtage i doser på henholdsvis 4.000, 8.000 og 12.000 mg / dag.

Refs.

The Encyclopedia of Medicinal Plants. Dorling Kindersley Ltd. 1996. ISBN: 0751303143

Jurenka JS. Anti-inflammatory properties of curcumin, a major constituent of Curcuma longa: a review of preclinical and clinical research. Altern Med Rev. 2009;14(2):141-53.

Hewlings SJ, et al. Curcumin: A Review of Its’ Effects on Human Health. Foods. 2017;6(10):92.

Frautschy SA et al. Efficacy of curcumin formulations in relation to systemic availability in the brain and different blood compartments in neuroinflammatory and AD models. 39th Annual Meeting of the Society of Neuroscience. Chicago, IL. Oct. 2009.

Begum et al. Curcumin structure-function, bioavailability, and efficacy in models of neuroinflammation and Alzheimer’s disease. Pharmacol Exp Ther. 2008 Jul. 326(1): 196-208.

Klik her for at søge mere information om curcumin

Ny analyse viser endnu bedre effekt af Q10-tilskud

Pixabay_EU_People

Patienterne fra de europæiske hjertecentre havde en lidt bedre effekt af tilskud af Q10 end deltagerne fra Asien, men alle patientgrupper havde gavn af Q10 sammen med deres hjertemedicin.

I 2014 beskrev en gruppe hjertelæger under ledelse af Dr. Svend Aage Mortensen fra Rigshospitalets hjertecenter resultaterne fra den såkaldte Q-Symbio-undersøgelse, hvor man ønskede at undersøge effekten af at give hjertepatienter et tilskud af coenzym Q10. I undersøgelsen deltog 420 svært syge hjertepatienter fra 17 hjertecentre i Europa, Asien og Australien.

Resultaterne fra Q-Symbio-undersøgelsen gav genlyd verden over, idet den viste, at et tilskud med 100 mg coenzym Q10 tre gange dagligt som supplement til den medicinske standardbehandling af kronisk hjertesvigt gav følgende procentvise forbedringer:

Gennemsnitlige procentvise symptom-nedsættelser for alle

  • Alvorlige hjertetilfælde (MACE): 43%
  • Hjerte-kardødelighed:                43%
  • Dødfald af alle årsager:             42%

Nu fem år senere har forskerne under ledelse af Dr. Mortensens datter Anne Louise Mortensen analyseret data udelukkende fra de europæiske deltagere i Q-Symbio-undersøgelsen, hvilket udgør 231 deltagere.

Resultaterne fra den europæiske undergruppe viser, at Q10-behandlingen medførte endnu bedre resultater for denne gruppe end det oprindelige gennemsnit fra den samlede gruppe. Her ser den samme procentvise forbedring således ud:

Gennemsnitlige procentvise symptom-nedsættelser for den europæiske undergruppe

  • Alvorlige hjertetilfælde (MACE):  67%
  • Hjerte-kardødelighed:                  53%
  • Dødfald af alle årsager:               55%

Vi kender ikke til andre tilskud der kan give så imponerende forbedringer sammen med hjertemedicin. Der var heller ingen forskel i antallet af bivirkninger mellem gruppen, der fik Q10 og kontrolgruppen, der ikke fik Q10.

Det efterlader forskerne med spørgsmålet, hvorfor den europæiske undergruppe opnåede bedre effekt af Q10-tilskuddet end gennemsnittet for den samlede gruppe?

Forskerne gør opmærksom på, at på trods af at forsøgsdeltagerne udvælges omhyggeligt og at patientgruppen derfor tilsyneladende er meget homogen i sådanne undersøgelse er der iboende skjulte faktorer i undeersøgelser af kronisk hjertesvigt, der kan påvirke udfaldet. Disse faktorer omfatter etnicitet, lægernes undersøgelser af patienterne, finansiering af lægebehandlingen og tilgængeligheden af lægemidler.

Et kritikpunkt der blev fremført af Q-Symbio-undersøgelsen i 2014 var, at deltagerne fra hjertecentrene i Asien ikke modtog den samme standardbehandling med farmaceutisk hjertemedicin som de europæiske deltagere. Det vil sige at de fik mindre vanddrivende medicin, færre betablokkere og ACE-hæmmere, der udvider blodkarrene, nedsætter blodtrykket og letter hjertets arbejde. Med andre ord gik kritikken på, at hvis Asien-gruppen havde fået præcis den samme medicinske standard-behandling, ville effekten af Q10-tilskuddet have været ringere.

Q10 effektivt sammen med hjertemedicin
Dette kritikpunkt blev gjort til skamme med den nye undersøgese fra 2019, idet undersøgelsen som nævnt viste en endnu bedre effekt af Q10 til de lidt bedre medicinerede europæiske deltagere.

Denne undersøgelse styrker Dr. Mortensens mening, at Q10 burde indgå som en del af standardbehandlingen af patienter med kronisk hjertesvigt.

Refs,
Mortensen, SA, et al. The effect of coenzyme Q10 on morbidity and mortality in chronic heart failure: results from Q-SYMBIO: a randomized double-blind trial. JACC. Heart Failure 2014;2(6)641-649.

Mortensen, AL, et al.  Effect of Coenzyme Q10 in Europeans with chronic heart failure: A sub-group analysis of the Q-Symbio randomized double-blind study. Cardiology Journal 2019;26(2):147-156.

Klik her for at få mere information om Q10

Et godt makkerpar

puzzles

D-vitaminmangel som ikke responderer tilstrækkeligt på D-vitamintilskud eller solskin kan skyldes mangel på magnesium.

D-vitamin og magnesium er synergister. Det vil sige samarbejdspartnere i kroppen, idet magnesium spiller en hovedrolle i reguleringen af D-vitamin. En række forskellige undersøgelser viser, at enzymer der er med til at danne og omsætte D-vitamin er afhængige af magnesium.

Nyere undersøgelser har ydermere påvist en signifikant interaktion mellem magnesiumindtagelsen og vitamin D når det gælder D-vitaminniveau og risiko for dødelighed. Den trinvise omdannelse af D-vitaminet i lever og nyrer til dets biologisk aktive form er afhængig af magnesium.

Årsagen er magnesiumangel
Forskere ledet af Dr. Qi Dai, professor i medicin ved Vanderbilt University Center har også fundet, at for meget D-vitamin kan øge risikoen for kræft i tyktarmen, men anser nu magnesiummangel for at være den sandsynlige årsag, idet magnesium regulerer D-vitaminniveauet.

Det synspunkt støttes blandt andet af data fra NHANES undersøgelsen (2005-2006), som rapporterede, at næsten halvdelen af alle amerikanske voksne har et utilstrækkeligt indtag af magnesium fra mad og vand og indtager ikke den anbefalede mængde på 255-350 mg dagligt afhængig af køn og alder.

Når niveauet af D-vitamin hverken er for højt eller for lavt, beskytter D-vitamin mod hjertesygdom, kræft og mange andre sundhedsmæssige problemer, og et D-vitaminniveau der hverken er for højt eller for lavt kan kun opnås, når magnesiumniveauet er tilstrækkeligt.

I Dr. Dai og kollegers undersøgelse fra 2018 deltog 180 personer i alderen 40 – 85 år der var diagnosticeret med en forhøjet risiko for at udvikle kræft i tyktarmen. Doseringen af magnesium og placebo baserede forskerne på kostens indhold ved undersøgelsens start. Det var tilfældigt, hvem der fik magnesiumtilskud og hvem der fik placebo.

Undersøgelsen viste, at magnesiumtilskud øgede indholdet af vitamin D i blodet, når indholdet af D-vitamin ved undersøgelsens start var tæt på 30 ng /mL, men reducerede det, når D-vitamin-niveauet ved undersøgelses start var højere (fra 30 til 50 ng /mL).

Forskerne skriver afslutningsvis, at deres resultater tyder på, at et optimalt magnesiumindhold i kroppen kan være vigtigt for at optimere kroppens indhold af vitamin D.

Refs.

  • Dai Q, et al. Magnesium status and supplementation influence vitamin D status and metabolism: results from a randomized trial. Am J Clin Nutr. 2018;108(6):1249-1258.
  • Centers for Disease Control and Prevention (CDC) National Health and Nutrition Examination Survey.

Grader af mangel på D-vitamin (25-hydroksyvitamin D):

  • Utilstrækkeligt D-vitamin niveau <50 nmol/L
  • Svær vitamin D-mangel <12 nmol/L
  • Moderat vitamin D-mangel <25 nmol/L
  • Let vitamin D-mangel <50 nmol/L

Kilde: Lægehåndbogen

Hidtil er der ikke set tegn på bivirkninger med serumkoncentrationer af D-vitamin op til som 56 ng/mL (140 nmol/L) hos raske individer (Vieth 1999).

Klik her for at søge mere information og magnesium og D-vitamin

Zink beskytter leveren

Zink_lever

Sporstoffet zink er afgørende vigtigt for et stort antal strukturelle proteiner, enzymatiske processer og transkriptionsfaktorer. Nu viser forskning at store tilskud af zink gennem længere tid kan forbedre leverfunktionen hos patienter med kronisk leversygdom.

En gruppe forskere fra afdelingen for gastroenterologi og hepatologi, (fordøjelsessystem og lever) ved Osaka-Rosai Hospitalet i Osaka, Japan har lavet en undersøgelse med zink til patienter med kroniske leversygdomme som viste, at længerevarende zinktilskud forbedrede leverfunktionen og nedsatte risikoen for at udvikle leverkræft.

I undersøgelsen, som er udgivet i det videnskabelige tidsskrift Nutrients, indgik 267 patienter med kronisk leversygdom, herunder hepatitis B og -C, autoimmun hepatitis, skrumpelever forårsaget af alkohol, ikke-alkoholisk fedtlever samt primær biliær cholangitis (PBC). Sidstnævnte er en autoimmun sygdom, hvor kroppens eget immunforsvar fejlagtigt angriber leverens galdegange. Det forårsager betændelse, ardannelse og forstyrrer udskillelse af galde til fordøjelsen.

196 af deltagerne fik zinktilskud og 71 deltagere fik ikke zinktilskud. Det var forsøgspersonernes læge der afgjorde, om patienten skulle have zinktilskud eller ej. Patienterne i zink-gruppen var ældre og havde mere fremskreden leversygdom end patienterne i gruppen, der ikke fik zink-tilskud. Forsøgsdeltagerne blev gennemsnitligt fulgt i over tre år, og hvert halve år blev deltagernes leverfunktion vurderet. Det indbefattede også hændelser som dødsfald og udvikling af leversvigt eller leverkræft.

Seks måneder efter undersøgelsens start havde patienterne i zink-gruppen zinkniveauer i plasma på mellem ≤50 µg/dl og ≥90 µg/dl. Zinkniveauet steg til mere end 90 µg/dl i zinkgruppen og forblev på dette høje niveau i fire år. Derimod steg zinkniveauet ikke hos gruppen der ikke fik zink og forblev lavt.

De deltagere der ikke fik zink oplevede en forringet leverfunktion efter tre år. Derimod forekom der ingen signifikante ændringer i leverfunktionen hos gruppen der fik zinktilskud. Derudover havde gruppen der fik zink en lavere risiko for at udvikle hepatocellulært karcinom, en almindelig form for primær leverkræft hos voksne. Serumzinkniveauet skulle dog være mindst 70 µg/dl.

Niveauet af zink i serum falder gradvist i takt med udvikling af leverfibrose (ardannelse i leveren). Zinktilskud modvirker forværring af sygdommen hos patienter med kronisk leversygdom, og et nedsat zinkniveau kan forværre leverfunktionen. Det vil med andre ord sige, at mange leverenzymer ikke virker på grund af zinkmangel. Mere præcist viser forskning, at zinkniveauet i serum skal op på 72 µg/dl for at hæmme fibrose. Det kræver meget store doser zink.  Patienterne skulle tage mere end 90 mg zink dagligt for at nå op på dette zinkniveau.

Forskerne konkluderer, at zinktilskud synes at være effektivt til at vedligeholde leverfunktionen og hæmme forværring af hepatocellulært karcinom, i særlig grad hos patienter hvis zinkniveau er større end 70 µg/dl.

Ref.
Hosui A, et al. Long-Term Zinc Supplementation Improves Liver Function and Decreases the Risk of Developing Hepatocellular Carcinoma. Nutrients. 2018;10(12).

 

Kort om zink

Zink er et spormineral der indgår i mere end 200 forskellige enzymprocesser, hvorfor det har stor betydning for mange biologiske processer i kroppen. Vi har ikke noget decideret lager af zink i kroppen. Derfor har vi brug for en daglig, stabil tilførsel af mineralet. Meget store doser zink fortrænger kobber i kroppen. Derfor kræver det specialviden af tage megadoser af zink. En daglig dosering af zink der overstiger ca. 20 mg henregnes almindeligvis som en terapeutisk dosering, som kun bør anvendes i samråd med fagfolk.

Klik her for at søge mere information om zink

Selentilskud nedsætter risikoen for blodforgiftning hos for tidligt fødte babyer

Pixabay_sick_baby

Sporstoffet selen er lige fra starten af livet vigtigt for vores immunforsvar og dermed også for vores forsvar mod infektioner, der kan forårsage blodforgiftning, såkaldt sepsis.

Tre undersøgelser udført i selen-fattige lande – Australien, New Zealand og Indien – har vist en positiv effekt af selentilskud på risikoen for blodforgiftning (sepsis) hos for tidligt fødte babyer.

Selentilskud til for tidligt fødte børn

Selentilskud i disse tre studier øgede signifikant serumselenkoncentrationen hos de for tidligt fødte børn og reducerede forekomsten af “sen-start” blodforgiftning.

I ingen af de tre kliniske undersøgelser var der nogen negative reaktioner på tilførslen af selen som tilskud.

Øget risiko for blodforgiftning hos for tidligt fødte børn

Blodforgiftning viser sig typisk en uge eller mere efter fødslen og skyldes en infektion på sygehuset. En blodforgiftning med forsinket respons forekommer hos ca. en ud af fem for for tidligt fødte børn med en fødselsvægt på under 1500 gram.

I modsætning hertil fremkommer blodforgiftning med tidlig start inden for de første syv dage efter fødslen. En sådan hurtigt indsættende blodforgiftning skyldes sædvanligvis udsættelse for smitsomme mikroorganismer i perioden fra begyndelsen af moderens veer til fødslen af moderkagen.

For tidligt fødte babyer, som er født så tidligt som den 22. graviditetsuge har 58% chance for at få sepsis, mens for for tidligt fødte babyer født i den 28. uge af graviditeten har stadig en 20% risiko for sepsis.

Den normale længde af et svangerskab er omkring 40 uger målt fra den første dag i kvindens sidste menstruationsperiode.

Et betydeligt fald i spædbarns selenstatus er meget almindeligt

En meget almindelig udvikling i ugerne efter fødslen er et signifikant fald i blodets selenindhold hos spædbørn, både hos børn, der er født for tidligt, og hos børn, der født til tiden.

Forskellen er, at for tidligt fødte babyer, der vejer mindre end 1500 gram, fødes med meget lavere serum serumselenkoncentrationer til at begynde med. De kan dårligt tåle et fald i deres selenniveau.

Når de for tidligt fødte babyers serumseleniveauer begynder at falde i ugerne efter fødslen, falder de derfor til farligt lave niveauer. Følgelig har for tidligt fødte babyer en høj risiko for selenmangel i ugerne efter fødslen og samtidig en høj risiko for sepsis.

Betydningen af selen

Selen i kosten er et essentielt næringsstof i små mængder. Den mængde vi får fra kosten varierer betydeligt fra region til region, afhængigt hovedsageligt af selenindholdet i jorden. Mange lande i Europa, og især de nordiske lande på nær Finland, vides at være selen-fattige lande.

Selen udfører sine mange biologiske funktioner som en bestanddel af 25 selenoproteiner. Blandt de vigtigste af disse selenoproteiner er glutathionperoxidaser, thioredoxinreduktaser, iodothyronin-deiodinaser og selenoprotein P.

Selen spiller en vigtig rolle i følgende biologiske funktioner:

  • En god immunsystemfunktion
  • En god skjoldbruskkirtelfunktion
  • Beskyttelse mod smitsomme sygdomme, f.eks. HIV og sepsis

Nogle observationsundersøgelser og nogle eksperimentelle undersøgelser har vist en kemopreventiv virkning af selenindtag og selentilskud på visse former for kræft.

En dansk undersøgelse har vist, at mænd med et lavt selenindhold i blodet har lidt højere risiko for at udvikle aggressiv prostatakræft.
Selenmangel er forbundet med øget risiko for Keshan hjertemuskelsygdom og Kashin-Becks sygdom som involverer knogler og led.

Konklusion

Denne forskning understreger betydningen af, at gravide lige fra starten på deres graviditet har et optimalt indhold af selen i kroppen som vedligeholdes under graviditeten.

Den gennemsnitlige, daglige seleniumindtagelse i Europas befolkninger er ifølge EFSA 27-70 µg dagligt. Sammenlign dette med den gennemsnitlige, daglige indtagelse i USA: 106 µg, Japan: 104-199 µg, Canada: 98-224 µg og Venezuela: 200-350 µg. Disse forskelle afspejler sig også i det meget varierende selenindhold i mennesker verden over. Vi finder værdier på 3 mg i new zealændere og 14 mg i nogle amerikanere.
Med et dagligt tilskud på 100 mikrogram selen om dagen kan danskere opnå et indhold i blodet på 165 ng/ml hvor ingen selenkrævende enzymer i kroppen vil mangle selen.

Kilder

Aggarwal R, et al. Selenium Supplementation for Prevention of Late-Onset Sepsis in Very Low Birth Weight Preterm Neonates. J Trop Pediatr. 2016 Jun;62(3):185-93.

Cai X, et al. Selenium Exposure and Cancer Risk: An Updated Meta-analysis and Meta-regression. Sci Rep. 2016 Jan; 20(6):19213.

Camacho-Gonzalez A, et al. Neonatal infectious diseases: evaluation of neonatal sepsis.
Pediatr Clin North Am. 2013 Apr;60(2):367-89.

Chen J. An original discovery: selenium deficiency and Keshan disease (an endemic heart disease). Asia Pac J Clin Nutr. 2012;21(3):320-326.

Combs GF Jr. Impact of selenium and cancer-prevention findings on the nutrition-health paradigm. Nutr Cancer. 2001;40(1):6-11.

Daniels L, et al. Randomised clinical trial of parenteral selenium supplementation in preterm infants. J Pediatr. 2000 Apr;136(4):473-80.

Darlow BA, et al. The effect of selenium supplementation on outcome in very low birth weight infants: a randomized controlled trial. The New Zealand Neonatal Study Group. Arch Dis Child Fetal Neonatal Ed. 1996 May;74(3): F158-164.

Muntau AC, et al. Age-related reference values for serum selenium concentrations in infants and children. Clin Chem. 2002 Mar;48(3):555-60.

Outzen M. et al. Selenium status and risk of prostate cancer in a Danish population. British Journal of Nutrition. 2016; 115(09): 1669-1677.

Zou K, et al. Selenium for preventing Kashin-Beck osteoarthropathy in children: a meta-analysis. Osteoarthritis Cartilage. 2009;17(2):144-151.

Aguilar F, et al. The EFSA Journal (2008) 766, 1-42

Outzen M, et al. The effect on selenium concentrations of a randomized intervention with fish and mussels in a population with relatively low habitual dietary selenium intake. Nutrients. 2015;7(1):608-24.

Klik her for at søge mere information om selentilskud

Barkekstrakt forebygger blodpropper

Pixabay_tree

Pycnogenol udvindes af den friske bark fra en særligt fyrretræ, Pinus pinaster, der vokser i Frankrig. Barken indeholder en række plantestoffer i form af procyanidiner, bioflavonoider og organiske syrer med flere basale egenskaber for sundheden: Det er en stærk antioxidant, det er antiinflammatorisk, det hjælper til at danne kollagen og hyaluronsyre, det hjælper blodkarvæggen i dets produktion af signalstoffet nitrogenoxid, som hjælper med at udvide blodårene.

Der kommer stadig forskning, der bekræfter den gunstige effekt af plantestoffet pycnogenol på blodkredsløbet. Det seneste eksempel på dette kommer fra en gruppe forskere fra  Circulation Sciences og Chieti-Pescara Universitetet i Italien som har lavet en seksårig undersøgelse om forebyggelse af dyb venøs trombose, som er blodprop i benet. Der indgik 815 deltagere i undersøgelsen der kom fra forskellige behandlingscentre.

Selv efter den mest effektive konventionelle behandling med blodfortyndende lægemidler, vil et sted mellem 30 – 50% af personer med dyb venøs trombose opleve en række mere eller mindre alvorlige følgesymptomer i form af sår på underbenene, ødemer, smerter, kløe, gangbesvær og misfarvninger af huden.

Det der gør denne forskning så vigtig er, at forskerne hidtil ikke har haft noget stof til behandling af tilbagevendende dyb venøs trombose eller symptomer fra senfølger af trombose. Et andet vigtigt aspekt er, at forskerne fulgte deltagerne i hele seks år.

Undersøgelsen var retrospektiv, dvs. at forskerne indhenter allerede eksisterede patientoplysninger, som de bygger videre på. Deltagerne kunne inddeles i fem forskellige behandlingsgrupper:

  1. En kontrolgruppe der kun fik elastikbind og en række kontrolmålinger (222 deltagere)
  2. En Aspiringruppe der fik 100 mg aspirin hver aften. (202 deltagere)
  3. En Pycnogenolgruppe der fik 200 mg pycnogenol hver aften. (137 deltagere)
  4. En Ticlopidingruppe der fik 250 mg dagligt. Det er blodfortyndende medicin der ikke markedsføres i DK. (121 deltagere)
  5. En Sulodexidgruppe der fik 500 enheder (ULS) dagligt, et inflammationshæmmende og blodfortyndende kombinationspræparat der ikke markedsføres i DK. (133 deltagere)

Pycnogenol overlegen
Forskerne kunne konkludere, at pycnogenol var den mest effektive behandling af dyb venøs trombose og især af efterfølgende syptomer fordi dette tilskud nedsatte forekomsten af tilbagevendende trombose med klar statistisk sikkerhed. 5,8% af deltagerne i pycnogenolgruppen oplevede tilbagevendende symptomer mod 17,2% i kontrolgruppen. Forekomsten af følgesymptomer efter trombose var 6,5% i pycnogenolgruppen mod 19,8% i kontrolgruppen. Sammenlignet med alle grupper havde pycnogenolgruppen den laveste procenttdel af trombosetilfælde.

Aspirin
Aspirin er ineffektivt hos 31% af personer med dyb venøs trombose og 24% bør ikke anvende det på grund af kendt intolerance eller bivirkninger. 12% må afbryde behandlingen efter nogle ugers brug på grund af uforudset intolerance. 6% af personer på aspirin oplever et nyt tilfælde af dyb venøs trombose.

Pycnogenol
Mindre end 1% oplever intoleranceproblemer med pycnogenol. Under 6% på pycnogenol oplever et nyt tilfælde af dyb venøs trombose. Forskerne skriver, at man godt kan kombinere pycnogenol og aspirin (100 mg af hver) som muligvis kan give endnu bedre resultater.

Forebyggelse af økonomiklassesyndromet
Det fænomen, at der dannes blodpropper i ben eller hofter under flyrejser, der varer mere end to timer, kaldes også for økonomiklassesyndromet. Navnet skyldes den hypotese, at at de passagerer med mindst benplads ikke bevæger deres ben nok. Men uanset om det er korrekt eller ej, så er det en accepteret kendsgerning, at  nedsat bevægelse af benene i længere tid uanset årsag øger risikoen for at udvikle en blodprop. Man kan også have en øget risiko af genetiske årsager.

De propper der dannes, kan vandre op i hjernen og være dødbringende.

Pycnogenol har længe være anvendt til at forebygge udvikling af økonomiklassesyndromet. Her er en vejledning:

  1. 2-3 timer før afrejse tag 200 mg pycnogenol
  2. 6 timer senere tag 200 mg pycnogenol
  3. Næste dag tag 100 mg pycnogenol

Nogle begynder med en forbehandling 1 -2 uger før rejsen med for eksempel 80 mg pygnogenol dagligt. Husk at tage pycnogenol med et stort glas vand.

Referencer
Belcaro G, et al. Prevention of recurrent venous thrombosis and post-thrombotic syndrome. Minerva Cardioangiol. 2018;66(3):238-245.

Belcaro G, et al. Treatment of Chronic Venous Insufficiency and Prevention of Economy Class Syndrome. In: Botanical Medicine in Clinical Practice. Ed. Ronald R. Watson & Victor R. Preedy. CAB Int. 2008.

Klik her for at søge mere information om pycnogenol

For få omega-3 fedtsyrer giver høj risiko for for tidlig fødsel

Pixabay_Pregnanat

Dansk forskning peger på vigtigheden af omega-3 fedtsyrer til gravide for at mindske risikoen for at føde for tidligt med de komplikationer for barnet det medfører.

Gravide kvinder med et lavt indhold af omega-3 fedtsyrer i blodet i første og andet trimester har en betydelig forhøjet risiko for at føde for tidligt ifølge en undersøgelse lavet på baggrund af data fra danske kvinder.

Undersøgelsen var er et såkaldt case-kontrol studie, hvor man undersøger en mulig sammenhæng mellem en faktor – i dette tilfælde indholdet af omega-3 fedtsyrer i blodet – og for tidlig fødsel og sammenligner dette med en kontrolgruppe. Undersøgelsen blev lavet af en gruppe forskere fra Danmark, USA, Island, Færøerne og Kina.

Forskerne analyserede blodprøver fra 376 kvinder, der havde født for tidligt (før 34. svangerskabsuge) samt blodprøver fra 348 kvinder, der havde født til termin. Der var både blodprøver fra 1. og 2. trimester. Tilfælde af svangerskabforgiftning indgik ikke i denne undersøgelse.

Markante forskelle
Kvindernes niveau af omega-3 fedtsyrer i blodet blev inddelt i fem niveauer (kvintiler). Undersøgelsen afslørede, at kvinderne med mindst omega-3 i blodet, dvs. i den laveste kvintil, havde en 10 gange højere risiko for at føde for tidligt, end kvinderne i de tre højeste kvintiler. Kvinderne i den næstlaveste kvintil havde en 2,7 gange højere risiko for at føde for tidligt end kvinderne i de tre højeste kvintiler.
Da forskerne begrænsede analysen til kun at omfatte de kvinder som lå i den laveste kvintil i både 1. og 2. trimester og sammenlignede med kvinderne i de tre højeste kvintiler steg risikoen for kvinderne i den lave kvintil til en 48 gange forhøjelse.

Danmark er et land med forholdsvis få tilfælde af for tidligt fødte, og andre faktorer kan i teorien spille en rolle. Derfor er det vigtigt at undersøgelsen gentages i andre lande med andre befolkningsgrupper. Den viste sammenhæng mellem omega-3-niveauet og graviditetslængden er dog på linje med resultaterne fra tidligere forsøg og understreger derfor vigtigheden af disse fedtsyrer til gravide ligesom eksempelvis folsyre og jern.

Fiskeolie – en sikker kilde til omega-3
Omega 3 fedtsyrerne EPA of DHA får vi primært fra fisk og fiskeprodukter. De bedst kendte af disse fedtsyrer er EPA og DHA. Vi har brug for Omega-3 fedtsyrer, og da kroppen ikke selv kan danne dem, skal vi have dem tilført med kosten ligesom vitaminer og mineraler. De er med andre ord livsvigtige. De indgår i kroppens cellemembraner og har blandt andet betydning for hjerte-kredsløb, hjerne og led. Den nemmeste måde at sikre et tilstrækkeligt indtag af omega-3 fedtsyrer på at ved at tage et dagligt tilskud af fiskeolie, også selv om man regelmæssigt spiser fisk. Ifølge fiskerforum.dk forventes andelen af opdrættet fisk at overhale andelen af fiskede fisk i 2021, og dambrugsfisk indeholder betydeligt færre omega-3 fedtsyrer end vilde fisk ifølge DTU Aqua.

For tidlig fødsel
Defineres som fødsel før der er gået fulde 37 uger af graviditeten. For tidlig fødsel anslås af berøre en ud af ni spædbørn globalt. Det er også den største årsag til spædbarnsdød og barnedødelighed. Ifølge sundhed.dk har andelen af for tidlige fødsler været svagt stigende gennem de sidste år. For tidligt fødte børn får oftere iltmangel under fødslen end børn der fødes til termin. Derudover har de tidligt fødte børn øget risiko for hjerneblødning, dårlig lungemodning og nedsat leverfunktion, de er oftere syge og rammes oftere af infektioner.

Ref.
Olsen SF, et al. Plasma Concentrations of Long Chain N-3 Fatty Acids in Early and Mid-Pregnancy and Risk of Early Preterm Birth. EbioMedicine 2018. E-pub ahead of print.

Klik her for at søge mere information om fiskeolie

B12-tabletter – lægevidenskabens bedst bevarede hemmelighed

B12

Forskning har vist, at tabletter med B12-vitamin i mange tilfælde kan erstatte jævnlige injektioner – og at det tilmed er samfundsmæssigt billigere.

Det er nok de færreste der anser vitaminmangel for at være udbredt i et land som Danmark, men Patienthåndbogen nævner eksempelvis, at mindst 15 % af de ældre mangler dette vitamin. Derudover kan vi tilføje grupper som vegetarer og veganere, personer med tarmsygdomme samt personer som indtager medicin, der hæmmer optagelsen af B12 fra tarmen.

Årsagen til at de nævnte grupper mangler B12 skyldes enten for lav indtagelse eller for ringe optagelse. Hos ældre skyldes manglerne primært nedsat optagelse, hvorimod det skyldes manglende indtagelse hos gruppen, der kun i ringe grad eller slet ikke spiser animalske produkter, som en den eneste kostkilde til dette vitamin.

Personer der ikke spiser animalske produkter kan opretholde et normalt B12-niveau i kroppen med et dagligt vitamintilskud. Da selve B12 vitaminet fremstilles af bakterier, kan det som udgangspunkt godt spises af vegetarer og veganere.

Gruppen der lider af nedsat optagelse af B12, behøver også tilskud. I mange år har standard-behandlingen  til denne gruppe været regelmæssige indsprøjtninger med en høj dosis B12-vitamin.

Både forskning og klinisk erfaring har imidlertid vist, at en daglig B12-tablet i mange tilfælde er lige så effektivt som de jævnlige højdosis-insprøjtninger.

Mindst 1000 mikrogram dagligt
I 1991 kaldte Dr. Frank A. Lederle høj-dosis oral vitamin B12-behandling for perniciøs anæmi for “lægevidenskabens bedst bevarede hemmelighed”. Han bemærkede, at det kun kræver to mikrogram B12 dagligt at opretholde de stofskiftefunktioner, som B12 er involveret i. Ifølge Dr. Lederle optager vi to procent B12 vitamin fra tyndtarmens slimhinde uafhængigt af transportproteinet intrinsic factor eller tilstanden af tyndtarmens slimhinde, derfor vil en daglig indtagelse af B12-tabletter på mindst 1000 mikrogram forsyne patienter med perniciøs anæmi samt andre med B12-mangel med tilstrækkeligt B12.

I en anden artikel af Dr. Elisabeth Nyholm og kolleger fra 2003 bekræftes Dr. Lederles konklusion stort set. I deres undersøgelse klarede 40 patienter der hidtil havde fået B12 som indsprøjtninger, sig lige så godt på tabletbehandling. Dr. Nyholm skriver, at i fravær af en intakt slimhinde i tyndtarmen og af intrinsic factor vil der optages 1,2 procent B12 fra tarmen, altså lidt mindre end Dr. Lederle fandt, men alligevel tilstrækkeligt.

Forskerne skriver i deres konklusion, at deres undersøgelse bekræfter, at 1000 mikrogram B12 indtaget oralt – dvs. fra tabletter – udgør en effektiv vedligeholdelsesterapi for B12-mangel uanset årsag. Forskerne forsikrer også praktiserende læger om, at de kan være trygge ved, at denne form for behandling er både sikker og effektiv, også ved langtidsbehandling.

Tabletter billigere end injektioner
Et andet aspekt er prisen. Tabletbehandling er tilmed billigere for samfundet.
En canadisk undersøgelse fra 2001 viste, at den årlige udgift til B12-indsprøjtninger udgjorde 145,88 dollar pr. person, hvilket udgjorde en udgift på 25 mio. dollars over 5 år. En konvertering af alle patienter til stærke B12-tabletter i 5 år ville koste 7,4 mio. dollars. Jo flere konsultationer der kan undgås ved at skifte til tabletter, desto flere penge er der at spare konkluderer artiklen.

Andre erfaringer
Det er imidlertid  ikke alle, der mener at effekten af B12-tabletter er tilstrækkeligt godt dokumenteret og i alle tilfælde vil kunne erstatte B12-injektioner. Eksempelvis anbefaler B-12 Instituttet i Holland, at man ikke tager B12-tabletter uden at få målt indholdet i blodet. Men selv om tabletbehandling kan øge blodets indhold af B12, så handler det i sidste ende om patientens symptomer forsvinder eller ej af behandlingen. Der er eksempler på personer, der ikke har haft gavn af tabletbehandling. Andre har behov for en højere tabletdosering end de 1000 µg.  I andre tilfælde har en kombination af injektioner og tabletter givet det bedste resultat.

 

Kort om B12-mangel
B12 mangel medfører sygdommen perniciøs anæmi, hvor man får svær blodmangel, skader på nervesystemet med føleforstyrrelser og eventuel psykisk sygdom.

 

Refs.
Patienthåndbogen, sundhed.dk
van Walraven C, et al. Vitamin B12 injections versus oral supplements. How much money could be saved by switching from injections to pills? Can Fam Physician. 2001; 47: 79–86.
Nyholm E, et al. Oral vitamin B12 can change our practice. Postgrad Med J. 2003;79(930):218–19.
https://b12-institute.nl/caution-note-about-oral-supps/
Schijns W, et al. Efficacy of oral compared with intramuscular vitamin B-12 supplementation after Roux-en-Y gastric bypass: a randomized controlled trial. Am J Clin Nutr. 2018;108(1):6-12.

Klik her for at søge mere information om B12

Håb for ufrivilligt barnløse

Stock_Pregnant_Woman

Opfyldelsen af barnløse pars mest brændende ønske kan i mange tilfælde gå i opfyldelse med hjælp fra et dagligt tilskud af vitale næringsstoffer. Først og fremmest selen og Q10.

Der kan være mange årsager til, at par ikke kan få børn, og det lave fødselstal i Danmark kan langt fra forklares med, at kvinderne har for travlt med karrieren og venter med at få børn, til de bliver så gamle, at deres frugtbarhed er faldet markant. Danske mænd har fortsat en rekordlav sædkvalitet. Desværre har et markant antal færre rygende mødre ikke vist en forbedret effekt på sønnernes sædkvalitet.

En tidligere anvendt tommelfingerregel siger, at problemet med barnløshed i 1/3 af tilfældene ligger hos kvinden, en anden tredjedel hos mændene og den sidste tredjedel ligger hos manden og kvinden i fællesskab eller skyldes ukendte årsager, hvilket alt i alt gør mandens ansvar meget aktuelt.

Den dårlige sædkvalitet
Dårlig sædkvalitet er en væsentlig del af problemet. Det drejer sig om en femtedel af danske, unge mænd, som har meget vanskeligt ved at kunne få børn af denne årsag. For 60 år siden producerede mænd omkring 50% flere sædceller, end de formår i dag. Siden da er det gået ned af bakke, også med antallet af normale sædceller samt deres motilitet, altså sædcellernes evne til at svømme eller bevæge sig fremad. De seneste år har sædkvaliteten stabiliseret sig på et lavt niveau efter at have været den dårligste sammenlignet med en række andre lande som for eksempel Finland, men også i Finland er sædkvaliteten faldet, og det forlyder, at den nu er nær samme lave niveau som i Danmark.

Ufrivillig barnløshed defineres som en manglende evne til at blive gravid ved regelmæssig ubeskyttet samleje igennem to år.


Hormonforstyrrende stoffer

Årsagen til danske mænds lave sædkvalitet gennem efterhånden mange år har været uvis, men hormonforstyrrende stoffer har længe været på listen over hovedmistænkte. Først i 2014 lykkedes det  forskere fra Rigshospitalets Afdeling for Vækst og Reproduktion i samarbejde med det tyske forskningsinstitut Caesar i Bonn at vise, at kemikalier i en række industriprodukter skader sædcellernes funktion.
Forskerne peger på stoffer, der findes i eksempelvis solcremer, visse blødgørere og det antibakterielle stof triclosan, som har hormonforstyrrende virkninger der skader sædkvaliteten, men der kan meget vel vise sig at være mange andre syndere.

Hvad kan man selv gøre?
Særligt to stoffer har hver for sig men især i kombination vist gode resultater i videnskabelige undersøgelser. Det drejer sig om selen fra selengær samt coenzym Q10. Denne kombination har ikke alene vist sin effekt mod kronisk hjertesvigt, den kan også ”trylle”, når det gælder sædkvalitet.

Selen modvirker mutationer
Som mange vil vide, er Danmark et lavselenområde, hvilket medfører at mange danskere ligger tæt ved grænsen for selenmangel eller har decideret selenmangel. Det er et problem ikke mindst for sædkvaliteten. Selenafhængige enzymer beskytter sædcellerne mod skader, der kan medføre mutationer i den meget sårbare fase under deres udvikling, og de indgår i cellestrukturen.  Sædceller er desuden følsomme over for selenmangel, da selen indgår i proteinstoffer i sædcellens hale. Selenmangel kan medføre deforme eller svækkede sædceller med nedsat bevægelighed. I en undersøgelse, hvor der blevet givet tilskud med 100 mikrogram selengær dagligt, var sædkvaliteten forbedret hos 56% af forsøgsdeltagerne.

Sædceller

Illustration der belyser hhv. normale og abnorme sædtal samt normal og abnorm morfologi og motilitet.

Coenzym Q10 fremmer bevægeligheden
En anden antioxidant, der ligeledes har vist gode resultater på sædkvaliteten, er coenzym Q10, som i øvrigt samvirker med selen i kroppen. Der dannes en relativt stor mængde Q10 i testiklerne, og sædcellernes midterste del indeholder mange mitokondrier med store mængder Q10, som er nødvendig for sædcellernes energikrævende piskebevægelser, når de bevæger sig fremad. Hos nogle ufrugtbare mænd er Q10-indholdet betydeligt lavere end hos normale mænd. En række åbne og kontrollerede undersøgelser har fundet en forbedring af skader på cellemembraner (lipid peroxidation), skader på DNA, inflammation samt på sædfunktionen efter Q10-tilskud. I en videnskabelig undersøgelse fik 212 infertile mænd et dagligt tilskud på 300 mg Q10. Det øgede antallet af sædceller, deres motilitet samt evne til at trænge ind i ægget, men en lavere dosering ville sandsynligvis også kunne gøre det.

Hvad er normal sædkvalitet?

Her er, hvad Verdenssundhedsorganisationen (WHO) i dag stiller af minimumskrav til normal sædkvalitet:

  • Mindst 2 ml sæd.
  • Mindst 20 mio. sædceller per ml sæd.
  • Mindst halvdelen af sædcellerne i prøven skal bevæge sig
  • Mindst 4% (efter de strikte kriterier) skal have normalt udseende (morfologi)

Kilde: Netdoktor


Andre nyttige tilskud

Carnitin
Undersøgelser har vist, at tilskud af denne aminosyre forbedrer sædcellernes motilitet. Man tager et par gram – i nogle tilfælde har man taget tre gram – om dagen forskudt for måltider.

Zink
At have tilstrækkeligt zink er af afgørende betydning for fertiliteten. Zink indgår i dannelsen af sæd, i celledelingen, i dannelse af DNA og har derudover en vigtig funktion som antioxidant. Mangler man zink, går det ud over sædkvaliteten og dermed fertiliteten. Da sæd indeholder meget zink, mister mænd store mængder zink i takt med deres sexuelle aktivitet. Et fornuftigt tilskud af zink er i størrelsesorden 15 mg dagligt.

D-vitamin
Mange har for lavt D-vitamin i Danmark, især om vinteren og om foråret, hvor eventuelle depoter dannet af sommerens sol er brugt op. Forskning har vist, at også sædceller har brug for D-vitamin. D-vitaminmangel svækker sædcellernes motilitet og medfører færre normalt udseende sædceller. For at være sikker på niveauet af D-vitamin skal det målet i en blodprøve. Det optimale niveau af D-vitamin i blodet ligger mellem 80-150 nmol/l.

Pycnogenol
Dette patenterede bark-ekstrakt er meget velundersøgt, og dets indhold af mange forskellige plantestoffer har vist sig virkningsfuldt mod mange forskellige helbredsskavanker. I en undersøgelse fik mænd med nedsat sædkvalitet 200 mg pycnogenol dagligt i tre måneder. Deres sæd blev analyseret før og efter behandlingen for blandt andet sædtal, motilitet og morfologi før og efter den naturlige ændring der sker med sædcellens hoved, som muliggør at det kan trænge ind i ægget. Resultatet viste, at sædcellernes moforlogi forbedredes med 38% og en mannose-receptor-analyse, som forudsiger befrugtningschancen, blev forbedret med 19%

Sex og sædceller
Det kræver blot en enkelt sædcelle at gøre en kvinde gravid, men i praksis ser vi, at jo færre sædceller en mand producerer, desto sværere har kvinden ved at blive gravid. Generelt øges antalles af sædceller væsentligt, hvis der går nogle dage mellem sædtømningerne, men går der for lang tid mellem sædtømningene bliver sædcellerne mindre virile. Antallet af sædceller øges også jo mere seksuelt ophidset manden bliver. Altså: Kedelig sex = færre sædceller. Sædtallet er dog ikke alt. Motiliteten er også vigtig, idet relativt få sædceller med en høj liniær fremdrift godt kan kompensere for et lavt antal. Hos mænd med normal sædkvalitet er chancen for, at de gør deres partner gravid størst, hvis de har sex med 2-3 dages mellemrum. Hos mænd med nedsat sædkvalitet derimod, kan hyppigere sex anbefales.

I 2009 undersøgte den australske læge, Dr David Greening118 mænd med ekstraordinært mange DNA-skader i deres sæd. Mændene blev bedt om at have sædudløsning hver dag i en uge. På undersøgelsens 7. dag blev mændenes sæd evalueret. Selv om antallet af sædceller faldt fra 180 mio. til 70 mio. i løbet af ugen ugen, var mændene stadig inden for normalområdet. Greening opdagede, at 81% af mændene opnåede et fald af DNA-skader i deres sæd på12%, mens 19% af mændene fik en stigning i DNA-skader på gennemsnitlig 10%. De hyppige sædafgange nedsætter tilsyneladende mængden af beskadiget DNA i sædcellerne, men det kræver større forsøg at bekræfte disse tal, og sex hver dag er heller ikke optimalt for alle og slet ikke i mere end en uge af gangen.

Sædcelle

Normal sædcelle med hovede, en midtsektion med energiproducerende mitokondrier efterfulgt af den lange hale, hvis piskebevægelser bringer sædcellen fremad. Hvis vi lever usundt og mangler vigtige næringsstoffer, rammes sædkvaliteten.
Det er kun hovedet med mandens DNA der gennem-trænger ægget. Mitokondrierne i midtsektionen med deres eget DNA kommer ikke med ind. Derfor arver vi kun mitokondrie-DNA fra vores mor.

Kaffe
Man kan godt frede sin morgenkaffe og derudover nøjes med kaffe i mindre mængde uden at skade sin sædkvalitet mærkbart, men der er dokumentation for, at store mængder, dvs. 800 g koffein eller syv kopper og derover nedsætter sædkvaliteten.

Tobak
Tobaksrøg fra både aktiv og passiv rygning er som bekendt sundhedsskadeligt, men mænds rygning samt passiv rygning ser ikke ud til at være så stort et problem for sædkvaliteten som tidligere troet. Det er derimod kendt, at mænds sædkvalitet falder, hvis deres mor har røget under graviditeten.
Selv mindre end fem daglige cigaretter, er nok til at svække sædcellernes evne til at fæstne sig på kvindes æg. Derudover er det generelt dårligt for blodkredsløbet, og så indeholder tobaksrøg store mængder at tungmetallet cadmium som har en meget lang halveringstid i kroppen og som optager pladsen for mineralet zink, som har betydning for sædkvaliteten.
Derfor har det overrasket forskere, at det ikke hjulpet på sønnernes dårlige sædkvalitet, at andelen af rygende gravide i Danmark er faldet fra 40% i 1996 til 18% i de senere år.

Også ”fjolletobak”, altså hash, svækker sædkvaliteten, idet det aktive stof tetrahydrocannabinol nedsætter sædcellernes iltomsætning.

Alkohol
En dansk undersøgelse har vist, at selv en lav indtagelse på fem genstande om ugen forringer sædcellernes morfologi, dvs. deres størrelse og form og nedsætter sædtallet (mængden af sædceller). Det påvirker også kroppens produktion af kønshormoner.

Overvægt, fedme og østrogener
Man kan drage en parallel mellem overvægtige mænd og dårlig sædkvalitet. De tidligere nævnte østrogenlignende stoffer, de såkaldte xenoøstrogener i miljøet spiller sandsynligvis en rolle ved både at bidrage til mænds overvægt og deres dårlige sæd.
Forskere har fundet, at blandt normalvægtige mænd havde 24% en lav sædkvalitet og 2,6% havde ingen levedygtig sæd. Blandt de overvægtige mænd havde 25,6% en lav sædkvalitet og 4,7% havde ingen levedygtig sæd. Af de mænd der var fede havde 32,4% en lav sædkvalitet og 6,9% havde ingen levedygtig sæd.

Så kom bare i gang, mænd!

Refs.
Schiffer C, et al. Direct action of endocrine disrupting chemicals on human sperm. EMBO reports 2014;15(7):758–65.
Colagar AH, et al. Zinc levels in seminal plasma are associated with sperm quality in fertile and infertile men. Nutr Res. 2009;29(2):82-8.
Scott R, et al. The effect of oral selenium supplementation on human sperm motility. Br J Urol. 1998;82(1):76-80.
Balercia G, et al. Coenzyme Q10 treatment in infertile men with idiopathic asthenozoospermia: a placebo-controlled, double-blind randomized trial. Fertil Steril. 2009;91(5):1785-92.
Mancini A, et al. An update of Coenzyme Q10 implications in male infertility: biochemical and therapeutic aspects. Biofactors. 2005;25(1-4):165-74.
Safarinejad MR. Efficacy of coenzyme Q10 on semen parameters, sperm function and reproductive hormones in infertile men. J Urol. 2009;182(1):237-48.
Wong WY, et al. Effects of folic acid and zinc sulfate on male factor subfertility: a double-blind, randomized, placebo-controlled trial. Fertil Steril. 2002;77(3):491-8.
Jensen TK, et al. Habitual alcohol consumption associated with reduced semen quality and changes in reproductive hormones; a cross-sectional study among 1221 young Danish men. BMJ Open 2014;4:e005462.
Sermondade N, et al. Obesity and increased risk for oligozoospermia and azoospermia. Arch Intern Med. 2012;172(5):440-2.
Costa M, et al. L-carnitine in idiopathic asthenozoospermia: a multicenter study. Italian Study Group on Carnitine and Male Infertility. Andrologia. 1994;26(3):155-9.
Roseff SJ. Improvement in sperm quality and function with French maritime pine tree bark extract. J Reprod Med. 2002;47(10):821-4.
Blomberg Jensen M, et al Vitamin D is positively associated with sperm motility and increases intracellular calcium in human spermatozoa. Hum Reprod. 2011;26(6):1307-17.
Priskorn L, et al. Average sperm count remains unchanged despite reduction in maternal smoking: results from a large cross-sectional study with annual investigations over 21 years. Human Reproduction 2018. E-pub ahead of print.

Klik her for at søge mere info om hjælp mod dårlig sædkvalitet

Fede fisk, bælgplanter, B6-vitamin og zink kan muligvis udsætte overgangsalderen

Pixabay_Woman1

Forskning tyder på, at vores kost også har betydning for hvornår overgangsalderen sætter ind.

Omvendt synes en kost rig på højtraffinerede kulhydrater at kunne fremskynde overgangsalderen. Det er den foreløbige konklusion på et engelsk studie, hvor forskere fra Leeds Universitet undersøgte data et tidligere, stort studie (UKWCS) med engelske kvinder i alderen 40 – 65 år, der gennemgik en naturlig overgangsalder.

Forskerne havde data om kvindernes kost og om tidligere fødsler fra et spørgeskema og fulgte dem derefter over en periode på fire år for at se om kvinderne havde oplevet en naturlig overgangsalder. Ialt 914 kvinder opfyldte undersøgelseskriterierne.

Undersøgelsen fandt, at et kost rig på pasta, ris og salte snacks var forbundet med overgangsalderens indtræden ca. 1,5 år tidligere end gennemsnittet. Herimod var en kost med meget fisk forbundet med overgangsalderens indtræden ca. 3 år senere end gennemsnittet.

En kost med mange ærter og bønner var forbundet med knap et års senere overgangsalder. Næringsstofferne vitamin B6 og zink udsatte også overgangsalderen. Kødspisere synes at have en senere overgangsalder end vegetarer. Forskerne kunne i hvert fald konstatere, at kvinder der spiste vegetarisk kom tidligere i overgangsalderen end ikke-vegetarer.

Som mulige virkningsmekanismer forestiller forskerne sig, at antioxidanter beskytter kvindens æg mod skade fra reaktive iltforbindelser, og ærter, bønner og fiskeolier er gode kilder til antioxidanter. En anden faktor kunne være, at en høj indtagelse af raffinerede kulhydrater (højglykæmiske fødevarer) medfører en kaskade af biologiske følgevirkninger der ender op med at forkorte perioden mellem hver ægløsning som igen medfører, at kvinden tidligere ‘løber tør for æg’, hvilket fører til en tidligere overgangsalder.

Insulinresistens
En tilstand hvor kroppens eller ikke reagerer naturligt på hormonet insulin. Et forstadie til sukkersyge.
Højglykæmiske fødevarer
Fødevarer der får blodsukkeret til at stige hurtigt og højt. Eksempler er sukker, honning, hvidt brød, ris og pasta, kager, slik og sodavand, tørrede frugter og bær.

 

Da det drejer sig om et såkaldt observationsstudie, tager forskerne forbehold for resultatet, som derfor har brug for at blive bekræftet af yderligere studier.

Kilde
Dunneram Y, et al. Dietary intake and age at natural menopause: results from the UK Women’s Cohort Study. Journal of Epidemiology & Community Health 2018. E-pub ahead of print.

Klik her for at søge mere information om vitamin B6 og zink