Coenzym Q10 – en faktor for livslængden

Pixabay_Elderly_Landscape

To forskere har dokumenteret, at tilskud af coenzym Q10 kan være med til at forlænge livet i kraft af dets evne til at modvirke udvikling af en række sygdomme.

Coenzym Q10 er et livsvigtigt stof som er nødvendigt for cellernes energiproduktion. Uden Q10 ville vi dø i løbet af få sekunder. Stoffet er også involveret i vores livslængde på anden vis. En oversigtsartikel udgivet den 16. februar 2019 af forskerne D. Mantle og I. Hargreaves, giver et overblik over, hvordan tilskud med Q10 kan forlænge en persons levetid og livskvalitet ved at bekæmpe degenerative sygdomme.

Forskellige sygdomme medvirker til at nedbryde helbredet, herunder hjerte-kar-sygdomme og diabetes. Ved at tackle disse sygdomme er det muligt at forlænge livslængden og livskvaliteten. Tilskud med Q10 kan øge levetiden ved at modvirke disse sygdomme på forskellig vis:

  • Som antioxidant: Ved at modvirke oxidativ stress, en mulig årsag til en række sygdomme
  • Som antiinflammatorisk middel: Ved at reducere inflammation i kroppen
  • Som led i energiproduktionen: Ved at indgå som et nødvendigt led i cellernes produktion af energistoffet ATP

Q10 og nedsat hjerte-kardødelighed
Q10 er som nævnt nødvendigt for at understøtte energiproduktionen og er det særlig gavnligt i det meget energikrævende hjertemuskulatur. To store kliniske forsøg har vist de potentielle fordele ved Q10-tilskud for hjerte-kar-sundheden: Q-Symbio- og Kisel-10.

I Q-Symbio-forsøget var 100 mg Q10 tre gange dagligt i stand til at reducere risikoen for alvorlige hjertetilfælde hos hjertesvigtpatienter med 42%. I KiSel-10-forsøget var 200 mg Q10 og 200 mikrogram selen fra selengær dagligt i stand til at reducere hjerte-kardødsfald med 53% hos deltagerne på 70 år og derover samt at forbedre hjertefunktionen og nedsætte hjerte-stress. Forsøget demonstrerede også længerevarende fordele, idet behandlingsgruppen stadig havde en nedsat dødelighed, en bedre hjertefunktion og livskvalitet over et årti senere.

Q10 og håndtering af diabetes
Ved at fremme kroppens omsætning af sukker og beskytte vigtigt væv mod oxidativ stress, kan Q10 gavne mennesker med type 2-diabetes.

Undersøgelser har vist, at kroppens Q10-niveau er drænet hos patienter med type 2-diabetes, men tilskud med Q10 kan hjælpe med at øge kontrollen af blodsukkeret og reducere glykeret hæmoglobin (HbA1c)* – hvilket giver en bedret kontrol over sygdommen såvel som forhøjede antioxidantniveauer.

* En blodprøve, der viser, hvad det gennemsnitlige glukoseniveau i blodet har været over de seneste cirka to måneder.

Hos patienter med diabetisk nerveskade (neuropati) var 200 mg Q10 dagligt i stand til at reducere inflammation og øge insulinfølsomheden i forhold til dem, der tog en placebo-pille.

Gennemgangen fremhæver, at medicinering med statin-præparater er blevet knyttet til en øget risiko for at udvikle type 2-diabetes, hvilket man mener skyldes, at statiner nedsætter kroppens normale Q10-produktion. Q10-tilskud fungerer ved at rette op på denne mangeltilstand ved at erstatte den manglende Q10.

Q10 og kronisk nyresygdom
Ved kronisk nyresygdom er hæmodialyse en vigtig procedure, der hjælper med at fjerne ophobning af affaldsstoffer i blodet. Proceduren udsætter faktisk patienten for oxidativ stress, som imidlertid er en drivkraft for sygdommen. Q10-tilskud kan hjælpe med at imødegå dette via dets antioxidantpotentiale såvel som at reducere den inflammation der er knyttet til denne nyresygdom.

Q10-niveauet har vist sig at være signifikant lavere hos patienter med kronisk nyresygdom, men tilskud af Q10 kan forbedre nyrefunktionen og reducere behovet for dialysebehandling.

Patienter med kronisk nyresygdom har en forhøjet risiko for at udvikle hjerte-karsygdom på10-20%, hvilket også er årsagen til halvdelen af dødsfald hos kronisk nyresyge patienter. Det er kendt, at de to lidelser forværrer hinanden. Vi har at gøre med en ‘ond cirkel’. Q10-tilskud påvirker begge tilstande ved at forbedre risikofaktorer så som kolesterol, oxidativ stress og nyrefunktion.

Q10 og leversygdom
Leveren er den største bidrager til kroppens Q10-produktion, som er kompromitteret hos patienter med leversygdom, hvilket påvirker et Q10-afhængigt organ som hjertet. Leversygdom kan betragtes som en risikofaktor for hjerte-karsygdom og er forbundet med hjertesvigt, uregelmæssig hjerterytme og udvikling af fedtaflejring i blodkarrene.

Q10-tilskud kan støtte leveren ved at reducere oxidativ stress og inflammation, og forskellige undersøgelser har vist, at det kan hjælpe med at forhindre udviklingen af ardannelse i leveren (skrumpelever).

Q10 – Betydningen af kvalitet og biotilgængelighed
Mens mange forsøg har demonstreret Q10-tilskuds evne til at bekæmpe sygdom, har ikke alle forsøg vist signifikante resultater. En hovedårsag hertil er, at mange forsøg ikke har anvendt effektive Q10-tilskud i høj kvalitet.

Da kosttilskud ikke reguleres på samme måde som medicin, er der ikke et juridisk kvalitetskrav med hensyn til stabilitet eller biotilgængelighed (hvor godt tilskuddet optages i blod og væv). Dette kan man dog sikre sig ved at vælge en lægemiddeludgave af Q10 eller i en kvalitet til svarer til dette.

En god biotilgængelighed er helt afgørende for effektiviteten af Q10-tilskud, idet stoffet fra naturens hånd er vanskeligt at optage fra kosten. Det er fedtopløseligt, hvorfor Q10 i oliekapsler er bedst. De krystaller der udfældes i olien skal desuden være tilstrækkeligt små til at de vil blive helt opløst efter indtagelse. Kun fuldstændig opløst Q10 vil kunne optages fra tarmen.

Ref.
Mantle D, Hargreaves I. Coenzyme Q10 and Degenerative Disorders Affecting Longevity: An Overview. Antioxidants. 2019;8(2):44.

Klik her for at søge mere information om Q10

Ældre europæere mangler vitaminer og mineraler

Pixabay_elderly1

Risikoen for at mangle vigtige mikronæringsstoffer i form af vitaminer og mineraler stiger med alderen. Især efter de 65 år er det vigtigt at være opmærksom på at få nok. Her kan et dagligt kosttilskud være en hjælp.

En tysk befolkningsundersøgelse viser, at over halvdelen af ældre tyskere mangler D-vitamin, mens en fjerdel ikke får tilstrækkeligt vitamin B12. Undersøgelsen fandt desuden mangler på jern og folat. Forskerne anerkender gavnen af tilskud med til de ældre.
Da ældre tyskere er sammenlignelige med ældre danskere, er undersøgelsens resultater også relevante herhjemme.

Forskere fra Helmholtz Zentrum München, som er et tysk forskningscenter for sundhed og miljø, undersøgte blodprøver fra mere end 1000 ældre tyskere mellem 65 og 93 år, hvor de målte mængden af D-vitamin, folat, vitamin B12 og jern.

Undersøgelsen fandt, at 52% af deltagerne manglede D-vitamin og 27,3% manglede vitamin B12. Derudover havde 11% et lavt niveau af jern og 8,7% havde lavere niveauer af B-vitaminet folat.

Andelen af mænd der tog tilskud af de aktuelle næringsstoffer lå mellem 2,8% og 9,5%. Andelen af kvinder der tog disse tilskud lå mellem 3,9% og 19,2%. Heraf fremgår det, at kvinderne er mere opmærksomme på kosttilskud end mænd.

Baggrund
Det vurderes, at omkring 2 milliarder mennesker i både udviklingslande og udviklede lande har mangler på vitaminer og mineraler. Forskerne kalder det en skjult form for sult som har negative konsekvenser for helbredet og i særlig grad for ældre mennesker.

Ældre med lavt D-vitaminniveau har en betydelig højere risiko for at udvikle type 2 diabetes, hjerte-karsygdomme, knogleskørhed og frakturer, nedsat muskelmasse og -styrke med mere.

B-vitaminerne folat og B12 er i særlig grad nødvendige for stofskiftet og dannelse af DNA. Derudover er mangler knyttet til degenerative sygdomme, herunder hjertekarsygdom, kognitiv nedsættelse og knogleskørhed.

På verdensplan er jernmangel blandt de mest udbredte ernæringsmangler. Her er konsekvensen anæmi og en forøget risiko for at udvikle demens i alderdommen.

I en europæisk befolkning, hvor levetiden stiger, er denne situation ekstra relevant. Optagelse, aktivering og dermed udnyttelse af madens næringsstoffer falder i takt med at vi bliver ældre. Hos småtspisende ældre øges risikoen endnu mere for ikke at få tilstrækkeligt med essentielle næringsstoffer. Det er velkendt, at mangel på mikronæringsstoffer er særlig udbredt hos gruppen 65+ og endnu mere hos personer i firserne. Seniorer på 85 år og derover var dobbelt så tilbøjelige til at have lave niveauer af D-vitamin, folat og B12 i forhold til de yngre.  Det øger risikoen for aldersrelaterde sygdomme. Livskvaliteten sænkes og landets udgifter til sundhedsvæsenet stiger.

Kosttilskud kan hjælpe
Forskerne anerkender, at tilskud med de nævnte næringsstoffer kan hjælpe de ældre. Hvad angår jerntilskud anbefaler forskerne, at det tages i samråd med en læge, idet fejldosering af jerntilskud kan medføre forstoppelse og ubehag.

Ref.
Conzade R, et al. Prevalence and Predictors of Subclinical Micronutrient Deficiency in German Older Adults: Results from the Population-Based KORA-Age Study. Nutrients. 2017;9(12).

Klik her for at søge mere information om vitamintilskud!

Den er god nok: D-vitamin beskytter mod forkølelse og influenza

Risikoen for at pådrage sig en forkølelse eller få influenza eller andre luftvejsinfektioner stiger markant ved mangel på D-vitamin. En mangel der er størst i vinterhalvåret.

Forskere skærer igennem modstridende udsagn om D-vitamin med ny, stor meta-analyse udgivet i British Medical Journal, hvor de konkluderer: D-vitamintilskud er sikkert og beskytter mod akutte luftvejsinfektioner herunder forkølelse og influenza! Undersøgelsen giver det hidtil mest robuste bevis for, at D-vitamin gavner sundheden ud over dets virkning på knogler og muskler.

Forskerne under ledelse af Professor Adrian Martineau from Queen Mary University of London  fandt 25 videnskabelige undersøgelser der var af tilstrækkelig høj kvalitet, det vil sige dobbelt-blindede, kontrollerede lodtrækningsundersøgelser, hvor de kunne få individuelle forsøgsdata fra alle deltagere.  Der indgik i alt knap 11.000 deltagere i alle aldersgrupper fra flere forskellige lande i meta-analysen, heriblandt England, USA, Sverige, Israel, Canada, New Zealand, Belgien, Finland, Australien, Polen, Japan, Indien og Afganistan.

Problemet med tidligere undersøgelser af D-vitaminer mod akutte luftvejsinfektioner er, at de samlet set har givet modstridende resultater, hvor nogle undersøgelser har vist, at D-vitamin har en  beskyttende effekt, hvorimod og andre ikke har kunnet vise en virkning. Denne nye undersøgelse har været tilstrækkelig stor og grundig i sin databehandling til at kunne skære igennem usikkerheden.

Jo større mangel desto bedre effekt af D-vitamin
Det som meta-analysen med al tydelighed viste var, at de beskyttende virkninger af D-vitamin er stærkest hos dem med det laveste D-vitaminindhold i kroppen. Daglige eller ugentlige D-vitamintilskud halverede risikoen for akut luftvejsinfektion, når blodets D-vitaminindhold var under 25 nmol/l. Personer med et højere D-vitaminindhold opnåede også en nedsat risiko, dog kun på 10 procent. Samlet set var den nedsatte risiko for at pådrage sig en akut luftvejsinfektion, som forkølelse og influenza hører under, bedre end vacciner mod  influenzalignende sygdomme.

Derudover viste undersøgelsen, at det giver en bedre beskyttelse at tage et dagligt eller ugentligt tilskud frem for en mere spredt indtagelse med længere intervaller. Såkaldte bolusinjektioner hvor man giver en stor injektion en enkelt gang eller med lange mellemrum, har ikke vist sig effektive mod akut luftvejsinfektion.

Hvorfor virker D-vitamin?
Der er flere mekanismer, som D-vitaminet og dets nedbrydningsprodukter menes at bruge til at bekæmpe sundhedsskadelige mikroorganismer og den medfølgende inflammation. En af dem er at stimulere en cellerensende proces kaldet autofagi. En anden måde D-vitamin beskytter mod luftvejsinfektioner på, er ved at booste mængden af antimikrobielle peptider (AMP) i lungerne. AMP er en del af det medfødte immunforsvar og består af naturlige antibiotika-lignende stoffer, som virker ved at ødelægge mikroorganismernes membran. Det passer meget godt med, at forkølelse og influenza optræder hyppigst vinter og forår, hvor folks D-vitaminniveau typisk er lavest. Det kan også forklare hvorfor D-vitamin beskytter mod astmaanfald, som oftest udløses af en virusinfektion i luftvejene.

De fleste akutteluftvejsinfektioner er milde og går over af sig selv uden behandling, men globalt set er akut luftvejsinfektion en væsentlig årsag til sygdom og dødsfald. Lidelsen er også ansvarlig for 10% af skadestuebesøg og akutte indlæggelser i USA. En vurdering lyder, at der døde 2,65 millioner mennesker  globalt i 2013 på grund af en akut luftvejsinfektion.

Refs.

Martineau AR, et al. Vitamin D supplementation to prevent acute respiratory tract infections: systematic review and meta-analysis of individual participant data. BMJ 2017;356:i6583
Pressemeddelelse Queen Mary University 2017.02.16: http://www.qmul.ac.uk/media/news/items/smd/192725.html

Klik her for at søge mere information om D-vitamin

Zink styrker ældres immunforsvar

Zinkimmunforsvar

Forskning tyder på, at ældre er særligt sårbare over for immunsvækkende zinkmangel. Det skyldes at de ældre spiser en mere zinkfattig kost og samtidig har en aldersbetinget ringere optagelse af mineralet. Men også en række andre er i risikozonen. Noget som et organisk zinktilskud nemt kan rette op på.

Forskning har fundet en sammenhæng hos ældre der knytter et lavt indtag af mineralet zink til funktionen af deres immunforsvar og kronisk sygdom.

Et forskerteam anført af professor Emily Ho fra Oregon State University har vist at zink påvirker, hvordan kroppens immunforsvar reagerer på stimulering og blandt andet styrer graden af inflammation i kroppen. Hvis vi mangler zink, opstår der immundefekter, og de celler der styrer inflammation i kroppen reagerer anderledes, hvorved der aktiveres betændelsesreaktioner i kroppen, som er fundamentet for kronisk sygdom.

Forskerne er kommet frem til deres resultater ved at undersøge cellekulturer og gamle mus.

Vi har behov for regelmæssig tilførsel af zink, fordi kroppen ikke lagrer nogen betydende mængde zink. Ældre er ofte dobbelt udsatte for zinkmangel, fordi de ikke spiser lige så meget zinkholdig mad som yngre, og derudover er deres zinkoptagelse nedsat.

Man får ikke noget præcist billede af kroppens zinkstatus fra en blodprøve, da det meste af kroppens zink befinder sig inde i kroppens celler.

Det anslås at ca. 12% af USAs befolkning ikke får tilstrækkeligt zink i deres kost. Hos ældre over 65 år er der ca. 40% der ikke får tilstrækkeligt zink.

 

Andre med behov for ekstra zink
Det er dog ikke kun alderdom, der søger risikoen for zinkmangel. Ensidige kostvaner, alkoholisme og leversygdom, nogle vanddrivende lægemidler og antibiotika samt en dårligt reguleret sukkersyge, øger ifølge Netdoktor kroppens udskillelse af zink.

Zink i kosten
Zink findes især i kød, indmad, fisk, frø, især græskarkerner, nødder, brune ris

Myndighedernes anbefaling
I Danmark blev den anbefalede daglige tilførsel af zink til voksne for nogle år siden sat ned fra 15 mg til 11 mg for mænd og 8 mg for kvinder, hvilket har medført, at hvor mange tidligere ikke formåede at få den anbefalede mængde zink, så anses tilførslen i dag at være tilstrækkelig.

Zink som kosttilskud
Zink i form af kosttilskud er bedst i form af organisk bundet zink, for eksempel zinkgluconat. En daglig tilførsel på 15 mg til voksne er stadig en fornuftig dosering for mange. Zinktilskud kan tages til maden eller forskudt for maden – gerne om aftenen, idet zink øger funktionen af nervesignalstoffet GABA, som har en beroligende og afslappende virkning.


Alternativ zink-test

Vi ved at zink blandt andet påvirker smagssansen. Der findes en lav-teknologisk zinktest, som i alternative kredse bruges som en vejledende test for zinkmangel. Testen har i kontrollerede tests vist en rimelig god pålidelighed på mellem 70 og 100 procents nøjagtighed, men falske negative eller positive kan ikke udelukkes.

Zinktesten består af en særlig form for zinksulfat (ZnSo4 7H20) opløst i destilleret vand. Styrken er 0,1 %. Man tager hvad der svarer til at snapseglas af væsken og skyller det rundt i munden i 5-10 sekunder hvorefter det kan synkes eller spyttes ud. Der skelnes herefter mellem fire smagsoplevelser:

  1. Hvis det ikke smager af noget tolkes det som udpræget zinkmangel.
  2. Hvis det er smagløst i begyndelsen, men senere opleves som som en  “tør”, “lodden”, “mineralsk”, “bagepulver-agtig”, eller”sød”  smag, tolkes det som zinkmangel.
  3. Hvis der er en umiddelbar kraftig, men ikke nødvendigvis særlig ubehagelig smag som tiltager, tolkes det som ingen zinkmangel.
  4. Hvis der er en øjeblikkelig, ubehagelig smag, hvor personen kun ønsker at skylle munden med vand, tolkes det som ingen zinkmangel og en god zinkstatus.

Refs.
Wong CP, et al . Zinc deficiency enhanced inflammatory response by increasing immune cell activation and inducing IL6 promoter demethylation. Mol Nutr & Food Res. 2015;59(5):991-9.
Gruner T, et al. The accuracy of the Zinc Taste Test method. J Altern Complement Med. 2012;18(6):541-50.

Klik her for at søge mere information om zinktilskud

Mangel på carnitin knyttet til mild autisme

Autisme er en psykologisk udviklingsforstyrrelse. Da der findes flere former for autisme, taler man også om autisme-spektrum-forstyrrelser. Ved autisme taler man om vanskeligheder inden for det sociale samspil, social kommunikation og manglende fleksibilitet samt nedsat social forestillingsevne.

Autisme er en psykologisk udviklingsforstyrrelse. Da der findes flere former for autisme, taler man også om autisme-spektrum-forstyrrelser. Ved autisme taler man om vanskeligheder inden for det sociale samspil, social kommunikation og manglende fleksibilitet samt nedsat social forestillingsevne.

En amerikansk forsker har præsenteret den begrundede hypotese i det videnskabelige tidsskrift BioEssays, at milde former for autisme kan være knyttet til mangel på stoffet carnitin. Sagt på en anden måde antager han, at 10-20% af al autisme skyldes udvikling af carnitinmangel i hjernen.

Arthur Beaudet er professor ved afdelingen for molekylær og human genetik og pædiatri ved Baylor College of Medicine i Texas.

Det var blandt andet forskningsresultater fra dyreforsøg og genetiske faktorer set hos autistiske patienter der førte professor Beaudet på sporet af, at et lavt indhold af carnitin i hjernen kan udløse en mild form for autisme hos disponerede og som overvejende påvirker drenge.

På universitetshospitalet Baylor College har forskerne opdaget, at omkring 1 ud af 350 mænd ikke er i stand til at producere stoffet carnitin i kroppen på grund af et inaktivt TMLHE-gen på X-kromosomet. For disse personer fungerer carnitin derfor som et vitamin, som de skal have tilført med kosten for at kunne fungere normalt.

Omkring 3% af disse mænd med dette inaktive TMLHE-gen udvikler autisme. Selv om færre end 1% af mandlige autister har fejl på TMLHE-genet, mener professor Beaudet alligevel, at der er overbevisende grunde til at antage, at mangel på carnitin i hjernen og muligvis på andre næringsstoffer som for eksempel flerumættede fedtsyrer kan forårsage autisme, fortrinsvis hos drenge.

Flere undersøgelser har vist, at personer med autisme har lavere niveauer af carnitin i kroppen end raske. Derfor antager professor Beaudet, at carnitinmangel i hjernen kan ligge til grund for en meget større andel af autisme.

Hvad er carnitin?
Carnitin er en aminosyre, dvs. en af de byggesten som indgår i protein. Normalt kan kroppen danne carnitin ud fra aminosyren lysin. Carnitin indgår i kroppens energiforbrænding. I cellernes energiproducerende mitokondrier er carnitinets rolle at transportere fedtsyrer fra kosten ind i mitokondrierne. Derved modvirker stoffet fedtophobning i kroppen og herunder i blodkarrene.
I kosten findes de højeste koncentrationer af carnitin i rødt kød og animalske fødevarer. (Navnet er afledt af det latinske carne = kød). Der er eksempelvis 2000 gange mere carnitin i et gram oksekød end i et gram hvide ris.
Carnitin kan passere blod-hjernebarrieren, men muligvis ikke særligt nemt. Muligvis er hjernen i højere grad end resten af kroppen afhængig af kroppens egenproduktion af stoffet.
Personer der ikke er i stand til at danne carnitin i kroppen har erfaringsmæssigt brug fra ca. 1 g carnitin om dagen.
Carnitin findes i to former: L-Carnitin og D-Carnitin. Kun L-formen er fysiologisk aktiv i kroppen. Ikke-farmaceutisk L-carnitin fremstilles ved at fjerne D-carnitinen fra syntetisk DL-carnitin. Denne separationsproces kan resultere i rester af uønsket D-Carnitin i slutproduktet.
Derfor, ved køb af tilskud af Carnitin, så vælg et firma du har tillid til og som vil garantere at indholdet er af høj kvalitet, dvs. rent og uden D-carnitin.

De første symptomer på autisme ses ofte, når børnene er mellem 6-18 måneder gamle. Et ofte set mønster er, at et spædbarn opfører sig helt normalt, kan smile og evner det sociale samspil i 5 til 7 måneder, men mister disse evner efter 12 til 18 månders alderen.

De fleste børn fødes med tilstrækkelige reserver af carnitin. Modermælk, modermælkserstatning og komælk er kilder til carnitin. Børn får derfor tilstrækkeligt carnitin fra disse kilder. Når børnene efterfølgende overgår til frugtjuice, grøntsager og kornproduker, som ikke indeholder ret meget carnitin, og carnitinholdigt kød først introduceres senere, kan det medføre carnitinmangel i hjernen ifølge denne hypotese.

I princippet vil nogle former for medicin samt lidelser i mave og tarm også vil kunne hæmme forsyningen af carnitin til hjernen.

Professor Beaudet udelukker ikke, at andre genetiske faktorer og nærinsstofmangel kan være involveret. Der forligger rapporter om næringsstofmangler hos autister der inkluderer magnesium, zink, selen, vitamin A, D, E og B-komplekset samt essentielle fedtsyrer, især DHA.

Professor Beaudet foreslår, at der laves nogle undersøgelser, der kan be- eller afkræfte hans hypotese. Hvis den viser sig at være korrekt, vil en løsningsmodel være at tilsætte carnitin til babymad.

Ref.
Beaudet AL. Brain carnitine deficiency causes nonsyndromic autism with an extreme male bias: A hypothesis. Bioessays 2017. E-pub ahead of print.

Video
Professor Beaudet har lavet en 10 minutters video (med engelske undertekster), hvor han selv fortæller om sin hypotese. Den kan ses her: https://www.youtube.com/watch?v=BuRH_jSjX5Y

 

Klik her for at søge mere information om carnitin

Hold hjernen skarp med næringsstoffer

Pixabay_Granny

En række næringsstoffer er med til at opretholde ældres kognitive funktioner. Det sætter fokus på ældres kost, især de småtspisende ældre som på grund deres beskedne appetit har brug for særlig lødig kost.

En sund livsstil kan forebygge hjernens forfald i mange år frem. Det indbefatter motion og sund mad. Med hensyn til maden tyder forskning på, at en række næringsstoffer som især omega-3 fedtsyrer, plantestoffer og B-vitaminer har en rolle at spille for at modvirke det, der kaldes kognitiv funktionsnedsættelse og muligvis også nedsat depression hos ældre.

Kognitiv funktionsnedsættelse kan udmøntes på mange forskellige måder og i forskellige grader. Det vil typisk indebære hukommelses-, koncentrations-, forståelses- og indlæringsproblemer.

Det er ikke en sygdom at blive gammel, og mange ældre klarer sig særdeles godt. Alligevel er antallet af ældre med kognitive funktionsnedsættelser steget væsentligt de senere år. Kognitiv funktionsnedsættelse og depression er nogle af de alvorlige problemer, der er knyttet til aldring og som fylder stadig mere på landes sundhedsbudgetter.

Ifølge en dansk konsulentrapport har kun lidt over en tredjedel af landets kommuner forebyggelse af den kognitive funktionsevne som et primært indsatsområde. Forebyggelse af tidlig demens samt depression prioriteres generelt højere. Kommunernes forebyggelsesindsats er fortrinsvis centreret om fysisk aktivitet i forhold til borgerens kognitive funktionsniveau samt forskellige sociale aktiviteter.

En mild kognitiv funktionsnedsættelse skal forstås som en niveaunedsættelse der er større end det kan forventes ud fra personens alder og uddannelsesniveu, men som ikke hæmmer personens daglige aktiviteter i betydelig grad. Alligevel forventes det, at cirka halvdelen af dem med mild funktionsnedsættelse vil udvikle demens i løbet af fem år.

Den aldrende hjerne
Aldring påvirker hjernen på celle- og funktionsniveau. Da hjernen har et højt stofskifte medfører det, at oxidativ stress og inflammation ikke er ualmindeligt i den aldrende hjerne. Derudover ser vi et svind af hjernevæv med stigende alder, ikke i hjernebarken, men i den hvide substans. Dette svind af hvid substans er knyttet til kognitiv funktionsnedsættelse og sen udvikling af depression.

Hjernemembranens fedtsyresammensætning påvirkes direkte af kosten, og det har rettet opmærksomheden mod den rolle, som kostens fedtsyrer spiller for hjernen sundhed. Det er i den forbindelse vist, at omega-3-fedtsyrerne EPA og DHA, som vi typisk får fra fisk og fiskeolie, potentielt gavner den kognitive sundhed og hæmmer udvikling af visse demensformer. Disse fedtsyrer virker via deres evne til at forhindre blodpladesammenklumpning og ved at virke antiinflammatorisk, dvs. betændelseshæmmende.

Middelhavskost
Forskning tyder på, at en høj indtagelse af frugt, grønt og fisk gavner hjernens sundhed. Det indbefatter også Middelhavskost, som er rig på frugt, grønt, fisk, fuldkorn og olivenolie og som er knyttet til en lavere risiko for at få Alzheimers sygdom, en langsommere udvikling fra mild kognitiv funktionsnedsættelse til Alzheimers sygdom samt at yde en vis beskyttelse mod depression.

Andelen af omega-6 fedtsyrer i kosten bør ikke blive for høj, idet de gavnlige virkninger af omega-3 derved svækkes.

Glykæmisk load og depression
Betydningen af kostens indhold af protein og kulhydrat for den kognitive funktion er endnu ikke tilstrækkeligt godt undersøgt. En undersøgelse af depression hos ældre mennesker har vist, at dem der havde depression, spiste en kost med et lavere glykæmisk load.

Glykæmisk load (GL)
Hvor det glykæmiske index (GI) repræsenterer hvor hurtigt blodsukkeret stiger efter et måltid, tager det glykæmiske load også hensyn til mængden. GL udregnes med denne formel: GI x kulhydratmængde (g) / 100. Det er relevant, fordi en højglykæmisk fødevares indflydelse på blodsukkeret i høj grad også er afhængig af, hvor meget man spiser af denne fødevare.

Plantestoffer
Forskning tyder desuden på, at forskellige plantestoffer som flavonoider og polyfenoler kan beskytte hjernen og dens funktioner på forskellig vis. For eksempel synes flavonoider at have en beskyttende virkning mod kognitiv funktionsnedsættelse og Alzheimers syge ved at modvirke inflammation, der skader hjernens nerver.

Forskning udført i Holland har vist, at indtagelse af polyfenoler er knyttet til en nedsat risiko for at udvikle demens hos rygere. En fransk undersøgelse har blandt andet vist, at et højt indtag af specifikke polyfenoler, herunder flavonoider og fenolsyrer kan bidrage til at bevare den verbale hukommelse, hvilket er et særligt sårbart område i en aldrende, sygdomsramt hjerne.

En undergruppe af flavonoider kaldet flavanoler fra kakaobønner har vist at kunne fremme funktionen af et området i hjernen ved navn dentate gyrus hos ældre mennesker. Det drejer sig om deres arbejdshukommelse og genkendelsesevne.

Flavonoider
Flavonoider er en stor gruppe af stoffer, der naturlig findes i frugt, grønt, te, vin, nødder og frø. De har en række egenskaber der minder om vitaminers. Flavonoider er en undergruppe af polyfenoler.

B-vitaminer og methylering
B-vitaminerne har en vigtig rolle i bevaring af hjernens sundhed gennem alderen, idet deres opgave er at indgå som cofaktorer i den såkaldte methylering, som er en kemisk proces, hvor der indføres methylgrupper i forskellige molekyler. Methylering er nødvendig for regulering af gener, hormoner, nervesignalstoffer, enzymer og for afgiftning. Uden methylering virker hverken nervesystem eller immunsystem.

B-vitaminerne B6, folat og B12 er således involveret i methylering af stoffet homocystein, som derved omdannes til methionin. Ifølge Nationalt Videnscenter for Demens vil et lavere homocysteinniveau formentlig mindske risikoen for udvikling af kognitiv svækkelse.

Forskning har desuden vist at længerevarende indtagelse af B-vitaminer ikke alene forbedrede ældre menneskers kognitionsevne, men også nedsatte det tidligere omtalte svind af hjernevæv.

Forskning tyder desuden på en mulig sammenhæng mellem et lavt niveau af B-vitaminerne folat og B12 og risikoen for at udvikle depression.

Konklusion
Der synes at være meget at vinde ved at booste hjernefunktionen med en bedre ernæring og motion, selvom virkningen af motion ikke er gennemgået her. Da der ikke er nogen af de ovenstående forbyggende tiltag der kræver en recept, så det er det i princippet bare om at gå i gang.

 

Refs.

Moore K, et al. Current evidence linking nutrition with brain health in ageing. Nutrition Bulletin 2017. E-pub ahead of print.
Rambøll Konsulentrapport: Forebyggelse af Funktionstab hos Ældre. Dec 2012:

Klik her for at søge mere information om B-vitaminer

Fiskeolie til gravide giver færre børn med diabetes

Pixabay_nurse

Børns kost og dermed deres sammensætning af forskellige fedtsyrer er meget afgørende for en normal immunfunktion og dermed en nedsat risiko for kronisk sygdom. Især er det vigtigt, at de får de gavnlige fedtsyrer i den kritiske periode tidligt i livet, hvor immunsystemet modnes.

En finsk, videnskabelig undersøgelse kaster nyt lys over vigtige fedtsyres indflydelse på spædbørns immunforsvar og risiko for at udvikle type-1 diabetes. Mere konkret tyder undersøgelsen på, at en større mængde fedtsyrer fra fisk samt fedtsyrer i modermælk kan beskytte mod såkaldt autoimmun sygdom, som er knyttet til udvikling af type-1 diabetes.

Globalt er mere end 20 millioner mennesker og heraf ca. 30.000 danskere ramt af type 1 diabetes. Der er derfor et stort behov for viden om denne sygdom, der kan danne basis for at mindske forekomsten.

Hovedforfatteren til dette studie, Dr Sari Niinistö fra Det Nationale Institut for Sundhed og Velfærd i Helsinki, og en række kolleger ønskede at teste den hypotese, at sammensætningen af fedtsyrer i de tidlige leveår har betydning for den form for type-1-diabetes som er knyttet til autoimmunitet.

Undersøgelsen inkluderede børn med en genetisk forøget risiko for at udvikle type-1-diabetes. I årene 1997 til 2004 fik 7782 børn, der var genetisk disponerede for Ø-celle-autoimmunitet, regelmæssigt taget blodprøver til de var 15 år gamle for at forskerne kunne registrere denne sygdom, hvis den opstod. Til registrering af amning og modermælkserstatninger, som er spædbørns kost, blev der anvendt spørgeskemaer og kostdagbøger.

Forskerne foretog analyser på 240 spædbørn, der udviklede Ø-celle-autoimmunitet (og 480 matchede kontrolbørn). Analyserne viste børnenes samlede fedtsyresammensætning i serum da de var henholdsvis tre og seks måneder gamle. Forskerne undersøgte derudover for tidligere tegn på antistoffer over for insulin og betaceller.

Insulin- og Ø-celle-autoimmunitet
Der findes forskellige former for type 1-diabetes. Sygdommen skyldes ofte, at patientens immunforsvar at ukendte årsager angriber kroppens egne celler eller sekreter. Denne form for diabetes opstår, når de insulinproducerende grupperinger af betaceller i bugspytkirtlen, kaldet Langerhanske øer, angribes og ødelægges af kroppens immunforsvar. I andre tilfælde angribes selve insulinet. Denne tilstand, hvor kroppen fejlagtigt angriber sig selv, kaldes autoimmun sygdom.
Ved type 1 diabetes mister kroppen evnen til selv at producere hormonet insulin, hvis opgave det er at lukke næring i form af sukker ind i cellerne. Man er derfor nødt til at få insulinindsprøjtninger.

Resultater
Undersøgelsen viste, at der var en forskel på fedtsyresammensætningen hos børn der var blevet ammet og dem der ikke var blevet ammet i alderen tre måneder og seks måneder. Forholdet mellem omega 6- og omega 3-fedtsyrer var lavere i ammegruppen end i ikke-ammegruppen.
Børn der var blevet ammet havde blandt andet et højere indhold af omega-3-fedtsyrerne EPA, DHA og DPA samt af konjugeret linolsyre (CLA) sammenlignet med ikke-ammede børn i alderen tre og seks måneder.

Brystmælk sænker risikoen, komælk øger den
Resultaterne viste også, at høje niveauer af fedtsyrer fra fisk (omega-3-fedtsyrerne) var forbundet med lavere risiko for tidlig udvikling af insulin-autoimmunitet. Også en høj indtagelse af brystmælk var forbundet med en lavere risiko for for  insulin-autoimmunitet, hvorimod indtagelse af komælksprodukter var forbundet med en øget risiko, primært af insulin-autoimmunitet.

Undersøgelsen tyder også på, at børn der ikke ammes kan reducere deres risiko for at udvikle autoimmunitet ved at få omega-3 fedtsyrer i deres kost. Noget overraskende viste det sig ikke at gælde for den vegetabilske omega-3-fedtsyre, alfalinolensyre, (ALA) som var forbundet med en øget risiko for insulin-autoimmunitet i tre måneders-alderen.

Som alle seriøse forskere, slutter de med at anbefale mere forskning på området.

Ref.

Niinistö, S, et al. Fatty acid status in infancy is associated with the risk of type 1 diabetes-associated autoimmunity. Diabetologia 2017. E-pub ahead of print.

Klik her for at søge mere information om omega-3-fedtsyrer til gravide

Vitaminer beskytter mod luftforurening

Pixabay_Smog

Luftforurening er i særlig grad et storby-fænomen. Mens vi venter på forureningsfri energi, kan vi afhjælpe nogle af de skadelige virkninger af forureningen med B-vitaminer, ifølge ny forskning.

Forskere fra USA har opdaget, at høje doser af visse B-vitaminer er i stand til at udbedre skader fra luftforurening forårsaget af farlige små partikler. Disse partikler, der kommer fra dieselbiler, brændeovne og som et biprodukt af kemiske reaktioner mellem andre forurenende gasser, forårsager såkaldte epigenetiske forandringer i vores celler, der kan skade vores helbred.

Luftforurening er et globalt problem. Verdenssundhedsorganisationen (WHO) vurderer at 92% af verdens befolkning i øjeblikket bor på steder, hvor luftforureningen overstiger grænseværdien på 10 μg/m3. Det er naturligvis en kilde til bekymring.

De forurenende stoffer der betragtes som det mest farlige er meget fine partikler, der omtales som PM2,5, hvor partiklerne har en diameter på mindre end 2,5 mikrometer. Det er ca. 1/30 del af et menneskehår. Disse små partikler trænger dybt ned i lungerne.

Selv om vi ved, at forurening gør folk syge, så mangler vi stadig fuldt overblik over de mere præcise mekanismer, hvormed det sker. Forskere har dog længe haft mistanke om, at PM2,5 forårsager såkaldte epigenetiske forandringer i vores celler, der kan skade vores helbred.

Epigenetik
Vi ved, at epigeniske forandringer kan opstå som følge af alder, forurening, stress, kemikalier, lægemidler og kost. Epigenetiske forandringer skal forstås som funktionelle forandringer af genomet som ikke involverer ændringer i selve DNA-sekvensen, men som godt kan overføres til næste generation.

Det forskerne ønskede at finde ud af var, om skadevirkningerne af PM2,5 kunne mindskes med et dagligt tilskud af B-vitaminer. Der deltog 10 frivillige forsøgspersoner i alderen mellem 18 og 60 år, som først blev udsat for ren luft mens de fik uvirksomme placebopræparater, for at forskerne kunne måle deres respons på dette. Der blev taget blodprøver efter hver test.

Tilskud
Dernæst fik deltagerne en høj dosis B-vitaminer i en måned. B-komplekset bestod af 2,5 mg folinsyre, 50 mg vitamin B6 og 1 mg af vitamin B12. Deltagerne blev herefter udsat for luft med et højt indhold af PM2,5 i to timer.

Resultater
Forskerne kunne herefter se, at de fire uger med B-vitamintilskud nedsatte skadevirkningerne af PM2,5  med mellem 28-76% ved ti gen-lokationer. De fandt en lignende reducering i påvirkningen af mitokondrie-DNA i de dele af cellerne, der producerer energi.

Mere forskning ønskelig
Forskerne kunne godt tænke sig at forske mere i dette med flere deltagere og med tilskud af B-vitamin i flere forskellige doseringer. Doseringen af B-vitaminer i denne undersøgelse var højere end den man finder i sædvanlige kosttilskud. Måske ville en lavere dosering også have haft en effekt. Vi ved det ikke.

B-vitaminerne i denne undersøgelse svarer i øvrigt til dem, der er kendt for at sænke kroppens niveau af det skadelige stof homocystein, der dannes som et mellemprodukt i kroppens almindelige stofskifte. Homocystein er blandt andet mistænkt for at kunne fremkalde blodpropper, hvis niveauet i blodet bliver for højt.

Refs.

Jia Zhong, et al. B vitamins attenuate the epigenetic effects of ambient fine particles in a pilot human intervention trial. PNAS 2017. E-Pub ahead of print

Klik her for st søge mere information om B-vitaminer

Kosttilskud er IKKE spild af penge

Vi savner en mere nuanceret dækning af emnet kosttilskud i Danmark. Der går næppe en uge uden der udkommer forskningartikler om nytten af en lang række tilskud.

Vi savner en mere nuanceret dækning af emnet kosttilskud i Danmark, end at det ikke kan betale sig at tage dem. Tværtimod går næppe en uge, uden der udkommer forskningartikler om nytten af et af disse næringsstoffer.

Når bladet Samvirke skriver, at det er spild af penge at købe og anvende kosttilskud, er det så korrekt? Det vil vi lade dig afgøre, men vi vil gerne lige udrydde nogle misforståelser først. Læs videre og bliv klog på noget af det, som aldrig bliver taget med i diskussionen…..

Er du en af de mange danskere – seks ud af 10 for at være helt nøjagtig – der anvender kosttilskud? Gør du det, fordi du er overbevist om, at det gavner dit helbred, eller er det bare en fiks idé, du har fået? Forhåbentligt det første. Det interessante er, at selvom der med jævne mellemrum dukker artikler op, som konkluderer, at det ikke kan svare sig, fortsætter folk med at anvende præparaterne. Det må der jo være en årsag til.

Supplement – ikke erstatning
I Samvirkes artikel (”Vitaminpiller er spild af penge”) fra 27. december 2016 udtaler Anja Biltoft-Jensen fra DTU Fødevareinstituttet, at ”et kosttilskud kan aldrig erstatte sund kost som rugbrød, havregrød og fisk”. Det er fuldstændig korrekt. Hvem har nogensinde påstået andet? Hendes udtalelse er faktisk kernen i det hele, for kosttilskud har nemlig ikke til formål at erstatte noget som helst. Tværtimod. Som ordet ganske tydeligt siger, er der tale om et tilskud til kosten, og det giver ganske god mening i mange situationer.
Vi skal ikke gå ind i en akademisk diskussion om udpining af landbrugsjorden, tab af næringsstoffer i føden på grund af lagring, transport og tilberedning og den slags, for ofte ender det i påstand mod påstand. Hvad vi derimod synes er relevant, er at se på, hvorfor diskussionen i mange situationer er et spørgsmål om ”enten eller”,  når det i virkeligheden burde handle om ”både og”. Et tilskud skal ikke andet end hjælpe med at tilføre de næringsstoffer, som det af den ene eller anden grund kan være svært at få nok af selv med en sund og varieret kost.

Landbruget benytter det
Det kan inspirere at kaste et blik på landbruget. Enhver kvægavler ved, at for at få sunde dyr med normal forplantningsevne og et godt helbred kan det svare sig at tilsætte mineralet selen til dyrenes foder. Danmark er nemlig et af de områder i verden, hvor selenindholdet i jorden er lavt, og derfor er det tilsvarende lavt i de afgrøder, som dyrene (og vi mennesker) spiser. Det er helt almindelig købmandsregning for landmænd at kompensere for denne mangel ved at give dyrene ekstra selen, og resultatet af at supplere dyrenes kost kan aflæses direkte af tallene på bundlinien.

Vigtigt for immunforsvaret
Det er ikke anderledes med os mennesker. Man ved for eksempel, at selen er vigtigt for et normalt immunforsvar, normalt stofskifte og normalt hår og negle. En rigtig god kilde til selen er føde fra havet. For nogle år siden lavede forskere fra blandt andet Kræftens Bekæmpelse et spændende forsøg, hvor man ville undersøge, om danskere, der spiste 200 gram fisk og skaldyr dagligt i et halvt år, kunne få tilstrækkeligt meget selen til at opnå den samme beskyttende effekt, som man havde observeret i andre undersøgelser. Det viste sig, at selv med den forholdsmæssige store mængde fisk og skaldyr lykkedes det ikke at nå helt op på det ønskede niveau. Forskerne forklarede, at en del af problemet skyldes, at fisk og skaldyr indeholder tungmetaller som blandt andet kviksølv, og da selen og kviksølv går i kemisk forbindelse med hinanden, indebærer det, at en del af fiskens selenindhold ikke længere er frit og derfor ikke kan optages i kroppen. Interessant nok skrev forskerne i deres videnskabelige artikel, at en god måde at øge kroppens selenindhold på, er at tage selentilskud, og organisk selengær blev fremhævet i den forbindelse, formodentligt fordi denne selenkilde har let ved at blive optaget i organismen.

Skandinaviens selenfattige jord
Selen er blot et af mange stoffer, som vi mennesker behøver, men det har en fremtrædende rolle for helbredet, da det indgår i flere end 25 selen-afhængige enzymer (selenoproteiner), som styrer en lang række kropsfunktioner. Sjovt nok er det aldrig selen, der bliver omtalt i artikler, som hævder, at kosttilskud er spild af penge. Måske er det fordi, der er temmelig solid forskning, som viser, at det kan svare sig at supplere sin kost med netop selen – ihvertfald hvis man bor i Skandinavien, hvor jordens naturlige selenindhold er lavt.

Gjorde ældre raskere
I 2013 offentliggjorde en gruppe svenske forskere fra blandt andet Universitetet i Linköping samt Karolinska Institutet i Stockholm en videnskabelig undersøgelse, som viste, at når raske ældre mænd og kvinder fik tilskud af organisk selengær, kunne man se en positiv effekt på deres helbred. Hvad forskerne også fandt, var at selenindholdet i blodet hos svenskerne før forsøget startede, var tankevækkende lavt. Forsøget, som hedder KiSel-10 og er offentliggjort i International Journal of Cardiology, vakte en del opsigt, især fordi det var udført på en gruppe mennesker, som blev betragtet som sunde og raske, normale ældre.

Ikke religion, men videnskab
Undersøgelser som KiSel-10 skal ikke bruges som løftestang for at hævde, at selen-tabletter har en mirakuløs virkning. Det ville være useriøst. Det vil dog også være useriøst at ignorere forskning som denne og hårdnakket påstå, at kosttilskud er spild af penge. Det, som er vigtigt, er at holde følelser og fakta adskilt. I Samvirkes artikel udtaler ernæringsrådgiver Per Brændgaard fra Suhrs Madhøjskole: ”Ernæring handler om at dække sig ind med næringsstoffer, og kosttilskud kan være en kilde til næringsstoffer på linie med andre. Det handler om næring. Ikke religion for og imod kosttilskud. Der kan være forskellige forhold, som kan gøre det svært at få dækket næringsstoffer fra den almindelige kost.” Hans udtalelse er faktisk langt mere nuanceret, end når nogen uden saglig argumentation fejer begrebet kosttilskud af bordet med henvisning til, at det i bedste fald er spild af penge og i værste fald er direkte skadeligt.

Vi bliver hele tiden klogere
Når man i en artikel blander kosttilskud sammen med juicekure, helsekost, alternativ behandling i en stor pærevælling, begår man en fejl. Alene begrebet kosttilskud består af mange ting, herunder urteprodukter og plantekstrakter, men diskussionen handler om næringsstoffer. Derfor skal vi begrænse os til at tale om vitamin- og mineralpræparater. Alle med bare nogenlunde forstand på emnet ved og erkender, at akkurat ligesom at man kan få for lidt af et givent næringsstof, kan man få for meget. Nogle vitaminer og mineraler tåles i højere doser end andre, men principielt kan alt overdoseres. Det, som seriøse forskere i disse tider beskæftiger sig med, er at kigge nærmere på, hvad der sker, når man tilfører et vitamin eller et mineral til en gruppe mennesker. Sker der nogle sundhedsmæssige forandringer? Har det en forebyggende virkning? Er der tale om doseringer, som kan opnås med almindelig kost, eller er man nødt til at give det som et tilskud. Den tilgang til tingene er videnskabelig og seriøs. Husk på at de anbefalinger, som gælder vitaminer og mineraler i kosten, er under konstant revision. Vi bliver klogere hele tiden. D-vitamin er nok et af de rigtig interessante eksempler. For blot 10-15 år siden mente man, at maden og sollyset alene dækkede vores behov, men videnskabelige undersøgelser har vist, at dette ikke er tilfældet. Der går ikke en uge, uden at en nyhed om D-vitamin dukker op i medierne. Denne viden er uhyre vigtig at tage til efterretning.

Forbrugeren skal selv afgøre det
Langt hen ad vejen er forbrugeren overladt til selv at træffe en beslutning om, hvorvidt han eller hun ønsker at supplere sin kost eller ej. Men den beslutning skal kunne træffes på et velinformeret grundlag. Det er vigtigt, at folk får kendskab til undersøgelser, som viser, at der er en sundhedsgavnlig efffekt af at supplere sin kost med et eller flere næringsstoffer. Men det er også vigtigt, at undersøgelser, som viser ingen eller måske endda skadelig virkning, når frem til folk. Desværre bliver en enkelt undersøgelse af beta-caroten og rygning næsten systematisk hevet frem, hver gang nogen forsøger at miskreditere kosttilskud. Det giver ubalance i informationen, når man ikke samtidig sørger for at fortælle om den forskning, som har positivt udfald.

Folk er heldigvis blevet langt bedre til selv at søge information på nettet. Man skal ganske vist være varsom, da der findes meget underlødig information, men hvis man har det for øje og anvender sin kritiske sans, har man langt bedre mulighed for at få et nuanceret billede af virkeligheden.

Klik her for at søge mere information om kosttilskud

Zink nedsætter risikoen for hjertesygdom hos diabetikere

Zinkholdige fødevarer. Der er mest zink i kød og østers, hvilket gør zinktilskud særligt aktuelt for vegetarer. Denne artikel handler om relevansen for diabetikere, og derudover kan

Zinkholdige fødevarer. Der er mest zink i kød og østers, hvilket gør zinktilskud særligt aktuelt for vegetarer. Denne artikel handler om relevansen af zink til diabetikere, og derudover kan zink gavne ved en lang række tilstande, som nævnt i faktaboksen.

Forskning tyder på, at jo mere zink type II-diabetikere har i blodet, desto lavere er deres risiko for at udvikle hjerte-karsygdom. Det er den foreløbige konklusion fra tre forskere fra Australien og New Zealand, der systematisk har gennemgået den forskning, der er lavet på området.

Zink er et livsvigtigt sporstof, som er anerkendt for dets afgørende betydning for vores sundhed på en lang række områder. Zink er en antioxidant, og dets funktioner i kroppen har at gøre med energistofskiftet og vækst. Derudover har zink en række regulerende funktioner af forskellige hormoner og signalstoffer, og det er af stor betydning for vores immunfunktion. Hvad angår udsving i blodsukker og fedt i blodet, så har forskning vist forbedrede målinger af disse faktorer hos type II-diabetikere efter tilskud af zink. Man mener, det skyldes, at hormonet insulin stabiliseres bedre i bugspytkirtlen, hvor det produceres, samt at insulinet fungerer bedre ude i kroppens forskellige væv.

Effekter af zink
Sammenhængen mellem kroppens zinkniveau og risikoen for at udvikle hjerte-karsygdom og type II-diabetes er ikke blevet grundigt undersøgt. Dyre- og reagenglasforsøg støtter, at zink kan beskytte mod udvikling af åreforkalkning som er en af risikofaktorerne for hjerte-karsygdom. Man mener, det skyldes, at zink styrker blodkarvæggen og modvirker, at fedt og kolesterol i blodet oxideres.  I forsøg hvor man har dyrket endothelceller, dvs. celler der dækker indersiden af blodkarrene, er det blevet vist, at afvigende udgaver af enzymet iNOS danner grundlaget for fejlfunktion af disse celler og dermed udvikling af åreforkalkning. Zink er dog i stand til regulere iNOS-enzymet og derved vende den sygdomsfremmende, inflammatoriske proces i endothelet. Zink har også vist sig at kunne nedsætte dannelse af talgknuder i huden og derudover nedsætte forharskning af fedtstoffer hos kaniner, der blev fodret med en kolesterolrig kost.
Samler man alle disse effekter af zink, tegner der sig et billede af, at zink har en betydende rolle at spille i forebyggelse af hjerte-karsygdom – også når det gælder sekundære komplikationer til disse tilstande.

Tre forskere fra Australien og New Zealand besluttede på baggrund af foreliggende observationsundersøgelser at lave en mere systematisk undersøgelse af zinkindholdet i blod og plasma og risikoen for at udvikle type II-diabetes og hjertekarsygdom. Forskerne gennemgik 14 videnskabelige undersøgelser, der havde de måledata, de skulle bruge.

Lavt zinkindhold, høj sygdomsrisiko
Her fandt de, at zink havde en beskyttende virkning mod risikoen for hjerte-kar-sygdom, som især blev set hos patienter med hjerte-kar-risikofaktorer som type 2-diabetes og patienter der var blevet henvist til koronarangiografi som er en røntgenundersøgelse af hjertets pulsårer. Omsat i tal viste en af undersøgelserne, at type II-diabetikere med et zinkindhold i blodet mindre end 14,1 µmol/liter, havde 37% flere tilfælde af hjerteanfald. En anden undersøgelse af patienter henvist til  koronarangiografi viste, at dem der havde et serumindhold af zink, der var mindre end 11,9 µmol/liter havde en øget risiko for at dø af hjerte-karsygdom.

Referenceområdet for zink er 10-18 µmol/liter (i Danmark: 10-19 µmol/liter). De nærværende data tyder på, at man bør ligge i den øvre ende af referenceområdet, hvis man har de konstaterede risikofaktorer.

Forskerne slutter med at efterlyse mere forskning på området.

 

Ref.
Chu A, et al. Zinc Status and Risk of Cardiovascular Diseases and Type 2 Diabetes Mellitus-A Systematic Review of Prospective Cohort Studies. Nutrients. 2016;8(11).

Zinkregnskabet
I kosten findes zink i frø, korn, nødder, brune ris, bønner, fisk og kød. Da de vegetabilske fødevarer ikke indeholder ret meget zink, kan zinktilskud være en god ide til vegetarer, men også en dem der pga. sport eller andet, sveder meget samt seksuelt aktive mænd, der mister en del zink med hver sædafgang.

 

Eksempler på zinkmangel-symptomer

  • Hos børn og unge: Nedsat vækst og sen kønsmodning
  • Langsom sårheling
  • Nedsat sædkvalitet
  • Hårtab
  • Hudproblemer, acne, eksemlignende udslæt
  • Hvide neglepletter
  • Anoreksi
  • Forringet eller nedsat smags- og lugtesans
  • Nedsat nattesyn
  • Hyppige infektioner
  • Nedsat cognition
  • Træthed

Symptomerne kan være meget forskellige afhængig af alder og køn.

 

Klik her for at søge mere information om zinktilskud.