Forskning peger på en mulig sammenhæng mellem en generel lav selenindtagelse i Europa og en lang række helbredsproblemer.

En helt ny videnskabelig vurdering fastslår, at næringsstoffet selen er afgørende for vores helbred. Den afslører samtidigt, at de fleste europæere er nødt til at øge deres indtag for at kunne få optimal nytte af stoffet.

Problemer med skjoldbruskkirtlen, nedsat immunfunktion, barnløshed, visse kræftformer og en række andre helbredsproblemer, som er udbredte blandt europæere, kan være forårsaget af vores lave indtag af et mikronæringsstof, der hedder selen. En af verdens førende eksperter på området, professor Margaret Rayman, University of Surrey, Guildford i England, har netop offentliggjort en videnskabelig oversigtsartikel, som peger på det lave selenindtag som en årsag til en række sygdomme. Rayman fremhæver samtidig, at det især synes at være europæere, som har behov for selen-tilskud, da vi i modsætning til eksempelvis den amerikanske befolkning har et betydeligt lavere selen-indtag fra kosten. Faktisk er selen-indholdet i dansk kost så lavt, at det ifølge mange eksperters vurdering, ikke er i stand til at give  den optimale beskyttelse.

Skal der handles nu?
Den nye artikel, som er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift, The Lancet, er en gennemgang af en lang række selenundersøgelser. Tilsammen viser de en nærmest U-formet ”nytte-kurve”, hvor øget selen-indtag har sundhedsmæssig genvist indtil et givent punkt, hvorefter kurven går den anden vej, og der ikke længere er sundhedsmæssige fordele ved at få ekstra selen.  For europæerne gælder det om at nå frem til det knæk i kurven, hvor man altså har størst sundhedsmæssig gavn af selen, men der er et godt stykke vej.
Der har været mistanke om en mulig sammenhæng imellem meget højt selenindtag og type-2 diabetes, men dette har ikke kunne dokumenteres i undersøgelser og nævnes derfor kun som en sikkerhedsforanstaltning fra forfatterens side.
Det er ikke første gang, professor Rayman tager fat i det alvorlige selen-problem. I 1997 beskrev hun i en artikel i British Medical Journal, hvordan det britiske selen-indtag var blevet halveret i løbet af de seneste to årtier og stillede i den forbindelse det meget relevante spørgsmål: er det på tide at gøre noget ved problemet?

Dokumenterede fordele
Man ved fra videnskabelige undersøgelser, at selen understøtter kroppens forsvar mod virus, sikrer dannelse af normale velfungerende sædceller, forebygger problemer med skjoldbruskkirtlen og tilmed har dokumenterede kræftforebyggende egenskaber. Det, som eksperter for tiden diskuterer, er ikke vigtigheden af selen men derimod, hvor meget selen man behøver for at opnå den optimale grad af beskyttelse.
Lancet-artiklen er i høj grad med til at cementere selens store betydning for helbredet og bringer os et skridt nærmere konklusionen, at europæere synes at være i underskud med dette næringsstof og bør overveje at øge deres indtag for at være på den sikre side.

Kilde: The Lancet 2012; Feb.29. E-pub ahead of print

Hvad er selen?
Selen er et mineral og et såkaldt sporstof, som planter optager fra jorden og videregiver  til dyr og mennesker. Fordi europæisk landbrugsjord generelt er meget selen-fattig, er det svært fro mennesker i vores del af verden at få nok af stoffet fra føden. Selen understøtter en række vigtige selen-afhængige proteiner (selenoproteiner) i kroppen, som er afgørende for helbredet.
Stoffet findes blandt andet i fuldkornsprodukter, indmad, fisk og nødder men kan også tages som tilskud i tabletform.