Pas på ikke-godkendte kosttilskud på nettet

Pixabay_postal

Vi bør kunne stole på, at de varer vi køber på nettet indeholder det, de skal, ifølge deklarationen, og at de er sikre at indtage.

På nettet florerer annoncer for produktet Finitro, der markedsføres som behandling mod gigt og ledsmerter. Det er et ikke-godkendt og dermed ulovligt lægemiddel som hverken må sælges eller annonceres for i Danmark.

Finitro indeholder blandt andet stoffet glucosamin, som kun må sælges som lægemiddel. Ingen dansk myndighed kan love, at det er uskadeligt. Gigtforeningen i Danmark advarer i en besvarelse også mod produktet. De skriver blandt andet, at det kan være svært at genneskue, at produktet sælges fra Holland samt at det ikke er kontrolleret af de danske myndigheder idet, det indeholder ikke-godkendte ingredienser.

Hvorfor grund til mistro?
Kan ulovlige produkter købt på nettet uden om den danske læge- og fødevarekontrol ikke være mindst lige så gode som de lovlige, kunne man spørge?
Det kunne de i princippet godt, men praksis har gang på gang vist eksempler på ikke-kontrollerede produkter købt over nettet, hvor indholdet ikke svarede til det, der stod på etiketten. Det kan i yderste fald være livsvigtigt, at man kan stole på deklarationen, hvis man for eksempel lider af alvorlig allergi over for en stof som ikke er deklareret eller omvendt, at produktet ikke indeholder de aktive ingredienser som står anført. Endelig  har Fødevarestyrelsens rejsehold fundet eksempler på farlige stoffer og ingredienser i ikke-registrerede tilskud markedsført som muskelopbyggende, fedtforbrændende og energigivende, hvor de potentielle bivirkninger talte blandt andre leverskade, hjerteproblemer og hjerneblødninger.

Klik her for at søge mere info om ikke-godkendte og ulovlige kosttilskud.