P-piller fordobler risikoen for grøn stær

Kvinde_glaucoma

P-piller: Fordele og ulemper bør nøje vejes op.

Ny forskning afdækker ukendt bivirkning ved p-piller: Kvinder, der tager p-piller i mere end tre år, fordobler deres risiko for øjensygdommen grøn stær, der i værste fald kan medføre blindhed, hvis den ikke behandles.

Fordelene ved P-piller er ellers indlysende. De er ikke blot en nem metode til at forhindre uønsket graviditet, de nedsætter også risikoen for blandt andet cyster i æggestokkene, betændelse i æggelederne, menstruationssmerter og knuder i brystet.

Det er med p-piller som med anden medicin, at fordele og ulemper bør vejes op mod hinanden.

I en undersøgelse af 3.406 amerikanske kvinder fra 40 år og opefter  fandt forskere en øget risiko for grøn stær hos dem, der tog p-piller i mere end tre år – uanset typen af p-pille.
Resultaterne viste, at en længerevarende indtagelse syntes at fordoble risikoen for at udvikle grøn stær – fra 2,5 % til 5 %. I alt var 231 kvinder, der havde taget p-piller i mere end tre år, blevet diagnosticeret med grøn stær sammenlignet med et forventet antal i aldersgruppen på 115 kvinder.

Forskerne ved ikke, hvorfor p-piller medfører grøn stær, en betegnelse der dækker over en række sygdomme med et forøget væsketryk i øjnene, som påvirker synsnerven. På trods af denne undersøgelse er der heller ikke tilstrækkeligt videnskabeligt grundlag for at kunne afgøre med sikkerhed, om p-piller direkte medfører grøn stær. Det kræver mere forskning at vise, om virkningen er direkte eller indirekte, og om den gælder alle former for p-piller.

Lægerne bag undersøgelsen opfordrer kvinder i risikogruppen til at gå til regelmæssig kontrol for tidlige tegn på sygdommen, der som regel kan behandles med øjendråber, hvis den fanges i tide.

Kilde
The Guardian 18. nov. 2013

Flere naturlige produkter er blevet afprøvet mod grøn stær:

Magnesium: I en undersøgelse viste 120 mg 2 gange daglig en god effekt (Gazpar AZ, et al. 1995)
Chrom: Undersøgelser af røde blodlegemer har vist, at dette mineral kan være nedsat ifølge Dr. amerikanske læge Dr. Jonathan Wright
Fiskeolie: En undersøgelse tyder på at en øget indtagelse kan mindske trykket i øjnene. (Nguyen CT, et al. 2007)                                  
Ginkgo biloba: Tilskud vil sandsynligvis gavne alle med grøn stær (Cybulska-Heinrich AK, et al. 2012)