Forskning peger på, at tilskud med coenzym Q10 i form af ubiquinon ((Q10) er mere effektivt end coenzym Q10 i form af ubiquinol (QH).

En række forskningsresultater har gennem årene vist, at coenzym Q10 har kunnet bedre tilstanden hos personer med hjertesvigt. Denne opdagelse har så affødt spørgsmålet, hvilken form for Q10 der er mest velegnet til denne opgave? Er det den reducerede form for coenzym Q10 kaldet ubiquinol (QH) eller den oprindelige oxiderede form kaldet ubiquinon (Q10)?

Det er baggrunden for en meta-analyse udgivet i tidsskriftet Current Cardilogy Reports lavet af to østrigske forskere. De anvendte data fra 28 kliniske undersøgelser udgivet i perioden 1993 til 2022 som omhandlede coenzym Q10 til personer med hjerte-karsygdom i en daglig dosering på mindst 60 mg. I de fleste undersøgelser fik deltagerne 200-300 mg daglig. I to af undersøgelserne blev der givet 600 mg daglig.

Forskerne fandt, at:

1. Tilskud af Q10 nedsatte hjerte-kar-dødsfald hos patienter med hjertesvigt. Dette er ikke rapporteret for QH.
2. Den mængde coenzym Q10, der var nødvendig for at opnå forbedringer i hjerte-karfunktionen, var lavere for Q10 end for QH.
3. Længerevarende gunstige effekter relateret til nedsat hjerte-kardødelighed er kun observeret i undersøgelser med Q10

Det er årsagen til, at de to forskere anbefaler den oxiderede form af Q10, ubiquinon til personer med hjertesvigt.

Det bør nævnes, at antallet af undersøgelser med Q10 er betydeligt højere end undersøgelser med QH, som først kom på markedet i 2007. Sidstnævnte ubiquinol blev på daværende tidspunkt udråbt som aktivt Q10 af en række kosttilskudproducenter, selv om denne form ikke er specielt mere aktiv end ubiquinon. Begge former deltager ligeligt i cellernes energiproduktion i kroppen, men ubiquinol-formen har derudover en funktion som antioxidant. Begge former er fedtopløselige og optages fra tarmen til blodet via lymfesystemet.

Ubiquinol er et skrøbeligt molekyle som oxideres til ubiquinon ved kontakt med ilt. Tidligere undersøgelser lavet af Q10-forskeren William Judy tyder da også på, at indtagelse af tilskud med ubiquinol vil oxideres i fordøjelseskanalen til ubiquinon og overvejende optages fra tarmens celler i denne form for så efterfølgende at reduceres til ubiquinol i lymfesystemet.

Q10-forskeren David Mantle har endvidere påpeget, at vi har mindst fem enzymsystemer i kroppen, der omdanner QH til Q10 og omvendt, hvorefter den mere skrøbelige og dyrere QH-form synes unødvendig som tilskud.

Spanske Q10-forskere ledet af Dr. López-Lluch har vist, at en patenteret ubiquinon-formulering var forbundet med en biotilgængelighed der var dobbelt så høj sammenlignet med en ubiquinol-formulering. Ubiquinol-tilskuddet var til gengæld forbundet med en biotilgængelighed, der var væsentligt større end biotilgængeligheden af et ubiquinonprodukt, der havde en sammensætning identisk med sammensætningen af dem nævnte ubiquinon-formulering, men som var blevet fremstillet uden den samme patenterede behandlingsproces.

Det vil med andre ord sige, at man kan godt have et velformuleret ubiquinol-præparat, der har en bedre optagelighed, end et dårligt formuleret ubiquinon-præparat.

Udfordringen ved at lave et velformuleret coenzym Q10-præparat er dets krystallinske natur. Q10-råvaren smelter ved 48º C, hvilket er betydeligt højere end kropstemperaturen. Det er den væsentligste årsag til de optagelighedsproblemer som Q10-producenter kæmper med. Q10-krystaller skal opløses i enḱelt-molekyler for at blive optaget fra tarmen.

Ref.
Fladerer JP, Grollitsch S. Comparison of Coenzyme Q10 (Ubiquinone) and Reduced Coenzyme Q10 (Ubiquinol) as Supplement to Prevent Cardiovascular Disease and Reduce Cardiovascular Mortality. Curr Cardiol Rep. 2023 Nov 16. E-pub. ahead of print.