Radikal forebyggelse af brystkræft

Breast

Forebyggende fjernelse af et bryst kaldes profylaktisk mastektomi. Danske hospitaler oplever et stigende ønske fra kvinder om en sådan operation, også selvom de ikke har BRCA-mutationen.

Den 37 årige skuespiller Angelina Jolie har for nylig fået fjernet begge sine bryster af frygt for at få brystkræft på et senere tidspunkt. I Danmark hører vi ikke meget om denne radikale form for sygdomsforebyggelse.

Brystkræft er i nogle tilfælde arvelig, og i sådanne tilfælde kan sandsynligheden for, at sygdommen vil bryde ud allerede i en relativ ung alder faktisk nå op på mere end 80%, hvilket var aktuelt for  Angelina Jolie.

Kvinder bør især være særlig opmærksomme på arvelig brystkræft, hvis der opstår brystkræft i den nære familie, hvis den er brudt ud i en tidlig alder, eller hvis et mandligt familiemedlem får brystkræft, hvilket dog sker sjældent.

En gentest kan i dag vise, hvor høj risikoen er for at udvikle brystkræft.  Angelina Jolie havde i den forbindelse fået at vide, at hun havde et defekt gen kaldet BRCA1, som normalt indebærer en risiko på 65% for at udvikle brystkræft.  I hendes tilfælde var risikoen helt oppe på 87%. Derudover medførte gen-defekten en forøget risiko for at udvikle kræft i æggestokkene. Angelinas mor døde som 56-årig af kræft i æggestokkene efter en otte år lang kamp mod sygdommen.

Efter Angelinas operation hvor hendes bryster blev erstattet med implantater er hendes risiko for brystkræft angiveligt reduceret til fem procent.

I perioden 1998 – 2008 fik 330 danske kvinder påvist en mutation i generne BRCA1 og BRCA2, som giver brystkræft. Ud af dissse fik 100 af kvinderne fjernet deres bryster forebyggende, fortæller Anne-Marie Gerdes, professor i klinisk genetik, Rigshospitalet til Danmarks Radio. Tre af de 100 opererede kvinder fik alligevel brystkræft.

Gentests, hvor man bruger en blodprøve, et mundskrab eller andet væv for at finde genetiske sygdomme, bruges i dag både af læger og private.

Folk kan have forskellige grunde til at blive gen-testet. For nogle er det vigtigt at vide, om en arvelig sygdom kan forebygges eller behandles. I nogle tilfælde er der ingen behandling, men en gen-test kan hjælpe en person til at tage en række svære beslutninger, såsom karrierevalg, familieplanlægning eller forsikringsdækning. En genetisk rådgiver kan give oplysninger om fordele og ulemper ved en sådan test.

Det Etiske Råd har udgivet en rapport om genom-undersøgelser, som kan læses på nettet: Klik her!