Drop desserten

Et meget højt blodsukker efter måltider synes at kunne øge risikoen for at udvikle Alzheimers sygdom over tid.

Forskere har længe været i gang med at afdække forholdet mellem glukose, insulin og hjernens sundhed. I slutningen af 1990erne og begyndelsen af 2000erne begynder forskere at finde sammenhænge mellem insulinresistens i hjernen, nedsat omsætning af glukose og Alzheimers sygdom. Nu har forskere fra University of Liverpool fundet endnu en brik i dette puslespil, som handler om, at en høj stigning i blodsukkeret efter et måltid kan være farligere for hjernen end hidtil antaget.

Denne effekt er set i en omfattende genetisk undersøgelse, hvor personer med højere blodsukker efter måltider havde en langt større risiko for at udvikle Alzheimers sygdom. Denne nye forskning giver næring til den efterhånden ældre teori, at Alzheimers sygdom skyldes sukkersyge i hjernen, uofficielt kaldet type 3 diabetes uden forbindelse til hverken type 1 eller type 2 sukkersyge.

Hvordan skal det så forstås? Ved sukkersyge mangler kroppen virksom insulin, som dannes i bugspytkirtlen. Insulinets funktion er at fragte blodsukkeret ind i cellerne som næring. Hjernen, som stort set kun forbrænder blodsukker, er derfor særlig afhængig af insulin.

Hjernen danner insulin
Nu er der det forhold, at insulin produceret i bugspytkirtelen kun i meget begrænset omfang og via en kontrolleret mekanisme kan passere blod-hjerne-barrieren. Den ældre teori er derfor, at man kan have sukkersyge i hjernen uden at have de to andre former for sukkersyge. Man mener således, at hjernen selv kan danne insulin i pandelapperne, hippocampus og hypothalamus.

I den nyere undersøgelse fra Liverpool undersøgte forskere genetiske og sundhedsmæssige oplysninger i britiske biobanker fra mere end 350.000 deltagere mellem 40 og 69 år. Forskerne fokuserede på, hvordan kroppen håndterer sukker, herunder glukoseniveauet efter faste samt insulin- og blodsukkerniveauet to timer efter et måltid.

Mendelsk randomisering
Forskerne anvendte en nyere genetisk metode, der hedder Mendelsk randomisering. Med den metode er forskerne i stand til at afgøre, om visse biologiske træk med høj sandsynlighed spiller en direkte rolle i sygdomsrisikoen. Mendelsk randomisering har i modsætning til flere studier vist, at type 2-diabetes ikke var knyttet til Alzheimers sygdom. I dette tilfælde skulle metoden afgøre, om kroppens evne til at regulere blodsukkeret i hjernen kunne være knyttet til udvikling af demens.

Undersøgelsen viste, at de personer, der havde et højere blodsukkerniveau to timer efter deres måltider, havde en 69% højere risiko for at udvikle Alzheimers sygdom. Det var denne glukoseforhøjelse, der skilte sig ud som en afgørende faktor.

Alzheimers sygdom
Vi ved, at årsagen til Alzheimers sygdom skyldes ophobning af proteinfragmenter kaldet beta-amyloid som aflejres mellem nervecellerne som plak samt ophobning af Tau-protein, der danner neurofibrillære sammenfiltringer inde i nervecellerne, hvilket forstyrrer cellens transportsystem.

Den nye undersøgelse har ikke kunnet forklare en eksakte virkemekanisme bag det høje blodsukkerindhold i hjernen og Alzheimers. Den øgede demensrisiko syntes ikke at skyldes generel hjernesvind eller skade på hjernens hvide substans. Der er således behov for yderligere forskning.

Hvad kan vi selv gøre?
Det betyder dog ikke, at vi ikke allerede nu selv kan gøre noget for at mindste risikoen for at udvikle Alzheimers. Vi kan påvirke vores blodsukkerniveau ved at regulere hvad, hvor meget og hvor ofte vi spiser. Derudover kan vi dæmpe høje stigninger i blodsukkerniveauet med udvalgte kosttilskud. Diabetikere gør allerede dette med hjælp fra medicin.

Det er noget forskelligt, hvornår blodsukkeret topper efter et måltid. Det kan variere fra 30 minutter, hvis måltidet har et højt indhold af kulhydrater eller sukker til 90 minutter efter et måltid med en blanding af kulhydrat, protein og fedtstof. For at undgå en ekstra stigning i blodsukkeret fra en sød dessert, skulle vi derfor undgå denne dessert eller vente to til tre timer, hvor blodsukkeret typisk vil være faldet tilstrækkeligt.

Andre nyttige regler er kun at spise til man er 80% mæt samt at gå en tur efter et måltid.

I forskning med mus har tilskud af Q10 vist lovende resultater på hjernens sundhed, især i forbindelse med diabetes og nervedegeneration. Tilskud var i stand til at mindske oxidativ stress, inflammation og døde nerveceller, forbedre hukommelse og nervefunktion samt modvirke defekt insulin-signalering knyttet til Alzheimers.

Mineralet chrom er nødvendigt for optimal insulinaktivitet og en normal omsætning af kulhydrater og fedtstoffer. Chrom har også gavnlige virkninger på adskillige sygdomme, især diabetesrelaterede komplikationer såsom Alzheimers sygdom.

Plantestoffet Berberin er et velkendt stof inden for traditionel kinesisk medicin. Dert er kendt for at kunne sænke blodsukkeret og forbedre insulinets følsomhed.

Referencer

  • https://www.vitalraadet.dk/da/alzheimer-den-tredje-sukkersyge/ 4. maj 2006
  • Mason AC, et al. Disentangling the relationship between glucose, insulin and brain health: A UK Biobank study. Diabetes Obes Metab. 2025 Dec 12.
  • Mantle D, Hargreaves I. Coenzyme Q10 and the Blood-Brain Barrier: An Overview. J Clin Med. 2025 Apr 16;14(8):2748.
  • Racek J, et al. Influence of chromium-enriched yeast on blood glucose and insulin variables, blood lipids, and markers of oxidative stress in subjects with type 2 diabetes mellitus. Biol Trace Elem Res. 2006 Mar;109(3):215-30.
  • Xie W, et al. Glucose-lowering effect of berberine on type 2 diabetes: A systematic review and meta-analysis. Front Pharmacol. 2022 Nov 16;13:1015045.

Hjernen har gavn af magnesium

Forskning viser en gavnlig effekt af magnesium på hjernen. Tydeligst hos kvinder.

En undersøgelse udgivet i tidsskriftet European Journal of Nutrition konkluderer, at en øget indtagelse af magnesium er forbundet med en større hjernevolumen, en lavere forekomst af skader på den hvide substans i hjernen, hvilket tyder på en forbedret hjernesundhed. Undersøgelsen viste også, at effekten var tydeligst hos kvinder.

Tre forskere tilknyttet Det nationale center for Epidemiologi og befolkningssundhed i Canberra, Australien har genneført et såkaldt tværsnitsstudie ved hjælp af deltagerdata fra den britiske biobank. Der indgik 6.001 raske mænd og kvinder i alderen 40-73 indgik i undersøgelsen.

Deltagerne fik blandt andet målt deres blodtryk, fem spørgeskemaundersøgelser om deres magnesiumindtagelse fra kosten over en 24 timers periode i løbet af 16 måneder. Derudover gennemgik de en MRI scanning.

Med data fra denne scanning kunne forskerne måle deltagernes hjernevolumen og inddele den i andelen af grå og hvid substans.

Resultater
Forskerne skriver, at det er bemærkelsesværdigt, at magnesiums tilsyneladende nervebeskyttende effekt var betydelig og varierede på tværs af hjerneregioner. Den gunstige effekt var især stærk for hjernens grå substans og for hippocampus, en region i hjernens tindingelap. En højere magnesiumindtagelse gav færre skader på hjernens hvide substans. Forskernes forsøgsopstilling tyder på, at sammenlignet med en gennemsnitlig indtagelse af magnesium på 350 mg vil en indtagelse der er 200 mg højere forventes at modsvare 0,2% mere grå substans og en 0,46% større højre hippocampus. Denne effekt menes at stamme fra magnesiums anti-inflammatoriske egenskab.

Mulig demensforebyggelse
Resultatet som kalder yderligere forskning, der kan bekræfte konklusionere, er vigtige – ikke mindst fordi sygdommen demens forventes at stige drastisk fra 57,4 millioner globalt i 2019 til 152,8 millioner i 2050. Demens er samfundsmæssig dyr og mangler effektiv behandling.

Da magnesium er knyttet til en forbedret cognitiv funktion, vil en optimal tilførsel over tid muligvis kunne nedsætte risikoen for at udvikle demens.

Ref.
Alateeq K, Walsh EI, Cherbuin N. Dietary magnesium intake is related to larger brain volumes and lower white matter lesions with notable sex differences. Eur J Nutr. 2023;62(5):2039-s51.

Søg mere information om magnesium her!

En daglig multivitamin mod kognitiv svækkelse

Forskning tyder på, at en daglig vitaminpille gavner vores kognitionsevne.

Forskning fra USA tyder på, at en multivitamin-mineralpille om dagen har en gavnlig effekt på ældre menneskers kognitive funktionsniveau. Det vil sige deres mentale funktioner så som hukommelse, koncentration, rumopfattelse, sprogfærdighed og problemløsning.

Det aktuelle kontrollerede forsøg kaldet COSMOS-Mind, en forkortelse for ”Cocoa Supplement and Multivitamin Outcomes Study of the Mind”, omfattede ikke alene effekten af et multivitamin-mineral-tilskud, men også af et kakaoekstrakt.

Der indgik lidt over 2200 deltagere i forsøget. Deres gennemsnitsalder var 73 år. 60% var kvinder. I forsøgsperioden fik deltagerne enten et tilskud af kakaoekstrakt med et indhold af 500 mg flavonoider og/eller en almindelig multivitamin-mineraltablet eller en uvirksom placebotablet.

Deltagerne gennemførte en standardiseret testprocedure og et struktureret interview via telefon i begyndelsen af forsøget og dernæst en gang om året i tre år.

Forsøgsresultater
Der var ingen forskel i det samlede kognitive funktionsniveau mellem dem, der fik kakaoekstrakt og dem, der ikke fik det uvirksom placebo. Derimod præsterede de deltagere, der havde fået multivitaminer bedre i de kognitive tests end dem der havde fået placebotabletter.

Bedre effekt hos personer med hjerte-karsygdom
Resultatet tyder endvidere på, at fordelene ved et multivitamin-mineraltilskud kan være mere udtalte blandt ældre voksne med hjerte-karsygdom. Ved forsøgets start var den generelle kognitive funktion lavere hos dem med en hjerte-kredsløbs-forhistorie sammenlignet dem, der ikke havde denne form for lidelse. Den undergruppe der havde en hjerte-karsygdom oplevede en vedvarende stigning i kognitiv funktion efter 2 år med multivitaminer, mens den placebobehandlede gruppe med hjerte-karsygdom havde en kognitiv tilbagegang efter år 1.

Hvorfor kakao?
Grunden til at man valgte at undersøge kakaos effekt på kognition er, at kakao indeholder store mængder plantestoffer i form af katekiner og epicatechiner, som er en underklasse af flavonoider samt stoffet theobromin. Tidligere mindre kliniske forsøg har vist, at eksempelvis epicatechin, det mest almindelige flavanol i kakao, optages hurtigt, passerer let gennem blod-hjerne-barrieren og kan have fysiologiske effekter i højere doser. Det blev som det fremgår ikke bekræftet i det aktuelle forsøg.

Tidligere undersøgelser af vitaminer og omega-3-fedtsyrer har vist blandede resultater. Vi ved dog, at mange af dem har betydning for hjernens funktion. Der er således god brug for forskning på dette område.

Ref.
Baker LD, et al. Effects of cocoa extract and a multivitamin on cognitive function: A randomized clinical trial. Alzheimers Dement. 2022 Sep. 14. Epub ahead of print.

D-vitaminmangel forværrer Covid-19-sygdom

Vægt med coronavirus og vitamin D

Corona-epidemien har aktualiseret vigtigheden af et optimalt D-vitaminniveau

Forskere fra Statens Seruminstitut og Harvard Uviversity, Boston har undersøgt sammenhængen mellem en gruppe smittedes D-vitamin-niveau og hvor svære symptomer de havde. Forskernes konklusion, som er udgivet i det videnskabelige tidsskrift Scientific reports, var, at et mangelfuldt vitamin D-niveau er forbundet med en forhøjet risiko for at udvikle sig til et mere alvorligt forløb af covid-19. Resultatet understøtter hvor vigtigt det er at have et optimalt D-vitaminniveau.

Ud af 587 personer som var registreret i Danmarks Nationale Biobank (DNB) med covid-19 op til den 2. maj 2020, opfyldte 447 personer kravene til at deltage i undersøgelsen, blandt andet ved at have en fået taget en anvendelig blodprøve til at måle deres D-vitamin-niveau.

Forskerne sammenholdt oplysninger fra Landspatientregisteret og og fandt frem til, at ud af de 447 personer blev:

  • 126 personer ikke indlagt.
  • 205 personer blev indlagt, men ikke på intensiv afdeling.
  • 34 personer blev indlagt på intensiv afdeling og
  • 82 personer døde indenfor 30 dage efter smitte.

Mangel fordobler risiko
Efter en nærmere analyse af undersøgelsens data viste det sig at et lavt D-vitaminniveau var forbundet med et alvorligt forløb af covid-19. Således var risikoen for et alvorligt forløb af covid-19 blandt smittede dobbelt så stor hos personer med D-vitaminmangel som hos smittede med højere vitanmin D-niveauer.

D-vitamin og immunforsvaret
Det er nærliggende at undersøge D-vitaminets effekt på en virusinfektion, idet vitaminet anerkendes for dets betydning for kroppens immunsystem. Sammenholdt hermed har det vist sig, at mange danskere ligger lavt i D-vitamin. Det har givet næring til en længerevarende debat om D-vitaminets rolle i SARS-CoV-2-smitte.

Ikke mindst er det nærliggende at antage, at D-vitaminet er i stand til at hæmme den overreaktion af immunsystemet kendt som en cytokinstorm, der er er karakteristisk for alvorlig covid-19. Derudover kan D-vitamin spille en rolle i produktionen af antimikrobielle stoffer, peptider i det respiratoriske epitel, opretholdelsen af integriteten af celleforbindelserne og kontrollen af celledeling og vækst af blodkar. Derudover kan der være en genetisk påvirkning, eksempelvis et D-vitaminbindende protein-gen, som har vist sig at korrelere med forekomsten af covid-19 og dødelighed.

Optimér dit D-vitaminniveau!
Selv om den danske befolkning er gennemvaccineret, forsætter covid-19-symptomer og -indlæggelser. Imidlertid er det relativt nemt at optimere kroppens D-vitaminniveau. For lave niveauer optimeres med D-vitamintilskud, da vi ikke kan danne D-vitamin fra Solen i vinterhalvåret på danske breddegrader. Det bør gøre indtryk, at man i værste fald ligefrem risikerer at dø som følge af en undgåelig mangeltilstand.

Refs.
Danskere med lavt D-vitamin niveau havde alvorligere forløb med covid-19. ssi.dk nyheder, 22 nov. 2022

Nielsen NM, et al. Vitamin D status and severity of COVID-19. Sci Rep. 2022;12(1):19823.

Vitaminer nedsætter risikoen for hjernetumorer

Illustration af hjerne og et sygdomsramt område

Et højere indtag af C-vitamin, betacaroten og folat kan reducere risikoen for hjernetumorer.

Forskere tilknyttet universiteter i Kina og USA har søgt i en række databaser og fundet 23 videnskabelige studier udgivet i perioden 1989 til 2021, der omhandlede indtaget af vitaminer og den efterfølgende risiko for at udvikle en hjernetumor. Disse studier inkluderede 6449 patienter med hjernetumorer og 1.3 millioner personer, der fungerede som kontrolgruppe. Forskernes meta-analyse er udgivet i tidsskriftet Frontiers in Nutrition.

Forskerne sammenholdt deltagernes indtagelse af en række vitaminer og mængden af disse vitaminer i blodet med hvor mange deltagere, der udviklede en hjernetumor. For indtagelsen af vitaminer drejede det sig hovedsagelig om vitamin A, vitamin B, vitamin C, vitamin E, betacaroten og folat. Måling af cirkulerende vitaminer i blodet vedrørte primært vitaminerne D og -E.

Forskerne konkluderer, at et højere indtag af C-vitamin, betacaroten og folat kan reducere risikoen for hjernetumorer. Et øget indtag af 100 mikrogram folat daglig nedsætter risikoen for hjernetumorer med syv procent. Samtidig har et høj indhold af α-tocopherol (vitamin E) i blodet også en beskyttende effekt på hjernetumorer. Forskerne mener derfor, at vitaminer kunne give nye ideer til forebyggelse af hjernetumorer.

Et hyppig form for kræft
Grunden til at hjernetumorer er så vigtigt et forskningsområde er, at de forekommer relativt hyppigt. Den årlige incidensrate er på 22,6/100.000. Hjernetumorer er en væsentlig årsag til dødsfald blandt børn, idet de tegner sig for 30 procent af dødsfaldene. Prognosen for hjernetumorer, især gliom, er dårlig. Derfor er tidlig forebyggelse og påvisning nøglen til at reducere dødeligheden af denne sygdom.

Ref.
Zhang W, et al. Association between vitamins and risk of brain tumors: A systematic review and dose-response meta-analysis of observational studies. Front Oncol 2022. E-pub. ahead of press.

Multivitaminer nedsætter hjernens aldring

Ældre spiser

En amerikansk undersøgelse viser, at ældre opretholder en bedre kognitionsevne med et dagligt multicitamin-mineral-tilskud.

En undersøgelse kaldet ”COSMOS-Mind” der blev påbegyndt i 2016 med deltagelse af 2262 kvinder og mænd over 65 år uden demens har vist, at daglig indtagelse af multivitaminer i tre år er knyttet til en 60% nedsættelse af kognitiv aldring. Denne effekt var særlig tydelig hos patienter med hjerte-karsygdom.

COSMOS-Mind er en amerikansk observationsundersøgelse af en endnu større undersøgelse, der sammenligner virkningerne af et dagligt tilskud af 500 mg kakaoekstrakt og et standard multivitamin-mineral med placebo på mere end 21.000 ældre deltagere med hjerte-karsygdomme og kræft.

Hos de deltagerne der også fik et dagligt tilskud af kakao-flavanoler, så man ingen statistisk sikker forskel på dem der fik kakao og placebo. Der blev med andre ord ikke set en effekt af kakaoekstrakt på den kognitive funktion.
Omvent så forskerne en positiv effekt hos den gruppe der fik multivitaminer i forhold til placebogruppen. Effekten toppede ved to års indtagelse, hvorefter den var stabil over tid.

Delstudiet blev afsluttet i september 2021, men forskerne vil lave en opfølgning i tre år herefter. Der er således endnu ikke udgivet en videnskabelig artikel om undersøgelsen, men ovenstående resultater blev præsenteret på den 14. konference (CTAD) om Alzheimers sygdom som blev afholdt i Boston november 2021.

Forskerne konkluderer blandt andet, at multivitamin-mineral-tilskud er en sikker og let tilgængelig intervention til beskyttelse af ældres kognitive funktion.

Så måske skulle vi tage en pakke multivitaminer med, når vi besøger familemedlemmer på plejehjemmet i stedet for eller sammen med en æske chokolade.

Ref.
Baker L. et al. OC11 – Impact of cocoa flavanols and multivitamins on cognitive function: findings of the cocoa supplement and multivitamin outcomes study of cognition (COSMOS – MIND).Conference abstract from JPAD 4/2021:s19-20.

Vitamin D og K nedsætter dødeligheden

Grafer

Som forskningen bekræfter, kan D-vitamin mere end at styrke knoglevævet og K-vitamin mere end at hjælpe blodet til at koagulere.

Forskning knytter lave niveauer i kroppen af de to fedtopløselige vitaminer D og K til en øget statistisk sandsynlighed for at dø og derudover – sandsynligvis – til flere episoder med hjerte-karsymptomer sammenlignet med personer med normale niveauer af disse vitaminer.

Fundet af denne sammenhæng stammer fra en gruppe hollandske forskere, der anvendte data fra en undersøgelse påbegyndt i 1997 og udgivet i 2017 om effekten af vitamin K samt om hvor udbredt manglen på dette vitamin er.

Vigtige for knogler

Både D- og K-vitamin er for eksempel vigtige faktorer for opbygning og vedligeholdelse af knoglevæv. Forskning peger på en samvirkende effekt af D- og K-vitamin i kroppen ved at D-vitamin stimulerer dannelse af K-vitamin-afhængige proteiner.

Der indgik data fra knap 5000 middelaldrende deltagere i den nye undersøgelse, hvoraf ca. halvdelen var kvinder. Forskerne målte indholdet af D og K-vitamin i blodprøver fra deltagerne ved undersøgelsens start. Oplysninger om dødelighed fik forskerne fra et kommunalt register og data fra episoder med hjerte-karsygdom fra hospitaler.

Deltagerne udfyldte spørgeskemaer der gav detaljerede oplysninger om demografisk, sundhedsrelateret adfærd, diagnose af hjerte-kar- og nyresygdomme, familiehistorie, etnicitet, uddannelse medicinforbrug og mængden af sportsudøvelse.

Konklusioner

I deltagergruppen af gennemsnitlige, midaldrende personer, fandt forskerne, at 20% led af mangel på både D-vitamin- og K-vitamin. Denne mangel var forbundet med en forøget risiko for at dø sammenlignet med personer med et normalt niveau af disse to vitaminer. Dødsrisikoen fra denne kombinerede mangel var større end den sammenlagte risiko fra D-vitaminmangel og K-vitaminmangel alene. Med hensyn til dødelighed af og episoder med symptomer fra hjerte-karsygdom, blev der set en tendens, men den var ikke tilstrækkelig statistisk sikker.

Ref.
van BallegooijenAJ, et al. Combined low vitamin D and K status amplifies mortality risk: a prospective study. Eur J Nutr. 2020. E-pub ahead of print.

Coenzym Q10 – en faktor for livslængden

Pixabay_Elderly_Landscape

To forskere har dokumenteret, at tilskud af coenzym Q10 kan være med til at forlænge livet i kraft af dets evne til at modvirke udvikling af en række sygdomme.

Coenzym Q10 er et livsvigtigt stof som er nødvendigt for cellernes energiproduktion. Uden Q10 ville vi dø i løbet af få sekunder. Stoffet er også involveret i vores livslængde på anden vis. En oversigtsartikel udgivet den 16. februar 2019 af forskerne D. Mantle og I. Hargreaves, giver et overblik over, hvordan tilskud med Q10 kan forlænge en persons levetid og livskvalitet ved at bekæmpe degenerative sygdomme.

Forskellige sygdomme medvirker til at nedbryde helbredet, herunder hjerte-kar-sygdomme og diabetes. Ved at tackle disse sygdomme er det muligt at forlænge livslængden og livskvaliteten. Tilskud med Q10 kan øge levetiden ved at modvirke disse sygdomme på forskellig vis:

  • Som antioxidant: Ved at modvirke oxidativ stress, en mulig årsag til en række sygdomme
  • Som antiinflammatorisk middel: Ved at reducere inflammation i kroppen
  • Som led i energiproduktionen: Ved at indgå som et nødvendigt led i cellernes produktion af energistoffet ATP

Q10 og nedsat hjerte-kardødelighed
Q10 er som nævnt nødvendigt for at understøtte energiproduktionen og er det særlig gavnligt i det meget energikrævende hjertemuskulatur. To store kliniske forsøg har vist de potentielle fordele ved Q10-tilskud for hjerte-kar-sundheden: Q-Symbio- og Kisel-10.

I Q-Symbio-forsøget var 100 mg Q10 tre gange dagligt i stand til at reducere risikoen for alvorlige hjertetilfælde hos hjertesvigtpatienter med 42%. I KiSel-10-forsøget var 200 mg Q10 og 200 mikrogram selen fra selengær dagligt i stand til at reducere hjerte-kardødsfald med 53% hos deltagerne på 70 år og derover samt at forbedre hjertefunktionen og nedsætte hjerte-stress. Forsøget demonstrerede også længerevarende fordele, idet behandlingsgruppen stadig havde en nedsat dødelighed, en bedre hjertefunktion og livskvalitet over et årti senere.

Q10 og håndtering af diabetes
Ved at fremme kroppens omsætning af sukker og beskytte vigtigt væv mod oxidativ stress, kan Q10 gavne mennesker med type 2-diabetes.

Undersøgelser har vist, at kroppens Q10-niveau er drænet hos patienter med type 2-diabetes, men tilskud med Q10 kan hjælpe med at øge kontrollen af blodsukkeret og reducere glykeret hæmoglobin (HbA1c)* – hvilket giver en bedret kontrol over sygdommen såvel som forhøjede antioxidantniveauer.

* En blodprøve, der viser, hvad det gennemsnitlige glukoseniveau i blodet har været over de seneste cirka to måneder.

Hos patienter med diabetisk nerveskade (neuropati) var 200 mg Q10 dagligt i stand til at reducere inflammation og øge insulinfølsomheden i forhold til dem, der tog en placebo-pille.

Gennemgangen fremhæver, at medicinering med statin-præparater er blevet knyttet til en øget risiko for at udvikle type 2-diabetes, hvilket man mener skyldes, at statiner nedsætter kroppens normale Q10-produktion. Q10-tilskud fungerer ved at rette op på denne mangeltilstand ved at erstatte den manglende Q10.

Q10 og kronisk nyresygdom
Ved kronisk nyresygdom er hæmodialyse en vigtig procedure, der hjælper med at fjerne ophobning af affaldsstoffer i blodet. Proceduren udsætter faktisk patienten for oxidativ stress, som imidlertid er en drivkraft for sygdommen. Q10-tilskud kan hjælpe med at imødegå dette via dets antioxidantpotentiale såvel som at reducere den inflammation der er knyttet til denne nyresygdom.

Q10-niveauet har vist sig at være signifikant lavere hos patienter med kronisk nyresygdom, men tilskud af Q10 kan forbedre nyrefunktionen og reducere behovet for dialysebehandling.

Patienter med kronisk nyresygdom har en forhøjet risiko for at udvikle hjerte-karsygdom på10-20%, hvilket også er årsagen til halvdelen af dødsfald hos kronisk nyresyge patienter. Det er kendt, at de to lidelser forværrer hinanden. Vi har at gøre med en ‘ond cirkel’. Q10-tilskud påvirker begge tilstande ved at forbedre risikofaktorer så som kolesterol, oxidativ stress og nyrefunktion.

Q10 og leversygdom
Leveren er den største bidrager til kroppens Q10-produktion, som er kompromitteret hos patienter med leversygdom, hvilket påvirker et Q10-afhængigt organ som hjertet. Leversygdom kan betragtes som en risikofaktor for hjerte-karsygdom og er forbundet med hjertesvigt, uregelmæssig hjerterytme og udvikling af fedtaflejring i blodkarrene.

Q10-tilskud kan støtte leveren ved at reducere oxidativ stress og inflammation, og forskellige undersøgelser har vist, at det kan hjælpe med at forhindre udviklingen af ardannelse i leveren (skrumpelever).

Q10 – Betydningen af kvalitet og biotilgængelighed
Mens mange forsøg har demonstreret Q10-tilskuds evne til at bekæmpe sygdom, har ikke alle forsøg vist signifikante resultater. En hovedårsag hertil er, at mange forsøg ikke har anvendt effektive Q10-tilskud i høj kvalitet.

Da kosttilskud ikke reguleres på samme måde som medicin, er der ikke et juridisk kvalitetskrav med hensyn til stabilitet eller biotilgængelighed (hvor godt tilskuddet optages i blod og væv). Dette kan man dog sikre sig ved at vælge en lægemiddeludgave af Q10 eller i en kvalitet til svarer til dette.

En god biotilgængelighed er helt afgørende for effektiviteten af Q10-tilskud, idet stoffet fra naturens hånd er vanskeligt at optage fra kosten. Det er fedtopløseligt, hvorfor Q10 i oliekapsler er bedst. De krystaller der udfældes i olien skal desuden være tilstrækkeligt små til at de vil blive helt opløst efter indtagelse. Kun fuldstændig opløst Q10 vil kunne optages fra tarmen.

Ref.
Mantle D, Hargreaves I. Coenzyme Q10 and Degenerative Disorders Affecting Longevity: An Overview. Antioxidants. 2019;8(2):44.

Klik her for at søge mere information om Q10

Ældre europæere mangler vitaminer og mineraler

Pixabay_elderly1

Risikoen for at mangle vigtige mikronæringsstoffer i form af vitaminer og mineraler stiger med alderen. Især efter de 65 år er det vigtigt at være opmærksom på at få nok. Her kan et dagligt kosttilskud være en hjælp.

En tysk befolkningsundersøgelse viser, at over halvdelen af ældre tyskere mangler D-vitamin, mens en fjerdel ikke får tilstrækkeligt vitamin B12. Undersøgelsen fandt desuden mangler på jern og folat. Forskerne anerkender gavnen af tilskud med til de ældre.
Da ældre tyskere er sammenlignelige med ældre danskere, er undersøgelsens resultater også relevante herhjemme.

Forskere fra Helmholtz Zentrum München, som er et tysk forskningscenter for sundhed og miljø, undersøgte blodprøver fra mere end 1000 ældre tyskere mellem 65 og 93 år, hvor de målte mængden af D-vitamin, folat, vitamin B12 og jern.

Undersøgelsen fandt, at 52% af deltagerne manglede D-vitamin og 27,3% manglede vitamin B12. Derudover havde 11% et lavt niveau af jern og 8,7% havde lavere niveauer af B-vitaminet folat.

Andelen af mænd der tog tilskud af de aktuelle næringsstoffer lå mellem 2,8% og 9,5%. Andelen af kvinder der tog disse tilskud lå mellem 3,9% og 19,2%. Heraf fremgår det, at kvinderne er mere opmærksomme på kosttilskud end mænd.

Baggrund
Det vurderes, at omkring 2 milliarder mennesker i både udviklingslande og udviklede lande har mangler på vitaminer og mineraler. Forskerne kalder det en skjult form for sult som har negative konsekvenser for helbredet og i særlig grad for ældre mennesker.

Ældre med lavt D-vitaminniveau har en betydelig højere risiko for at udvikle type 2 diabetes, hjerte-karsygdomme, knogleskørhed og frakturer, nedsat muskelmasse og -styrke med mere.

B-vitaminerne folat og B12 er i særlig grad nødvendige for stofskiftet og dannelse af DNA. Derudover er mangler knyttet til degenerative sygdomme, herunder hjertekarsygdom, kognitiv nedsættelse og knogleskørhed.

På verdensplan er jernmangel blandt de mest udbredte ernæringsmangler. Her er konsekvensen anæmi og en forøget risiko for at udvikle demens i alderdommen.

I en europæisk befolkning, hvor levetiden stiger, er denne situation ekstra relevant. Optagelse, aktivering og dermed udnyttelse af madens næringsstoffer falder i takt med at vi bliver ældre. Hos småtspisende ældre øges risikoen endnu mere for ikke at få tilstrækkeligt med essentielle næringsstoffer. Det er velkendt, at mangel på mikronæringsstoffer er særlig udbredt hos gruppen 65+ og endnu mere hos personer i firserne. Seniorer på 85 år og derover var dobbelt så tilbøjelige til at have lave niveauer af D-vitamin, folat og B12 i forhold til de yngre.  Det øger risikoen for aldersrelaterde sygdomme. Livskvaliteten sænkes og landets udgifter til sundhedsvæsenet stiger.

Kosttilskud kan hjælpe
Forskerne anerkender, at tilskud med de nævnte næringsstoffer kan hjælpe de ældre. Hvad angår jerntilskud anbefaler forskerne, at det tages i samråd med en læge, idet fejldosering af jerntilskud kan medføre forstoppelse og ubehag.

Ref.
Conzade R, et al. Prevalence and Predictors of Subclinical Micronutrient Deficiency in German Older Adults: Results from the Population-Based KORA-Age Study. Nutrients. 2017;9(12).

Klik her for at søge mere information om vitamintilskud!

Den er god nok: D-vitamin beskytter mod forkølelse og influenza

Risikoen for at pådrage sig en forkølelse eller få influenza eller andre luftvejsinfektioner stiger markant ved mangel på D-vitamin. En mangel der er størst i vinterhalvåret.

Forskere skærer igennem modstridende udsagn om D-vitamin med ny, stor meta-analyse udgivet i British Medical Journal, hvor de konkluderer: D-vitamintilskud er sikkert og beskytter mod akutte luftvejsinfektioner herunder forkølelse og influenza! Undersøgelsen giver det hidtil mest robuste bevis for, at D-vitamin gavner sundheden ud over dets virkning på knogler og muskler.

Forskerne under ledelse af Professor Adrian Martineau from Queen Mary University of London  fandt 25 videnskabelige undersøgelser der var af tilstrækkelig høj kvalitet, det vil sige dobbelt-blindede, kontrollerede lodtrækningsundersøgelser, hvor de kunne få individuelle forsøgsdata fra alle deltagere.  Der indgik i alt knap 11.000 deltagere i alle aldersgrupper fra flere forskellige lande i meta-analysen, heriblandt England, USA, Sverige, Israel, Canada, New Zealand, Belgien, Finland, Australien, Polen, Japan, Indien og Afganistan.

Problemet med tidligere undersøgelser af D-vitaminer mod akutte luftvejsinfektioner er, at de samlet set har givet modstridende resultater, hvor nogle undersøgelser har vist, at D-vitamin har en  beskyttende effekt, hvorimod og andre ikke har kunnet vise en virkning. Denne nye undersøgelse har været tilstrækkelig stor og grundig i sin databehandling til at kunne skære igennem usikkerheden.

Jo større mangel desto bedre effekt af D-vitamin
Det som meta-analysen med al tydelighed viste var, at de beskyttende virkninger af D-vitamin er stærkest hos dem med det laveste D-vitaminindhold i kroppen. Daglige eller ugentlige D-vitamintilskud halverede risikoen for akut luftvejsinfektion, når blodets D-vitaminindhold var under 25 nmol/l. Personer med et højere D-vitaminindhold opnåede også en nedsat risiko, dog kun på 10 procent. Samlet set var den nedsatte risiko for at pådrage sig en akut luftvejsinfektion, som forkølelse og influenza hører under, bedre end vacciner mod  influenzalignende sygdomme.

Derudover viste undersøgelsen, at det giver en bedre beskyttelse at tage et dagligt eller ugentligt tilskud frem for en mere spredt indtagelse med længere intervaller. Såkaldte bolusinjektioner hvor man giver en stor injektion en enkelt gang eller med lange mellemrum, har ikke vist sig effektive mod akut luftvejsinfektion.

Hvorfor virker D-vitamin?
Der er flere mekanismer, som D-vitaminet og dets nedbrydningsprodukter menes at bruge til at bekæmpe sundhedsskadelige mikroorganismer og den medfølgende inflammation. En af dem er at stimulere en cellerensende proces kaldet autofagi. En anden måde D-vitamin beskytter mod luftvejsinfektioner på, er ved at booste mængden af antimikrobielle peptider (AMP) i lungerne. AMP er en del af det medfødte immunforsvar og består af naturlige antibiotika-lignende stoffer, som virker ved at ødelægge mikroorganismernes membran. Det passer meget godt med, at forkølelse og influenza optræder hyppigst vinter og forår, hvor folks D-vitaminniveau typisk er lavest. Det kan også forklare hvorfor D-vitamin beskytter mod astmaanfald, som oftest udløses af en virusinfektion i luftvejene.

De fleste akutteluftvejsinfektioner er milde og går over af sig selv uden behandling, men globalt set er akut luftvejsinfektion en væsentlig årsag til sygdom og dødsfald. Lidelsen er også ansvarlig for 10% af skadestuebesøg og akutte indlæggelser i USA. En vurdering lyder, at der døde 2,65 millioner mennesker  globalt i 2013 på grund af en akut luftvejsinfektion.

Refs.

Martineau AR, et al. Vitamin D supplementation to prevent acute respiratory tract infections: systematic review and meta-analysis of individual participant data. BMJ 2017;356:i6583
Pressemeddelelse Queen Mary University 2017.02.16: http://www.qmul.ac.uk/media/news/items/smd/192725.html

Klik her for at søge mere information om D-vitamin