En hollandsk og en dansk videnskabelig undersøgelse viser samstemmende, at patienter med et lavt niveau af K-vitamin i kroppen oplever et alvorligere forløb af en COVID-19-infektion end patienter med et normalt niveau.
Forskning af hollandske og danske forskere peger på en mulig sammenhæng mellem et alvorligt forløb af COVID-19-infektion og mangel på K-vitamin.
Vi har allerede en liste over faktorer som øger risikoen for et alvorligt forløb af COVID-19, hvor den smittede får behov for intensiv hospitalsbehandling og hvor risikoen for at dø af sygdommen er forhøjet. Disse faktorer er høj alder, kronisk sygdom, fedme, immunsvækkelse og nu muligvis også et lavt niveau af K-vitamin i kroppen.
Det har undret forskere, at en COVID-19-infektion kan forløbe så forskelligt. Flertallet af smittede har oplevet et mildt forløb, men nogle er blevet alvorlige syge. Derudover døjer nogle med en række senfølger efter at den akutte infektion er overstået som for eksempel vejrtrækningsproblemer, hukommelses- og koncentrationsbesvær og ekstrem træthed. Derfor har forskerne ledt efter forklaringer på, hvad der kan forklare denne forskel i forløbet.
I august 2020 kunne hollandske forskere i en artikel pege på en sammenhæng mellem dødelighed hos COVID-19-patienterne og et lavt indhold af K-vitamin. Denne sammenhæng var så overraskende, at forskere fra Bispebjerg og Frederiksberg Hospital ønskede at se, om de kunne bekræfte de hollandske forskningsresultater. Det kunne de godt.
De to undersøgelser
I den hollandske undersøgelse indgik 135 indlagte COVID-19-patienter og en kontrolgruppe på 184 personer. I den og danske undersøgelse indgik 138 COVID-19-patienter og 140 personer i kontrolgruppen. I begge undersøgelser, som var såkaldte observationsstudier, ses det tydeligt, at de patienter, der blev indlagt med coronavirus – og i sidste ende døde med sygdommen – havde et signifikant lavere niveau af K-vitamin, end hvad raske mennesker normalt har.
Det er i sig selv ikke noget bevis for at det er niveauet af K-vitamin i kroppen, der bestemmer sværhedsgraden af COVID-19. Der kan sagtens være andre faktorer involveret, men den fundne sammenhæng er med den danske undersøgelse nu så stærk, at det bør undersøges yderligere.
Forskernes forklaringsmodel
En mulig forklaring på en beskyttende effekt af K-vitamin kunne være, at K-vitaminet aktiverer enzymer i kroppen der beskytter fibre i lungevævet, som nedbrydes af corona-vira. Teorien er, at en øget nedbrydning af elastiske fibre i lungerne kan skyldes mangel på aktiveret Matrix Gla Protein (MGP), som er kendt for at beskytte den ekstracellulære matrix, altså del af vævet, som omgiver cellerne, for eksempel elastiske fibre mod forkalkning og efterfølgende nedbrydning. Nedbrydning af elastiske fibre i lungerne stimulerer, at de forkalkes.
Synergi mellem D- og K-vitamin
Der er i øvrigt en god synergi mellem D- og K-vitamin, idet D-vitamin fremmer produktionen af K-vitamin-afhængige proteiner, som kræver K-vitamin til carboxylering for at fungere korrekt.
Det er kendt, at høj-risikogrupperne ældre og overvægtige ofte har et lavere niveau af både D- og K-vitamin.
Det er ikke kendt hvor meget K-vitamin der i givet fald ville være en optimal dosering, men Fødevarestyrelsens referenceindtag er 75 mikrogram dagligt. En tilsvarende dosering af D-vitamin vil være optimalt for mange, i hvert fald i vinterhalvåret nord for den 35. breddegrad.
K-vitamin, koagulation og knogler
Faktisk var det en dansk kemiingeniør, Henrik Dam, der opdagede vitaminet og som senere fik Nobelprisen for det. I 1939 kunne Henrik Dam og hans kolleger påvise, at blodets evne til at koagulere blev forbedret markant, når nyfødte fik et skud K-vitamin umiddelbart efter fødslen. En rutine der stadig praktiseres. Det løste det problem, at nogle nyfødte uventet begynder at bløde kort efter fødslen.
Det er værd at bemærke, at K-vitamin ikke udløser koagulation af blodet, det sikrer kun, at koagulations- og antikoagulationssystemerne fungerer effektivt.
Alligevel hører K-vitamin ikke til de mest omtalte, når det drejer sig om vitaminer. Ud over at medvirke til koagulation medvirker K-vitamin til dannelsen af en række proteiner. K-vitamin gør også visse proteiner i stand til at binde kalk, og så aktiverer K-vitamin proteinet osteocalcin, som tilfører kalk til knoglerne. Til denne proces har K2-vitaminet vist sig mest effektivt, da bliver længere i kroppen end K1 før det nedbrydes.
Fra kosten får vi K-vitamin fra grønne grøntsager. Nogle bakterier kan også lave K-vitamin.
Bemærk: Tag ikke tilskud af K-vitamin sammen med blodfortyndende medicin!
Refs.
Dofferhoff ASM, et al. Reduced Vitamin K Status as a Potentially Modifiable Risk Factor of Severe Coronavirus Disease 2019. Clin Infect Dis.2020;ciaa1258.
Linneberg A, et al. Low vitamin K status predicts mortality in a cohort of 138 hospitalized patients with COVID-19. doi: https://doi.org/10.1101/2020.12.21.20248613
DiNicolantonio JJ, et al. The health benefits of vitamin K. Open Heart.2015; 2(1):e000300.
Rastogi A, et al. Short term, high-dose vitamin D supplementation for COVID-19 disease: a randomised, placebo-controlled, study (SHADE study). Postgraduate Medical Journal. Online First: 12 November 2020. doi: 10.1136/postgradmedj-2020-139065
https://vitamindforall.org/letter.html