Fattigdom knyttet til handicap og tidlig død

Pixabay_Poverty

Ældre mennesker velstand har vist sig at være en pålidelig markør for deres risiko for at udvikle et handicap eller for at dø tidligt, viser en undersøgelse.

Der er ikke noget bevis for, at fattigdom i sig selv forårsager handicap og tidlig død, men ikke desto mindre har forskning vist en øget statistisk risiko hos midaldrende og ældre for at udvikle et handicap eller dø tidligt, hvis deres velstand er lav.

Denne statistiske sammenhæng stammer fra en undersøgelse ledet af Doktor Lena Malaroun fra University of Washington. Forskerne medtog knap 20.000 personer af begge køn i alderen 54-76 år fra USA og England i deres undersøgelse. De fandt en forøget risiko for at pådrage sig et handicap eller dø i takt med at velstanden faldt.

Der er tidligere lavet undersøgelser som har kunnet vise en sammenhæng mellem indkomst og helbred, men de fleste ældre er pensionerede, og deres indkomst afspejler ikke nødvendigvis deres velstand. Derfor så forskerne på de ældres velstand i denne undersøgelse.

USA
Eksempelvis havde amerikanske deltagere i alderen 54-64 år med den laveste velstand over en 10-årig periode en 48% risiko for at udvikle et handicap og 17% risiko for at dø for tidligt.

Til sammenligning havde amerikanske deltagere med den højeste velstand kun 15% risiko for at udvikle et handicap og 5% risiko for at dø for tidligt.

England
Engelske deltagere i alderen 54-64 år med den laveste velstand over en 10-årig periode havde en 42% risiko for at udvikle et handicap og 16% risiko for at dø for tidligt.

Her overfor havde engelske deltagere med den højeste velstand kun 17% risiko for at udvikle et handicap og 4% risiko for at dø for tidligt.

Hos de 66 til 76 årige deltagere var den absolutte risiko for dødsfald og handicap højere, men risikoen på tværs af fordelingen af velstand var den samme. Når der blev justeret for køn, alder, race, indkomst og uddannelse, blev risikoen for død og handicap mindre, men forblev statistisk signifikant.

Det er interessant at bemærke, at selv om englænderne modsat amerikanerne har offentligt finansieret sundhedspleje, syntes det ikke at have nogen betydende effekt.

En mulig forklaring
Forskerne kommer også med en mulig forklaring på deres resultater, som i korthed går ud på, at et dårligt helbred kan stamme fra længerevarende stressfaktorer der hober sig op i løbet af livet som følge af en lav velstand. Disse stressfaktorer kunne være usikre boligforhold, traumer og afhængighed af narko og alkohol.

Undersøgelsen tyder på, at sundhedsvæsenets evne til at forbedre disse stressfaktorer og forbedre sundheden senere i livet er beskeden.

Ref.
Makaroun LK, et al. Wealth-Associated Disparities in death and Disability in the United States and England. JAMA 2017. E-pub ahead of print.

Klik her for at søge mere information om velstand og sundhed

 

Kosttilskud: Går du efter påstande eller dokumentation?

Pixabay_pills

Kosttilskud: Det handler om tillid til producenten – selv i et land som Danmark.

Har man et dokumentationsansvar som producent eller sælger af kosttilskud-produkter? Eller er gode intentioner nok? En gennemgang af web-sider fra danske kosttilskudsfirmaer viser tydeligt, at det sidste nærmere er reglen end undtagelsen.

Vi har udviklet og fået fremstillet nogle kosttilskud, som vi håber er virksomme og indeholder optagelige stoffer.
Vi har kigget på forskning, som er lavet af andre, og vi har prøvet at kopiere deres produkter og forskningsresultater. Desværre har vi ikke selv haft mulighed for at lave forsøg, der viser, at indholdet i vores piller kan optages og dermed har en virkning – men det håber vi.

Forbrugere snydes
Mange mennesker sætter – desværre – deres lid til sådanne produkter og gør det i god tro. Antallet af firmaer, som laver sersiøs forskning på deres egne produkter, er ikke stort. Der er flere og lettere tjente penge ved at bruge velklingende men tomme formuleringer som “vi har altid tilstræbt, at vores produkter er i overensstemmelse med resultaterne fra den seneste, seriøse forskning på området samt anbefalingerne fra verdens førende kosteksperter.” Problemet er, at det er dyrt at dokumentere sine præparater. Forskning koster mange penge og gør samtidig produkterne dyrere. Når producenter af udokumenterede produkter af ringe kvalitet soler sig i lyset af denne forskning for at fremhæve egne produkter, sker der en skævvridning. Forbrugeren har svært ved at gennemskue, at det billige, udokumenterede og ringe produkt ikke har samme høje kvalitet som det dyre og dokumenterede produkt. Man køber det billige for at spare penge men ender også med at spilde sine penge, da der ikke er styr på kvaliteten.

Dokumentation er dyrt
Der findes altid dem, som hopper over hvor gærdet er lavest og laver billige kopi-produkter for egen vindings skyld. I virkeligheden er det en omkostningskrævende og besværlig proces at dokumentere et produkt. Men det er den eneste seriøse måde at gøre det på. Kun studier udført med den færdig-producerede tablet eller kapsel kan give forbrugerne den sikkerhed, de har krav på. De aktive stoffer, som anvendes i kosttilskud, kan let ødelægges undervejs i hele fremstillingsprocessen. Forbrugere af billige kopiprodukter bliver derfor faktisk snydt to gange, først ved at give penge for et virkningsløst produkt og efterfølgende ved at gå glip af de helbredsfordele, som de havde regnet med at opnå.

Pyramidesalg og abonnementsordninger
Produkter af ringe kvalitet, som derfor burde være billige, bliver i nogle tilfælde dyre, og ukyndige kunder kan forveksle produkterne med høj kvalitet på grund af prisen, fordi de sælge via pyramidesalg eller multi-level marketing, som det også kaldes. Udgiften til kosttilskud vil også kunne fordyres unødigt af ufordelagtige abonnementsordninger.

Ingen grundig, ekstern kontrol af kosttilskud
Der er ikke ret meget hjælp at hente fra det offentlige. I Danmark findes der ikke en egentlig godkendelsesordning for kosttilskud, som det er tilfældet for lægemidler. Lægemidler sorterer under Lægemiddelstyrelsen, som godkender et lægemiddel til et bestemt formål. Med kosttilskud er der slet ikke den samme kontrol. Kosttilskud sorterer under Fødevarestyrelsen, og her opererer man blot med en såkaldt anmeldelsespligt. Det indebærer, at producenter af kosttilskud kun skal sørge for at anmelde (indrapportere) deres produkt til styrelsen med information om indhold af aktive stoffer og tilsætningsstoffer, virkning m.v. Styrelsen laver ingen kvalitetskontrol af produkterne.

Ifølge en artikel i Ingeniøren fra 8. nov. 2013 kan danske kosttilskud i princippet indeholde hvad som helst.  Fødevarestyrelsen tager ganske vist stikprøver af kosttilskud, men deres kontrol går primært på at kontrollere oplysningerne på etiketten samt at lede efter nogle på forhånd fastlagte risikostoffer, og om grænseværdier for nogle planter og kemiske stoffer er overholdt. Derimod kontrollerer de ikke, om produkterne rent faktisk indeholder det, der står på etiketten.

Det er derfor producentens eget ansvar at sikre, at det faktiske indhold i produktet stemmer overens med det på etiketten deklarerede indhold. Det er frihed under ansvar, kan man sige, men giver det nogen sikkerhed til forbrugeren? Dokumenterer det på nogen måde, at produktet optages i organismen og i det hele taget har den forventede effekt? Svaret er nej.

Let at importere billigt fra udlandet
Det er derfor let for enhver, som ønsker at starte salget af et nyt kosttilskud i Danmark. Man skal bare finde en fabrik et eller andet sted i verden, hvor man kan få fremstillet tabletterne billigt. Det kunne for eksempel være i Indien. Dernæst indsender den nystartede producent en ingrediensliste til den lokale Fødevareregion i Danmark sammen med et eksemplar af den færdige emballage. Hvis disse to ting er i overensstemmelse med de danske krav, kan man begynde forhandling af produktet, enten på nettet eller via forretningerne.

GMP – God fremstillingspraksis
GMP-produktion er glimrende, men man behøver ikke at blive svært benovet, blot fordi et firma praler af at producere i henhold til GMP. GMP er basalt set blot en protokol, hvor producenten udarbejder et sæt skriftlige instruktioner for alt det, der kan påvirke produktet. Det gælder herefter om at følge disse instruktioner hver gang og dokumentere, at det er gjort. GMP:

  • Interesserer sig ikke for, hvorfra råvarerne kommer
  • Kontrollerer ikke råvarernes styrke
  • Sikrer ikke, at produktet har den ønskede virkning
  • Kontrollerer ikke for tilsætning af fremmede aktivstoffer

Så længe produktet opfylder den deklaration der står på labelen, er der intet i GMP der forhindrer markedsføring af et produkt, der blot indeholder aktivstoffer i en mængde på 15% af ADT, i en underlødig kvalitet og i en uhensigtsmæssig sammensætning med andre stoffer, som alt i alt medfører, at produktet ingen som helst gavnlig virkning har i kroppen. Med andre ord:

GMP regulerer ikke dårligt formulerede produkter. Man kan godt producere affald i henhold til GMP. Affald i en foruddefineret, ensartet kvalitet. Forbrugeren er derfor stadig nødt til at stole på firmaet.

Google

En søgemaskine er et glimrende redskab til at søge oplysninger om firmaer, deres produker og den eventulle forskning der måtte knytte sig til firmaets produker.

Gode råd til sikre kosttilskud
Hvad kan forbrugerne i grunden gøre for at finde frem til de virksomme produkter? Den nemme løsning er Google, hvor man med få klik kan skille nogle af fårene fra bukkene. Det gør man relativt let ved at kombinere navnene på kosttilskudproducenter med søgeord som “forskning” eller “dokumentation”. Hvis det eneste, man finder, er præsentationssider, hvor firmaer forherliger sig selv med de samme floskler, som blev nævnt i begyndelsen af denne artikel, er det relativt let at gennemskue. Anderledes er med de virksomheder, som skriver, at de har udført og offentliggjort et antal videnskabelige undersøgelser udført med deres egne produkter, og måske er der tilmed en beskrivelse af disse studier. Selv her er der dog en række begrænsninger:

Beskrivelsen af studierne vil normalt være overfladisk og ikke særlig konkret, men det har sin naturlige forklaring. Myndighederne tillader nemlig ikke beskrivelser af forskningsresultater af denne art, da der er meget strenge regler for, hvad man må sige om kosttilskud (i modsætning til lægemidler).
Hvis for eksempel en undersøgelse har kigget på virkningen af et stof som selen eller coenzym Q10 i forbindelse med hjertesygdomme, og der er positive resultater, må producenten ikke fortælle om det, da det er forbudt ifølge markedsføringsloven – også selvom det er videnskabeligt korrekt og dokumenteret.

Man kan raffinere sin søgning på nettet og se, hvor firmaets egne produkter har været benyttet i forskning, men man kan også vælge at henvende sig til de pågældende firmaer og rekvirere den forskning, der er udført med deres produkt(er).

Særligt når det gælder forskellige Q10-produkter, kan der være stor forskel på optageligheden, hvilket kan gøre et tilsyneladende billigt produkt, dyrt, hvis det optages dårligt.

Q10 – meget forskning på få produkter
For eksempel er der lavet mange studier af coenzym Q10, som viser rigtig god effekt af stoffet i forbindelse med hjertesygdomme, højt blodtryk og visse neurologiske sygdomme, men det meste af denne forskning er lavet på et yderst begrænset antal konkrete produkter.

I Europa findes der flere hundrede Q10-produkter, men kun en brøkdel af disse har været brugt til forskning. Størsteparten af producenterne eller importørerne fortæller blot, at deres Q10-produkt er baseret på forskning, underforstået at produktet har de samme egenskaber som de præparater, der vitterlig har en dokumenteret virkning.

Man skal være rigtig meget på vagt i denne forbindelse. Selvom man bruger en Q10-råvare af den absolut bedste kvalitet, kan man efter produktionen af kapslerne stå med et helt værdiløst produkt. Det er nemlig teknisk udfordrende at gøre Q10-råvaren optagelig i kroppen. Det kræver en speciel fremstillingsteknik, som kan frigøre Q10-molekylerne, således at de uhindret kan passeret igennem tarmvæggen og blive optaget i blodet. Denne fremstillingsteknik er der faktisk kun en producent, som har kunnet dokumentere indtil videre.

Klik her for at søge mere info om forskning i kosttilskud

Opdagelsen af Q10

Q10_Flowers

Coenzym Q10 er blomstret op fra at være et ukendt stof i et reagensglas til et veldokumenteret kosttilskud og lægemiddel.

Opdagelsen af coenzym Q10 skete ikke ved en tilfældighed, men var derimod resultatet af en lang række målrettede undersøgelser, hvor forskere forsøgte at forstå den cellulære mekanisme, der producerer den livsnødvendige energi i vores celler.

I 1954 var professor R.A. Morton og medarbejdere fra Storbritannien på sporet af et mystisk fedtopløseligt stof, som han og hans kolleger havde fundet overalt i animalsk væv som for eksempel i hestetarm og rottelever samt i svin. De var i stand til at bestemme stoffets bølgelængde, og at det var et fedtopløseligt, betacaroten-lignende stof, men det lykkes dem ikke at identificere stoffet fuldt ud.

Det gådefulde gule stof i køleskabet
Tre år senere i 1957 var en gruppe forskere fra Wisconsin University i gang med at undersøge cellers energiproduktion. De arbejdede blandt andet med mitokondrier udvundet af oksehjerter, som både var store og billige. En af forskerne var biokemiker og assisterende professor Frederick Crane, som bemærkede nogle gule krystaller i et reagensglas med et stof, der var udvundet af disse oksehjerte-mitokondrier, som var blevet opbevaret i et køleskab. Han besluttede sig for at undersøge disse krystaller nærmere. Ved at bruge en teknik kaldet absorptionsspektroskopi konkluderede han, at det ukendte stof måtte være et quinon, hvilket ikke gav meget mening på det tidspunkt, idet man antog, at det kun var planter, der indeholdt quinoner.
I dag ved vi, at quinoner er en gruppe almindeligt forekommende biologiske stoffer med egenskaber knyttet til kroppens energiproduktion. For eksempel er K-vitamin også et quinon.

Test_tube

Hvad var de ukendte, gule krystaller i reagensglasset?

 Et missing link i energiproduktionen
For at få en bekræftelse på at hans analyse var korrekt, sendte Crane en prøve af stoffet til biokemikeren Karl Folkers og hans kolleger hos Merck, Sharpe og Dohmes labotorium i New Jersey. Deres analyse bekræftede, at stoffet faktisk var en quinon, og det lykkedes dem også at identificere stoffets kemiske struktur til 2,3, dimethoxy-5-methyl-6-decaprinyl-1,4-benzoquinon, et forholdsvis stort og aflangt molekyle – en slags ”missing link” i cellernes energiproduktion. Denne opdagelse blev rapporteret af Dr. Donald E. Wolf og Karl Folkers i 1958, men det er professor Crane der har æren af at have opdaget det stof, der senere blev kendt som Q10.

På det tidspunkt må det være blevet klart for professor Morton og hans kolleger, at det mystiske stof han havde forsøgt at identificere for år tilbage, nu var blevet identificeret af andre. Han foreslog navnet ubiquinon, som en sammentrækning af det engelske “ubiquitous quinone”, der kan oversættes med det allestedsnærværende quinon, idet hans forskning havde vist, at de fandtes i mange forskellige vævstyper.

1960erne – Q10 benyttes terapeutisk for første gang
Det tog ikke Karl Folkers og hans personale langt tid at finde ud af, hvordan man fremstiller en syntetisk udgave af det stof, han havde fået fra Dr. Crane. De kaldte stoffet coenzym Q10 og for nemheds skyld blot Q10. Karl Folkers kaldte det blot Q. Bogstavet Q kommer fra den qinonring, der sidder for enden af molekylet, og tallet 10 henviser til de 10 isoprenenheder, som er påhæftet qinonringen.

I starten af 1960erne begyndte man at interessere sig for mulige terapeutiske virkninger af Q10.

I øvrigt var professor Yamamura fra Japan den første til at benytte coenzymer mod kronisk hjertesvigt. Det skete allerede i 1965, men han brugte først det beslægtede Q7 og to år senere Q10 mod hjertesvigt.

1970erne – masseproduktion og en Nobelpris
In 1972 var den italienske Q10-forsker Dr Gian Paolo Littarru i samarbejde med Karl Folkers i stand til at vise, at personer med hjertesygdom har et lavt indhold af coenzym Q10.

I 1974 lykkedes det en japansk virksomhed at udvikle en fermenteringsproces, således at de kunne fremstille rent Q10 i store mængder, der er identisk med det Q10, som kroppen selv danner. Det dannede grundlag for, at Q10-produkter ville kunne fremstilles billigere end før, og det fremmede forskningen i og afprøvningen af Q10 på mennesker.

I 1978 modtog Peter Mitchell Nobelprisen i kemi for sin beskrivelse fra 1961 af den Q10-afhængige energitrans- port i levende organismer.

Nogle år senere, i 1978 fik den engelske biokemiker Peter Mitchell Nobelprisen for at beskrive den meget komplicerede proces hvormed celler producerer energi, en proces hvori coenzym Q10 har en helt afgørende, vigtig funktion som elektrontransportør i mitokondriernes indre membraner. En proces der ender op med stoffet adenosintrofosfat (ATP), som er kemisk bundet energi.

1980erne – massiv forskning i Q10
1980erne var et årti med stor interesse for Q10. Man havde nu i flere år haft adgang til Q10 i en farmaceutisk kvalitet, og der blev udført rigtig mange forskningsprojekter med stoffet. Man var blevet i stand til at måle mængden af Q10 i både blod og kropsvæv. Indsigten i Q10s rolle i kroppen var også blevet meget større, og det var blevet klart, at udover dets funktion i kroppens energidannelse fungerede Q10 også som en meget effektiv antioxidant.
I 1985 udførte Dr. Per Langsjoen fra USA den første dobbelt-blindede undersøgelse, som viste, at Q10-tilskud havde en markant virkning på hjertesygdom, samme år som hans søn Peter Langsjoen begyndte sin karriere som kardiolog og Q10-forsker.

1990erne – alment tilgængelig som tilskud
I 1990erne bliver Q10 alment tilgængeligt som kosttilskud. Flere videnskabelige undersøgelser viser en gunstig effekt af Q10 mod en række sygdomme, og man har observeret lavt Q10-indhold i mange forskellige typer af kræftvæv. Dette billede var dog ikke entydigt, idet der også blev fundet tumorer med et højt indhold af Q10. En mindre undersøgelse med høje doser Q10 rapporterer om vellykket, supplerende behandling af brystkræft.

Q10 bliver skrevet ind i lærebøger om kroppens funktioner.

Karl_Folkers

Karl Folkers store interesse i Q10 forblev usvækket fra hans første møde med stoffet og livet ud.

Livslang interesse for Q10
Karl Folkers havde meget tidligt indset, hvor vigtige disse coenzymer er for al liv, da det er så grundlæggende for cellernes energiproduktion. Han så også Q10s potentiale indenfor sygdomsforebyggelse, og hans interesse for dette stof holdt resten af hans liv. Han var også meget kritisk overfor mange Q10-produkter, som han anså for at have en meget ringe optagelighed, især Q10 i pulverform. Selv anbefalede han Q10 opløst i olie.
Han modtog en række forskellige priser i løbet af sin karriere for sin forskningsindsats i blandt andet Q10. Han døde i 1997 i en alder af 91 år.

År 2000+ – Gennembrud for Q10 i hjertebehandling
Men hvorfor er Q10 ikke indført for lang tid siden som behandling af hjertesygdom, kunne man spørge? Det skyldes dels mangel på store, velkontrollerede, videnskabelige undersøgelser af Q10 mod denne type sygdom, og så har det nok også spillet ind, at der ikke kan tages patent på et naturligt stof som Q10, hvilket er både godt og skidt. Det er godt, at der ikke kan tages patent på naturligt forekommende stoffer, men skidt, når det ikke tilskynder til nødvendig forskning i disse stoffer.

KiSel-10 – Q10 gavner raske, ældre
Alligevel er 2012 og 2014 blevet vigtige milepæle i historien om Q10. Det skyldes offentliggørelsen af to store, velkontrollerede, videnskabelige undersøgelser med Q10. Den første fra 2013 hedder KiSel-10. Den viser, at længere tids tilskud med Q10 og selen nedsætter raske ældres risiko for at dø af hjerte-karsygdom med over 50% i forhold til dem, der ikke indtager disse tilskud.

Q-SymbioQ10 gavner hjertesyge
Den anden undersøgelse fra 2014 hedder Q-Symbio. Den viser, at når man giver svært hjertesyge patienter en høj dosis Q10 (Myoqinon, 300 mg/dag) oven i deres normale behandling, reduceres deres risiko for at dø af hjertesygdom med 43%. Samtidig mindskes deres risiko for at dø af andre årsager med 42% i forhold til dem, der ikke får Q10. Det er forskningsresultater, der er så markante, at de har givet genlyd verden over og sandsynligvis vil bane vejen for en meget mere fremtrædende rolle for Q10 i sygdomsforebyggelse og behandling i fremtiden.
Ref.

  1. Festenstein GN, et al. A constituent of the unsaponifiable portion of animal tissue lipids (λmax. mμ.) Biochem J. Apr 1955; 59(4): 558–66.
  2. Crane FL. Discovery of ubiquinone (coenzyme Q) and an overview of function. Mitochondrion. 2007;7 Suppl:S2-7.
  3. Littarru GP , Ho L , Folkers K. Deficiency of CoQ10 in human heart disease. Int J Vitam Nutr Res 1972; 42: 291-5.
  4. Folkers K, et al. Activities of vitamin Q10 in animal models and a serious deficiency in patients with cancer. Biochem Biophys Res Commun. 1997;234(2):296-9.
  5. Lockwood K, et al. Progress on therapy of breast cancer with vitamin Q10 and the regression of metastases. Biochem Biophys Res Commun. 1995;212(1):172-7.
  6. Alehagen U, et al. Cardiovascular mortality and N-terminal-proBNP reduced after combined selenium and coenzyme Q10 supplementation. Int J Cardiol. 2013;167(5):1860-6.
  7. Mortensen SA, et al. The Effect of Coenzyme Q10 on Morbidity and Mortality in Chronic Heart Failure. Results From Q-SYMBIO: A Randomized Double-Blind Trial. JCHF. 2014. E-pub ahead of print.
Klik her for at søge mere info om Q10