Vigtigheden af en sund graviditet og en sund tidlig barndom

Det er yderst vigtigt at vi får tilstrækkeligt med de essentielle mikronæringsstoffer lige fra livets begyndelse

I 2023 skrev forskere fra Brazilien i tidsskriftet Jornal de Pediatria (1), at de første 1000 dage fra undfangelsen til toårsalderen kan have en betydelig og varig indflydelse på udviklingen af væv og organer. Faktisk spiller det ernæringsmæssige miljø i den tidlige livsfase en afgørende rolle for en persons sundhed resten af livet.

Epidemiologiske undersøgelser har fundet, at der er en sammenhæng mellem kvaliteten og mængden af den kost vi får tidligt i livet og vores sundhed og herunder evnen til at få børn, når vi når den alder.

For eksempel har børn, der bliver ammet i mere end seks måneder, en nedsat risiko for diabetes og fedme. Andre undersøgelser har identificeret de tidlige semestre i graviditeten som en nøgleperiode for fosterets udvikling, og alvorlig ernæringsmangel i barndommen er blevet forbundet med en række langsigtede sygdomme.

Voksne der var alvorligt underernærede og børn der derefter blev udsat for et fedmefremkaldende miljø, er særligt sårbare over for kardiometaboliske sygdomme, som er en gruppe af lidelser, der indbefatter overvægt, type 2-diabetes, forhøjet blodtryk, hjerteanfald og hjertesvigt.

En hypotese søger at forklare effekten af tidlig fejlernæring som både kan indbefatte for lidt og for meget, på den måde, at der sker epigenetiske ændringer som kan vare resten af livet.

I 2025 fremhæver en artikel i tidsskriftet Frontiers in Nutrition (2), at der fakisk er en udbredt og underkendt mangel på på essentielle mikronæringsstoffer i Europa, hvilket svækker modstandsdygtigheden og bidrager til en øget modtagelighed over for kroniske sygdomme.

Mikronæringsstoffer er vitaminer, mineraler og sporstoffer, som vores krop har brug for i små mængder for at fungere korrekt, og som den ikke selv kan producere, men skal have tilført med kosten.

Manglen på disse mikronæringsstoffer i Europa skyldes ifølge artiklen ”udviklingen i fødevarelandskabet”, hvilket er en poetisk omskrivning af måden at drive landbrug på, hvor der mangler tilstrækkelige mikronæringsstoffer i afgrøderne og nok også ændrede kostvaner i befolkningen. D-vitaminmangel nævnes også. Her kan kosttilskud spille en afgørende rolle i at kompensere for disse næringsstofmangler, ifølge forskerne. Som det fremgår af ovenstående, er det særlig vigtigt at kompensere for næringsstofmangler helt fra livets begyndelse, både for at reducere andelen af kronisk sygdom og for at lette byrden for sundhedsvæsenet.

Refs.
1. Alves JGB, Alves LV. Early-life nutrition and adult-life outcomes. J Pediatr (Rio J). 2024 Mar-Apr;100 Suppl 1(Suppl 1):S4-S9.

2. Christie S, et al. Micronutrient inadequacy in Europe: the overlooked role of food supplements in health resilience. Front Nutr2025;12:1686365.

Magnesium- og calciummangel knyttet til nedsat kognition hos ældre

Ældre dame spiller skak

Ældre skal være opmærksomme på ikke at mangle kalk og magnesium – ikke mindst for at holde sig mentalt friske.

En polsk undersøgelse udgivet i tidsskriftet Nutrients viser, at ud over kendte påvirkninger fra alder, krops-masse-indeks og kronisk hjertesvigt er mangel på mineralerne magnesium og calcium begge knyttet til en nedsat kognitionsevne hos ældre. Har man mangel på begge mineraler, er effekten på kognitionen størst.

Der blev rekrutteret 1.220 indlagte polske patienter på 60 år og derover fra Central Veterans Hospital i Lodz i denne tværsnits-undersøgelse. Forskerne havde adgang til en detaljeret sygehistorie og blodprøver til at vurdere deltagernes niveau af calcium- og magnesium.

Deltagerne gennemførte også en Mini-Mental State Examination (MMSE) som er en indikator for mild kognitiv svækkelse og en test hvor man skulle tegne et ur (CDT). Denne test er meget anvendt til patienter med demens, som for eksempel Alzheimers sygdom.

Deltagerne blev inddelt i fire grupper: Dem med et normalt indhold af magnesium og calcium, dem med magnesiummangel, dem med calciummangel og dem med både magnesium- og calciummangel.

De fleste tidligere undersøgelser har fokuseret på kostens indtagelse af calcium og magnesium. Den aktuelle undersøgelse er angiveligt den første til at vurdere blodets (serums) indhold af disse mineraler og sammenholde disse data med kognitive processer hos ældre voksne.

Magnesiummangel blev defineret som et serum-niveau lavere end 0,77mmol/l. For calciummangel var grænseværdien under 2,2 mmol/l, hvorefter calcium/magnesium-forholdet kunne beregnes.

  • Normale magnesium-værdier ligger mellem 0.70 – 0,95 mmol/l (med forbehold for variationer i målemetode)
  • Normale calcium-værdier ligger mellem 2,20 – 2,55 mmol/l.

Kilde: sundhed.dk

Konklusioner
Resultaterne viste, at deltagere med MMSE-score under 24, hvilket indikerer demens, havde signifikant lavere calcium- og magnesiumkoncentrationer end den normale MMSE-gruppe.

Gruppen med magnesiummangel havde den højeste forekomst af type-2-diabetes, slagtilfælde og åreforkalkning.

Alt i alt tyder resultaterne på, at ud over alder, BMI og hjertesygdom er både magnesium- og calciummangel knyttet til nedsat kognitiv ydeevne.

Om magnesium
Magnesium spiller en vital rolle i centralnervesystemet, hvor det indgår i kroppens energiproduktion og beskytter mod frie radikaler i cellernes energiproducerende mitokondrier. Magnesium regulerer også synaptisk plasticitet i hjernen.

Derudover spiller magnesium en central rolle i afgiftningsprocesser, det hæmmer neuroinflammation, reducerer dannelse af beta-amyloid og forhindrer fosforylering af Tau-protein, som er involveret i Alzheimers sygdom.

Nogle undersøgelser indikerer, at et højt tilskud af magnesium reducerer risikoen for demens, men andre afslører et U-formet forhold, hvor for meget magnesium kan forværrer kognitive resultater.

Om calcium
Calcium er afgørende for overførsel af signalstoffer i hjernen, der understøtter indlæring og hukommelse. Mangel kan føre til elektrolyt- og ionbalanceforstyrrelser, som også kan opstå på grund af aldring. Tidligere undersøgelser har forbundet calciummangel med demens, selvom resultaterne har været modstridende.

Ref.
Kravchenko G, Stephenson SS, Gutowska A, Klimek K, Chrząstek Z, Pigłowska M, Kostka T, Sołtysik BK. The Concurrent Association of Magnesium and Calcium Deficiencies with Cognitive Function in Older Hospitalized Adults. Nutrients. 2024 Oct 31;16(21):3756.

Mangel på magnesium øger risikoen for DNA-skade

DNA-streng med skade

Forskere viser for første gang, at et lavt magnesiumniveau i kroppen øger risikoen for skader på DNA.

Ifølge en undersøgelse offentliggjort i tidsskriftet European Journal of Nutrition kan et lavt niveau af magnesium i kroppen øge risikoen for skade på DNA samt for kronisk degenerativ sygdom, især hvis man også har et højt indhold af stoffet homocystein i kroppen.

Det er forskere fra University of South Australia der har lavet denne undersøgelse. De tog blodprøver fra fra 172 midaldrende voksne mellem 35 og 65 år og fandt en stærk sammenhæng mellem et lavt indhold af magnesium og et højt indhold af den sundhedsskadelige aminosyre homocystein. Mere præcist viste undersøgelsen, at mindre end 17 mg/l magnesium i blodet øgede markører for DNA-skade, selv efter justering for køn og alder.

Om homocystein
Homocystein dannes naturligt i alle kroppens celler i forbindelse med nedbrydning af proteiner fra kosten. Et højt indhold af homocystein er knyttet til kronisk træthed, depression, hukommelsesproblemer, hjerte-karsygdom og alvorlig demens især hos ældre.

Det er i forvejen kendt, at homocystein kan omdannes til harmløst methionin af vitamin B12, folsyre og vitamin B6.

Magnesiums mange funktioner
Magnesium er det fjerde mest udbredte mineral i kroppen. Der er mere end 600 enzymer i kroppen, der har brug for magnesium for at fungere optimalt, og 200 enzymer behøver magnesium for at aktiveres. Magnesium fungerer som, hjælpefaktor i vores stofskifte og i biokemiske signalveje i cellen. Et lavt niveau af magnesium er desuden forbundet med kortere telomerlængde og mindre søvn. Magnesium er involveret i opbygning og styrkelse af knoglerne, det er nødvendigt for nervefunktionen, regulering af blodtryk og blodsukker, omsætningen af proteiner, stabiliteten af nukleinsyrer, hvilket vil sige af DNA og RNA samt cellernes formering (proliferation). Her er vi nået til magnesiums rolle i vores arvemateriale. Magnesium spiller en vigtig rolle i de mekanismer, der reparerer DNA som er magnesium-afhængige enzymer. Vi skal bruge magnesium til den biokemiske proces, der kopierer DNA før en celle deler sig.

Forskernes slutter med at konkludere, at et lavt indhold af magnesium i kroppen, enten alene eller sammen med et højt indhold af homocystein øger DNA-skade. Denne DNA-skade fremgår af en øget frekvens af en række biologiske markører for skader på DNA.

Ref.
Varinderpal S. et al. Low magnesium in conjunction with high homocysteine increases DNA damage in healthy middle aged Australians. Eur J Nutr. 2024. Epub ahead of print.

Curcumin nedsætter depression hos overvægtige diabetikere

Stor mand med en tallerken curcumin

Overvægtige personer med type-2-diabetes har i en undersøgelse forbedret humøret med tilskud af curcumin.

En dobbelt-blindet, placebokontrolleret, lodtrækningsundersøgelse udført i Thailand med deltagelse af 227 overvægtige type-2-diabetikere tyder på, at tilskud af plantestoffet curcumin har antidepressive virkninger på denne målgruppe.

Kriterierne for at deltage i undersøgelsen var, at de skulle være over 35 år og være blevet diagnosticeret med type 2 diabetes inden for de seneste 12 måneder. Deres kropsmasseindeks (BMI) skulle være mindst 23, og deres blodsukker-værdier skulle være vel-kontrollerede. Personer med type 1-diabetes, som er insulinkrævende, deltog ikke, men medicinen Metformin, som gives til type 2 diabetikere var tilladt.

Undersøgelsens varighed var 12 måneder. Deltagerne blev instrueret i at tage tre kapsler af enten curcumin eller placebo to gange dagligt, i alt seks kapsler om dagen over 12 måneder. Hver curcuminkapsel indeholdt 250 mg curcuminoider. Kapslerne med curcumin og placebo var fremstillet af den thailandske regerings farmaceutiske organisation. For at sikre at protokollen blev overholdt, blev deltagerne bedt om at returnere eventuelle ubrugte kapsler under fire opfølgende besøg, der fandt sted efter 3, 6, 9 og 12 måneder, hvor man også tog blodprøver.

Forskerne som var tilknyttet HKH prinsesse Maha Chakri Sirindhorn Medicinske Center, Srinakharinwirot University i Thailand, tilskrev den antidepressive effekt af curcuminen, at den reducerede inflammation, øgetde serotoninniveauet og nedsatte oxidativt stress.

Der var ingen bivirkninger ved behandlingen, der fik patienter til at droppen ud af undersøgelsen, og der var ingen betydende forskel mellem mænd og kvinder på nogen af de målte parametre.

Om diabetes og depression
Der er en sammenhæng mellem risiko for depression og type-2-diabetes. Sammenlignet med deres aldersmatchede modparter, er personer med type-2-diabetes betydeligt mere modtagelige for handicap, uarbejdsdygtighed og arbejdsløshed. Ifølge sundhed.dk kan diabetes fremtræde som en depressiv lidelse, og patienter med diabetes og depression har en dårligere prognose af den somatiske sygdom end patienter uden depression.

Om Curcumin
Curcumin er det primære curcuminoid i gurkemeje, en rhizomatøs rod fra ingefærfamilien. Curcumin har vist sig at besidde anti-inflammatoriske, antioxidante og anti-apoptotiske egenskaber, hvilket vil sige, at det har kræfthæmmende egenskaber ved at fremme såkaldt programmeret celledød.
Curcumins antidepressive virkning er blevet undersøgt i forskellige dyremodeller af depression., hvor konklusionen var, at de antidepressive virkninger primært skyldtes to mekanismer: En øget dannelse af nerveceller i hjernens hippocampus samt øgede niveauer af signalstofferne serotonin, dopamin og noradrenalin i hjernen som følge af en hæmning af monoaminoxidase-enzymet.
Oral indtagelse af curcumin vurderes som sikker. Undersøgelser på mennesker tyder på, at curcumin kan tolereres ved doser på op til 8000 mg/dag uden tegn på forgiftning.

Konklusion
Forskerne slutter deres artikel med at konkludere, at tilskud af Curcumin udviser potentielle antidepressive virkninger på patienter med type 2-diabetes og fedme. Det sker ved at serotonin-niveauet hæves, inflammation reduceres og oxidativ stress afbødes.

Refs.

Ny indsigt i hvordan D-vitamin sænker risikoen for kræft

Der opdages stadig nye egenskaber ved D-vitamin.

Forskere har længe antaget at D-vitamin kan nedsætte risikoen for kræft via en påvirkning af immunsystemet. Nu har et internationalt forskerhold med deltagelse af en dansk læge, professor Tine Jess afsløret virkemekanismen. Denne forskning, som er udgivet i tidsskriftet Science viser, at D-vitamins gunstige påvirkning af kræftrisikoen sker via en effekt på tarmens mikrobiom, altså vores tarmbakterier.

Det forskningen viser er, at D-vitamin kan ændre sammensætningen af bakterier i tarmen, mere specifikt til fordel for bakterien Bacteroides fragelis som er almindeligt forekommende i tyktarmen. Her påvirker bakterier tarmceller knyttet til immunforsvaret og af den vej styrkes kroppens evne til at bekæmpe kræft. Derfor vil et lavt niveau af D-vitamin være knyttet til tumorudvikling.

Denne opdagelse begyndte egentlig med forskning på mus. Herfra har forskere i London påvist, at mus der fik en kost rig på D-vitamin var bedre til at modstå kræft.

Takket være registre fra det danske sundhedsvæsen, hvor forskerne var i stand til at analysere data fra 1,5 mil. danskere, kunne de kombinere målinger af danskernes D-vitaminniveau med det danske kræftregister. Det er et ekstraordinært  stort analysemateriale. Ud fra dette kunne forskerne se, at resultaterne fra mus kunne overføres til mennesker. Jo lavere niveau af vitaminet, man har, jo større er risikoen for kræft. Håbet er, at denne opdagelse vil kunne føre til en øget kræftoverlevelse.

Refs.
Giampazolias E, et al. Vitamin D regulates microbiome-dependent cancer immunity. Science. 2024 Apr 26;384(6694):428-437.
https://illvid.dk/sundhed/undersoegelse-d-vitamin-kan-mindske-udvikling-af-kraeft

Zinkmangel har konsekvenser, men svær at identificere

Alle har brug for mineralet zink som indgår i mere end 200 enzymer i kroppen. Decideret zinkmangel kan dog være svær at opdage.

Forskere fra England og USA vurderer i tidsskriftet Advances in Nutrition, at mangel på zink er blandt de almindeligst forekommende ernærings-mangler globalt. Samtidig er zinkmangel blandt de mindst anerkendte globalt. Forskerne anslår, at 17 % af klodens befolkning er i risiko for at få for lidt zink og helt op til henholdsvis 19% og 24% i Asien og Afrika. En sådan situation har naturligvis konsekvenser.

Det skyldes, at zink er nødvendig for et større antal kritiske livsfunktioner end andre mikronæringsstoffer. På trods af dette er symptomerne på zinkmangel uspecifikke, og
sværhedsgraden varierer efter alder, varighed og tilstedeværelsen af anden underliggende sygdom.

Zinkmangel hos børn
Hos børn fra lav- og mellemindkomstlande er zinkmangel årsag til hæmmet vækst uanset om børnene er raske eller underernærede. Det øger risikoen for en række børnesygdomme, tilbagevendende infektioner og diarré og nedsat sårheling. Alvorlig zinkmangel omfatter desuden kognitiv svækkelse. Zinkmangel hos unge og voksne nedsætter reproduktionsevnen.

Zinkmangel kan medføre

  • Væksthæmning
  • For sen udvikling af æggestokke og testikler i puberteten
  • Risiko for fostermisdannelser hos gravide
  • Hårtab
  • Forskellige former for udslet
  • Eksem
  • Nedsat sårheling
  • Nedsat appetit
  • Mental uligevægt
  • Svækket immunitet og mave-tarmproblemer
    Kilde: Netdoktor

Effekter af zink
Der er desuden evidens der knytter zinkmangel til en øget risiko for hjerte- og stofskiftelidelser. Zink spiller en vigtig rolle i udskillelsen af insulin og for blodsukkeret, og zinkmangel er blevet forbundet med svær type 2 diabetes. Kroppens niveau af zink påvirker desuden kroppens håndtering af fedtstoffer og kan af denne vej øge risikoen for hjerte-karsygdom.

Af andre områder hvor zink er involveret kan nævnes kroppens immunforsvar, herunder aktivering af T-cellerne, dannelse af syrer og udryddelse af sygdomsfremkaldende bakterier.

Af betydning for stofskiftet kan nævnes, at zink signalerer til bugspytkirtlens betaceller om at forhindre for stor udskillelse af insulin. Reguleringen af binding og fraspaltning af fosfat indgår i en række centrale biokemiske processer som er afhængige af zink og som øger insulinreceptorernes følsomhed.

Proteinet albumin, som dannes i leveren, transporter en lang række stoffer rundt i kroppen, herunder zink. Ved nedbrydning af fedtstoffer transporterer albumin frie fedtsyrer fra enzymet lipoproteinlipase til kroppens celler. Frie fedtsyrer der bindes til albumin forårsager frigivelse af zink. Hvis blodsukkeret er forhøjet kan albuminen blive glykeret, dvs. bundet til sukkermolekyler med den konsekvens at albuminens evne til at transportere zink og frie fedtsyrer nedsættes.

Omsætningen af essentielle fedtsyrer er vigtigt i reguleringen af inflammation og er også følsom over for ændringer i zinkindtaget.

Zink indgår i SOD-enzymer som er vigtige antioxidanter og vigtige i bekæmpelsen af oxidativ stress.

Zink påvirker desuden blodkarres tonus, hvilket vil sige deres diameter som reguleres af den glatte muskulatur omkring blodkarrene.

Ingen pålidelig zinkmarkør
Kroppen har ikke noget lager af zink, hvorfor vi har brug for en stabil tilførsel, men vi mangler nogle pålidelige zinkmarkører. Den mest brugte metode til at vurdere kroppens zinkindhold er ved at måle indholdet af zink i plasma. Problemet er, at denne værdi svinger op til 20% i løbet af dagen. Værdien påvirkes af mængden, arten og intervallet af vores madindtagelse samt af inflammation i kroppen, men selv når disse faktorer er under kontrol finder man analysevariationer.

Zinkmangel optræder ved fejlernæring, underernæring, sporstofmangel samt ved overvægt og fedme og er sjældent isoleret, men findes ofte sammen med mangel på flere sporstoffer.

Miljømæssig påvirkning
Der er lavet forsøg hvor man har dyrket afgrøder under forhold med forhøjet atmosfærisk CO2 på et niveau som forventes i år 2050. På trods af en vis usikkerhed om effekten af et øget indhold af CO2 og en øget temperatur forventes konsekvensen af blive en nedsat global tilgængelighed af zink i kosten med 14,6 % (og 13,6 % for jern) inden 2050.

Zink fra mad og tilskud
Det har betydning for opløseligheden og optageligheden af zinktilskud om de er uorganiske eller organiske. De undlader at skrive, hvad man bør foretrække, men fagfolk foretrækker organisk bundet zink. Det kan være zinkglukonat eller -malat eller zink bundet til aminosyrer.

Indtagelse af zink sammen med mad og visse drikkevarer kan også påvirke optageligheden. Forskerne nævner fytinsyre, der findes i mange plantefrø (og kornprodukter) som et eksempel på fødevarer, der påvirker optageligheden af zink negativt.

Ref.
Lowe NM, et al. Preventing and Controlling Zinc Deficiency Across the Life Course: A Call to Action. Adv Nutr. 2024 Mar;15(3):100181.

Lev længere med selen og coenzym Q10

En tilstrækkeligt selenindtagelse har vist sig at kunne forlænge levealder og livskvalitet. Hvis vi ikke får tilstrækkeligt selen fra kosten, er selentilskud en nem løsning.

Om Telomerer
Telomererne er strukturer der består af gentagne DNA-sekvenser, som sidder for enden af cellernes kromosomer. Telomerernes opgave er stabilisere cellernes DNA. Men hver gang cellen deler sig, bliver telomererne en bid kortere. Når telomererne efter et vist antal celledelinger er næsten slidt ned, vil cellen enten dø eller gå ind i et stadie, hvor den mister evnen til at dele sig og begynder at ældes.

Det er videnskabeligt accepteret, at der er en sammenhæng mellem længden af vores telomerer og vores livslængde. Tommelfingerreglen er, at jo længere vores telomerer er, desto længere livslængde. På den baggrund er det interessant, at en videnskabelig undersøgelse udgivet i tidsskriftet ”Nutrients” i 2022 har vist, at tilskud af selen og coenzym Q10 i 42 måneder nedsætter forkortelsen af cellernes telomererne markant.

I den omtalte undersøgelse benyttede forskerne blodprøver fra en tidligere undersøgelse kaldet KiSel-10 med selen og Q10. Forskerne målte længeden af telomerer i deltagernes hvide blodlegemer ved undersøgelsens start og ved den afslutning. Her kunne de fastslå, at gruppen der kavde fået de aktive stoffer i form af selen og Q10 havde opnået en mindre afkortning af deres telomerer end gruppen, der havde fået uvirksom placebo-tilskud.

Forskerne kunne også konkludere, at dette kombinerede tilskud havde nedsat hjerte-kardødeligheden hos deltagerne i aktiv-gruppen. Det hænger godt sammen med, at tidligere forskning har vist, at forkortning af telomerer er impliceret i oxidativ stress, inflammation, hjerte-kardødelighed og selve den overordnede aldringsproces. Faktisk var den biologiske alder reduceret med 16 år.

I undersøgelsen fik deltagerne, som var raske, hjemmeboende ældre svenskere, 100 mikrogram selen fra selengær og 100 milligram Q10 i kapselform to gange daglig hver dag.

Selen er et mineral vi får fra kosten. Selenet findes som et grundstof i landbrugsjorden og i grundvandet, hvorfra planterne optager det. Vi får selen ved at drikke vandet og spise planterne og/eller de dyr, der har spist planterne.

Problemet er, at landbrugsjordens indhold af selen er meget ulige fordelt verden over. Situationen er den, at der ikke er et eneste land i Europa, hvor landbrugsjorden indeholder tilstrækkeligt selen. I disse relativt selenfattige områder øges risikoen for, at kroppens selenkrævende enzymer ikke fungerer optimalt. Det nedsætter blandt andet kroppens evne til at forebygge kræft, neutralisere skadelige frie radikaler, forebygge hjerte-karsygdom og forbedre nyrernes kapacitet til at rense blodet.

Forskning fra Kina bekræfter betydningen af mængden af selen i landbrugsjorden. Kina er et land som både har områder med høje og lave mængde selen i landbrugsjorden. Dette forhold har gjort Kina til et velegnet land at studere effekten af selenindholdet i det lokale drikkevand og de lokale fødevarer på livslængde og livskvalitet. Denne forskning har tydelig vist en sammenhæng mellem områder med et moderat til højt selenindhold i vand og landbrugsjord og høj livslængde og -kvalitet.

I selenfattige områder vil selentilskud være en oplagt løsning, som vist af blandt andet professor Urban Alehagens forskning.

Refs.

  • Opstad TB, Alexander J, Aaseth JO, Larsson A, Seljeflot I, Alehagen, U. Selenium and Coenzyme Q10 intervention prevents telomere attrition, with association to reduced cardiovascular mortality—sub-study of a randomized clinical trial. Nutrients. 2022;14:3346.
  • The Medical Independent. Nov. 28, 2022:p15.
  • Li B, Liu X, Yu T, et al. Environmental selenium and human longevity: An ecogeochemical perspective. Chemosphere. 2023 Nov 10;347:140691.

Tilskud af coenzym Q10 bør være ubiquinon

Forskning peger på, at tilskud med coenzym Q10 i form af ubiquinon ((Q10) er mere effektivt end coenzym Q10 i form af ubiquinol (QH).

En række forskningsresultater har gennem årene vist, at coenzym Q10 har kunnet bedre tilstanden hos personer med hjertesvigt. Denne opdagelse har så affødt spørgsmålet, hvilken form for Q10 der er mest velegnet til denne opgave? Er det den reducerede form for coenzym Q10 kaldet ubiquinol (QH) eller den oprindelige oxiderede form kaldet ubiquinon (Q10)?

Det er baggrunden for en meta-analyse udgivet i tidsskriftet Current Cardilogy Reports lavet af to østrigske forskere. De anvendte data fra 28 kliniske undersøgelser udgivet i perioden 1993 til 2022 som omhandlede coenzym Q10 til personer med hjerte-karsygdom i en daglig dosering på mindst 60 mg. I de fleste undersøgelser fik deltagerne 200-300 mg daglig. I to af undersøgelserne blev der givet 600 mg daglig.

Forskerne fandt, at:

  1. Tilskud af Q10 nedsatte hjerte-kar-dødsfald hos patienter med hjertesvigt. Dette er ikke rapporteret for QH.
  2. Den mængde coenzym Q10, der var nødvendig for at opnå forbedringer i hjerte-karfunktionen, var lavere for Q10 end for QH.
  3. Længerevarende gunstige effekter relateret til nedsat hjerte-kardødelighed er kun observeret i undersøgelser med Q10

Det er årsagen til, at de to forskere anbefaler den oxiderede form af Q10, ubiquinon til personer med hjertesvigt.

Det bør nævnes, at antallet af undersøgelser med Q10 er betydeligt højere end undersøgelser med QH, som først kom på markedet i 2007. Sidstnævnte ubiquinol blev på daværende tidspunkt udråbt som aktivt Q10 af en række kosttilskudproducenter, selv om denne form ikke er specielt mere aktiv end ubiquinon. Begge former deltager ligeligt i cellernes energiproduktion i kroppen, men ubiquinol-formen har derudover en funktion som antioxidant. Begge former er fedtopløselige og optages fra tarmen til blodet via lymfesystemet.

Ubiquinol er et skrøbeligt molekyle som oxideres til ubiquinon ved kontakt med ilt. Tidligere undersøgelser lavet af Q10-forskeren William Judy tyder da også på, at indtagelse af tilskud med ubiquinol vil oxideres i fordøjelseskanalen til ubiquinon og overvejende optages fra tarmens celler i denne form for så efterfølgende at reduceres til ubiquinol i lymfesystemet.

Q10-forskeren David Mantle har endvidere påpeget, at vi har mindst fem enzymsystemer i kroppen, der omdanner QH til Q10 og omvendt, hvorefter den mere skrøbelige og dyrere QH-form synes unødvendig som tilskud.

Spanske Q10-forskere ledet af Dr. López-Lluch har vist, at en patenteret ubiquinon-formulering var forbundet med en biotilgængelighed der var dobbelt så høj sammenlignet med en ubiquinol-formulering. Ubiquinol-tilskuddet var til gengæld forbundet med en biotilgængelighed, der var væsentligt større end biotilgængeligheden af et ubiquinonprodukt, der havde en sammensætning identisk med sammensætningen af dem nævnte ubiquinon-formulering, men som var blevet fremstillet uden den samme patenterede behandlingsproces.

Det vil med andre ord sige, at man kan godt have et velformuleret ubiquinol-præparat, der har en bedre optagelighed, end et dårligt formuleret ubiquinon-præparat.

Udfordringen ved at lave et velformuleret coenzym Q10-præparat er dets krystallinske natur. Q10-råvaren smelter ved 48º C, hvilket er betydeligt højere end kropstemperaturen. Det er den væsentligste årsag til de optagelighedsproblemer som Q10-producenter kæmper med. Q10-krystaller skal opløses i enḱelt-molekyler for at blive optaget fra tarmen.

Ref.
Fladerer JP, Grollitsch S. Comparison of Coenzyme Q10 (Ubiquinone) and Reduced Coenzyme Q10 (Ubiquinol) as Supplement to Prevent Cardiovascular Disease and Reduce Cardiovascular Mortality. Curr Cardiol Rep. 2023 Nov 16. E-pub. ahead of print.

Nedsat fødevareallergi med omega 3

Mor og spædbarn

Forskning bidrager med endnu en god grund til at gravide får tilskud af omega 3 fedtsyrer. De kan f.eks.. komme fra fiskeolie eller fra visse alger.

En gruppe forskere fra Taipei Medical University i Taiwan besluttede sig for at efterprøve tidligere erfaringer, som har tydet på, at tilskud med omega 3 fedtsyrer kan påvirke immunreaktionen og fødevareallergi gunstigt.

Forskerme sammenholdt data fra 12 randomiserede kontrollerede forsøg i en metaanalyse, der samlet omfattede 3.274 mor-spædbarn-par, ved hjælp af en række databaser.

Syv af undersøgelser havde undersøgt omega-3-tilskud til gravide kvinder, to undersøgelser havde undersøgt tilskud under graviditet og amning, og 3 undersøgelser havde undersøgt tilskud til spædbørn.

Den gennemsnitlige daglige dosering af omega-3 fedtsyrer varierede mellem 492 mg og 3.700 mg for mødrene, mens spædbørnenes daglige indtag varierede mellem 184 og 390 mg.

Omega 3 har en effekt

Den nye metanalyse viser, at moderens tilskud af omega-3 fedtsyrer under graviditet og amning var signifikant forbundet med en nedsat risiko for overfølsomhed over for æg og jordnødder.

Med hensyn til forholdet mellem dosering og effekt, blev der set et fald på 3,2% i risikoen for overfølsomhed over for æg med hver 100 mg omega 3 daglig i løbet af de første tre år. Det er i den forbindelse værd at bemærke, at der var en vis variation i doseringer og varighed af deltagernes omega 3 -indtagelse.

Virkningen af mødrenes omega-3-tilskud de første tre år af deres barns liv og den efterfølgende periode var imidlertid meget forskellige. Den nedsatte risiko for overfølsomhed over for æg fortsatte ikke efter de første tre år. Derimod fortsatte den efter de første tre år for jordnødder og cashewmødder.

Konklusion

Forskerne slutter med at konkludere, at det er moderens indtagelse af omega-3-tilskud under graviditet og amning, snarere end børnenes indtagelse i barndommen, der er ansvarlig for den nedsatte risiko for fødevareallergi og fødevareoverfølsomhed hos spædbørn.

Ref.
Huynh LBP, et al. Maternal Omega-3 Supplementation During Pregnancy, but Not Childhood Supplementation, Reduces the Risk of Food Allergy Diseases in Offspring. J Allergy Clin Immunol Pract. 2023;11(9):2862-71.e8.

Søg mere information om fiskeolie her!

Hjernen har gavn af magnesium

Forskning viser en gavnlig effekt af magnesium på hjernen. Tydeligst hos kvinder.

En undersøgelse udgivet i tidsskriftet European Journal of Nutrition konkluderer, at en øget indtagelse af magnesium er forbundet med en større hjernevolumen, en lavere forekomst af skader på den hvide substans i hjernen, hvilket tyder på en forbedret hjernesundhed. Undersøgelsen viste også, at effekten var tydeligst hos kvinder.

Tre forskere tilknyttet Det nationale center for Epidemiologi og befolkningssundhed i Canberra, Australien har genneført et såkaldt tværsnitsstudie ved hjælp af deltagerdata fra den britiske biobank. Der indgik 6.001 raske mænd og kvinder i alderen 40-73 indgik i undersøgelsen.

Deltagerne fik blandt andet målt deres blodtryk, fem spørgeskemaundersøgelser om deres magnesiumindtagelse fra kosten over en 24 timers periode i løbet af 16 måneder. Derudover gennemgik de en MRI scanning.

Med data fra denne scanning kunne forskerne måle deltagernes hjernevolumen og inddele den i andelen af grå og hvid substans.

Resultater
Forskerne skriver, at det er bemærkelsesværdigt, at magnesiums tilsyneladende nervebeskyttende effekt var betydelig og varierede på tværs af hjerneregioner. Den gunstige effekt var især stærk for hjernens grå substans og for hippocampus, en region i hjernens tindingelap. En højere magnesiumindtagelse gav færre skader på hjernens hvide substans. Forskernes forsøgsopstilling tyder på, at sammenlignet med en gennemsnitlig indtagelse af magnesium på 350 mg vil en indtagelse der er 200 mg højere forventes at modsvare 0,2% mere grå substans og en 0,46% større højre hippocampus. Denne effekt menes at stamme fra magnesiums anti-inflammatoriske egenskab.

Mulig demensforebyggelse
Resultatet som kalder yderligere forskning, der kan bekræfte konklusionere, er vigtige – ikke mindst fordi sygdommen demens forventes at stige drastisk fra 57,4 millioner globalt i 2019 til 152,8 millioner i 2050. Demens er samfundsmæssig dyr og mangler effektiv behandling.

Da magnesium er knyttet til en forbedret cognitiv funktion, vil en optimal tilførsel over tid muligvis kunne nedsætte risikoen for at udvikle demens.

Ref.
Alateeq K, Walsh EI, Cherbuin N. Dietary magnesium intake is related to larger brain volumes and lower white matter lesions with notable sex differences. Eur J Nutr. 2023;62(5):2039-s51.

Søg mere information om magnesium her!