Pludselig hjertedød kan forebygges

Sand_heart2

Et dagligt tilskud af Q10 og selen til midaldrende og ældre kan rette betydeligt op på en trist statistik for hjertedødfald hos denne målgruppe.

Fornylig oplevede vi det store chok at den populære amerikanske skuespiller James Gandolfini døde kun 51 år gammel under en ferie i Rom. Dødsårsagen var tilsyneladende et hjerteanfald. I EU som helhed er antallet af dødsfald grundet hjerte-anfald halveret siden 1980, men der er lang vej endnu. Disse tilfælde hvor 50+årige mænd pludselig dør af et hjerteanfald er desværre stadig alt for almindelige. Nye videnskabelige undersøgelser med tilskud af coenzym Q10 og selen lover dog godt for fremtiden.

Livsstilen spiller en stor rolle for hjertesundheden, uanset om det er cigaretter, forhøjet kolesterol, stress, type-2 sukkersyge, blodtryk eller manglende motion, der medvirker. Det er heller ikke usædvanligt, at mænd over 50 har begyndende åreforkalkning. Det er ikke nødvendigvis noget, de er klar over, idet folk sjældent oplever symptomer fra forkalkede blodkar, før tilstanden er meget fremskreden. Heller ikke et stærkt forhøjet blodtryk giver nødvendigvis mærkbare symptomer.

Som en læge sagde: Du kan have fra 30 – 50% tilstoppede blodkar, føle dig i fin form, tilmed løbe en marathon den ene dag og falde død om uden varsel den næste. En blodprop i den nedadgående venstre hjertearterie – med tilnavnet ‘enkemageren’ – kan få hjertet til at slå hurtigt og uregelmæssigt, hvilket kan være livstruende og kræve hurtig hjælp. Det typiske hjertestop, som sker uden varsel, skyldes åreforkalkning i hjertets kranspulsårer, der forsyner selve hjertemusklen med iltet blod.

I nogle tilfælde skyldes pludselig hjertedød af unge, raske personer en medfødt genfejl. Denne genfejl kan medføre farlig hjertearytmi, når personen påvirkes af adrenalin og stress.

KiSel-10-undersøgelsen
Der er for nylig rapporteret om to videnskabelige undersøgelser, KiSel-10 og Q-symbio, hvor et dagligt tilskud af Q10 og selen har halveret hjertedødeligheden hos såvel raske som hjertesyge. Jyllandsposten havde den 31. maj 2013 et interview med hovedforfatteren til den første af disse undersøgelser, Dr. Alehagen, som fortalte, hvor forbløffet han var blevet over, at der var så stor forskel i hjertedødeligheden mellem den behandlede gruppe og den ikke-behandlede.

Q-symbio-undersøgelsen
I den anden undersøgelse, Q-symbio, som foreløbig kun er blevet præsenteret på en kongres for hjertelæger, fortalte undersøgelsens hovedforfatter Dr. Mortensen,  at Coenzym Q10 (Myoqinon) er den første medicin, der er i stand til at forbedre overlevelsen ved kronisk hjertesvigt siden fremkomsten af ACE-hæmmere og betablokkere for over 10 år siden. Han anbefaler desuden at føje det til  standardbehandlingen ved hjertesvigt.

Lær førstehjælp
Chancen for at overleve et hjertestop stiger fire gange, hvis nogen i nærheden kan yde førstehjælp, indtil ambulancen med det nødvendige genoplivningsudstyr, når frem. Tiden er knap ved et hjertestop. Når hjertet ikke længere pumper blod og dermed ilt rundt i kroppen, tager kroppens organer meget hurtigt skade. Risikoen for at dø er høj, hvis ikke hjælpen sættes i gang inden for cirka ti minutter.

Kilde: Hjerteforeningen

Ny undersøgelse: Frossen broccoli mindre sund

Brassica

Friske broccoli er og bliver de sundeste.

Vi er i mange år blevet fortalt, at frosne grøntsager er lige så sunde som friske. En ny videnskabelig undersøgelse viser imidlertid, at dette i hvert fald ikke gælder for frossen broccoli. Det skyldes at enzymet  myrosinase i frisk broccoli nedbrydes af blanchering og efterfølgende nedfrysning.

Broccoli er blevet udråbt til en af de sundeste grøntsager vi har. Det er da også den eneste grøntsag der indeholder tilstrækkelige mængder af glucorafan – et stof der enzymatisk omdannes til det biologisk aktive stof sulforafan, der menes at have kræfthæmmende egenskaber og muligvis også kan sænke risikoen for udvikling af type 2 sukkersyge.

Det er især blancheringen der er problemet, men også valg af varmemetode. Årsagen til at man vælger at blanchere broccolien er, at en korte dampopvarmning inaktiverer enzymer der nedbryder broccolien, hvorved broccoliens hyldetid forlænges, dvs. den kan holde sig længere. Faktisk nedbrydes 90% af enzymet ved 60 graders varme i 10 minutter. Hvis man derimod  plukker og frysetørrer broccolien inden for to timer uden at blanchere den først, opnår man et højere  sulforafan-indhold. Opvarmning i mikrobølgeovn neutraliserer al sulforafan.

Ref.
Dosc EB, Jeffery EH. Commercially produced frozen broccoli lacks the ability to form sulforaphane. J Funct Foods 2013;5(2):987-90.

Ikke alle har lige stor gavn af broccoli. Omkring halvdelen af befolkningen mangler et gen kaldet GSTM1, som bevirker at de ikke opnår den fulde cancerbeskyttende effekt af broccoliens sulforafanindhold. Disse mennesker må drage nytte af andre sunde grøntsager. I øvrigt er rå radiser en rig, naturlig kilde til enzymet myrosinase.

Faktisk har vi normalt bakterier i tarmen, som er i stand til at at omdanne 10-20% af glucorafanen i overkogt broccoli (i forhold til hvad du ville få ved at spise frisk, rå broccoli)

E-vitamin: Én slags er nok

E-vitamin

Kapsler med E-vitamin i form af alfa-tocopherol. Kroppens synes at favorisere netop denne form,

Professor Maret Traber fra Linus Pauling Instituttet i USA har forsket i E-vitamin i mange år. I en ny oversigtsartikel gennemgår hun den seneste viden om dette vigtige, fedtopløselige vitamin, hvor det kan udledes, at vi i praksis sandsynligvis kun har brug for alfa-tocopherol.

Der findes faktisk otte forskellige slags E-vitamin, idet der er fire tocopheroler: Alfa-, beta-, gamma- og delta-tocopherol samt fire tocotrienoler: Alfa-, beta-, gamma- og delta-tocotrienol. Planter er i stand til at ændre én form af E-vitamin til en anden, men dyr og mennesker kan ikke.

Kroppen foretrækker naturligt alfa-tocopherol
Alle former af E-vitamin kan i forskellig grad modvirke symptomer på E-vitaminmangel, men der er stor forskel i deres biologiske aktivitet. Kroppen har af en eller anden årsag en forkærlighed for alfa-tocopherol.

Alfa-tocopherol mest effektive antioxidant
De forskellige E-vitamin-former har nogenlunde den samme antioxidant-aktivitet, men alfa-tocopherol skiller sig ud ved at være det mest effektive.

E-vitaminets rolle
E-vitaminets primære rolle er at beskytte langkædede flerumættede fedtsyrer mod forharskning.

Blandede tocopheroler
Ved indtag at blandede E-vitamin-former sorterer leveren dem og sender alfa-tocopherol tilbage i blodet, hvorimod de former som ikke er alfa-tocopherol nedbrydes og udskilles. Alfa-tocopherol er også den mest effektive og sikreste form for E-vitamin. Et brugt E-vitamin, dvs. skadet af frie radikaler bliver til et potentielt skadeligt a-tocopheroxyl radikal, som ‘lever’ relativt lang tid, men som kan repareres af det vandopløselige C-vitamin. Andre E-vitamin-former bliver mere reaktive når de ændres til radikaler, og kan ligefrem optræde som cellegifte.

Der er ingen specifikke mekanismer, der hurtigt udskiller alfa-tocopherol fra kroppen. Det er der derimod for de andre former af tocopherol.

Optagelse af E-vitamin
E-vitamin optages af celler i tyndtarmens slimhinde. Præcis hvordan der sker, er stadig ikke fuldt afklaret, men optagelsen er bedst, hvis der samtidig er fedt til stede. Nedsat fedtoptagelse fra tarmen medfører samtidig nedsat optagelse af E-vitamin. E-vitaminet transporteres fra tarmen med såkaldte chylomikroner via kroppens lymfe- og blodkar til leveren. De forskellige E-vitaminformer synes at blive nedbrudt og udskilt hurtigt bortset fra alfa-tocopherol, som beholdes. Undersøgelser har vist, at nedbrydningen af gamma-tocopherol er 100 gange større pr. mg end nedbrydning af alfa-tocopherol. En stor del syntetisk E-vitamin nedbrydes og udskilles også hurtigt.

Kroppen regulerer selv sin E-vitamin
Leveren har to forskellige mekanismer, der kontrollerer kroppens E-vitamin-niveau. Det ene er det system, der styrer optagelse, dannelse og udskillelse af lipoproteiner. Det andet er leverens afgiftende funktion via en gruppe afgiftende enzymer kaldet cytochrom P450.

Faktisk er der stærk evidens for, at kroppen genkender alfa-tocopherol som et vitamin, mens selv lave koncentrationer af andre typer E-vitamin behandles som ”fremmede” stoffer, der nedbrydes og udskilles.

Alt i alt medfører det, at det er naturligt alfa-tocopherol, som leveren sender ud til kroppens celler ved hjælp af nogle transport-proteiner kaldet a-TTP. Leveren danner også kolesterol, som fragtes rundt i kroppen med forskellige transportproteiner. De indeholder også alfa-tocoferol for at modvirke forharskning af kolesterolet.

  • VLDL-kolesterol partikler indeholder ca. 65 alfa-tocoferol-molekyler hver
  • LDL-kolesterol partikler indeholder ca. 8-12 alfa-tocoferol-molekyler hver
  • HDL-kolesterol partikler indeholder mindre end 1 alfa-tocoferol-molekyle hver

Det ses at VLDL-kolesterolet er meget afhængig af en tilstrækkelig tilførsel af alfa-tocopherol fra leveren for at modvirke at kolesterolet forharskes.

Andre effekter af E-vitamin
En undersøgelse fra 1993 (Women’s Health Study) viste, at tilskud af alfa-tocopherol nedsætter forekomsten af blodpropper i dybe vener, oftest i benene. Virkningsmekanismen er, at E-vitaminet modvirker K-vitaminets evne til at få blodet til at størkne.

Ingen overdosering
Ved et højt indtag af alfa-tocopherol regulerer leveren blodets niveau til max. 2-4 gange over normalniveau. Resten udskilles. På denne måde adskiller E-vitamin sig fra eksempelvis A-vitamin ved ikke at kunne ophobes til et niveau i leveren og andre væv, hvor det bliver giftigt.

Bivirkninger få og usikre
De tilsyneladende negative effekter af E-vitamin, som er blevet rapporteret fra tid til anden, har været omdiskuteret, fordi de påståede bivirkninger ikke med sikkerhed har kunnet relateres til E-vitaminet. Den eneste bivirkning, som toksikologer har kunnet finde som følge af store doser E-vitamin, var en øget blødningstendens, som sandsynligvis skyldes, at det hæmmer K-vitaminet.

Måling af E-vitamin
Blodets indhold af E-vitamin er ikke nogen pålidelig metode til at måle kroppens indhold af E-vitamin, og det er i særlig grad usikkert hos personer, som enten har abnormt lidt eller meget fedt i blodet. I dag er den mest pålidelige metode til vurdering af kroppens E-vitaminindhold at måle rester af E-vitamin i en urinprøve.

Konklusion
Maret Trabers oversigtsartikel afkræfter tidligere rapporter om problemer med overdosering af E-vitamin fra tilskud. Den sætter også et stort spørgsmåltegn ved nytten af andre former for E-vitamin-tilskud end alfa-tocopherol.

Ref.
Traber MG. Mechanisms for the Prevention of Vitamin E Excess. J Lipid Res 2013. E-pub ahead of print.

Q10 halverer antallet af dødsfald – igen

Brystsmerter

Daglige tilskud af coenzym Q10 til svært syge hjertepatienter har virket så godt, at det har skabt genlyd over hele verden.

I 2012 viste KiSel-10-undersøgelsen fra Sverige med raske ældre, at tilskud med Q10 og selen halverede antallet af dødsfald i forhold til dem, der ikke fik tilskud. Nu har en dansk multicenter-undersøgelse kaldet Q-symbio med ældre, hjertesyge patienter fra ni forskellige lande vist, at Q10 alene kan halvere dødsfald som følge af hjertesygdom.

Der begynder at tegne sig et klart billede af et stof, som med lige stor fordel kan bruges af både raske og syge ældre, som forebyggelse og behandling. Ikke uventet synes syge dog at have brug for mere Q10 end raske.

Q10 som standardbehandling
Professor Svend Aage Mortensen, der står i spidsen for Q-symbio-undersøgelsen, siger i en pressemeddelelse, at coenzym Q10 er det første lægemiddel der kan forbedre overlevelsen efter kronisk hjertesvigt siden introduktionen af ACE-hæmmere og betablokkere for mere end 10 år siden, og det bør føjes til standardbehandlingen af hjertesvigt. Han tilføjer, at Q10 fremmer cellulære processer i kroppen i modsætning til medicin mod hjertesvigt, der snarere blokerer disse processer og kan have bivirkninger. Tilskud af Q10 er et naturligt og sikkert stof, der korrigerer en mangeltilstand i kroppen og som normaliserer stofskiftet i et hjerte, der netop mangler energi.

Statiner mindsker Q10
Professor Mortensen mener også, at personer i statinbehandling vil kunne drage fordel af Q10-tilskud. Han uddyber: ”Vi har ingen kontrollerede undersøgelser, der påviser, at statinbehandling plus Q10 forbedrer dødeligheden mere end statiner alene, men statiner mindsker mængden af Q10, og Q10 i blodet forhindrer at LDL-kolesterol oxiderer. Derfor mener jeg, at patienter med iskæmisk  hjertesygdom (en tilstand hvor hjertet får for lidt ilt) bør supplere statinbehandlingen med Q10.”

Klik HER for at søge mere info om Q-symbio og Q10

Q-symbio-undersøgelsen
I Q-symbio-undersøgelsen blev 420 patienter med svær hjertesvigt udtrukket til tre gange dagligt enten at modtage en blød gelatinekapsel med 100 mg Q10 eller identisk udseende placebo-kapsler, hvorefter deltagerne i de to grupper blev fulgt i to år. Man ønskede at undersøge, hvor lang tid der gik for deltagerne i de to grupper, før de igen fik problemer med hjertet forstået som ikke-planlagt indlæggelse på grund af nedsat hjertefunktion, hjertetilfælde med dødelig udgang, behov for hjertetransplantation eller behov for en hjerte-lungemaskine.

Undersøgelsen viste, at patienterne i Q10-gruppen havde halvt så stor risiko for større hjertetilfælde.

Undersøgelsen viste, at patienterne i Q10-gruppen havde halvt så stor risiko for større hjertetilfælde. 14% af patienterne i Q10-gruppen oplevede et hjertetilfælde sammenlignet med 25% i placebogruppen. Tilskud af Q10 halverede også risikoen for at dø af alle årsager i forhold til placebogruppen. Alt i alt havde de Q10-behandlede patienter en klart nedsat hjerte-kar-dødelighed, de havde færre indlæggelser grundet hjertesvigt og færre bivirkninger end placebo-gruppen.

Q10 findes helt naturligt i vores mad, eksempelvis i kød, planter og fisk, men niveauet herfra er utilstrækkeligt til at påvirke hjertesvigt. Det sælges også i håndkøb og findes i en lægemiddel-udgave. Professor Mortensen påpeger dog, at tilskud kan påvirke virkningen af andre lægemidler, herunder medicin som hæmmer blodets størkningsevne, og patienter bør konsultere deres læge, før de begynder med tilskud.

Ref.
European Journal of Heart Failure ( 2013 )15( S1)S20

Fede argumenter for en højere normalvægt

Delle

Ifølge nye retningslinier må dellen godt være lidt tykkere.

Råd om kost og vægt er ikke altid langtidsholdbare. Eksempelvis er det ikke længere en ubetinget fordel at være åleslank ifølge nyere internationale undersøgelser. Det viser sig ikke mindst under sygdom, hvor let overvægtige klarer sig bedre end de magre og normalvægtige, idet de let overvægtige har mere at stå imod med.

Vi får at vide, at vores BMI bør ligge mellem 18,5 og 25, men nye, store undersøgelser tyder på, at vores BMI snarere bør ligge mellem 25 og 30. Blot skal vi stadig sørge for at motionere og spise sundt. Det er dog ikke lige meget, hvor fedtet sidder. Fedt mellem de indre organer, det såkaldte vicerale fedt er ikke sundt, hvorimod underhudsfedt ikke synes at udgøre et sundhedsproblem. Tynde mennesker kan godt have en del viceralt fedt, hvis de ikke motionerer.

Ekstreme eksempler
At mængden af fedt alene ikke ikke behøver at udgøre et sundhedsproblem, er i mange år blevet demonstreret af japanske sumobrydere, uden at deres ekstreme vægt eller livsstil skal stå som et forbillede. Gennemsnitsvægten for sumobrydere er cirka 180 kg. De spiser kun to gange om dagen for ikke at hæve stofskiftet med for mange måltider. Hvert måltid er på ca. 10.000 kalorier. Det består af ris, grøntsager, fisk og kød skyllet ned med tre liter øl.

Sumobrydere træner hårdt hver dag og har ikke meget viceralt fedt. At de lever cirka 10 år kortere end gennemsnittet tilskrives ikke deres vægt, som i øvrigt falder drastisk når de går på pension omkring de 35 år, men derimod deres høje alkoholindtagelse.

Et langt og sundt liv bør ikke være et slankt liv, og det skal slet ikke være et liv med mange slankekure. Statistikken viser, at personer, hvis vægt går op og ned, lever kortere end overvægtige, der blot holder deres vægt stabil. Man kan således roligt lægge seks kilo til de nuværende retningslinier for et normalt BMI og holde den der.

Kræftsyge dør af underernæring
For nylig kunne vi læse i Søndagsavisen, at mellem 20 og 30 procent af de kræftpatienter der dør, ikke dør af deres kræftsygdom, men derimod af underernæring. Problemet er i virkeligheden gammelt men er aldrig blevet løst. Hospitalsernæring har ikke været et højt prioriteret område, og emnet er komplekst.

Kager til kræften
Der skal nok have været en del mennesker, der fik morgenkrydderen eller andet i den gale hals, da de i samme avisartikel kunne læse, at kliniske diætister nu råder syge og underernærede til at vende kostpyramiden på hovedet og prioritere en stor mængde usunde, men kalorierige fødevarer som wienerbrød, kiks, kager, milkshake, piskefløde, mayonnaise med videre frem for sundere, men mere kaloriefattige grøntsager og frugt.

Der er tydeligvis behov for at gå nye veje og tage andre hjælpemidler i brug, men i praksis er problemet dog ikke løst ved at servere junk food. Det er svært at klemme nok så tiltrækkende mad ned, hvis man ikke har nogen appetit, og hvis man har kvalme og kaster op. Et andet aspekt ved at give syge mennesker junk food er, at disse mennesker ofte har en dårlig tarmflora med for få sunde bakterier, der skal holde svampe og andre sygdomsfremkaldende mikroorganismer i skak. De sundhedsskadelige mikroorganismer vil derimod stortrives på en sådan ernæring og hurtigt gøre patienten mere syg.

Obligatoriske tilskud
En mulighed kunne være at benytte cannabis-præparater, idet de indeholder stoffer, som stimulerer hjernens appetitcenter, hvilket er videnskabeligt dokumenteret. Et andet forslag: Skal man endelig fodre de syge med junk, så sørg i det mindste for, at de samtidig får et bredt multivitamin- og mineraltilskud af høj kvalitet og i en tilstrækkelig dosering samt omega 3 fedtsyrer, fibre og ikke mindst et tilskud af mælkesyrebakterier.

Refs.
Søndagsavisen 17-19. maj 2013
www.dr.dk/Nyheder/Levnu/Dinkrop/Artikler/2013/0219152556.htm

Radikal forebyggelse af brystkræft

Breast

Forebyggende fjernelse af et bryst kaldes profylaktisk mastektomi. Danske hospitaler oplever et stigende ønske fra kvinder om en sådan operation, også selvom de ikke har BRCA-mutationen.

Den 37 årige skuespiller Angelina Jolie har for nylig fået fjernet begge sine bryster af frygt for at få brystkræft på et senere tidspunkt. I Danmark hører vi ikke meget om denne radikale form for sygdomsforebyggelse.

Brystkræft er i nogle tilfælde arvelig, og i sådanne tilfælde kan sandsynligheden for, at sygdommen vil bryde ud allerede i en relativ ung alder faktisk nå op på mere end 80%, hvilket var aktuelt for  Angelina Jolie.

Kvinder bør især være særlig opmærksomme på arvelig brystkræft, hvis der opstår brystkræft i den nære familie, hvis den er brudt ud i en tidlig alder, eller hvis et mandligt familiemedlem får brystkræft, hvilket dog sker sjældent.

En gentest kan i dag vise, hvor høj risikoen er for at udvikle brystkræft.  Angelina Jolie havde i den forbindelse fået at vide, at hun havde et defekt gen kaldet BRCA1, som normalt indebærer en risiko på 65% for at udvikle brystkræft.  I hendes tilfælde var risikoen helt oppe på 87%. Derudover medførte gen-defekten en forøget risiko for at udvikle kræft i æggestokkene. Angelinas mor døde som 56-årig af kræft i æggestokkene efter en otte år lang kamp mod sygdommen.

Efter Angelinas operation hvor hendes bryster blev erstattet med implantater er hendes risiko for brystkræft angiveligt reduceret til fem procent.

I perioden 1998 – 2008 fik 330 danske kvinder påvist en mutation i generne BRCA1 og BRCA2, som giver brystkræft. Ud af dissse fik 100 af kvinderne fjernet deres bryster forebyggende, fortæller Anne-Marie Gerdes, professor i klinisk genetik, Rigshospitalet til Danmarks Radio. Tre af de 100 opererede kvinder fik alligevel brystkræft.

Gentests, hvor man bruger en blodprøve, et mundskrab eller andet væv for at finde genetiske sygdomme, bruges i dag både af læger og private.

Folk kan have forskellige grunde til at blive gen-testet. For nogle er det vigtigt at vide, om en arvelig sygdom kan forebygges eller behandles. I nogle tilfælde er der ingen behandling, men en gen-test kan hjælpe en person til at tage en række svære beslutninger, såsom karrierevalg, familieplanlægning eller forsikringsdækning. En genetisk rådgiver kan give oplysninger om fordele og ulemper ved en sådan test.

Det Etiske Råd har udgivet en rapport om genom-undersøgelser, som kan læses på nettet: Klik her!

Chrom og Alzheimers syge

Brain

Hjernen lægger beslag på en femtedel af kroppens samlede energiforbrug og omsætter derfor store mængder glukose.

Vi har ledt efter årsagen til den frygtede demensform Alzheimers syge i mange år. I 2005 fremkom den teori, at Alzheimers syge kunne være en form for lokal sukkersyge i hjernen. Det åbner op for en mulig rolle for chromtilskud som led i forebyggelse af denne udbredte demensform.

Forsøg med rotter, hvis hjerneceller fik blokeret adgangen af insulin har vist, at hjernecellerne blev ødelagt, rotterne blev desorienterede, og deres hjerner begyndte at vise tegn på Alzheimers. De svækkede hjerneceller magter ikke at neutralisere de frie radikaler, der skabes. Der opstår oxidativt stress og aflejringer af amyloidt plak med efterfølgende dannelse af uopløselige fibre i hjernecellerne.

Den tredje sukkersyge
Det faktum, at Alzheimers er blevet knyttet til lave insulinniveauer, er årsag til, at stadig flere forskere taler om Alzheimers syge som den tredje sukkersyge. Personer med sukkersyge har mere end dobbelt så høj risiko for at udvikle Alzheimers syge som personer uden sukkersyge. I Alzheimers syge kan der godt være insulin til til stede i blodet, men den fungerer ikke særlig effektivt. Hjernecellerne sulter, når insulinen ikke lukker glukose ind. I stedet kan insulinen skade hjernens små blodkar og eventuelt føre til nedsat blodforsyning til hjernen. I første omgang er det dog sukkerstofskiftet, som er nedsat. Selv i sygdommens tidlige stadier, er hjernens sukkerstofskifte nedsat, og det er i særlig grad de områder af hjernen, der har at gøre med hukommelse og personlighed, der bliver insulinresistente.

Chrom til personer med Alzheimers?
I maj 2009 rapporterede amerikanske forskere, at tilskud af chrom havde hjulpet med at forhindre udvikling af Alzheimers syge hos forsøgsdyr. I en anden undersøgelse af ældre mennesker med hukommelsesproblemer, fik en gruppe tilskud af chrom i tre måneder, mens en anden gruppe fik placebo. Undersøgelsen viste, at gruppen, der havde fået chrom, havde en signifikant forbedret hjerneaktivitet sammenlignet med placebogruppen, da de gennemgik kognitions-tests. Chroms roller er at bistå hormonet insulin med at åbne for adgangen til næring fra blodet til kroppens celler.

Om Alzheimers syge
Alzheimers syge er opkaldt efter den tyske læge Alois Alzheimer. Han var  neuropatolog og blev senere professor i psykiatri. I 1906 beskrev han en 51-årig kvindelig patient, som havde mistet korttidshukommelsen. Hun var desuden mentalt svækket, afstumpet og desorienteret. Før patienten døde fem år senere, kunne hun ikke spise ved egen hjælp og kunne ikke fortælle, hvad helt almindelige hverdagsgenstande hed.

Da doktor Alzheimer efterfølgende undersøgte den afdøde patients hjerne i et mikroskop, opdagede han et stort tab af hjerneceller og nogle karakteristiske forandringer i form af plakdannelse og neurofibrillære sammenfiltringer. Årsagen til disse forandringer har været et mysterium lige siden, men nu er vi måske langt om længe ved at få sporet os ind på årsagen.

Der er to typer af Alzheimers syge. Den tidlige debut, som findes før 65-årsalderen – og som rammer ca. 10% – har sandsynligvis genetiske årsager. Den sene debut efter 65-årsalderen repræsenterer resten på 90% af tilfældene.


Hjernen producerer insulin
I de senere år har det vist sig, at hjernen faktisk påvirkes af insulin, og eksperimenter i cellekulturer har vist, at  signaler fra insulin-receptorer på nerveceller kan have en indvirkning på dannelse og udvikling af neurale kredsløb.

Insulin-receptorer i hjernen synes også at spille en vigtig rolle – ikke kun i hjernens udvikling tidligt i livet – men også i sygdomsprocesser, der normalt forekommer sent i livet. Mennesker med fremskreden diabetes lider af hukommelsestab og nedsat kognition, muligvis fordi deres insulin-receptorers evne til at signalere i hjernen er ændret, synaptiske forbindelser er ødelagt, og fordi hjernens kredsløb ikke fungerer optimalt.

Faktisk er det ikke enestående, at nervesignalstoffer produceres flere forskellige steder i kroppen. Hjerne-signalstoffer som serotonin og dopamin dannes for eksempel også i tarmen.

Sammenholder vi vores forholdsvis nye erkendelse om hjernens behov for insulin med den begrænsede mængde forskning, der foreligger om chroms rolle i hjernen, så peger alt i retning af, at chrom har en stor rolle at spille i fremtidig forebyggelse og behandling af Alzhermers syge.

Hvad er  insulin
Insulin er et hormon, som udskilles direkte til blodet og som medvirker til at lukke glukose (blodsukker)  ind i kroppens celler. Det er et relativt simpelt molekyle, som består af 51 aminosyrer. Det kan også kaldes et peptid.

Indtil for få år siden mente man, at insulin kun blev produceret  i nogle specielle celler kaldet betaceller i bugspytkirtlen, men nu har man opdaget, at visse dele af hjernen også producerer insulin.

Insulin er også nødvendigt for produktionen af nervesignalstoffer. De er nødvendige for, at nervecellerne kan kommunikere med hinanden. Insulin stimulerer også de mange funktioner, der er nødvendige for at danne nye erindringer og løse opgaver, der kræver indlæring og hukommelse.

Lev længere med fiskeolie

Sild

Fisk og fiskeolie er en del af opskriften på et langt liv.

Ældre mennesker med en høj indtagelse af omega-3 fedtsyrer har en samlet nedsat dødelighed med op mod 27%, og deres risiko for at dø af hjertesygdom er nedsat med hele 35%, viser ny forskning fra USA. De ældre med det højeste indhold af omega 3 i blodet, levede i snit 2,2 år længere end dem med de laveste niveauer.

Undersøgelsen fra Harvard School of Public Health og University of Washington blev offentliggjort 1. april 2013, men er ingen aprilsnar. Der har tidligere være udført en del forskning som har vist, at omega-3 fedtsyrerne EPA og DHA gavner hjerte og kredsløb samt andre undersøgelse, hvor resultaterne har givet et mere uklart billede.

Forskerene anvendte data indsamlet over 16 år af omkring 2.700 amerikanere over 65 år, som havde deltaget i en undersøgelse af hjerte-kar-sundheden og som derfor havde fået deres helbred og livsstil og tidligere sygehistorie grundigt undersøgt, således at forskerne var sikre på, at deltagerne var raske ved undersøgelsdens start.

Som noget nyt undersøgte forskerne forskellige biomarkører i forsøgsdeltagernes blod, hvorefter de blev i stand til at vurdere effekten af de forskellige typer omega-3 fedtsyrer separat.

Forskellige omega-3-fedtsyrer virker ikke helt på samme måde. Undersøgelsen viste, at det især er omega-3-fedtsyren docosahexaensyre (DHA) der er knyttet til en lavere risiko for koronar hjertesygdom. Den er på 40%. Ved arytmier, dvs. forstyrret hjerterytme er risikoen hele 45% lavere. Docosapentaensyre (DPA) er stærkest forbundet med en lavere risiko for slagtilfælde, og eicosapentaensyre (EPA) er stærkest forbundet med nedsat risiko for hjerteanfald med dødelig udgang.

Personer med meget lave værdier af omega-3 i blodet opnår den mest markante stigning ved at tage 400 mg fiskeolie dagligt. Ved yderligere indtagelse stiger blodets niveau langsommere

Ref.
Mozaffarian D, et al. Plasma Phospholipid Long-Chain w-3 Fatty Acids and Total and Cause-Specific Mortality in Older Adults – A Cohort Study. Ann Int Med 2013. E-pub ahead of print.

Sea food og hjerte-kar-dødelighed
Der er en omvendt sammenhæng mellem indtagelse af føde fra havet og dødelighed af hjerte-karsygdom. En høj indtagelse af Sea food og herunder af omega-3 giver en lav hyppighed af hjertekarsygdom og omvendt. På en global skala ligger Danmark i midten, hvor Bulgarien ligger i den ene ende med lav gennemsnitlig indtagelse af Sea food og høj hjerte-kar-dødelighed, og Japan ligger i den anden ende med høj indtagelse af Sea food og lav frekvens af hjerte-kardødelighed.

Om DPA
Docosapentaensyre (DPA) er en af de omega-3 fedtsyrer, vi ikke hører så meget om. Den gør sig dog også bemærket ved tilmed at eksistere i en omega-6-udgave

Spar på saltet men øg indtaget af kalium

Salt-og-graant

Frugt og grønt er en rig kilde til kalium, men pas på med saltbøssen!

Er du ’saltoman’?

Der er lavet flere videnskabelige undersøgelser, senest i tidsskriftet British Medical Journal den 4. april 2013, som har vist, at en beskeden reduktion i saltindtaget har ført til betydelige fald i blodtrykket. Det gælder også for børn, som generelt får for meget salt.

Vi har normalt ikke brug for mere end et par gram salt om dagen. For meget salt øger blodtrykket, og når blodtrykket bliver for højt, får man lettere forsnævrede blodkar, hjertekrampe og slagtilfælde.

Salt i form af natriumklorid er ganske vist livsvigtigt, men mange får for meget. Anbefalingerne lyder på højest seks gram dagligt for kvinder og syv gram for mænd. Kvinder får dog i gennemsnit 1-2 gram mere end det maksimalt anbefalede og mænd får 2-3 gram mere salt end godt er hver dag.

Et højt indtag af salt øger endvidere kroppens behov for grundstoffet kalium. Kalium er blandt andet nødvendig for den vigtige kalium-natrium-pumpe, som søger for at pumpe natrium ud og kalium ind i cellen og som bevarer en elektrisk spænding over cellemembranen.

Mangel på omega 3?
En mulig forklaring på, hvorfra nogle mennesker har en større trang til salt end andre fik vi for nogle år siden i tidsskriftet Appetite, da forskeren R.S. Weisinger og kolleger viste, at rotter der ikke får tilstrækkeligt med omega-3 fedtsyrer fra deres tidligste udvikling, får påvirket nogle gener således, at de udvikler en øget trang til salt senere i livet.

Kalium
Mangler vi kalium kan vi få hjerterytmeforstyrrelser, kramper, ødemer, træthed og hovedpine med mere.

Når vi skærer ned på saltindholdet i vores mad, synes vi i en periode at maden ikke smager af så meget, men det går over igen efter nogen tid, når vores smagsløg har vænnet sig til mindre salt.

Vi kan hurtigt få natriumoverskuddet fra saltet ud af kroppen ved at motionere og dyrke sport, da det øger svedproduktionen. Sauna er ligeledes effektivt. Kalium får vi fra frugt og grønt.

Mange fordele med folinsyretilskud

Gravid2

B-vitaminet folinsyre kan mere end at forebygge fødselsdefekter og er ikke kun til kvinder, men tag det sammen med de andre B-vitaminer!

Sundhedsmyndighederne anbefaler tilskud af folinsyre til gravide og til kvinder der planlægger graviditet – med god grund – idet dette vitamin har vist at kunne reducere tilfælde af medfødte fødselsdefekter. Ny forskning viser imidlertid, at der er endnu flere fordele ved et sådant tilskud – også for mænd.

I Europa resulterer ca. 4.000 graviditeter årligt i fødsel, dødfødsel eller provokeret abort af et barn/foster med neuralrørsdefekter – dvs. alvorlige og ofte livstruende fejl i hjerne og rygmarv.

Luftforurening under mistanke
Forskning fra USA tyder på, at luftforurening (fra biler) kan være involveret i disse fødselsdefekter, idet mødre der bor i områder med de højeste koncentrationer af kuloxid eller nitrogenoxid i luften har næsten dobbelt så høj risiko for at føde et barn med neuralrørsdefekter som mødre, der bor i områder med de laveste koncentrationer.

Tidlig sprogudvikling
Siden midt i 1980’erne har man vidst, at folinsyretilskud taget omkring befrugtningstidspunktet er en effektiv metode til forebyggelse af op mod to tredjedele af disse NTD-tilfældene. Ny forskning viser tilmed, at det kommende barns tidlige sprogudvikling styrkes, hvis moderen har taget folinsyre.

Mindre autisme
Derudover peger undersøgelsesresultater på, at kvinder, der allerede før starten af deres graviditet eller i den tidlige del af graviditeten tager et tilskud af folinsyre, markant sænker risikoen for at få et barn med diagnosen infantil autisme.

Også til mænd
Ifølge ny, dansk forskning har mænd også fordel af at dagligt folinsyretilskud. Undersøgelses-resultater har nemlig vist, at midaldrende mænd kan sænke deres risiko for at udvikle prostatacancer med 12% og ikke-agressive tumorer med 29% for hver gang de tager 100 mikrogram folinsyre.

Symptomer
Let mangel på folinsyre bemærkes ikke i hverdagen. Sværere mangel kan mærkes som eksempelvis træthed og svækkelse, søvnproblemer, hårtab, mave-tarmproblemer og hudproblemer. Ældre mennesker lider ofte af folinsyremangel. Kvinder der bruger p-piller samt kvinder med nedsat nyre- eller leverfunktion, lider ofte også af folinsyremangel.

I Danmark følger mindre end 20% af kvinderne de officielle anbefalinger om tilskud af folinsyre, som er på 400 mikrogram dagligt. Nogle forskere anbefaler det dobbelte.

Refs.
Padula AM, et al. The Association of Ambient Air Pollution and Traffic Exposures With Selected Congenital Anomalies in the of . Am J Epidemiol 2013. Epub ahead of print.
Roth C, et al. Folic acid supplements in pregnancy and severe language delay in children. JAMA. 2011;306(14):1566-73.
Surén P, et al. Association Between Maternal Use of Folic Acid Supplements and Risk of Autism Spectrum Disorders in Children. JAMA 2013;13;309(6):570-7.
Roswall N, et al. Micronutrient intake and risk of prostate cancer in a cohort of middle-aged, Danish men. Cancer Causes Control. 2013. Epub ahead of print.