Sænk risikoen for brystkræft med fiber

Udgivet d. 31. marts 2016

Hert ses et eksempel på en fiberrig morgenmad. En fiberrig kost bør ikke være et modelune, men en fast integreret bestanddel af den daglige kost.

Kvinder der spiser flere fiberrige fødevarer i teenageårene og det tidlige voksenliv sænker deres risiko for at udvikle brystkræft betydeligt senere i livet i forhold til dem, der spiser færre kostfibre, i ungdommen viser en ny undersøgelse lavet af forskere fra Harvard.

Ud af de mere end 90.000 kvinder yngre kvinder der havde udfyldt spørgeskemaer om deres kost i 1991 var der i 1998 lidt over 44.000 kvinder der også besvarede spørgeskemaer om deres kosvaner i gymnasietiden.

Forskerne analyserede kvindernes fiberindtagelse og justerede for en række andre faktorer, såsom race, tilfælde af brystkræft i familien, body mass index, vægtændring over tid, deres menstruation, brug af alkohol og andre kostfaktorer.

Ved at sammenholde fiberindtagelsen med antallet af brystkræfttilfælde fandt forskerne, at risikoen for at udvikle brystkræft var 12% -19% lavere blandt kvinder, der spiste flere kostfibre i den tidlige voksenalder, afhængigt af hvor meget mere de spiste. Et højt fiberindtag under puberteten var forbundet med en 16% lavere risiko for brystkræft for alle aldersklasser og 24% lavere risiko for brystkræft før menopausen. Hos alle kvinderne var der en stærk omvendt sammenhæng mellem fiberindtag og tilfælde af brystkræft. Hver gang fiberindtagelsen i de tidlige voksenår blev forøget med 10 gram – fra eksempelvis et æble og to skiver fuldkornsbrød eller en halv kop hver af kogte kidneybønner og kogt blomkål eller squash – så faldt risikoen for brystkræft med 13%. Den største tilsyneladende effekt kom fra frugt- og grøntsagsfibre.

Denne undersøgelse styrker den hypotese, at et højt fiberindtag nedsætter risikoen for brystkræft og understreger samtidig vigtigheden af at vi spiser en fiberrig kost, især i det tidlige voksenliv.

Statistik
I Danmark opstår der ca. 4.900 nye tilfælde af brystkræft hos kvinder. Hos mænd er tallet ca. 30. Der dør lidt under 1200 kvinder om året af sygdommen ifølge tal fra Kræftens Bekæmpelse.

Tilbage i 1970erne skyllede en kostfiberbølge ind over landet, men interessen for kostfibre svandt desværre ind igen, hvilket er en skam, for i dag ved vi endnu mere om effekten af kostfibre end dengang.

Vi ved for eksempel, at kostfibre:

Gavner tarmfloraen ved at fremme de gode bakterier, som holder sundhedsskadelige bakterier i skak
Gavner tarmbakterier som påvirker immunforsvaret i gunstig retning via immunceller i tarmvæggen
Sænker mavesækkens tømningshastighed og forlænger mæthedsfornemmelsen efter et måltid
Nedsætter fødens transittid i tarmen sammen med væske, hvilket forebygger forstoppelse.
Øger mæthedsfornemmelsen uden at bidrage med kalorier
Binder fedt i tarmen
Kan danne en slim i tarmen som sænker optagelsen af glukose som igen er med at at stabilisere blodsukkeret og forebygge sygdomme relateret til ustabilt blodsukker
Indirekte er med at at nedsætte kroppens kolesterolmængde

Hvorfor virker fibre mod brystkræft?
Ud over fibres indirekte gavnlige påvirkning af immunforsvaret, eksisterer der den hypotese, at idet mængden af kvindelige kønshormoner er stærkt knyttet til brystkræft, vil en fiberrig kost nedsætte brystkræfttilfælde ved at hæmme reabsorptionen af østrogen. Derved vil der cirkulere mindre østrogen i kvindernes blodbaner.

Vi ved fra tidligere undersøgelser, at kvinders brystvæv er særligt modtageligt for kræftfremkaldende påvirkning i barndommen og det tidlige voksenliv. Faktisk har den meget store undersøgelse kaldet Nurses’ Health Study II vist, at den mængde fiber man indtager i ungdommen er omvendt proportional med udvikling af godartet brystsygdom (godartede knuder), som antages at være et forstadie til brystkræft. Den fjerdedel af kvinder der indtog mest fiber havde 25% lavere risiko for godartet brystsygdom end den fjerdedel, der indtog mindst fiber, hvilket også peger på vigtigheden af fiber i ungdomsårene.

Fibre fra kosten
Ifølge de nordiske næringsstofanbefalinger bør vi indtage 25-35 gram kostfibre pr. dag svarende til 3 gram pr. megajoule.

De fødevarer der indeholder flest kostfibre er grøntsager, frugt og fuldkornsprodukter. Er man i tvivl om indholdet af fibre i ens kost, finder man nemt en oversigt over fødevarenes fiberindhold på nettet. Endelig kan et tilskud af kostfibre i form at kosttilskud være en god hjælp til at sikre, at man når op på det ønskede fiberniveau.

Ref.
Farvid MS, at al. Dietary Fiber Intake in Young Adults and Breast Cancer Risk. Pediatrics. 2016 Mar;137(3):1-11.

Klik her for at få mere information om kostfibre

Radikal forebyggelse af brystkræft

Udgivet d. 15. maj 2013

Forebyggende fjernelse af et bryst kaldes profylaktisk mastektomi. Danske hospitaler oplever et stigende ønske fra kvinder om en sådan operation, også selvom de ikke har BRCA-mutationen.

Den 37 årige skuespiller Angelina Jolie har for nylig fået fjernet begge sine bryster af frygt for at få brystkræft på et senere tidspunkt. I Danmark hører vi ikke meget om denne radikale form for sygdomsforebyggelse.

Brystkræft er i nogle tilfælde arvelig, og i sådanne tilfælde kan sandsynligheden for, at sygdommen vil bryde ud allerede i en relativ ung alder faktisk nå op på mere end 80%, hvilket var aktuelt for Angelina Jolie.

Kvinder bør især være særlig opmærksomme på arvelig brystkræft, hvis der opstår brystkræft i den nære familie, hvis den er brudt ud i en tidlig alder, eller hvis et mandligt familiemedlem får brystkræft, hvilket dog sker sjældent.

En gentest kan i dag vise, hvor høj risikoen er for at udvikle brystkræft. Angelina Jolie havde i den forbindelse fået at vide, at hun havde et defekt gen kaldet BRCA1, som normalt indebærer en risiko på 65% for at udvikle brystkræft. I hendes tilfælde var risikoen helt oppe på 87%. Derudover medførte gen-defekten en forøget risiko for at udvikle kræft i æggestokkene. Angelinas mor døde som 56-årig af kræft i æggestokkene efter en otte år lang kamp mod sygdommen.

Efter Angelinas operation hvor hendes bryster blev erstattet med implantater er hendes risiko for brystkræft angiveligt reduceret til fem procent.

I perioden 1998 – 2008 fik 330 danske kvinder påvist en mutation i generne BRCA1 og BRCA2, som giver brystkræft. Ud af dissse fik 100 af kvinderne fjernet deres bryster forebyggende, fortæller Anne-Marie Gerdes, professor i klinisk genetik, Rigshospitalet til Danmarks Radio. Tre af de 100 opererede kvinder fik alligevel brystkræft.

Gentests, hvor man bruger en blodprøve, et mundskrab eller andet væv for at finde genetiske sygdomme, bruges i dag både af læger og private.

Folk kan have forskellige grunde til at blive gen-testet. For nogle er det vigtigt at vide, om en arvelig sygdom kan forebygges eller behandles. I nogle tilfælde er der ingen behandling, men en gen-test kan hjælpe en person til at tage en række svære beslutninger, såsom karrierevalg, familieplanlægning eller forsikringsdækning. En genetisk rådgiver kan give oplysninger om fordele og ulemper ved en sådan test.

Det Etiske Råd har udgivet en rapport om genom-undersøgelser, som kan læses på nettet: Klik her!

Flere overlever brystkræft med selen

Udgivet d. 15. august 2012

Et dagligt selentilskud er ekstra vigtigt, når man bor i et lav-selemområde som Danmark – ikke mindst for kvinder. Med 100 µg selen dagligt når man op på et optimalt niveau, hvor alle selenholdige proteiner mættes med selen og derfor virker optimalt.

Kvinder med en brystkræft-diagnose øger deres chancer for at overleve sygdommen, hvis de før deres sygdom får en kost med mere selen end de kvinder der kun får lidt selen i kosten. Det er konklusionen i en ny undersøgelse af 3146 svenske kvinder med brystkræft.

Forskningsresultatet lægger sig i rækken af undersøgelser som knytter det vigtige sporstof selen til kræftforebyggelse.

Kvinderne i undersøgelsen havde tidligere deltaget i en større spørgeskema-undersøgelse om kostvaner færdiggjort i 1987. Forskerne kunne derfor, baseret på disse besvarelser, beregne kvindernes tidligere selenindtag fra kosten. I perioden 1987 – 2009 forekom der 964 dødsfald hvoraf 416 skyldtes brystkræft.

Lav selenindtagelse
Forskerne inddelte kvindernes selenindtagelse i fire grupper efter mængde.

Daglig selenindtagelse:

mindre end 20,6 µg
20,6-23,6 µg
23,7-27,6 µg
mere end eller lig med 27,7 µg

Kvindernes gennemsnitlige selenindtagelse var 24,7 µg om dagen. Som det fremgår, er selenindtagelsen for alle fire grupper ganske lav – også hos de kvinder der fik mest – når vi sammenligner med eksempelvis den danske Anbefalede Daglige Tilførsel for selen, som er 55 µg dagligt. Kvindernes kalorieindtagelse lå også i den lave ende med 1543-1618 kcal. dagligt.

Selen reducerer dødeligheden
Forskernes analyse viste, at dødeligheden af brystkræft var mere end 30 procent lavere blandt den fjerdedel af kvinder, der fik mest selen i forhold til den fjerdedel, som fik mindst. Dødelighed af andre årsager var ligeledes lavere hos de kvinder, der fik mest selen. På denne baggrund konkluderer forskerne forsigtigt, at selenindtagelsen før udvikling af brystkræft både kan øge chancen for at overleve brystkræft, men også øge den generelle overlevelse. For nylig så vi den samme tendens i den kontrollerede Kisel-10-undersøgelse, hvor ældre mennesker fik tilskud af selen og Q10 (2).

Det er dog muligt, at denne forbedrede overlevelse begrænser sig til de, der har en utilstrækkelig selenindtagelse.

Refs.

Harris HR, et al. Selenium intake and breast cancer mortality in a cohort of Swedish women. Breast Cancer Res Treat. 2012;134:1269-77.
Alehagen U, et al. Cardiovascular mortality and N-terminal-proBNP reduced after combined selenium and coenzyme Q10 supplementation. Int J Cardiol. 2012. E-pub ahead of print.

Om selen
Selen blev opdaget af den svenske kemiker Jöns Berzelius i 1817. Han gav det ukendte grundstof navn efter den græske månegudinde Selene. Senere fandt man ud af, at selen er et vigtigt sporstof for dyr og mennesker. Selen indgår i en række vigtige antioxidant-enzymer, der kan have betydning for udviklingen af kræft. Selen findes bl.a. i fisk, skaldyr, nødder, æg og grøntsager. Mængden af selen i afgrøder er afhængig af, hvor meget selen, jorden indeholder. Landbrugsjorden er generelt selenfattig i de nordiske lande og i mange europæiske lande.