Styrket evidens for D-vitamins evne til at hæmme Covid-19

Stadig mere forskning tyder på, at et højt niveau af D-vitamin i kroppen hæmmer virusinfektioner og herunder Covid-19.

Som tiden går, kommer der stadig flere videnskabelige artikler, der samlet set styrker evidensen for, at et tilstrækkeligt niveau af D-vitamin i blodet er i stand til at nedsætte risikoen for COVID-19-infektion og alvorlige symptomer heraf.

Den seneste artikel i denne række omhandler et meget stort studie, der inkluderer testdata fra mere end 190.000 patienter i 50 amerikanske stater.

Studiet, der er offentliggjort i tidsskriftet PLoS ONE viste et omvendt forhold mellem indholdet af D-vitamin i blodet og positive analysesvar på Covid-19. Mere præcist viste analysen, at hos personer med et utilstrækkeligt D-vitaminniveau, det vil sige et niveau i blodet på mindre end 20 ng/ml, hvilket svarer til 50 nmol/l, var der 54% flere der testede positiv for Covid-19 sammenlignet med dem, der havde et D-vitaminniveau på mellem 75-85 nmol/l.

En tidligere undersøgelse fra 2011 udgivet i British Journal of Nutrition nævner, at hver gang blodets indhold af D-vitamin øges med 4 ng/ml svarende til 10 nmol/l er det forbundet med en 7% nedsat risiko for sæsonmæssig virusinfektion svarende til cirka 1.75% per nmol/l. Det er meget tæt på forskernes kalkulerede risikonedsættelse på 1.6% per nmol/l for Covid-19.

I USA har foreningen the Endocrine Society, der er specialister i hormonforstyrrelser, udarbejdet følgende retningslinier for at opnå et niveau af D-vitamin i blodet på mindst 75 nmol/l:

  • Spædbørn bør tage 400 – 1000 IU (10 – 25 µg)
  • Børn bør tage 600 – 1000 IU (15 – 25 µg)
  • Voksne bør tage 1000 – 1500 IU (25 – 38 µg)

IU = Internationale enheder.
µg = mikrogram

For svært overvægtige voksne, dvs. personer med et BMI over 30 kan behovet være 2-3 gange højere.

Refs.

Kaufman HW, et al. SARS-CoV-2 positivity rates associated with circulating 25-hydroxyvitamin D levels. PLoS One. 2020;15(9):e0239252.

https://www.healio.com/news/endocrinology/20131127/endocrine-society-publishes-clinical-practice-guidelines-for-vitamin-d-deficiency

Maghbooli Z, et al. Vitamin D sufficiency, a serum 25-hydroxyvitamin D at least 30 ng/mL reduced risk for adverse clinical outcomes in patients with COVID-19 infection. PLoS One. 2020; 15(9): e0239799.

Vitamin D og K nedsætter dødeligheden

Grafer

Som forskningen bekræfter, kan D-vitamin mere end at styrke knoglevævet og K-vitamin mere end at hjælpe blodet til at koagulere.

Forskning knytter lave niveauer i kroppen af de to fedtopløselige vitaminer D og K til en øget statistisk sandsynlighed for at dø og derudover – sandsynligvis – til flere episoder med hjerte-karsymptomer sammenlignet med personer med normale niveauer af disse vitaminer.

Fundet af denne sammenhæng stammer fra en gruppe hollandske forskere, der anvendte data fra en undersøgelse påbegyndt i 1997 og udgivet i 2017 om effekten af vitamin K samt om hvor udbredt manglen på dette vitamin er.

Vigtige for knogler

Både D- og K-vitamin er for eksempel vigtige faktorer for opbygning og vedligeholdelse af knoglevæv. Forskning peger på en samvirkende effekt af D- og K-vitamin i kroppen ved at D-vitamin stimulerer dannelse af K-vitamin-afhængige proteiner.

Der indgik data fra knap 5000 middelaldrende deltagere i den nye undersøgelse, hvoraf ca. halvdelen var kvinder. Forskerne målte indholdet af D og K-vitamin i blodprøver fra deltagerne ved undersøgelsens start. Oplysninger om dødelighed fik forskerne fra et kommunalt register og data fra episoder med hjerte-karsygdom fra hospitaler.

Deltagerne udfyldte spørgeskemaer der gav detaljerede oplysninger om demografisk, sundhedsrelateret adfærd, diagnose af hjerte-kar- og nyresygdomme, familiehistorie, etnicitet, uddannelse medicinforbrug og mængden af sportsudøvelse.

Konklusioner

I deltagergruppen af gennemsnitlige, midaldrende personer, fandt forskerne, at 20% led af mangel på både D-vitamin- og K-vitamin. Denne mangel var forbundet med en forøget risiko for at dø sammenlignet med personer med et normalt niveau af disse to vitaminer. Dødsrisikoen fra denne kombinerede mangel var større end den sammenlagte risiko fra D-vitaminmangel og K-vitaminmangel alene. Med hensyn til dødelighed af og episoder med symptomer fra hjerte-karsygdom, blev der set en tendens, men den var ikke tilstrækkelig statistisk sikker.

Ref.
van BallegooijenAJ, et al. Combined low vitamin D and K status amplifies mortality risk: a prospective study. Eur J Nutr. 2020. E-pub ahead of print.

K2-vitaminets rolle i forebyggelse af åreforkalkning

Der foreligger god forskning der peger på K2-vitaminet som en vigtig faktor mod åreforkalkning og knogleskørhed.

Forskning peger samstemmende på, at vores K2-vitaminstatus, det vil sige niveauet af vitamin K2 i kroppen, spiller en vigtig rolle, når det drejer sig om forebyggelse eller udvikling af åreforkalkning.

Det er tidligere vist, at selv om tilskud af calcium er vigtig for knoglerne, risikerer unødige calciumtilskud at aflejres forkerte steder i kroppen og øge risikoen for blodpropper. Det er K2-vitaminet imidlertid i stand til at forhindre.

Vi har en række K2-vitaminafhængige proteiner i kroppen. Disse proteiner og herunder Matrix Gla protein (MGP) har den egenskab, at de binder sig stærkt til calcium-ioner. MGP-proteinet er også involveret i transporten af calcium ind og ud af knoglecellerne. Har man et højt niveau af MGP-proteinet i blodet (plasma) afspejler en lav vitamin K-status. Forskning konkluderer også, at der er en stærk sammenhæng mellem et højere niveau af inaktiv MGP og en større risiko for hjerte-kar-sygdomme.

Et tilstrækkeligt indtag af K2-vitamin har vist sig at nedsætte risikoen for skader på blodkarvæggen, som er første stadie af åreforkalkning, fordi K2 aktiverer MGP, som hæmmer aflejring af calcium på karvæggene.

Det er vigtigt at påpege, at når det drejer sig om åreforkalkning, er det primært K2-vitaminet der er relevant og kun i mindre grad det mere udbredte K1-vitamin. K-vitamin, især som vitamin K2, findes næsten ikke i usund mad og kun i meget små mængder i en sund vestlig kost. De største mængder findes i fermenteret mad.

Forebyggende dosering af K2-vitamin svarende til myndighedernes referenceværdi er 75 mikrogram dagligt. En mere terapeutisk dosering mod åreforkalkning og knogleskørhed vil være mindst det dobbelte, og det skal tages i nogle år.

Refs.
Bolland MJ, et al. Vascular events in healthy older women receiving calcium supplementation: randomised controlled trial. BMJ 2008;336(7638):262-6.
Jespersen T, et al. Uncarboxylated matrix Gla-protein: A biomarker of vitamin K status and cardiovascular risk. Clin Chem 2020;83:49-56.
Maresz K. Proper Calcium Use: Vitamin K2 as a Promoter of Bone and Cardiovascular Health. Integr Med (Encinitas).2015;14(1):34–9.

Klik her for at få mere information om K2-vitamin

Amerikanske producenter af Q10 snyder på vægten

Det ser ud som om for mange amerikanske producenter af kosttilskud forsøger at tjene ekstra penge på deres tilskud ved at komme for lidt af det aktive stof i præparaterne og derved snyder forbrugerne.

Den amerikanske producent af kosttilskud, NOW Foods med base i Illinois har længe haft en mistanke om, at en række konkurrenters kapsler med Q10 og andre præparater ikke indeholdt den deklarerede mængde. De besluttede derfor at undersøge, om der var hold i deres mistanke. Det var der!

I februar 2020 købte NOW Foods ti Q10-præparater fra fra amazon.com, som de analyserede i deres laboratorium ved hjælp af High Performance væske-kromotografi (HPLC). Deres analyser viste, at ingen af præparaterne indeholdt den deklarerede mængde Q10. Kun tre af præparaterne indeholdt mere end 80% af det deklarerede indhold af Q10. I to af præparaterne kunne de ikke finde noget Q10!

I maj 2020 offentliggjorde Now Foods navnene på syv af de 10 præparater samt analyseresultaterne på deres hjemmeside. Informationen om testresultaterne er derudover videregivet til Amazon, til andre kosttilskudvirksomheder samt en række faglige organisationer.

Det er indlysende, at dem der køber Q10-præparater på nettet, i supermarkeder og på apoteker risikerer at betale gode penge for tvivlsomme og uvirksomme produkter. Både brugere af kosttilskud og seriøse kosttilskudsvirksomheder har derfor en interesse i, at der luges ud i de brådne kar i branchen.

Alle amerikanske Q10-præparater testes
I august 2020 annoncerede den amerikanske CoQ10-sammenslutning af Q10-producenter med base i Salt Lake City, Utah, at den planlægger at teste alle Q10-produkter, som findes på det amerikanske marked, både produkter, der er tilgængelige i butikker og produkter, der er tilgængelige på nettet.

Det vil blive undersøgt, om der er den deklarerede mængde Q10 i præparaterne samt deres renhed, altså at præparaterne ikke indeholder overflødige og muligvis skadelige ingredienser.

Selv om denne undersøgelse er værd at glæde sig over som bruger af Q10, er et bestået analyseresultet for styrke og renhed ikke tilstrækkeligt til at sikre, at forbrugeren står med et højkvalitetspræparat i hånden.

Det vil kræve dokumentation for præparates optagelighed og biotilgængelighed i kroppen samt dokumentation for effekt i videnskabelige studier.

Q10 er et vanskeligt stof at optage. Råvaren kræver derfor specialbehandling. Kun hos de Q10-præparater, der kan præsentere en sådan dokumentation, har forbrugeren tilstrækkelig garanti for, at præparaterne indeholder den deklarerede mængde i en høj kvalitet, hvilket er forudsætningen for en god optagelighed og effekt.

Refs.
Schultz H. NOW Testing Reveals CoQ10, SAMe Products Sold on Amazon to be of Almost Uniformly Low Potency. 2020a, May 14. Fra https://www.nutraingredients-usa.com/Article/2020/05/14/CoQ10-SAMe-products-sold-on-Amazon-fail-potency-tests.

Schultz H. CoQ10 Association Plans to Test Every Product on the Market. 2020b, August 13. Fra https://www.nutraingredients-usa.com/Article/2020/08/06/CoQ10-Association-plans-to-test-every-product-on-market.

Forskning tyder på gavn af D-vitamin mod Corona-virus

D-vitamin er et steroidhormon, der er meget vigtigt for vores immunsystem. Forskning peger på en sandsynlig gavnlig effekt af tilskud med D-vitamin mod virusinfektioner og herunder Coronavirus.

Tilskud af D-vitamin kan hjælpe til at modstå luftvejsinfektioner og herunder Coronavirus eller mindske sygdommens sværhedsgrad ifølge en gruppe irske forskere.

Sammenhængen mellem mangel på D-vitamin og en øget risiko for at få en infektionssygdom har været anet i mere end 100 år. Det begyndte med den iagttagelse, at børn med rakitis, også kendt som engelsk syge, som forårsager bløde knogler og væksthæmning på grund af D-vitaminmangel, var tilbøjelige til at få infektioner i luftvejene.

Som årene er gået er implikationerne af D-vitaminmangel på immunsystemet er blevet stadig mere klare. D-vitamin er i dag anerkendt for dets betydning for et velfungerende immunsystem, og vi ser, at patienter med luftvejssygdom ofte mangler D-vitamin. Virusinfektioner i luftvejene er almindelige hos denne gruppe og er den vigtigste udløsende faktor for akut forværring og hospitalsindlæggelse hos børn og voksne med astma og andre luftvejssygdomme.

En meta-analyse fra 2019 af sammenlagt otte videnskabelige undersøgelse med deltagelse af 21.000 personer viste, at dem med et D-vitaminniveau i blodet under 50 nmol/l havde en 64% forøget risiko for at pådrage sig en såkaldt samfundserhvervet lungebetændelse.

Forskernes anbefalinger
På baggrund af dette og den aktuelle Corona-epidemi, hvor vi endnu ikke har en vaccine eller anden effektiv medicin mod virusinfektioner samt det faktum, at D-vitaminmangel er udbredt i Irland, især blandt ældre, hospitalspatienter og plejehjemsbeboere, har en gruppe irske forskere fra forskellige institutioner i Dublin skrevet en artikel udgivet i tidsskriftet Irish Medical Journal. Her anbefaler forskerne, at alle ældre, hospitalsindlagte, plejehjemsbeboere og andre særligt udsatte grupper så som diabetikere, immunsvækkede, personer med mørk hud, vegetarer, veganere, overvægtige, rygere og sundhedsarbejdere får et tilskud af D-vitamin i størrelsesorden 20 – 50 mikrogram dagligt for at øge deres modstandskraft mod Covid-19 virusset. Forskerne anbefaler derudover, at dette råd udvides til at gælde for befolkningen generelt.

Nu er korrelation ikke det samme som kausalitet. Med andre ord, selv om vi ser en sammenhæng mellem lavt D-vitaminniveau og øget sygdomsrisiko fra virus, så kunne det i princippet skyldes andre årsager. Forskerne opremser imidlertid en række molekylære mekanismer, ved hvilke vitamin D-mangel hæmmer resistens over for virusinfektion i luftvejene og som kan være involveret i hvor godt en virus-inficeret person klarer sig. De nært beslægtede Covid-MERS vira er inkluderet i denne sammenhæng.

Kilder:
Aranow C. Vitamin D and the Immune System. J Investig Med. 2011;59(6): 881–86.

Khajavi A, et al. The rachitic lung: pulmonary findings in 30 infants and children with malnutritional rickets. Clin Pediatr (Phila) 1977;16:36–38.

Zdrenghea MT, et al. Vitamin D modulation of innate immune responses to respiratory viral infections. Rev Med Virol. 2017;27(1).

McCartney DM, et al. Optimisation of Vitamin D Status for Enhanced Immuno-protection Against Covid-19. Ir Med J. 2020;113(4):58.

Se også dette interview med Dr. JoAnn E. Manson fra Harvard Medical School:
Does Vitamin D Protect Against COVID-19?

 

Førende selenforsker: Selentilskud gavnligt

aegtepar

Den korte udgave af selenproblematikken: Europæere har gavn af et dagligt selentilskud, fordi de bor i en selenfattigt område. De der i forvejen får rigeligt selen, fordi de bor i selenrige områder af verden, har til gengæld ikke behov for ekstra selen.

Margaret Rayman, Professor i ernæringsmedicin ved University of Surrey og en af verdens førende selenforskere udtaler til BBC, at der er stærk evidens for, at der vil kunne opnås en række sundhedsmæssige forbedringer ved at tage et tilskud af selen. Et dagligt tilskud på 100 µg selen kan være gavnligt for europæere. Blot er der ingen fordel i at tage, hvad hun kalde ”heroiske doser”. Hendes kommentar kommer i kølvandet på en ny, kritisk forskningsartikel om selen og E-vitamin.

Den nye, kritiske undersøgelse slår tvivl om nytten og sikkerheden ved at tage tilskud af E-vitamin og selen. Undersøgelsen er imidlertid akademisk jonglering med tal og statistikker, og dens konklusioner er helt uden relevans for brugere af kosttilskud i Europa og de fleste andre steder.

En gruppe forskere analyseret videre på en ældre undersøgelse kaldet SELECT-studiet. Det var en undersøgelse hvor E-vitamin og selen hver for sig og i kombination blev undersøgt for kræftforebyggende virkninger. Til manges overraskelse fandt man ikke en kræftforebyggende virkning, men efterfølgende fandt man ud af hvorfor. Det skyldes, at SELECT blev udført på en gruppe amerikanere som i forvejen havde et meget højt selenindhold i blodet, og ved så høje niveauer gavner mere selen ikke. Der blev dog heller ikke fundet nogen signifikant øget kræftrisiko.

Ikke forøget kræftrisiko
I den gamle SELECT-undersøgelse deltog mere end 35.000 personer. I denne nye undersøgelse indgik kun 1739 personer med prostatakræft og 3117 i kontrolgruppen. Undersøgelsen viste ingen signifikant kræftrisiko for deltagerne. Der hvor forskerne fandt problemer var hos omkring 100 ud af de oprindelige 35.000 deltagere. Det viste sig ifølge undersøgelsen, at dem der fik 3,6 gange mere selen i kosten end de europæere der ligger højst i selen plus ekstra E-vitamin, havde en større hyppighed af alvorlig prostatakræft. Sagt på en anden måde: Det svarer til en europæer der dagligt får 300 µg selen i kosten, ud over dette begynder at tage et tilskud på 200 µg selen samt 400 Internationale enheder syntetisk E-vitamin.

Efterrationalisering
Forskernes data er ydermere fremkommet efter at 10% af deltagerne var ophørt med at tage tilskud. Den selen der er anvendt i undersøgelsen er selenmethionin, som i modsætning til eksempelvis selengær, ikke har vist overbevisende resultater mod kræft. Den E-vitamin der blev anvendt var i øvrigt en syntetisk form.

Konklusion
Undersøgelsen omhandler et fiktivt scenarie, som vi ikke oplever i Europa og som slet ikke kan bruges til at fraråde personer i Europa og de fleste andre steder at tage tilskud af selen og E-vitamin.
Mængden af videnskabelige undersøgelser der har vist en gavnlig effekt af selen mod blandt andet kræft bekræfter dette.

Ref.

  • Kristal AR, et al.  Baseline Selenium Status and Effects of Selenium and Vitamin E Supplementation on Prostate Cancer Risk. JNCI 2014. E-pub. Ahead of print
  • Interview med Professor Rayman: http://www.bbc.co.uk/programmes/b03w16j6

Lav dansk selenindtagelse
Den gennemsnitlige, daglige indtagelse af selen i Danmark er beregnet til at ligge mellem 38 – 47 µg for voksne. Hvis man herudover giver 100-200 µg selen dagligt, vil selenindtaget derfor kommer op på henholdsvis 138 – 238 µg dagligt eller 147 – 247 µg dagligt. Tilsvarende høje selenindtag ses i lande som:

 

  1. Canada:                    98 -224 µg selen dagligt
  2. Kina (visse egne):    7-4990 µg selen dagligt
  3. Japan                       104-199 µg selen dagligt
  4. USA                          106 µg selen dagligt
  5. Venezuela                 200-350 µg selen dagligt

    Kilde: EFSA  

Selenmangel i økologisk landbrug

Eco

Økologisk dyrkning afhjælper ikke selenmangel i jorden.

Der kan være flere gode grunde til at vælge økologisk. For eksempel bedre dyrevelfærd, ingen genmanipulerede fødevarer, og nogen vil fremhæve en bedre smag, men der er kan også være problemer, som det fremgår af følgende.

Inden for økologisk landbrug er der i de seneste år dukket en bekymring op, fordi man kan se, at økologiske fødevarer har et stærkt faldende indhold af selen. Det tilskrives reglerne for økologi, idet jorden ikke må tilsættes sporstoffer som kalium, molybdæn og selen m.v. Man bruger i stedet grøn gødning og gødning fra husdyr for at give ekstra næring til jorden.

Selen er et grundstof som ikke gendannes i jorden. Wikipedia beskriver hvad der sker, når man ikke kompenserer for jordens tab af selen: ”Hvis husdyrgødningen alene stammer fra økologisk jordbrug, vil den dog aldrig kunne udgøre en nettotilførsel af planteernæring til jorden. Al den ernæring, der tilføres jorden gennem husdyrgødningen, vil i så fald stamme fra planter, der har optaget næringen fra de selvsamme jorde. Da der samtidig fjernes næring i form af de fødevarer, der sælges til byerne, er der stadig et underskud i stofkredsløbet, og risikoen for udpining består”.

Derfor bør forbrugere som er meget økologisk bevidste samt vegetarer være ekstra opmærksomme på at få et selentilskud.

Kvæg der græsser på selenfattige arealer uden at få selentilskud, får svage eller dødfødte kalve, tilbageholdt efterbyrd og svækket immuinforsvar. Det er dog tilladt at tilsætte uorganisk selen til økologiske foderstoffer.

Lammekød som selen-tilskud
Imréné Kocsis boede med sin mand langt ude på landet i Ungarn, hvor de levede som fuldtids fårehyrder og spiste ofte lammekød. Hun kunne med det samme genkende symptomerne, når dyrene fik for lidt selen. ”I de tilfælde gav vi dem indsprøjtninger med selen”, fortæller hun og fortsætter: ”Efter at jeg flyttede til byen, begyndte jeg at få problemer med helbredet. Det gik op for mig at jeg ikke fik tilstrækkeligt selen, idet jeg ikke havde spist lamme-kød i over otte år, men så fulgte jeg den samme strategi som jeg havde brugt på mine får. Jeg købte nogle selentabletter, og det virkede fantastisk. I løbet af kort tid holdt mit hårtab op, mine negle var ikke længere skøre og min ledbetændelse forsvandt”.

Om selen

Selen er grundstof der er livsvigtigt for mennesker og dyr, men ikke for planter. I kroppen indgår selen i en række proteinstoffer kaldet selenoproteiner. Tilstrækkeligt med selen i kosten er helt afgørende for, at eksempelvis vores muskelfunktion, immunsystem, skjoldbruskkirtelfunktion, forplantningsevne samt hår- og neglevækst fungerer optimalt.

Børnevitaminer er sunde, men skal tages alvorligt

Boern

Det er både gavnligt og sikkert at give sine børn en daglig vitaminpille.

Børnevitaminer er en fornuftigt tiltag, men naturligvis skal børnene ikke overdoseres. Det er der heller ingen fare for, hvis man blot følge de anvisninger der står på emballagen.

‘Ifølge Statens Institut for Folkesundhed kommer 170.000 børn mellem 0-14 hvert år på skadestuen. Ud af disse er der 200 børn, flest under fem år, som forskrækkede forældre har sendt på skadestuen, efter at de små poder har forgrebet sig på hjemmets børnevitaminer.

Det er faktisk ikke så meget en overdosis vitaminer, der er problemet i disse tilfælde, men derimod pillens jernindhold. Meget store doser jern kan give skader på de ingre organer og kan i sjældne tilfælde være dødelig.

Ingen dødsfald eller varige mén
I Danmark er det Ulykkesanalysegruppen ved Odense Universitetshospital, der indsamler oplysninger om og forsker i børneulykker. I USA har man en række Poison Control Centers med en lignende funktion. Mønsteret i de to lande er det samme. Selv om der er langt flere amerikanere end danskere, og selv om amerikanerne spiser flere vitaminer end danskerne, så dør de ikke af vitaminpiller. Faktisk har vi heller ikke hørt om børn, der har fået varige mén efter at have spist for mange vitaminpiller.

Sløset opbevaring
Det betyder dog ikke, at vi bør tage let på sagen. Problemet er i disse tilfælde, at børnevitaminerne er for let tilgængelige. Det kan både skyldes emballagen og det faktum, at de  i mange tilfælde står frit fremme, fordi det dermed bliver lettere at huske at tage dem. Faktisk står der på emballagen af alle børnevitaminer, at de skal opbevares utilgængeligt for børn.

Børnevitaminens barndom
Der er også sket en udvikling med børnevitaminer gennem årene. I børnevitaminens barndom – så at sige – efter epoken med levertran, var en børnevitamin blot en lille, hård, drageret tablet, som lynhurtigt smagte grimt, når den tynde dragering var opløst i munden. Det gjaldt derfor om at få den slugt hurtigst muligt uden at smage for meget på den. I dag har børnevitaminer udviklet sig til store, velsmagende tyggetabletter, ikke sjældent udformet som små figurer og tæt på umulige at skelne fra slik for forbrugere under fem år.

Smagen af vitamin
Måske smager de for godt? I gamle dage fik ungerne et drag over nakken, hvis de protesterede for meget over, at skulle synke den daglige vitaminpille. I dag, hvor vi er bedre oplyste og langt mere pædagogisk bevidste, fortrækker de fleste forældre nok, at vitaminpillen er attraktiv frem for grimt smagende, hvorved behovet for en pædagogisk indsats på vitaminområdet bliver langt mindre.

Antioxidanter er gavnlige og beskytter mod sygdom

Doctor

Museforsøg kan ikke automatisk bruges til at forudsige en virkning på mennesker.

Nu har medierne igen skrevet, at antioxidanter skulle være farlige, og endnu engang må det tilbagevises. I en ny undersøgelse gav man høje doser syntetisk vitamin og et lægemiddel til mus, som i forvejen var gensplejset til at udvikle kræft. Det har resulteret i en hypotese om, at antioxidanter skulle være farlige. I virkeligheden er der meget forskning, som viser, at antioxidanter rent faktisk gavner.

Den kendte foredragsholder Erik Kirchheiner fortalte engang halvt i spøg, at videnskabelige undersøgelser af ingredienser kunne designes og fortolkes til at vise snart sagt en hvilken som helt negativ effekt. Hvis ikke det stof man testede viste sig at have en umiddelbar giftvirkning, så behøvede man blot at ryste reagensglasset heftigt nogle ekstra gange, så skulle der såmænd nok være blevet dannet nogle nye forbindelser som kunne give rotter kræft.

Det er denne gamle anekdote, der dukker frem i erindringen ved omtalen af en ny undersøgelse (1), som angiveligt viser, at antioxidanter er farlige, fordi de øger væksten af lungekræft.

Gensplejset til at udvikle kræft
I undersøgelsen havde mus, der i forvejen var gensplejset til at udvikle lungekræft, fået lægemidlet NAC (N-acetyl cystein), men da det ikke nedsatte væksten af kræftsvulster, besluttede man også at give E-vitamin. Det  gav man i form af en syntetisk, vandopløselig E-vitamin i doser mange gange højere end det normale indtag af E-vitamin for mus. E-vitamin er normalt et fedtopløseligt vitamin med antioxidant-virkning.

Ekstreme E-vitamindoser
Musene blev inddelt i grupper, hvor en gruppe modtog en dosis på 12,5 mg E-vitamin pr. kg kropsvægt og en anden gruppe fik 61,5 mg E-vitamin pr. kg kropsvægt. Kontrolgruppen modtog ingen antioxidanter. Doseringen af E-vitamin svarer til henholdsvis 875 mg og 4305 mg for en person, der vejer 70 kg. Man kan sammenholde disse doseringer med ADT for E-vitamin, som er 12 mg per dag for voksne.

Udviklede lungekræft hurtigere
Undersøgelsen viste, at de mus der havde fået NAC og E-vitamin udviklede deres lungekræft tre gange hurtigere end normalt. Menneskelige kræftceller i petriskåle reagerede på samme måde. Forskerne forklarer dette med, at selv om antioxidanter er i stand til at mindske mængden af ødelagt DNA, som er en af årsagerne til kræft, så skruer antioxidanterne også ned for proteinet kaldet p53, som normalt mindsker spredningen af kræft. P53 bliver nemlig reguleret af mængden af ødelagt DNA i kroppen.

Modstridende oplysninger
Men faktisk har vi en undersøgelse fra 2005 (2), som viser det modsatte resultat af, hvad denne nye undersøgelse har fundet. Her studerede man mus, som havde fået deres p53-gen fuldstændigt inaktiveret og som også fik NAC. Her var konklusionen, at NAC nedsatte væksten af lungekræft, samt at antioxidanter havde potentiel værdi både til såvel forebyggelse som behandling af cancer.
Dette er interessant, fordi forskerne i den nye, negative undersøgelse skriver, at NAC og E-vitamin blot nedsætter aktiviteten af p53-genet.

Kan ikke overføres på mennesker
En mere nøgtern konklusion på denne undersøgelse vil være, at genmodificerede mus med lungekræft dør hurtigere, hvis de får høje doser syntetisk, vandopløselig E-vitamin og det slimløsende lægemiddel NAC.

Det er velkendt at man ikke umiddelbart kan overføre konklusioner fra forsøg med mus til også at gælde for mennesker. Der er ganske enkelt for stor forskel i biokemien.

Rent gætteri
C-vitamin er en anden velkendt antioxidant. Der er lavet undersøgelser, der viser, at C-vitamin har en gavnlig virkning på kræft og endda kan forlænge overlevelsen af dødelig kræft fire gange. At konkludere på dette grundlag at alle antioxidanter vil have en lignende virkning som C-vitamin vil være uvidenskabeligt og vil aldrig blive accepteret, men det er netop det, forskerne i denne nye undersøgelse har gjort, blot med modsat fortegn. De kalder det selv en hypotese, hvilket betyder at de gætter, og alt tyder på, at de gætter forkert.

C-vitamin gavner kræftpatienter
Senest har forskere fra University of Kansas Medical Center udsat humane æggestokkræftceller for antioxidanten C-vitamin i et laboratorie. Her opdagede de, at de celler der havde DNA-skader, og som derfor er kræftceller eller potentielle kræftceller, døde, hvorimod de raske celler forblev uskadte.

Forebygger bivirkninger
Kræftpatienter der får kemoterapi er typisk plaget af betydelig kvalme og opkastninger samt hårtab og faktisk også skader på hjertemusklen. Det har forbløffet forskere, at ved at give intravenøse infusioner af C-vitamin, kan man dræbe kræftceller uden mærkbare giftvirkninger eller usunde forandringer i de indre organer. Samtidig oplever kræftpatienerne betydeligt mindre ubehag ved kemobehandlingerne, når de også får injektioner med store doser C-vitamin. (3)

Helsefremmende effekt af antioxidanter
Antioxidanter finder vi alle vegne i vores kost, og det er en kendsgerning, at jo sundere vi spiser, desto flere antioxidanter får vi. Rigtig mange videnskabelige undersøgelser med antioxidanter har vist, at de bekæmper kræft, mindsker hjerte-karsygdom og nedsætter dødelighed med mere. Det er ikke længere siden end sidste år, hvor to store videnskabelige undersøgelser med antioxidanterne coenzym Q10 og selen viste, at at både tilskud af Q10 alene samt kombinationen Q10 og selen nedsætter risikoen for hjerte-karsygdom og dødsfald med ca. 50%.

Ref.

  1. Sayin VI, et al. Antioxidants accelerate lung cancer progression in mice. Sci Transl Med. 2014;(6): 221ra15
  2. Sablina AA, et al. The antioxidant function of the p53 tumor suppressor. Nature Medicine 2005; 11: 1306-13.
  3. Ma Y, et al. High-Dose Parenteral Ascorbate Enhanced Chemosensitivity of Ovarian Cancer and Reduced Toxicity of Chemotherapy. Sci Transl Med. 2014;(6):222ra18

Det gavner stadig at tage tilskud af D-vitamin

DonGringoMidnightsun_SXC

Utallige undersøgelser har vist, at tilskud af D-vitamin gavner.

Referater af en ny, stor international undersøgelse for nylig har sat spørgsmålstegn ved nytten af D-vitamintilskud. Det forlyder, at det er nytteløst at tage D-vitamin, når man er sund og rask, men kan det nu passe? Nej, tværtimod. Den omtalte undersøgelse viser faktisk, at D-vitamin gavner.

I en ny metaanlyse har en gruppe forskere samlet en række undersøgelser af calcium og D-vitamin, som udelukkende var designet til at sige noget om knogletæthed samt risikoen for knoglebrud. Ud fra dette materiale har forskerne forsøgt at sige noget om risikoen for at få kræft og for at dø. Trods deres forsøg på at så tvivl om D-vitamins betydning, viser undersøgelsen faktisk, at D-vitamin gavner

Nedsat dødelighed med D-vitamin
Det fremgår nemlig af resultatet, at risikoen for at dø var fire procent lavere hos gruppen der fik D-vitamin-tilskud i forhold til den gruppe, der ikke fik tilskud af D-vitamin.

Deltagernes gennemsnitlige daglige D-vitaminindtagelse var ca. 25 mikrogram dagligt. Selv om det er mere end den lave ADT (anbefalede daglige tilførsel), er der trods alt grænser for, hvor meget nedsat dødelighed og kræft man kan forvente af så relativt lave doseringer af D-vitamin, som denne undersøgelse koncentrerede sig om.

Den aktuelle undersøgelse, som nogle journalister må have misforstået, er skrevet af Mark Bolland og kolleger fra University of Auckland og udgivet i The Lancet, Diabetes and Endocrinology.

Slører det egentlige resultat
Forskerne har lavet en såkaldt meta-analyse, som er en statistisk metode til at kombinere data fra forskellige undersøgelser. Denne metode er ofte genstand for problemer og stor statistisk usikkerhed. Det slører i høj grad resultatet, at forsøgsdeltagerne i langt de fleste undersøgelser fik en masse calcium sammen med deres D-vitamin. Derudover er det et problem, at de fleste af de undersøgelser der er medtaget, er meget små og som nævnt udelukkende er designet til at sige noget om knogletæthed samt risikoen for at få et knoglebrud.

Uberettiget kritik
Det gør, at usikkerheden om resultatet bliver for stor. Når man så lægger dem sammen, som man gør i en meta-analyse, så øges usikkerheden endnu mere. Der er tidligere opstået skrækhistorier om vitamin- og mineraltilskud baseret på denne teknik, som efterfølgende har vist, at kritikken var uberettiget.

Ref.
Bolland MJ, et al. The effect of vitamin D supplementation on skeletal, vascular, or cancer outcomes: atrial sequental meta-analysis. The Lancet Diabetes & Endocrinology 2014. E-pub ahead of print.

 

D-vitamin er uhyre veldokumenteret
Til dato kan man i den medicinske database Medline finde 58.000 undersøgelser, herunder mere end 2000 randomiserede kontrollerede kliniske forsøg vedrørende D-vitamin, som alle er udgivet i anerkendte videnskabelige tidsskrifter. Det er i den forbindelse værd at bemærke, at en overvældende majoritet af den meget omfattende forskning er faldet gunstig ud for D-vitamin, som den faktisk også er i denne nye meta-analyse af Bolland og kolleger. Rigtig mange artikler viser signifikant fordel af D-vitamin i forebyggelse eller behandling af en lang række sygdomme. Vitaminet gavner således ikke kun knoglesundheden men beskytter mod hjertesygdomme og styrker immunforsvaret m.v.

 

Ta’ tilskud om vinteren
Det er især vigtigt at tage tilskud af D-vitamin i vintermånederne, hvis man bor i Nordeuropa. Solen danner D-vitamin i huden men kun om sommeren på de nordlige breddegrader. Når forholdsvis flere mennesker udvikler multipel sclerose m.m. på de nordlige breddegrader end på de sydlige, skyldes det formentlig, at mangel på D-vitamin øger risikoen for denne sygdom på grund af sammenhængen mellem D-vitamin og immunforsvaret.