Plantebøffer er sundere

Ifølge en undersøgelse fra University of Bath, udgivet i tidsskriftet Future Foods er plantebaseret kød og plantebaserede mejeriprodukter både bedre for menneskers sundhed og for miljøet.

I forskernes undersøgelse samlede og bearbejdede Dr. Bryant og hans team data fra 43 undersøgelser om sundheds- og miljøfaktorerne ved plantebaserede kød- og mejerialternativer. Derudover undersøgte forskerne også forbrugernes holdninger til plantebaserede fødevarer.

Sundhedsfordele fra plante-alternativer
Plantebaserede alternativer til kød er ifølge undersøgelsen en gyldig mulighed for vægttab og muskelopbygning. Derudover gør de det lettere at tilføje ingredienser, der giver yderligere fordele for sundheden, såsom aminosyrer, vitaminer og antioxidanter.

Plantekød er rig på mættende protein, indeholder mere fiber end kød, giver mæthed med færre kalorier, mindsker inulinresponsen, sænker kolesterol og er bedre for tarmsundheden.

Baseret på deres forskning fandt holdet, at 90 % af forbrugerne, der spiste plantebaseret kød og plantebaserede mejeriprodukter, fulgte en flexitær diæt, som har mange kødfrie dagen om ugen, men som giver mulighed for moderat forbrug af animalsk kød.

Forskere fandt også, at folk havde en tendens til at vælge plantebaserede kødprodukter, der lå tæt op af ægte kød i smag, tekstur og pris. Plantebaseret kød er ikke blot plantebøffer, men en nem og bekvem måde at erstatte kød i mange velkendte retter.

Et forbehold
Der er dog en gruppe mennesker, der anser plantebaseret kød for at være alt for forarbejdet og usundt. Det er som nævnt ikke tilfældet, selv om nogle produkter vil være sundere end andre. Ifølge et kritikpunkt vil et skift fra et højt forarbejdet kødprodukt til en højt forarbejdet plantebaseret kødprodukt ikke altid være meget sundere.

Med hensyn til de miljømæssige aspekter vil plantekødet være mere miljømæssigt bæredygtigt end de animalske produkter, de erstatter, ifølge Dr. Bryant.

Bedre for miljøet
Plantebaserede mejeri- og kødprodukter hjælper med at sænke udledningen af drivhusgasser, kræver mindre vand og jord og producerer mindre forurening end animalske produkter.

Alternative mejeriprodukter baseret på planter omfatter nu ikke blot mælk, men yoghurt, smør, ost og is.

Ref.
https://www.medicalnewstoday.com/articles/plant-based-meat-alternatives-really-are-healthier-new-review-suggests#Pros-and-cons-to-meat-alternatives