Efter rygestop

Ifølge Sundhedsstyrelsen ønsker et flertal af rygere at stoppe med at ryge, og omkring halvdelen af disse ønsker hjælp med det. Mange stopper først med at ryge efter en alvorlig sygdom. Det kan skyldes en blodprop eller kræft.

Ifølge sundhed.dk indeholder tobaksrøg 4000 kemiske forbindelser. Altså langt flere stoffer end tjærestoffer og nikotin, som er kræftfremkaldende og vanedannende.
Kroppen begynder heldigvis ret hurtigt at reparere skader efter ophør med rygning, og det er aldrig for sent at holde op, men jo hurtigere en ryger stopper med at ryge, desto hurtigere nedsættes risikoen for at udvikle de mange sygdomme, der er relateret til rygning.

Tidslinie efter rygestop

Efter en time
Faktisk er hjerterytmen nedsat til normalen allerede efter 20 minutter. Blodtrykket begynder også at falde, og blodkredsløbet begynder at bedres.

Efter 12 timer
Kroppen skiller sig af med den overskydende kulilte fra cigaretterne og vender tilbage til normalniveauet. Det medfører et bedre iltning af kroppen.

Efter en dag
Allerede den første dag efter rygestop begynder risikoen for hjerteanfald at falde. Det sker via en positiv påvirkning af HDL-kolesterol, blodtryk og blodets koagulationsevne. Kroppens iltniveau øges, hvilket gør fysisk aktivitet og motion lettere.

Efter to dage
Lugtesansen og smagssansen vil være forbedret, fordi de nerver der er blevet beskadiget af rygningen er begyndt at hele.

Efter tre dage
Kroppens indhold af nikotin er nu helt nedbrudt. Det resulterer i stærkere abstinenser både fysisk og psykisk. Det kan være dårligt humør, eventuel hovedpine og anfald af stærk nikotintrang.

Efter en måned
Lungefunktionen begynder at blive bedre. Det vil sige mindre hoste og åndenød og bedre kondition.

Efter en til tre måneder
Det meste rygetrang vil være forsvundet hos mange. Kroppens blodcirkulation fortsættes med at bedres.

Efter ni måneder
Lungevævet er helet op. Hyppigheden af lungeinfektioner vil være nedsat.

Efter et år
Risikoen for angina pectoris (hjertekrampe) og blodprop i hjertet vil være faldet til det halve.

Efter fem år
Arterierne og vener begynder at udvide sig igen, hvilket mindsker risikoen for slagtilfælde. Risikoen vil fortsætte med at falde fremover.

Efter 10 år
Risikoen for at udvikle lungekræft og dø af den er halveret sammenlignet med en person, der fortsætter med at ryge. Risikoen for at udvikle en række andre kræftformer er også nedsat betydeligt.

Efter 15 år
Risikoen for at udvikle angina pectoris, blodprop i hjertet samt kræft i bugspytkirtlen er nu på niveau med en person, der ikke har røget

Efter 20 år
Risikoen for at dø af rygerelaterede årsager er nu på niveau med en person der aldrig har røget.

Kilde
https://www.medicalnewstoday.com/articles/317956#outlook