Ny undersøgelse: Sund og fed på samme tid en myte

Overvaegt

Statistikken er hård ved de fede, idet den forudsiger høj risiko for helbredsproblemer på grund af overvægten.

Den antagelse, at nogle mennesker kan være overvægtige eller fede, og stadig forblive sunde er en myte ifølge en ny canadisk undersøgelse. Selv uden højt blodtryk, sukkersyge eller andre stofskifteproblemer vil overvægtige mennesker have haft flere hjerteanfald og slagtilfælde samt en højere dødelighed 10 år efter, at man har sammenlignet med en slankere kontrolgruppe.

Disse konklusioner stammer fra en gruppe forskere fra Mount Sinai Hospital i Toronto, som har gennemgået data fra otte videnskabelige undersøgelser, hvor de har kunnet følge hjertesundheden og vægten hos mere end 60.000 voksne, hvilket giver deres konklusioner en høj troværdighed.

Nogle fede mennesker synes at være sunde. Det kan de sådan set også godt være, hvis de er heldige nok til at være født med nogle gode gener. Derudover beror forskelle i nogen grad på, at kilden til vores kalorieindtagelse er forskellig, vores aktivitetsniveau er forskelligt, og vores hormonspejl er forskelligt. Fedt på hofter og ben hos yngre kvinder synes ufarligt, hvorimod fedt omkring leveren kan være skadeligt selv i et mindre omfang.

Dominoeffekten
Fedt om leveren starter en dominoeffekt, hvor kroppens celler reagerer stadig dårligere på hormonet insulin. Det får bugspytkirtlen, der producerer insulinet, til at kompensere ved at øge produktionen. Det høje insulinniveau er dog ikke uden omkostninger, idet andre hormoner påvirkes, som forårsager inflammation. Der frigives stress-hormoner, hvorved blodtrykket hæves, og når leveren fungerer dårligt, påvirker det også kroppens kolesterolniveau negativt.

Ref.
Kramer CK, et al. Are Metabolically Healthy Overweight and Obesity Benign Conditions?: A Systematic Review and Meta-analysis. Ann Intern Med. 2013. E-pub ahead of print

Om chromtilskud
Forskning tyder på, at chrom kan være en hjælp til overvægtige med risiko for at udvikle sukkersyge.
Chrom er et livsvigtigt sporstof, der sammen med insulin indgår i kroppens blodsukkerregulering. Uden chrom virker insulinet ikke. I en række videnskabelige undersøgelser har chromtilskud vist en gunstig virkning på patienter med type-2 sukkersyge, hvor det forbedrede deres blodsukkerværdier og nedsatte behovet for diabetes-medicin. Chrom optages ikke særlig godt i kroppen. Med organisk bundet gær-chrom kan man derimod opnå en optagelighed, der ligger omtrent 10 gange højere, end hvad man opnår med andre chromformer.

Søvn renser hjernen

StockSleeping

Så er det igen tid til lidt rengøring på øverste etage.

Hvorfor bruger vi omkring 1/3 af vores liv med at sove? Det spørgsmål har optaget forskere i flere hundrede år. Med tiden er vi dog blevet klar over, at søvnen både er nødvendig for vores fysiske og psykiske velbefindende. Senest har forsøg vist, at hjernen renses for affaldsstoffer når vi sover.

Er vi vågne blot 17 timer i træk, medfører det en nedsættelse i vores præstationsevne der svarer til at have drukket 2 genstande. Det er også et godt argument for, at blandt andet piloter og chauffører ikke må arbejde for længe af gangen.

Vores lymfesystem skiller os hele tiden af med affaldsstoffer fra celleres stofskifte, men ikke i hjernen. Ved hjælp af en særlig teknologi var forskerne i stand til at undersøge levende musehjerner. Her opdagede forskerne, at hjernen har sit eget rengøringssystem kaldet det glymfatiske system, der hjælper os af med de affaldsstoffer, som ophobes i løbet af dagen. Systemet består af et særligt rørsystem der både tilfører rygmarvsvæske med næringsstoffer og suger affaldsstofferne ud.

Forskerne bemærkede, at den mængde energi som hjernen brugte under søvn var 10 gange højere end i vågen tilstand, og at den sovende hjerne fjerner langt mere af det såkaldte amyloide plak under søvn. Amyloidt plak er et skadeligt proteinstof der findes i større mængde i hjernen på personer med Alzheimers syge.

Under søvnen skrumper hjernens celler til 60% af deres normale størrelse. Det giver plads mellem cellerne til at hjernens affaldsstoffer lettere kan fjernes. Det er en proces som hormonet noradrenalin muligvis også er involveret i.

Teorien er derfor, at dette rensesystem i hjernen i høj grad medvirker til at vi ikke ophober giftige proteiner i hjernen. Dermed forhindres at vi i at udvikle ikke blot Alzheimers syge, men en lang række degenerative hjernesygdomme.

Forskerne kan dog endnu ikke konkludere, at dette også gælder for mennesker.

 

Ref.
University of Rochester Medical Center. To Sleep, Perchance to Clean. News release, Oct. 17, 2013

Derfor er selen-tabletter at foretrække frem for influenza-vaccine

Pixabay_vaccination

Personer der ofte får influenza, bør som det første overveje om de får tilstrækkeligt selen. Uden selentilskud er man i risiko for dette, da Danmark er et lav-selenområde.

Her er fem argumenter for, hvorfor du bør foretrække at tage et tilskud af sporstoffet selen i stedet for at vælge influenza-vaccinen.

Hvert efterår tilskynder læger os til at blive vaccineret imod influenza. Det sker på trods af, at forskning har vist, at det stort set er spild af tid og penge samt forbundet med ubehag at blive vaccineret mod influenza (Vaccines for preventing influenza in healthy adults, Cochrane Database Syst Rev. 2010). Under alle omstændigheder kan det være langt mere fordelagtigt at vælge et tilskud af sporstoffet selen, som styrker kroppens immunforsvar mod virus og infektioner på en naturlig måde.

1.     Selen styrker kroppens indbyggede influenza-forsvar

Influenza og andre former for virus kan mutere (ændre form) i kroppen. Influenza-vaccine er baseret på allerede kendte influenza-typer og er designet til at bekæmpe disse (typisk omkring tre varianter), og når disse vira muterer, er vaccinen værdiløs. Selen styrker kroppens immunforsvar mod virus og infektioner og forebygger samtidig mutationer, herunder DNA- og virus-mutationer, i kroppen. Hvis man mangler selen, er kroppen ikke i stand til at forsvare sig effektivt mod influenza og andre virusformer. Har man derimod nok selen i blodet, gavner det både immunforsvaret og forhindrer influenza i at ændre form.

2.     Selen gavner kroppen på mange områder

Influenza-vaccine har kun eet formål: at bekæmpe influenza. Selen er derimod et livsvigtigt næringsstof, som vi behøver for at sikre en normalt fungerende skjoldbruskkirtel, normal forplantingsevne, et effektivt forsvar  mod inflammation i kroppen og en række andre vigtige funktioner.

3.     Selen beskytter mod prostatakræft

Man ved, at selen kan forebygge en række kræftformer, herunder prostatakræft, lungekræft og tyk- og endetarmskræft. I en ny rapport fra DTU Fødevareinstituttet kan man ligefrem læse, at 200 mikrogram selen dagligt forebygger prostatakræft. Nordisk Råd har desuden øget anbefalingerne for dagligt selenindtag hos mænd og kvinder i de nye nordiske næringsstofanbefalinger.

4.     Influenza-vaccinen kan have bivirkninger

Der findes ingen bivirkninger ved indtagelse af selen, med mindre man indtager ukritisk høje doser (20-30 gange mere end anbefalet dagligt indtag). Det er derimod almindelig kendt, at influenza-vaccine ofte indeholder kviksølv (thimerosal) og formaldehyd, to giftige stoffer, som kroppen på ingen måde har gavn af. Thimerosal tilsættes som konserveringsstof for at beskytte vaccinens indhold, hvor formaldehyd tilsættes for at inaktivere influenza-virus i vaccinen, så den ikke forårsager sygdom i kroppen. Influenza-vaccine kan ligeledes indeholde aluminium, antibiotika m.v. Der kan opstå allergiske reaktioner som følge af disse forskellige tilsætningsstoffer, og selvom risikoen ikke er specielt høj, er den ikke desto mindre tilstede.

5.     Mange ældre mangler selen

Det er især ældre personer, som rådes til at få en influenza-vaccine, da de ofte har svækket immunforsvar sammenlignet med den yngre del af befolkningen. Samtidig ved man, at ældre personer ofte mangler selen, og plejehjemsforsøg udført på ældre viser, at de med tilskud af selen kan forbedre deres almene immunforsvar og sænke risikoen for en række af de infektioner, herunder lungevejsinfektioner, som ofte rammer ældre. Disse problemer har influenza-vaccine ingen virkning på.

Banebrydende hjerteforskning ryddede BTs forside: Så let kan du halvere din risiko for at dø

Seniorer

Det svenske KiSel-10 studie viste, at ældre mennesker der tog et dagligt tilskud af selen og Q10 nedsatte deres risiko for at dø af en hjerte-kar-sygdom med hele 54%.

Skandinaviske forskere har fundet ud af, hvordan man halverer risikoen for at dø af hjerte-kar-sygdom og samtidig forbedrer sin hjertefunktion, skrev BT forleden i en stor artikel.

Det er noget af en sensation, når forskere finder ud af, hvordan man kan halvere sin risiko for at dø af en hjerte-kar-sygdom. Derfor havde BT også ryddet forsiden lørdag den 12. oktober til ære for den banebrydende nyhed, som allerede har gået sin sejrsgang verden rundt. Det drejer sig om to skandinaviske undersøgelser, en svensk og en dansk, der giver en noget utraditionel opskrift på, hvordan man forebygger hjertesygdom og tilmed styrker sin hjertemuskel med naturlige stoffer. I begge undersøgelser er der i øvrigt anvendt to dansk-fremstillede præparater med stoffer, der understøtter kroppens biokemi og fremmer vigtige cellulære processer.

Q10 og selen
Den ene undersøgelse (KiSel-10) er foretaget af svenske forskere fra Universitetet i Linköping samt Karolinska Institutet i Stockholm og viste, at ældre raske personer ved at tage selen og Q10 dagligt kunne mindske deres risiko for at dø af en hjerte-kar-sygdom med 54%. Samtidig viste undersøgelsen, at de personer, som tog denne kombination, havde en markant bedre hjertefunktion, hvilket forskerne kunne se blandt andet på ultralydsmålinger. En anden måde de kunne bedømme den forbedrede hjertestyrke på var ved at måle mængden af NT-proBNP, som er en slags ”stress-hormon”, der  udskilles af det hårdt belastede hjerte. Hos dem, der fik Q10 og selen, var NT-proBNP-niveauet betydeligt lavere end hos dem, der fik identiske snydepiller (placebo).

Hjælper mod hjertesvigt
Den anden undersøgelse (Q-Symbio), som er dansk og udført under ledelse af en af Danmarks førende hjertespecialister, professor Svend Aage Mortensen fra Rigshospitalet, omfatter 420 patienter med kronisk hjertesvigt. Deltagerne fik enten 3 x 100 mg Myoqinon Q10 (Bio-Qinon) eller placebo, og det viste sig, at patienterne i Q10-gruppen havde cirka halvt så stor risiko for at dø af hjerte-kar-sygdom som dem i placebo-gruppen. Ligesom i den svenske undersøgelse observerede forskerne også markant lavere niveauer af NT-proBNP hos de Q10-behandlede patienter sammenlignet med dem, der fik placebo.

 Klik her for at søge mere info om Q10 og Selen

Hjælper mod hjertesvigt
Den anden undersøgelse (Q-Symbio), som er dansk og udført under ledelse af en af Danmarks førende hjertespecialister, professor Svend Aage Mortensen fra Rigshospitalet, omfatter 420 patienter med kronisk hjertesvigt. Deltagerne fik enten 3 x 100 mg Q10 eller placebo, og det viste sig, at patienterne i Q10-gruppen havde cirka halvt så stor risiko for at dø af hjerte-kar-sygdom som dem i placebo-gruppen. Ligesom i den svenske undersøgelse observerede forskerne også markant lavere niveauer af NT-proBNP hos de Q10-behandlede patienter sammenlignet med dem, der fik placebo.

Forskere vælger danske præparater
I såvel KiSel-10 undersøgelsen som Q-Symbio faldt valget på produkter fra en dansk virksomhed, der har specialiseret sig i at fremstille næringsstof-præparater med høj optagelighed. Q10-præparatet, som iøvrigt er officielt reference-præparat indenfor international forskning, er produceret ved hjælp af en særlig varmebehandlingsteknik, der får Q10-råvaren til at opløses fuldstændig, så aktivstoffet kan trænge igennem tarmvæggen og optages i blodet.
Selen-præparatet er en patenteret, organisk selengær, SelenoPrecise, som kan dokumentere en optagelighed på 88,7%, hvilket er ekstremt højt for et selenpræparat. Denne selengær er dokumenteret i over 40 offentliggjorte studier og vælges ligeledes af forskere til videnskabelige forsøg, da den har en høj og stabil kvalitet, der sikrer samme pålidelige virkning fra tablet til tablet.

En hjertestyrkende kaffepause

Coffee

Der er ingen sundhedsmæssig grund til at undvære sin kaffe, heller ikke for hjertepatienter, blot man ikke overdriver

Hjertepatienter kan sagtens drikke kaffe flere gange dagligt, så længe de ikke overdriver indtaget af den opkvikkende drik.

Der har tidligere været modstridende resultater angående kaffe til hjertepatienter, men den seneste forskning tyder på, at der ikke er nogen grund til at droppe hverken morgen- formiddags- eller eftermiddagskaffen, hvis man døjer med hjerteproblemer – sålænge man ikke overdriver.

Grundig analyse af forskningen
En lille forskergruppe sammenfattede fem videnskabelige undersøgelser, som alle handlede om kaffeforbrug og risikoen for hjertesvigt. Der indgik mere end 140.000 deltagere i denne såkaldte meta-analyse, hvoraf langt de fleste ikke tidligere havde haft hjerteproblemer eller forhøjet blodtryk.

Ikke mere end fire kopper om dagen
Den nye undersøgelse tyder på, at både kvinder og mænd kan nedsætte deres risiko for et hjertetilfælde med 11% i forhold til dem, der ikke drikker kaffe. Den laveste risiko for et hjertetilfælde ses med fire daglige kopper kaffe. Ved en daglig indtagelse på mere end fire daglige kopper stiger risikoen igen. Et forbrug på 10 kopper kaffe om dagen har vist sig at være direkte skadeligt. Der findes ligeledes undersøgelser, som peger på, at kaffe kan nedsætte risikoen for at udvikle sukkersyge

Ref.
Mostofsky E, et al. Habitual Coffee Consumption and Risk of Heart Failure: A Dose-Response Meta-Analysis. Circ Heart Fail.2012;5(4):401-5

Kort om kaffe
Kaffe kommer fra kaffebuskens frugter, der indeholder kaffebønner, som tørres og ristes. Kaffens sundhedsfremmende egenskaber skyldes i høj grad dets indhold  af en række polyfenoler som er knyttet til nedsat blodtryk, mindre hjertesygdom og færre slagtilfælde. Derudover indeholder kaffe en del B-vitaminer ud over koffein, men det er koffeinet der er ansvarlig for kaffens opkvikkende virkning,  som sker via påvirkning af receptorer i hjernen. koffein blokerer stoffet adenosin, som eller ville sløve vores hjerne.  Koffeinet øger også kroppens udskillelse af stress-hormonet adrenalin, som øger pulsen og hæver blodtrykket. En kop kaffe begynder at virke efter ca. 10 minutter og når sit maksimum efter cirka 45 minutter. Virkningen holder sig typisk et par timer, men hos enkelte kaffefølsomme personer kan den holde 4 – 5 timer. Kaffe kan virker let vanddrivende hos nogle. Sandsynligvis skyldes afvigende resultater med kaffe gennem tiden genetiske forskelle.

Økonomisk rapport: Kosttilskud kan reducere sundhedsudgifter markant

Assorted_pills

Kosttilskud – et aktiv på hver sin måde for den enkelte og for samfundet som et hele.

Målrettet brug af kosttilskud i sygdomsbehandling vil kunne reducere antallet af såkaldte medicinske hændelser som repræsenterer enorme sundhedsudgifter. Det er en af konklusionerne i en økonomisk rapport udarbejdet af markedsanalyse-bureauet Frost & Sullivan i USA for Council for Responsible Nutrition (CRN) Foundation, altså Rådet for Ansvarlig Ernæring.

Omkring 75% af de samlede amerikanske sundhedsudgifter anvendes på sygdomme der kan forebygges, men kun 3% af de samlede sundhedsudgifter investeres i sygdomsforebyggende foranstaltninger.  Samtidig er der udført en betydelig mængde videnskabelig forskning med kosttilskud, og mange af disse undersøgelser viser, at kosttilskud er i stand til at reducere risikoen for sygdom.

Der har dog manglet en objektiv og systematisk gennemgang af de opnåede videnskabelige resultater vedrørende sammenhængen mellem brug af kosttilskud og nedsat sygdomsrisiko for meget omkostningstunge sygdomme. Den opgave blev derfor givet til et stort analyse-bureau i USA.

Omfattende gennemgang
Da analysebureauet fik opgaven med at undersøge kosttilskuds betydning for udgifterne til sundhed i USA, gik de metodisk til værks. De begyndte med en systematisk gennemgang af flere hundrede  videnskabelige studier som omhandlede sammenhængen mellem otte udvalgte kosttilskud og fire typer meget udgiftskrævende sundhedsproblemer. Herefter undersøgte de, om der var et målbart forhold mellem indtagelsen af disse kosttilskud og behandlingskrævende episoder hos personer med en af disse kroniske sygdomme – enten direkte eller indirekte.

Cost-benefit analyser
Det næste skridt var at undersøge de samlede omkostninger, der er forbundet med de udvalgte medicinske hændelser. Firmaet projekterede derefter udgifterne til de medicinske hændelser over på de grupper i befolkningen med en høj risiko for en medicinsk hændelse.  Ved hjælp af cost-benefit-analyser var det muligt at fastslå omfanget af mulige besparelser, hvis folk i højrisiko-grupperne tog forebyggende kosttilskud.

Konklusioner
Rapporten konkluderer, at der i USA vil kunne spares milliarder af dollars på sundhedsudgifter til de personer, der har en høj risiko for at komme ud for en omkostningstung lidelse. Også selv om en del af personerne allerede tager kosttilskud.

Koronar hjertesygdom
Rapporten fastslår, at koronar hjertesygdom er den mest udgiftskrævende sygdom i USA. Bureauets undersøgelse viser, at tilskud af omega-3 og B-vitaminerne folinsyre, B6 og B12, plantesteroler og kostfibre til alle borgere over 55 år diagnosticeret med koronar hjertesygdom kan give betydelige besparelser for sundhedsvæsenet.

Diabetes og hjertesygdom
Hjertesygdom er almindelig hos personer med sukkersyge. Personer over 55 år i denne risikogruppe vil have gavn af et tilskud med mineralet chrom, fastslår rapporten.

Aldersrelateret øjensygdom
Det drejer sig især om aldersrelateret makula-degeneration, som rammer nethinden og medfører nedsat syn, samt grå stær. Her skiver rapporten, at kosttilskuddene lutein og zeaxanthin vil kunne afhjælpe og dermed spare penge.

Knogleskørhed
Rapporten skriver, at der er penge at spare, når der forebygges med en kombination af calcium, magnesium og D-vitamin.

Nu er USAs og Danmarks sundhedssystem ikke opbygget på samme måde, men i begge lande er stigende sundhedsudgifter en økonomisk hovedpine. Det virker derfor oplagt, at også andre lande end USA vil kunne drage nytte af rapportens konklusioner.

Rapporten ”Smart Prevention – Health Care Cost Savings Resulting from the Targeted Use of Dietary Supplements” kan downloades i sin helhed her:
http://www.crnusa.org/CRNfoundation/HCCS/

DTU Fødevareinstituttet: Selen sænker risikoen for prostatakræft

Doctors

For mange danskere ville et ekstra tilskud på 100-200 µg selen dagligt mætte alle kroppens mange selenafhængige enzymer, hvilket efterfølgende kunne tænkes at vise sig i en knækket kurve for mænd med prostatakræft.

I den nye rapport med titlen “Evidensgrundlaget for danske råd om kost og fysisk aktivitet” som er lavet af en arbejdsgruppe under DTU Fødevareinstituttet får calcium ligeledes gode ord med på vejen, idet rapporten finder det sandsynligt, at tilskud med calcium reducerer for kræft i tyk- og endetarm.

Det fremgår ligeledes af rapporten, at der kun er en forøget helbredsrisiko forbundet med indtagelse af nogle kosttilskud, hvis indtagelsen overstiger den daglige dosis, der anbefales for voksne. Man har i den forbindelse ikke fundet det nødvendigt at ændre på anbefalingerne angående kosttilskud til voksne, raske personer.

Selen og prostatakræft
Ifølge tal fra Kræftens Bekæmpelse rammes mere end 4.300 danskere hver år af prostatakræft. Antallet er stigende, men dødeligheden uændret. Risikoen for prostatakræft stiger med alderen. Da cirka 1/3 af alle mænd over 50 har kræftceller i deres prostata, er problemet relevant for mange – også selv om sygdommen sædvanligvis er længe om at udvikle sig.

Hvorfor hjælper selentilskud?
Vitalrådet udsendte for nogle år siden et nyhedsbrev*, der forklarer sammenhængen mellem selenmangel og udvikling af prostatakræft. De skriver, at nogle af de mænd der får for lidt selen samtidig har et særligt effektivt antioxidant-enzym (manganholdigt SOD) i cellernes små, energiproducerende mitokondrier. Det er mærkværdigvis ikke altid en fordel at have særligt effektive antioxidant-enzymer i sine mitokondrier. SOD-enzymet forvandler frie iltradikaler til det mindre risikable brintoverilte, men dette skaber et nyt problem: Også brintoverilten må fjernes, eftersom også den medfører skadelig iltning. Fjernelsen kræver enzymet glutationperoxidase (GPX), hvis mængde afhænger af tilførslen af selen.

Hvor meget selen?
Vores indtagelse af selen fra kosten er meget forskellig verden over. I store dele af USA er den meget høj, mens den er relativt lav i Danmark. Forskelle i jordens selenindhold bevirker, at de dyr og planter vi lever af, indeholder tilsvarende forskellige mængder selen. En dansker vil derfor typisk have mere gavn af selentilskud end en amerikaner.

I DTU’s rapport står der, at det er nødvendigt med 200 µg selen dagligt for at opnå den nævnte nedsatte kræftrisiko.

Vores nuværende ADT for selen på 55 µg dagligt er baseret på den maksimale aktivitet i blodet af selen-enzymet GPX. Dette niveau er ifølge noget forskning utilstrækkeligt, idet et andet livsvigtigt selenafhængigt protein, Selenoprotein P har vist sig at være mere følsomt over for selenmangel end GPX**. For mange danskere ville et ekstra tilskud på 100-200 µg selen dagligt mætte alle kroppens mange selenafhængige enzymer, hvilket efterfølgende kunne tænkes at vise sig i en knækket kurve for mænd med prostatakræft.

Selen som lægemiddel
I Danmark fås selen  som kosttilskud i forskellige kvaliteter, men kun et enkelt selen-lægemiddel er godkendt til forebyggelse og behandling af selenmangel, og kun selen som lægemiddel kan anbefales i en daglig dosering på 200 µg.

Om prostata
Prostata er en kastaniestor kirtel hos mænd. Den findes under urinblæren og omgiver urinrøret. Kirtlens opgave er producere et sekret som blandes med sædcellerne ved sædudløsning. Hvis kirtlen begynder at vokse, trykker den på urinrøret. Det kan besvære eller forhindre vandladning.

 

Symptomer på prostatakræft kan være:

  • Besværet vandladning (ses også ved godartet forstørrelse)
  • Blod i urinen (kan også stamme fra blærebetændelse)
  • Blod i sæden (kan også blot skyldes en rift)
  • Nedsat sædproduktion (kan også skyldes for meget varme til testiklerne)
  • Smerter ved endetarm og mellemkød (kan også have andre årsager)
  • Forstoppelse (kan også have andre årsager)

*   Vitalrådets nyhedsbrev. Måske kan kræft i prostata blive en sjældenhed. 01.04.2005.
** McCann JC, Ames BN. Adaptive dysfunction of selenoproteins from the perspective of the triage theory: why modest selenium deficiency may increase risk of diseases of aging. FASEB J. 2011;25(6):1793-814.

Klik her for at søge mere info om selen og kræft

Kosttilskud forkorter hospitalsindlæggelser

Hospital

En undersøgelse har vist, at kosttilskud kan være med til at nedsætte udgifterne til et sundhedsvæsen.

Inddragelse af kosttilskud i hospitals-behandlingen kan give betydelige terapeutiske og økonomiske fordele, viser en omfattende undersøgelse over en 11-årig periode.

Fejlernæring er et alvorligt men undervurderet problem blandt hospitalsindlagte patienter. Hos  patienter med den højeste risiko for fejlernæring ses ældre, kræftpatienter og patienter med mave-tarmsygdom.

Derfor er det interessant, når en stor undersøgelse peger på, at hvis man giver patienter særlige kosttilskud, som både indeholder makronæringsstoffer og mikronæringsstoffer til den almindelige kost, vil det statistisk set medføre nedsat indlæggelsestid, færre komplikationer, mindre depression, mindre risiko for genindlæggelse, forbedret genopretning af kropsvægten, ligesom de samlede omkostninger forbundet med indlæggelsen samlet set vil være mindre end hos ikke-fejlernærede.

Makronæringsstoffer
For eksempel fedt, kulhydrat og protein.

Mikronæringsstoffer
For eksempel vitaminer og mineraler

I en undersøgelse ledet af Tomas Philipson fra University of Chicago indgik mere end en million voksne, hospitalsindlagte patienter. Forskerne sammenlignede episoder, hvor patienterne havde fået kosttilskud med tilsvarende episoder, hvor de ikke havde. De anvendte databaseoplysninger repræsenterer mere end 44 millioner episoder fra hele USA.

Undersøgelsen viste, at inddragelse af kosttilskud reducerede indlæggelsestiden med 21 procent, og man opnåede en reduktion af hospitalsudgifterne på 21,6%.

Derudover viste forskerne, at kosttilskud nedsatte sandsynligheden for hurtig genindlæggelse (inden for 30-dage) med 6,7 %.

Uanset om man fokuserer på patienternes livskvalitet eller hospitalernes patientomkostninger, synes supplerende kosttilskud at være en klar fordel.

Ref.
Philipson TJ, et al. Impact of Oral Nutritional Supplementation on Hospital Outcomes. Am J Manag Care. 2013;19(2):121-28.

Fejlernæring
Mangel på enkelte næringsstoffer uden samtidig lav kropsvægt.

Underernæring
For lav kropsvægt i forhold til højden. Dvs. et Body Mass Index (BMI) mindre end 18,5. Alternativt kan undervægt defineres som et nyligt, betydeligt vægttab på mere end 10% af legemsvægten i løbet af 3-6 måneder eller mere end 5% i løbet af den sidste måned. selv om det nuværende BMI er over 18,5.

Konsekvenser
Syge mennesker føler ikke nødvendigvis sult. Underernæring medfører at tarmslimhinden skrumper. Når personen igen får tilført næring, kan det resultere i nedsat næringsoptagelse. Dette ikke ualmindeligt hos personer der tidligere har haft anorexi. Slimhinden bliver også mindre modstandsdygtig overfor infektioner fordi den er tyndere og producerer mindre slim og antistoffer.

Daily Mail: Energifremmende kosttilskud kan halvere risikoen for hjertedødsfald

Daily_Mail

The Daily Mail udkom første gang i 1896 og blev med det samme en umiddelbar succces.

En af Storbritanniens største nyhedsaviser, Daily Mail kunne denne sommer referere til en videnskabelig undersøgelse af Q10 virkning på hjertepatienter udført under ledelse af professor Svend Aage Mortensen fra Rigshospitalet i København.

Avisen nævner ikke undersøgelsens navn: Q-symbio, men refererer blot, at 420 patienter med svær hjertesvigt blev tilfældigt udtrukket til enten at modtage tilskud af Q10 eller et uvirksomt placebo-præparat, hvorefter forsøgsdeltagerne blev fulgt i to år.

Konsekvenser af Q10-tilskud
Undersøgelsen viste, at Q10-tilskud (Myoqinon) halverede risikoen for at dø eller medførte en markant symptomnedsættelse, herunder hospitalsindlæggelse. Omsat i procenter oplevede 14% af patienterne i Q10-gruppen et hjertetilfælde sammenlignet med 25% i placebogruppen.
Risikoen for at dø af alle årsager blev halveret hos Q10-gruppen. Omsat i procenter  døde 9% i Q10-gruppen mens 17% døde i placebo-gruppen.

Bør indgå i standard-behandling
Professor Mortensen er citeret for at sige: ”Coenzym Q10 er det første lægemiddel der kan forbedre overlevelsen efter kronisk hjertesvigt siden introduktionen af ACE-hæmmere og betablokkere for mere end 10 år siden, og det bør føjes til standardbehandlingen af hjertesvigt.”

Også til statinbehandlede
Professor Mortensen tilføjer: ”Vi har ingen kontrollerede undersøgelser, der påviser, at statinbehandling plus Q10 forbedrer dødeligheden mere end statiner alene”. Ikke desto mindre støtter han brugen af Q10 til hjerte-patienter som får statinbehandling på grund af dets effekt på niveauet af dette naturlige næringsstof.

Ref.
Hope J. The energy-boosting supplement that could HALVE the number of deaths from heart failure. Daily Mail 27. maj 2013.

Q10 findes naturligt i små mængder i en lang række fødevarer, hvor de største mængder findes i organkød så som hjerte, lever og nyrer samt i oksekøb, sojaolie, sardiner, makrel og jordnødder. Den mængde Q10 der der fås fra kosten er dog ikke tilstrækkelig til at påvirke et hjerte-tilfælde.

 

Klik her for at søge mere info om Q-Symbio og Q10

Månen påvirker din søvnkvalitet

Night_City3

Der er mange ting, der kan påvirke vores søvnkvalitet. Noget forskning tyder på, at Månen kan være involveret, men det kræver yderligere forskning, før det eventuelt kan fastslås med sikkerhed.

Måske er det alligevel ikke ”langt ude”, når en person hævder at have sovet dårligt, fordi det er fuldmåne. En videnskabelig undersøgelse fra Universität Basel i Schweiz har for nylig vist, at forsøgsdeltagerne oplevede en ringere søvnkvalitet under fuldmåne, også selv om månen ikke var synlig.

I undersøgelsen deltog 33 personer af begge køn som blev fulgt over seks uger. I undersøgelsesperioden var der to fuldmåner. Deltagerne noterede, hvornår de gik i seng, stod op, vågnede om natten, og hvad de havde indtaget af kaffe, alkohol og sovemedicin. Deres hjerneaktivitet blev overvåget og herunder andelen af REM-søvn samt kroppens hormonudskillelse.

Undersøgelsen viste, at omkring fuldmåne, faldt den hjerneaktivitet, der relateres til dyb søvn med 30 procent. Deltagerne var også fem minutter længere om at falde i søvn, og de sov generelt tyve minutter mindre.

Rent subjektivt følte deltagerne, at deres søvn var ringere når månen var fuld, og målinger viste en nedsat produktion af hormonet melatonin, som regulerer vores døgnrytme.

En foreløbig teori går ud på, at vi i hjernens ”indre ur” har indbygget et ”måneur” ligesom en række mindre havdyr. Muligvis er det et rudiment fra menneskets fortid, som stadig påvirker mange af os. Der er dog behov for yderligere forskning for at bekræfte denne teori samt de nye forskningsresultater.

Ref.
Cajochen C, et al. Evidence that the Lunar Cycle Influences Human Sleep. Current Biology 2013:23(15):1485-88.

Månesyge
At månen skulle kunne påvirke mennesker i uheldig retning, er en ældgammel antagelse. Månesyge er en ældre betegnelse for visse sindslidelser, som antoges at kunne opstå, når månens stråler ramte en sovende.

Måne hedder ”Luna” på latin. På engelsk henviser udtrykket ”lunatic” til en galning.

Den græske filosof Aristoteles og den romerske historiker Plinius den Ældre mente, at hjernen var det organ, der indeholdt mest vand og dermed var mest modtagelig for en skadelig påvirkning fra månen.

 

En god nattesøvn:

  •     er nødvendig for vores psykiske og fysiske velbefindende
  •     genopbygger kroppens væv
  •     styrker kroppens immunforsvar
  •     styrker hjerne og humør
  •     reducerer risikoen for at udvikle type 2 sukkersyge.