Sammenhæng mellem gravides D-vitamin-niveau og deres børns intelligens

Forskning tyder på at børn hjerne udvikles bedre med et højt D-vitamin-niveau under graviditeten.

En ny undersøgelse styrker hvor vigtigt det er, at gravide får optimale mængder af vitaminer – i dette tilfælde D-vitamin. Undersøgelsen, som en gruppe forskere i USA har fået udgivet i tidsskriftet Journal of Nutrition, viser, at mødres vitamin D-niveauer under graviditeten var forbundet med deres børns IQ, hvilket tyder på, at højere D-vitaminniveauer under graviditeten kan føre til en større IQ-score i barndommen.

Forskerne havde Melissa Melough fra Seattle Children’s Research Institute som første forfatter. De hentede deres data fra en tidligere undersøgelse kaldet CANDLE, der undersøgte den samlede påvirkning af barnets hjerneudvikling fra fødslen og op til tre-års alderen fra den gravides handlinger, hjemmemiljøet, barndomsoplevelser, mulige giftstoffer samt barnets genom. Derudover blev der indsamlet information om børnenes sundhed og udvikling.

Den nye undersøgelse omfattede data fra 1.503 kvinder fra Tennessee i deres andet trimester i perioden mellem 2006 og 2011.

Efter at forskerne havde kontrolleret flere andre faktorer relateret til IQ, viste undersøgelsen, at et højere niveau af D-vitamin under graviditet er forbundet med højere IQ hos børn i alderen 4 til 6 år.

Undersøgelsen viste også et signifikant lavere niveau af D-vitamin blandt sorte, gravide kvinder. Denne gruppe kvinder har en øget risiko for D-vitaminmangel, fordi melanin-pigmentet i deres hud, der beskytter mod skader fra solstråling, også blokerer for den ultraviolette stråling, der danner D-vitamin i huden.

Da det drejer sig om et såkaldt observationsstudie, er det ikke noget bevis for en årsagssammenhæng. Alligevel mener forskerne at deres opdagelse er så betydningsfuld, at den berettiger til yderligere forskning.

Det kan være mere svært at få nok D-vitamin fra kosten, men D-vitaminmangel er heldigvis let at rette op på med solskin og/eller tilskud. De tilskud af D-vitamin som folk tager, er dog ikke altid stærke nok til at rette op på en D-vitaminmangel, hvilket gælder for både sorte og hvide.

En blodprøve giver den bedste indikation for, hvor meget D-vitamin der er nødvendigt ved at sammenholde den aktuelle livsstil med blodets indhold af D-vitamin.

Ref.
Melough M et al. Maternal Plasma 25-Hydroxyvitamin D during Gestation Is Positively Associated with Neurocognitive Development in Offspring at Age 4–6 Years. J Nutr. 2020. doi.org/10.1093/jn/nxaa309

Klik her for at søge mere information om D-vitamin

Styrket evidens for D-vitamins evne til at hæmme Covid-19

Stadig mere forskning tyder på, at et højt niveau af D-vitamin i kroppen hæmmer virusinfektioner og herunder Covid-19.

Som tiden går, kommer der stadig flere videnskabelige artikler, der samlet set styrker evidensen for, at et tilstrækkeligt niveau af D-vitamin i blodet er i stand til at nedsætte risikoen for COVID-19-infektion og alvorlige symptomer heraf.

Den seneste artikel i denne række omhandler et meget stort studie, der inkluderer testdata fra mere end 190.000 patienter i 50 amerikanske stater.

Studiet, der er offentliggjort i tidsskriftet PLoS ONE viste et omvendt forhold mellem indholdet af D-vitamin i blodet og positive analysesvar på Covid-19. Mere præcist viste analysen, at hos personer med et utilstrækkeligt D-vitaminniveau, det vil sige et niveau i blodet på mindre end 20 ng/ml, hvilket svarer til 50 nmol/l, var der 54% flere der testede positiv for Covid-19 sammenlignet med dem, der havde et D-vitaminniveau på mellem 75-85 nmol/l.

En tidligere undersøgelse fra 2011 udgivet i British Journal of Nutrition nævner, at hver gang blodets indhold af D-vitamin øges med 4 ng/ml svarende til 10 nmol/l er det forbundet med en 7% nedsat risiko for sæsonmæssig virusinfektion svarende til cirka 1.75% per nmol/l. Det er meget tæt på forskernes kalkulerede risikonedsættelse på 1.6% per nmol/l for Covid-19.

I USA har foreningen the Endocrine Society, der er specialister i hormonforstyrrelser, udarbejdet følgende retningslinier for at opnå et niveau af D-vitamin i blodet på mindst 75 nmol/l:

  • Spædbørn bør tage 400 – 1000 IU (10 – 25 µg)
  • Børn bør tage 600 – 1000 IU (15 – 25 µg)
  • Voksne bør tage 1000 – 1500 IU (25 – 38 µg)

IU = Internationale enheder.
µg = mikrogram

For svært overvægtige voksne, dvs. personer med et BMI over 30 kan behovet være 2-3 gange højere.

Refs.

Kaufman HW, et al. SARS-CoV-2 positivity rates associated with circulating 25-hydroxyvitamin D levels. PLoS One. 2020;15(9):e0239252.

https://www.healio.com/news/endocrinology/20131127/endocrine-society-publishes-clinical-practice-guidelines-for-vitamin-d-deficiency

Maghbooli Z, et al. Vitamin D sufficiency, a serum 25-hydroxyvitamin D at least 30 ng/mL reduced risk for adverse clinical outcomes in patients with COVID-19 infection. PLoS One. 2020; 15(9): e0239799.

Vitamin D og K nedsætter dødeligheden

Grafer

Som forskningen bekræfter, kan D-vitamin mere end at styrke knoglevævet og K-vitamin mere end at hjælpe blodet til at koagulere.

Forskning knytter lave niveauer i kroppen af de to fedtopløselige vitaminer D og K til en øget statistisk sandsynlighed for at dø og derudover – sandsynligvis – til flere episoder med hjerte-karsymptomer sammenlignet med personer med normale niveauer af disse vitaminer.

Fundet af denne sammenhæng stammer fra en gruppe hollandske forskere, der anvendte data fra en undersøgelse påbegyndt i 1997 og udgivet i 2017 om effekten af vitamin K samt om hvor udbredt manglen på dette vitamin er.

Vigtige for knogler

Både D- og K-vitamin er for eksempel vigtige faktorer for opbygning og vedligeholdelse af knoglevæv. Forskning peger på en samvirkende effekt af D- og K-vitamin i kroppen ved at D-vitamin stimulerer dannelse af K-vitamin-afhængige proteiner.

Der indgik data fra knap 5000 middelaldrende deltagere i den nye undersøgelse, hvoraf ca. halvdelen var kvinder. Forskerne målte indholdet af D og K-vitamin i blodprøver fra deltagerne ved undersøgelsens start. Oplysninger om dødelighed fik forskerne fra et kommunalt register og data fra episoder med hjerte-karsygdom fra hospitaler.

Deltagerne udfyldte spørgeskemaer der gav detaljerede oplysninger om demografisk, sundhedsrelateret adfærd, diagnose af hjerte-kar- og nyresygdomme, familiehistorie, etnicitet, uddannelse medicinforbrug og mængden af sportsudøvelse.

Konklusioner

I deltagergruppen af gennemsnitlige, midaldrende personer, fandt forskerne, at 20% led af mangel på både D-vitamin- og K-vitamin. Denne mangel var forbundet med en forøget risiko for at dø sammenlignet med personer med et normalt niveau af disse to vitaminer. Dødsrisikoen fra denne kombinerede mangel var større end den sammenlagte risiko fra D-vitaminmangel og K-vitaminmangel alene. Med hensyn til dødelighed af og episoder med symptomer fra hjerte-karsygdom, blev der set en tendens, men den var ikke tilstrækkelig statistisk sikker.

Ref.
van BallegooijenAJ, et al. Combined low vitamin D and K status amplifies mortality risk: a prospective study. Eur J Nutr. 2020. E-pub ahead of print.

Forskning tyder på gavn af D-vitamin mod Corona-virus

D-vitamin er et steroidhormon, der er meget vigtigt for vores immunsystem. Forskning peger på en sandsynlig gavnlig effekt af tilskud med D-vitamin mod virusinfektioner og herunder Coronavirus.

Tilskud af D-vitamin kan hjælpe til at modstå luftvejsinfektioner og herunder Coronavirus eller mindske sygdommens sværhedsgrad ifølge en gruppe irske forskere.

Sammenhængen mellem mangel på D-vitamin og en øget risiko for at få en infektionssygdom har været anet i mere end 100 år. Det begyndte med den iagttagelse, at børn med rakitis, også kendt som engelsk syge, som forårsager bløde knogler og væksthæmning på grund af D-vitaminmangel, var tilbøjelige til at få infektioner i luftvejene.

Som årene er gået er implikationerne af D-vitaminmangel på immunsystemet er blevet stadig mere klare. D-vitamin er i dag anerkendt for dets betydning for et velfungerende immunsystem, og vi ser, at patienter med luftvejssygdom ofte mangler D-vitamin. Virusinfektioner i luftvejene er almindelige hos denne gruppe og er den vigtigste udløsende faktor for akut forværring og hospitalsindlæggelse hos børn og voksne med astma og andre luftvejssygdomme.

En meta-analyse fra 2019 af sammenlagt otte videnskabelige undersøgelse med deltagelse af 21.000 personer viste, at dem med et D-vitaminniveau i blodet under 50 nmol/l havde en 64% forøget risiko for at pådrage sig en såkaldt samfundserhvervet lungebetændelse.

Forskernes anbefalinger
På baggrund af dette og den aktuelle Corona-epidemi, hvor vi endnu ikke har en vaccine eller anden effektiv medicin mod virusinfektioner samt det faktum, at D-vitaminmangel er udbredt i Irland, især blandt ældre, hospitalspatienter og plejehjemsbeboere, har en gruppe irske forskere fra forskellige institutioner i Dublin skrevet en artikel udgivet i tidsskriftet Irish Medical Journal. Her anbefaler forskerne, at alle ældre, hospitalsindlagte, plejehjemsbeboere og andre særligt udsatte grupper så som diabetikere, immunsvækkede, personer med mørk hud, vegetarer, veganere, overvægtige, rygere og sundhedsarbejdere får et tilskud af D-vitamin i størrelsesorden 20 – 50 mikrogram dagligt for at øge deres modstandskraft mod Covid-19 virusset. Forskerne anbefaler derudover, at dette råd udvides til at gælde for befolkningen generelt.

Nu er korrelation ikke det samme som kausalitet. Med andre ord, selv om vi ser en sammenhæng mellem lavt D-vitaminniveau og øget sygdomsrisiko fra virus, så kunne det i princippet skyldes andre årsager. Forskerne opremser imidlertid en række molekylære mekanismer, ved hvilke vitamin D-mangel hæmmer resistens over for virusinfektion i luftvejene og som kan være involveret i hvor godt en virus-inficeret person klarer sig. De nært beslægtede Covid-MERS vira er inkluderet i denne sammenhæng.

Kilder:
Aranow C. Vitamin D and the Immune System. J Investig Med. 2011;59(6): 881–86.

Khajavi A, et al. The rachitic lung: pulmonary findings in 30 infants and children with malnutritional rickets. Clin Pediatr (Phila) 1977;16:36–38.

Zdrenghea MT, et al. Vitamin D modulation of innate immune responses to respiratory viral infections. Rev Med Virol. 2017;27(1).

McCartney DM, et al. Optimisation of Vitamin D Status for Enhanced Immuno-protection Against Covid-19. Ir Med J. 2020;113(4):58.

Se også dette interview med Dr. JoAnn E. Manson fra Harvard Medical School:
Does Vitamin D Protect Against COVID-19?

 

Et godt makkerpar

puzzles

D-vitaminmangel som ikke responderer tilstrækkeligt på D-vitamintilskud eller solskin kan skyldes mangel på magnesium.

D-vitamin og magnesium er synergister. Det vil sige samarbejdspartnere i kroppen, idet magnesium spiller en hovedrolle i reguleringen af D-vitamin. En række forskellige undersøgelser viser, at enzymer der er med til at danne og omsætte D-vitamin er afhængige af magnesium.

Nyere undersøgelser har ydermere påvist en signifikant interaktion mellem magnesiumindtagelsen og vitamin D når det gælder D-vitaminniveau og risiko for dødelighed. Den trinvise omdannelse af D-vitaminet i lever og nyrer til dets biologisk aktive form er afhængig af magnesium.

Årsagen er magnesiumangel
Forskere ledet af Dr. Qi Dai, professor i medicin ved Vanderbilt University Center har også fundet, at for meget D-vitamin kan øge risikoen for kræft i tyktarmen, men anser nu magnesiummangel for at være den sandsynlige årsag, idet magnesium regulerer D-vitaminniveauet.

Det synspunkt støttes blandt andet af data fra NHANES undersøgelsen (2005-2006), som rapporterede, at næsten halvdelen af alle amerikanske voksne har et utilstrækkeligt indtag af magnesium fra mad og vand og indtager ikke den anbefalede mængde på 255-350 mg dagligt afhængig af køn og alder.

Når niveauet af D-vitamin hverken er for højt eller for lavt, beskytter D-vitamin mod hjertesygdom, kræft og mange andre sundhedsmæssige problemer, og et D-vitaminniveau der hverken er for højt eller for lavt kan kun opnås, når magnesiumniveauet er tilstrækkeligt.

I Dr. Dai og kollegers undersøgelse fra 2018 deltog 180 personer i alderen 40 – 85 år der var diagnosticeret med en forhøjet risiko for at udvikle kræft i tyktarmen. Doseringen af magnesium og placebo baserede forskerne på kostens indhold ved undersøgelsens start. Det var tilfældigt, hvem der fik magnesiumtilskud og hvem der fik placebo.

Undersøgelsen viste, at magnesiumtilskud øgede indholdet af vitamin D i blodet, når indholdet af D-vitamin ved undersøgelsens start var tæt på 30 ng /mL, men reducerede det, når D-vitamin-niveauet ved undersøgelses start var højere (fra 30 til 50 ng /mL).

Forskerne skriver afslutningsvis, at deres resultater tyder på, at et optimalt magnesiumindhold i kroppen kan være vigtigt for at optimere kroppens indhold af vitamin D.

Refs.

  • Dai Q, et al. Magnesium status and supplementation influence vitamin D status and metabolism: results from a randomized trial. Am J Clin Nutr. 2018;108(6):1249-1258.
  • Centers for Disease Control and Prevention (CDC) National Health and Nutrition Examination Survey.

Grader af mangel på D-vitamin (25-hydroksyvitamin D):

  • Utilstrækkeligt D-vitamin niveau <50 nmol/L
  • Svær vitamin D-mangel <12 nmol/L
  • Moderat vitamin D-mangel <25 nmol/L
  • Let vitamin D-mangel <50 nmol/L

Kilde: Lægehåndbogen

Hidtil er der ikke set tegn på bivirkninger med serumkoncentrationer af D-vitamin op til 56 ng/mL (140 nmol/L) hos raske individer (Vieth 1999).

Klik her for at søge mere information om magnesium og D-vitamin

Håb for ufrivilligt barnløse

Stock_Pregnant_Woman

Opfyldelsen af barnløse pars mest brændende ønske kan i mange tilfælde gå i opfyldelse med hjælp fra et dagligt tilskud af vitale næringsstoffer. Først og fremmest selen og Q10.

Der kan være mange årsager til, at par ikke kan få børn, og det lave fødselstal i Danmark kan langt fra forklares med, at kvinderne har for travlt med karrieren og venter med at få børn, til de bliver så gamle, at deres frugtbarhed er faldet markant. Danske mænd har fortsat en rekordlav sædkvalitet. Desværre har et markant antal færre rygende mødre ikke vist en forbedret effekt på sønnernes sædkvalitet.

En tidligere anvendt tommelfingerregel siger, at problemet med barnløshed i 1/3 af tilfældene ligger hos kvinden, en anden tredjedel hos mændene og den sidste tredjedel ligger hos manden og kvinden i fællesskab eller skyldes ukendte årsager, hvilket alt i alt gør mandens ansvar meget aktuelt.

Den dårlige sædkvalitet
Dårlig sædkvalitet er en væsentlig del af problemet. Det drejer sig om en femtedel af danske, unge mænd, som har meget vanskeligt ved at kunne få børn af denne årsag. For 60 år siden producerede mænd omkring 50% flere sædceller, end de formår i dag. Siden da er det gået ned af bakke, også med antallet af normale sædceller samt deres motilitet, altså sædcellernes evne til at svømme eller bevæge sig fremad. De seneste år har sædkvaliteten stabiliseret sig på et lavt niveau efter at have været den dårligste sammenlignet med en række andre lande som for eksempel Finland, men også i Finland er sædkvaliteten faldet, og det forlyder, at den nu er nær samme lave niveau som i Danmark.

Ufrivillig barnløshed defineres som en manglende evne til at blive gravid ved regelmæssig ubeskyttet samleje igennem to år.


Hormonforstyrrende stoffer

Årsagen til danske mænds lave sædkvalitet gennem efterhånden mange år har været uvis, men hormonforstyrrende stoffer har længe været på listen over hovedmistænkte. Først i 2014 lykkedes det  forskere fra Rigshospitalets Afdeling for Vækst og Reproduktion i samarbejde med det tyske forskningsinstitut Caesar i Bonn at vise, at kemikalier i en række industriprodukter skader sædcellernes funktion.
Forskerne peger på stoffer, der findes i eksempelvis solcremer, visse blødgørere og det antibakterielle stof triclosan, som har hormonforstyrrende virkninger der skader sædkvaliteten, men der kan meget vel vise sig at være mange andre syndere.

Hvad kan man selv gøre?
Særligt to stoffer har hver for sig men især i kombination vist gode resultater i videnskabelige undersøgelser. Det drejer sig om selen fra selengær samt coenzym Q10. Denne kombination har ikke alene vist sin effekt mod kronisk hjertesvigt, den kan også ”trylle”, når det gælder sædkvalitet.

Selen modvirker mutationer
Som mange vil vide, er Danmark et lavselenområde, hvilket medfører at mange danskere ligger tæt ved grænsen for selenmangel eller har decideret selenmangel. Det er et problem ikke mindst for sædkvaliteten. Selenafhængige enzymer beskytter sædcellerne mod skader, der kan medføre mutationer i den meget sårbare fase under deres udvikling, og de indgår i cellestrukturen.  Sædceller er desuden følsomme over for selenmangel, da selen indgår i proteinstoffer i sædcellens hale. Selenmangel kan medføre deforme eller svækkede sædceller med nedsat bevægelighed. I en undersøgelse, hvor der blevet givet tilskud med 100 mikrogram selengær dagligt, var sædkvaliteten forbedret hos 56% af forsøgsdeltagerne.

Sædceller

Illustration der belyser hhv. normale og abnorme sædtal samt normal og abnorm morfologi og motilitet.

Coenzym Q10 fremmer bevægeligheden
En anden antioxidant, der ligeledes har vist gode resultater på sædkvaliteten, er coenzym Q10, som i øvrigt samvirker med selen i kroppen. Der dannes en relativt stor mængde Q10 i testiklerne, og sædcellernes midterste del indeholder mange mitokondrier med store mængder Q10, som er nødvendig for sædcellernes energikrævende piskebevægelser, når de bevæger sig fremad. Hos nogle ufrugtbare mænd er Q10-indholdet betydeligt lavere end hos normale mænd. En række åbne og kontrollerede undersøgelser har fundet en forbedring af skader på cellemembraner (lipid peroxidation), skader på DNA, inflammation samt på sædfunktionen efter Q10-tilskud. I en videnskabelig undersøgelse fik 212 infertile mænd et dagligt tilskud på 300 mg Q10. Det øgede antallet af sædceller, deres motilitet samt evne til at trænge ind i ægget, men en lavere dosering ville sandsynligvis også kunne gøre det.

Hvad er normal sædkvalitet?

Her er, hvad Verdenssundhedsorganisationen (WHO) i dag stiller af minimumskrav til normal sædkvalitet:

  • Mindst 2 ml sæd.
  • Mindst 20 mio. sædceller per ml sæd.
  • Mindst halvdelen af sædcellerne i prøven skal bevæge sig
  • Mindst 4% (efter de strikte kriterier) skal have normalt udseende (morfologi)

Kilde: Netdoktor


Andre nyttige tilskud

Carnitin
Undersøgelser har vist, at tilskud af denne aminosyre forbedrer sædcellernes motilitet. Man tager et par gram – i nogle tilfælde har man taget tre gram – om dagen forskudt for måltider.

Zink
At have tilstrækkeligt zink er af afgørende betydning for fertiliteten. Zink indgår i dannelsen af sæd, i celledelingen, i dannelse af DNA og har derudover en vigtig funktion som antioxidant. Mangler man zink, går det ud over sædkvaliteten og dermed fertiliteten. Da sæd indeholder meget zink, mister mænd store mængder zink i takt med deres sexuelle aktivitet. Et fornuftigt tilskud af zink er i størrelsesorden 15 mg dagligt.

D-vitamin
Mange har for lavt D-vitamin i Danmark, især om vinteren og om foråret, hvor eventuelle depoter dannet af sommerens sol er brugt op. Forskning har vist, at også sædceller har brug for D-vitamin. D-vitaminmangel svækker sædcellernes motilitet og medfører færre normalt udseende sædceller. For at være sikker på niveauet af D-vitamin skal det målet i en blodprøve. Det optimale niveau af D-vitamin i blodet ligger mellem 80-150 nmol/l.

Pycnogenol
Dette patenterede bark-ekstrakt er meget velundersøgt, og dets indhold af mange forskellige plantestoffer har vist sig virkningsfuldt mod mange forskellige helbredsskavanker. I en undersøgelse fik mænd med nedsat sædkvalitet 200 mg pycnogenol dagligt i tre måneder. Deres sæd blev analyseret før og efter behandlingen for blandt andet sædtal, motilitet og morfologi før og efter den naturlige ændring der sker med sædcellens hoved, som muliggør at det kan trænge ind i ægget. Resultatet viste, at sædcellernes moforlogi forbedredes med 38% og en mannose-receptor-analyse, som forudsiger befrugtningschancen, blev forbedret med 19%

Sex og sædceller
Det kræver blot en enkelt sædcelle at gøre en kvinde gravid, men i praksis ser vi, at jo færre sædceller en mand producerer, desto sværere har kvinden ved at blive gravid. Generelt øges antalles af sædceller væsentligt, hvis der går nogle dage mellem sædtømningerne, men går der for lang tid mellem sædtømningene bliver sædcellerne mindre virile. Antallet af sædceller øges også jo mere seksuelt ophidset manden bliver. Altså: Kedelig sex = færre sædceller. Sædtallet er dog ikke alt. Motiliteten er også vigtig, idet relativt få sædceller med en høj liniær fremdrift godt kan kompensere for et lavt antal. Hos mænd med normal sædkvalitet er chancen for, at de gør deres partner gravid størst, hvis de har sex med 2-3 dages mellemrum. Hos mænd med nedsat sædkvalitet derimod, kan hyppigere sex anbefales.

I 2009 undersøgte den australske læge, Dr David Greening118 mænd med ekstraordinært mange DNA-skader i deres sæd. Mændene blev bedt om at have sædudløsning hver dag i en uge. På undersøgelsens 7. dag blev mændenes sæd evalueret. Selv om antallet af sædceller faldt fra 180 mio. til 70 mio. i løbet af ugen ugen, var mændene stadig inden for normalområdet. Greening opdagede, at 81% af mændene opnåede et fald af DNA-skader i deres sæd på12%, mens 19% af mændene fik en stigning i DNA-skader på gennemsnitlig 10%. De hyppige sædafgange nedsætter tilsyneladende mængden af beskadiget DNA i sædcellerne, men det kræver større forsøg at bekræfte disse tal, og sex hver dag er heller ikke optimalt for alle og slet ikke i mere end en uge af gangen.

Sædcelle

Normal sædcelle med hovede, en midtsektion med energiproducerende mitokondrier efterfulgt af den lange hale, hvis piskebevægelser bringer sædcellen fremad. Hvis vi lever usundt og mangler vigtige næringsstoffer, rammes sædkvaliteten.
Det er kun hovedet med mandens DNA der gennem-trænger ægget. Mitokondrierne i midtsektionen med deres eget DNA kommer ikke med ind. Derfor arver vi kun mitokondrie-DNA fra vores mor.

Kaffe
Man kan godt frede sin morgenkaffe og derudover nøjes med kaffe i mindre mængde uden at skade sin sædkvalitet mærkbart, men der er dokumentation for, at store mængder, dvs. 800 g koffein eller syv kopper og derover nedsætter sædkvaliteten.

Tobak
Tobaksrøg fra både aktiv og passiv rygning er som bekendt sundhedsskadeligt, men mænds rygning samt passiv rygning ser ikke ud til at være så stort et problem for sædkvaliteten som tidligere troet. Det er derimod kendt, at mænds sædkvalitet falder, hvis deres mor har røget under graviditeten.
Selv mindre end fem daglige cigaretter, er nok til at svække sædcellernes evne til at fæstne sig på kvindes æg. Derudover er det generelt dårligt for blodkredsløbet, og så indeholder tobaksrøg store mængder at tungmetallet cadmium som har en meget lang halveringstid i kroppen og som optager pladsen for mineralet zink, som har betydning for sædkvaliteten.
Derfor har det overrasket forskere, at det ikke hjulpet på sønnernes dårlige sædkvalitet, at andelen af rygende gravide i Danmark er faldet fra 40% i 1996 til 18% i de senere år.

Også ”fjolletobak”, altså hash, svækker sædkvaliteten, idet det aktive stof tetrahydrocannabinol nedsætter sædcellernes iltomsætning.

Alkohol
En dansk undersøgelse har vist, at selv en lav indtagelse på fem genstande om ugen forringer sædcellernes morfologi, dvs. deres størrelse og form og nedsætter sædtallet (mængden af sædceller). Det påvirker også kroppens produktion af kønshormoner.

Overvægt, fedme og østrogener
Man kan drage en parallel mellem overvægtige mænd og dårlig sædkvalitet. De tidligere nævnte østrogenlignende stoffer, de såkaldte xenoøstrogener i miljøet spiller sandsynligvis en rolle ved både at bidrage til mænds overvægt og deres dårlige sæd.
Forskere har fundet, at blandt normalvægtige mænd havde 24% en lav sædkvalitet og 2,6% havde ingen levedygtig sæd. Blandt de overvægtige mænd havde 25,6% en lav sædkvalitet og 4,7% havde ingen levedygtig sæd. Af de mænd der var fede havde 32,4% en lav sædkvalitet og 6,9% havde ingen levedygtig sæd.

Så kom bare i gang, mænd!

Refs.
Schiffer C, et al. Direct action of endocrine disrupting chemicals on human sperm. EMBO reports 2014;15(7):758–65.
Colagar AH, et al. Zinc levels in seminal plasma are associated with sperm quality in fertile and infertile men. Nutr Res. 2009;29(2):82-8.
Scott R, et al. The effect of oral selenium supplementation on human sperm motility. Br J Urol. 1998;82(1):76-80.
Balercia G, et al. Coenzyme Q10 treatment in infertile men with idiopathic asthenozoospermia: a placebo-controlled, double-blind randomized trial. Fertil Steril. 2009;91(5):1785-92.
Mancini A, et al. An update of Coenzyme Q10 implications in male infertility: biochemical and therapeutic aspects. Biofactors. 2005;25(1-4):165-74.
Safarinejad MR. Efficacy of coenzyme Q10 on semen parameters, sperm function and reproductive hormones in infertile men. J Urol. 2009;182(1):237-48.
Wong WY, et al. Effects of folic acid and zinc sulfate on male factor subfertility: a double-blind, randomized, placebo-controlled trial. Fertil Steril. 2002;77(3):491-8.
Jensen TK, et al. Habitual alcohol consumption associated with reduced semen quality and changes in reproductive hormones; a cross-sectional study among 1221 young Danish men. BMJ Open 2014;4:e005462.
Sermondade N, et al. Obesity and increased risk for oligozoospermia and azoospermia. Arch Intern Med. 2012;172(5):440-2.
Costa M, et al. L-carnitine in idiopathic asthenozoospermia: a multicenter study. Italian Study Group on Carnitine and Male Infertility. Andrologia. 1994;26(3):155-9.
Roseff SJ. Improvement in sperm quality and function with French maritime pine tree bark extract. J Reprod Med. 2002;47(10):821-4.
Blomberg Jensen M, et al Vitamin D is positively associated with sperm motility and increases intracellular calcium in human spermatozoa. Hum Reprod. 2011;26(6):1307-17.
Priskorn L, et al. Average sperm count remains unchanged despite reduction in maternal smoking: results from a large cross-sectional study with annual investigations over 21 years. Human Reproduction 2018. E-pub ahead of print.

Klik her for at søge mere info om hjælp mod dårlig sædkvalitet

D-vitamin nedsætter risikoen for kvindesygdomme og barnløshed

Pixabay_Friends

D-vitaminmangel er forbundet med mange forskellige helbredsskavanker. Nu viser forskning, at det også indbefatter infertilitet hos kvinder.

En gruppe kinesiske forskere tilknyttet Shanghai University har undersøgt forholdet mellem  infertilitet hos kvinder og D-vitamin og nogle signalproteiner ved navn interleukin-6 i blodet som fremmer inflammation i kroppen. Deres forskning viste, at både D-vitaminmangel og et højt indhold af IL-6 i blodet er risikofaktorer for infertilitet som skyldes beskadigede æggelederne.

Forskerne rekrutterede 356 ufrivilligt barnløse, normalvægtige kvinder i alderen 27-29 år hvis infertilitet skyldtes skader på deres æggeledere (109 kvinder), polycystisk ovariesyndrom, PCOS (225 kvinder) eller endometriose (22 kvinder). Der indgik også 180 frugtbare kvinder i undersøgelsen, der fungerede som kontrolgruppe. Kvinderne fik målt indeholdet af D-vitamin, interleukin 6 (IL-6),  IL-1β og interferon-a i blodet.

Interleukiner er signalstoffer som regulerer immunforsvaret og inflammationsreaktioner. Interferon-alpha er et signalstof der frigives ved infektioner og en række sygdomme og som forøger kroppens modstandskraft.

Undersøgelsen afslørede, at jo lavere indhold af D-vitamin, desto større risiko for ufrivillig barnløshed relateret til æggelederne. Samtidig var et lavt D-vitamin-indhold også knyttet til forhøjet niveau af i IL-6 som ligeledes er en risikofaktor for denne type barnløshed. Disse problemer med æggelederne kan skyldes sygdom, ofte inflammation og infektion. Dannelsen af IL-6 cytokiner som fremmer inflammation som følge af en infektion med klamydia eller Gonoré kan beskadige æggelederne. Af andre risikofaktorer kan nævnes obstruktioner, skader, arvæv, medfødte deformiteter eller andet der hindrer et modent æg i dets rejse mod livmoderen.

Konklusion
Ved at sammenholde de aktuelle resultater med eksisterende litteratur på området, antager forskerne, at D-vitamin kan nedsætte risikoen for infertilitet som følge af skader på deres æggeledere ved at hæmme kroppens produktion af IL-6.

Udbredt D-vitaminmangel hos kvinder i fertilitetsbehandling
Omkring 63% af de ufrivilligt barnløse kvinder havde D-vitaminmangel. Det samme er set i Belgien, Tyskland og Italien, hvor henholdsvis 65%, 59,2% og 40,1% af kvinder i behandling for barnløshed også  havde D-vitaminmangel.

Ufrivilligt barnløse kvinder
Kvindelig infertilitet udgør et markant problem i kategorien reproduktiv sundhed verden over. Forekomsten vurderes til at ligge på 1,2% til 3,1% hos kvinder der forsøger at få børn og 15% hos par. Årsagerne til kvinders infertilitet inkluderer ægløsningsproblemer (15-20%, PCOS er den mest almindelige årsag), problemer relateret til æggelederne (15-40%), endometriose (5-10%) og uforklarlige tilfælde (20-30%). Ufrugtbarhed kan medføre psykiske problemer, social isolation og diskrimination.

Ref.

Chen W, et al. Vitamin D deficiency and high serum IL-6 concentration as risk factors for tubal factor infertility in Chinese women. Nutrition. 2018;49:24-31.

D-vitamintilskud
Uanset om man er lider af helbredsproblemer eller ej, bør man sørge for at få tilstrækkeligt D-vitamin, fordi D-vitamin er med til at regulere processer overalt i kroppen og derfor har stor betydning for vores sundhed. Det kan ske helt eller delvis fra sollys om sommeren, eventuelt suppleret med tilskud og nemmest med D-vitamintilskud om vinteren. Det er ikke nemt at få tilstrækkeligt D-vitamin fra kosten alene. Et fornuftigt D-vitaminniveau i blodet er 75 nmol/l.

Klik her for at søge mere information om D-vitamin

Tager du tilskud af D-vitamin? Så bør du vide dette!

Pixabay_Jogging

Magnesium er ikke alene nødvendigt for muskelopbygning, energiproduktion og nervesystem, det er også nødvendigt for at kroppen kan aktivere D-vitamin.

Alle der følger bare lidt med i nyheder om sundhed, vil have hørt om de mange effekter for sundheden som er knyttet til D-vitamin. Ny forskning har imidlertid opdaget, at for at D-vitaminet skal fungere godt i kroppen, kræver det, at der er tilstrækkeligt med mineralet magnesium. Denne spændende opdagelse er muligvis forklaringen på, at store doser D-vitamin i enkelte tilfælde ikke har kunnet øge D-vitaminindholdet i blodet så meget som forventet.

D-vitamin er bedst kendt for dets betydning for knogler og tænder, men det er også vigtigt for immunforsvarets, hjernens og nervesystemet funktion. Derudover er det med til at regulere kroppens insulinniveau, støtte lungefunktionen og hjerte-karsundheden, og så påvirker det vores gener på en måde, så det modvirker udvikling af en lang række kræftformer samt diabetes.

Da der ikke er ret meget D-vitamin i vores kost, og da vi kun kan danne D-vitamin fra sollys en begrænset del af året på nordiske breddegrader, er D-vitamintilskud den oplagte løsning på det problem.

To forskere, Dr. Uwitonze og Dr. Razzaque fra afdelingen for patologi ved Lake Erie College of Osteopathic Medicine i USA har imidlertid gjort opmærksom på noget, vi har overset i denne forbindelse som er, at vi har brug for en vis mængde magnesium, for at D3 skal fungere godt i kroppen. Det skyldes, at alle de enzymer der medvirker til at aktivere D-vitaminet i lever og nyrer skal bruge magnesium, der fungerer som cofaktor i disse enzymatiske processer. Uden magnesium forbliver D-vitamin inaktivt i kroppen – uanset om D-vitaminet kommer fra maden, sollys eller fra vitaminpiller. Det er ifølge forskerne aktuelt for omkring halvdelen af alle amerikanere.

Om magnesium
Magnesium er involveret i funktionen af mere end 600 enzymer (og dets biokemiske signalveje) i kroppen, og mangel på magnesium er ligesom D-vitaminmangel forbundet med fejludvikling af knogler, hjerte-karsygdom og metabolisk syndrom.

Ved at få tilstrækkeligt magnesium fra kosten, eventuelt med hjælp fra et dagligt tilskud, kan man nedsætte risikoen for D-vitaminmangel. Men ligesom der er set store mangler på D-vitamin hos befolkningen i USA (og Danmark, red.), er indtaget af magnesium fra kosten faldet de seneste årtier, skriver forskerne, som tilskriver det nedsatte magnesiumindtag en kombination af industralisering og ændrede kostvaner med flere forarbejdede fødevarer.

Magnesium er det fjerde mest forekommende mineral i kroppen efter calcium, kalium og natrium. Fødevarer med højt indhold af magnesium omfatter mandler, bananer, bønner, broccoli, brun ris, cashewnødder, æggeblomme, fiskeolie, hørfrø, grøntsager, mælk, svampe, andre nødder, havregryn, græskarfrø, sesamfrø, sojabønner, solsikkefrø, søde majs, tofu og fuldkorn.

Ref.
Uwitonze AM, Razzaque MS. Role of Magnesium in Vitamin D Activation and Function. J Am Osteopath Assoc. 2018;118(3):181-89.

Klik her for at søge mere information om magnesium!

Ældre europæere mangler vitaminer og mineraler

Pixabay_elderly1

Risikoen for at mangle vigtige mikronæringsstoffer i form af vitaminer og mineraler stiger med alderen. Især efter de 65 år er det vigtigt at være opmærksom på at få nok. Her kan et dagligt kosttilskud være en hjælp.

En tysk befolkningsundersøgelse viser, at over halvdelen af ældre tyskere mangler D-vitamin, mens en fjerdel ikke får tilstrækkeligt vitamin B12. Undersøgelsen fandt desuden mangler på jern og folat. Forskerne anerkender gavnen af tilskud med til de ældre.
Da ældre tyskere er sammenlignelige med ældre danskere, er undersøgelsens resultater også relevante herhjemme.

Forskere fra Helmholtz Zentrum München, som er et tysk forskningscenter for sundhed og miljø, undersøgte blodprøver fra mere end 1000 ældre tyskere mellem 65 og 93 år, hvor de målte mængden af D-vitamin, folat, vitamin B12 og jern.

Undersøgelsen fandt, at 52% af deltagerne manglede D-vitamin og 27,3% manglede vitamin B12. Derudover havde 11% et lavt niveau af jern og 8,7% havde lavere niveauer af B-vitaminet folat.

Andelen af mænd der tog tilskud af de aktuelle næringsstoffer lå mellem 2,8% og 9,5%. Andelen af kvinder der tog disse tilskud lå mellem 3,9% og 19,2%. Heraf fremgår det, at kvinderne er mere opmærksomme på kosttilskud end mænd.

Baggrund
Det vurderes, at omkring 2 milliarder mennesker i både udviklingslande og udviklede lande har mangler på vitaminer og mineraler. Forskerne kalder det en skjult form for sult som har negative konsekvenser for helbredet og i særlig grad for ældre mennesker.

Ældre med lavt D-vitaminniveau har en betydelig højere risiko for at udvikle type 2 diabetes, hjerte-karsygdomme, knogleskørhed og frakturer, nedsat muskelmasse og -styrke med mere.

B-vitaminerne folat og B12 er i særlig grad nødvendige for stofskiftet og dannelse af DNA. Derudover er mangler knyttet til degenerative sygdomme, herunder hjertekarsygdom, kognitiv nedsættelse og knogleskørhed.

På verdensplan er jernmangel blandt de mest udbredte ernæringsmangler. Her er konsekvensen anæmi og en forøget risiko for at udvikle demens i alderdommen.

I en europæisk befolkning, hvor levetiden stiger, er denne situation ekstra relevant. Optagelse, aktivering og dermed udnyttelse af madens næringsstoffer falder i takt med at vi bliver ældre. Hos småtspisende ældre øges risikoen endnu mere for ikke at få tilstrækkeligt med essentielle næringsstoffer. Det er velkendt, at mangel på mikronæringsstoffer er særlig udbredt hos gruppen 65+ og endnu mere hos personer i firserne. Seniorer på 85 år og derover var dobbelt så tilbøjelige til at have lave niveauer af D-vitamin, folat og B12 i forhold til de yngre.  Det øger risikoen for aldersrelaterde sygdomme. Livskvaliteten sænkes og landets udgifter til sundhedsvæsenet stiger.

Kosttilskud kan hjælpe
Forskerne anerkender, at tilskud med de nævnte næringsstoffer kan hjælpe de ældre. Hvad angår jerntilskud anbefaler forskerne, at det tages i samråd med en læge, idet fejldosering af jerntilskud kan medføre forstoppelse og ubehag.

Ref.
Conzade R, et al. Prevalence and Predictors of Subclinical Micronutrient Deficiency in German Older Adults: Results from the Population-Based KORA-Age Study. Nutrients. 2017;9(12).

Klik her for at søge mere information om vitamintilskud!

Skizofreni knyttet til vitaminmangler

Pixabay_Brain

Selv om årsagen til sygdommen skizofreni er ukendt, peger ny forskning på, at personer med skizofreni mangler D-vitamin og B-vitaminet folat som tidligere blev kaldt vitamin B9.

Mangel på D-vitamin D og B-vitaminet folat er tidligere blevet knyttet til skizofreni. Ny viser ny forskning, at disse mangeltilstande synes at eksistere lige fra sygdommens begyndelse.  Denne opdagelse vil muligvis kunne føre til, at behandlingen af skizofreni rutinemæssigt udvides med ernæringsterapi.

Det er et australsk forskningsprojekt fra  NICM Health Research Institute ved Western Sydney University, der systematisk har gennegået eksisterende forskning af personer, der er blevet behandlet for psykotiske lidelser for første gang, og hvor forskerne også har medtaget data om ernæring.

Sammelagt gennemgik forskerne 28 undersøgelser, der havde data om blodniveauerne af seks vitaminer og 10 mineraler hos ialt 2.612 individer. Resultatet viste, at der var signifikant lave værdier af folat og D-vitamin i blodet hos de sygdomsramte sammenlignet med raske.

I tidligere undersøgelser har man set en stærk sammenhæng mellem skizofreni og forskellige ernæringsmangler, herunder vitaminerne B, C, D og E, men det er først med denne nye undersøgelse, at det står klart, at manglen på D-vitamin og folat eksisterer allerede ved sygdommens udbrud.

Desuden viste disse ernæringsmangler sig at være forbundet med dårligere mental sundhed hos unge med tidlig psykose.

Selv om forskerne ikke fandt nogen væsentlige forskelle mellem indholdet af andre vitaminer og mineraler end de to nævnte, så udelukker det ikke, at der kan være flere ernæringsmæssige faktorer i spil. Det vil dog kræve yderligere forskning at få dette afklaret.

Ref.
Firth J, et al. Nutritional Deficiencies and Clinical Correlates in First-Episode Psychosis: A Systematic Review and Meta-analysis.  Schizophrenia Bulletin 2017. E-pub ahead of print.

Kort om skizofreni
Skizofreni er en sygdom i hjernen der kan medføre tankeforstyrrelser, hallucinationer og vrangforestillinger, søvnforstyrrelser , koncentrationsbesvær, ambivalens og andre forandringer i følelseslivet. Personen kan fremstå som apatisk og isolere sig og forsømme sig selv. Der kan komme tale- og bevægeforstyrrelser. Sydommen udbryder typisk i teenageårene og op til 30 års alderen. Årsagen er ukendt.
Kilde: Netdoktor

Klik her for at søge mere information og folinsyre og D-vitamin