Antioxidanter er gavnlige og beskytter mod sygdom

Doctor

Museforsøg kan ikke automatisk bruges til at forudsige en virkning på mennesker.

Nu har medierne igen skrevet, at antioxidanter skulle være farlige, og endnu engang må det tilbagevises. I en ny undersøgelse gav man høje doser syntetisk vitamin og et lægemiddel til mus, som i forvejen var gensplejset til at udvikle kræft. Det har resulteret i en hypotese om, at antioxidanter skulle være farlige. I virkeligheden er der meget forskning, som viser, at antioxidanter rent faktisk gavner.

Den kendte foredragsholder Erik Kirchheiner fortalte engang halvt i spøg, at videnskabelige undersøgelser af ingredienser kunne designes og fortolkes til at vise snart sagt en hvilken som helt negativ effekt. Hvis ikke det stof man testede viste sig at have en umiddelbar giftvirkning, så behøvede man blot at ryste reagensglasset heftigt nogle ekstra gange, så skulle der såmænd nok være blevet dannet nogle nye forbindelser som kunne give rotter kræft.

Det er denne gamle anekdote, der dukker frem i erindringen ved omtalen af en ny undersøgelse (1), som angiveligt viser, at antioxidanter er farlige, fordi de øger væksten af lungekræft.

Gensplejset til at udvikle kræft
I undersøgelsen havde mus, der i forvejen var gensplejset til at udvikle lungekræft, fået lægemidlet NAC (N-acetyl cystein), men da det ikke nedsatte væksten af kræftsvulster, besluttede man også at give E-vitamin. Det  gav man i form af en syntetisk, vandopløselig E-vitamin i doser mange gange højere end det normale indtag af E-vitamin for mus. E-vitamin er normalt et fedtopløseligt vitamin med antioxidant-virkning.

Ekstreme E-vitamindoser
Musene blev inddelt i grupper, hvor en gruppe modtog en dosis på 12,5 mg E-vitamin pr. kg kropsvægt og en anden gruppe fik 61,5 mg E-vitamin pr. kg kropsvægt. Kontrolgruppen modtog ingen antioxidanter. Doseringen af E-vitamin svarer til henholdsvis 875 mg og 4305 mg for en person, der vejer 70 kg. Man kan sammenholde disse doseringer med ADT for E-vitamin, som er 12 mg per dag for voksne.

Udviklede lungekræft hurtigere
Undersøgelsen viste, at de mus der havde fået NAC og E-vitamin udviklede deres lungekræft tre gange hurtigere end normalt. Menneskelige kræftceller i petriskåle reagerede på samme måde. Forskerne forklarer dette med, at selv om antioxidanter er i stand til at mindske mængden af ødelagt DNA, som er en af årsagerne til kræft, så skruer antioxidanterne også ned for proteinet kaldet p53, som normalt mindsker spredningen af kræft. P53 bliver nemlig reguleret af mængden af ødelagt DNA i kroppen.

Modstridende oplysninger
Men faktisk har vi en undersøgelse fra 2005 (2), som viser det modsatte resultat af, hvad denne nye undersøgelse har fundet. Her studerede man mus, som havde fået deres p53-gen fuldstændigt inaktiveret og som også fik NAC. Her var konklusionen, at NAC nedsatte væksten af lungekræft, samt at antioxidanter havde potentiel værdi både til såvel forebyggelse som behandling af cancer.
Dette er interessant, fordi forskerne i den nye, negative undersøgelse skriver, at NAC og E-vitamin blot nedsætter aktiviteten af p53-genet.

Kan ikke overføres på mennesker
En mere nøgtern konklusion på denne undersøgelse vil være, at genmodificerede mus med lungekræft dør hurtigere, hvis de får høje doser syntetisk, vandopløselig E-vitamin og det slimløsende lægemiddel NAC.

Det er velkendt at man ikke umiddelbart kan overføre konklusioner fra forsøg med mus til også at gælde for mennesker. Der er ganske enkelt for stor forskel i biokemien.

Rent gætteri
C-vitamin er en anden velkendt antioxidant. Der er lavet undersøgelser, der viser, at C-vitamin har en gavnlig virkning på kræft og endda kan forlænge overlevelsen af dødelig kræft fire gange. At konkludere på dette grundlag at alle antioxidanter vil have en lignende virkning som C-vitamin vil være uvidenskabeligt og vil aldrig blive accepteret, men det er netop det, forskerne i denne nye undersøgelse har gjort, blot med modsat fortegn. De kalder det selv en hypotese, hvilket betyder at de gætter, og alt tyder på, at de gætter forkert.

C-vitamin gavner kræftpatienter
Senest har forskere fra University of Kansas Medical Center udsat humane æggestokkræftceller for antioxidanten C-vitamin i et laboratorie. Her opdagede de, at de celler der havde DNA-skader, og som derfor er kræftceller eller potentielle kræftceller, døde, hvorimod de raske celler forblev uskadte.

Forebygger bivirkninger
Kræftpatienter der får kemoterapi er typisk plaget af betydelig kvalme og opkastninger samt hårtab og faktisk også skader på hjertemusklen. Det har forbløffet forskere, at ved at give intravenøse infusioner af C-vitamin, kan man dræbe kræftceller uden mærkbare giftvirkninger eller usunde forandringer i de indre organer. Samtidig oplever kræftpatienerne betydeligt mindre ubehag ved kemobehandlingerne, når de også får injektioner med store doser C-vitamin. (3)

Helsefremmende effekt af antioxidanter
Antioxidanter finder vi alle vegne i vores kost, og det er en kendsgerning, at jo sundere vi spiser, desto flere antioxidanter får vi. Rigtig mange videnskabelige undersøgelser med antioxidanter har vist, at de bekæmper kræft, mindsker hjerte-karsygdom og nedsætter dødelighed med mere. Det er ikke længere siden end sidste år, hvor to store videnskabelige undersøgelser med antioxidanterne coenzym Q10 og selen viste, at at både tilskud af Q10 alene samt kombinationen Q10 og selen nedsætter risikoen for hjerte-karsygdom og dødsfald med ca. 50%.

Ref.

  1. Sayin VI, et al. Antioxidants accelerate lung cancer progression in mice. Sci Transl Med. 2014;(6): 221ra15
  2. Sablina AA, et al. The antioxidant function of the p53 tumor suppressor. Nature Medicine 2005; 11: 1306-13.
  3. Ma Y, et al. High-Dose Parenteral Ascorbate Enhanced Chemosensitivity of Ovarian Cancer and Reduced Toxicity of Chemotherapy. Sci Transl Med. 2014;(6):222ra18

Det gavner stadig at tage tilskud af D-vitamin

DonGringoMidnightsun_SXC

Utallige undersøgelser har vist, at tilskud af D-vitamin gavner.

Referater af en ny, stor international undersøgelse for nylig har sat spørgsmålstegn ved nytten af D-vitamintilskud. Det forlyder, at det er nytteløst at tage D-vitamin, når man er sund og rask, men kan det nu passe? Nej, tværtimod. Den omtalte undersøgelse viser faktisk, at D-vitamin gavner.

I en ny metaanlyse har en gruppe forskere samlet en række undersøgelser af calcium og D-vitamin, som udelukkende var designet til at sige noget om knogletæthed samt risikoen for knoglebrud. Ud fra dette materiale har forskerne forsøgt at sige noget om risikoen for at få kræft og for at dø. Trods deres forsøg på at så tvivl om D-vitamins betydning, viser undersøgelsen faktisk, at D-vitamin gavner

Nedsat dødelighed med D-vitamin
Det fremgår nemlig af resultatet, at risikoen for at dø var fire procent lavere hos gruppen der fik D-vitamin-tilskud i forhold til den gruppe, der ikke fik tilskud af D-vitamin.

Deltagernes gennemsnitlige daglige D-vitaminindtagelse var ca. 25 mikrogram dagligt. Selv om det er mere end den lave ADT (anbefalede daglige tilførsel), er der trods alt grænser for, hvor meget nedsat dødelighed og kræft man kan forvente af så relativt lave doseringer af D-vitamin, som denne undersøgelse koncentrerede sig om.

Den aktuelle undersøgelse, som nogle journalister må have misforstået, er skrevet af Mark Bolland og kolleger fra University of Auckland og udgivet i The Lancet, Diabetes and Endocrinology.

Slører det egentlige resultat
Forskerne har lavet en såkaldt meta-analyse, som er en statistisk metode til at kombinere data fra forskellige undersøgelser. Denne metode er ofte genstand for problemer og stor statistisk usikkerhed. Det slører i høj grad resultatet, at forsøgsdeltagerne i langt de fleste undersøgelser fik en masse calcium sammen med deres D-vitamin. Derudover er det et problem, at de fleste af de undersøgelser der er medtaget, er meget små og som nævnt udelukkende er designet til at sige noget om knogletæthed samt risikoen for at få et knoglebrud.

Uberettiget kritik
Det gør, at usikkerheden om resultatet bliver for stor. Når man så lægger dem sammen, som man gør i en meta-analyse, så øges usikkerheden endnu mere. Der er tidligere opstået skrækhistorier om vitamin- og mineraltilskud baseret på denne teknik, som efterfølgende har vist, at kritikken var uberettiget.

Ref.
Bolland MJ, et al. The effect of vitamin D supplementation on skeletal, vascular, or cancer outcomes: atrial sequental meta-analysis. The Lancet Diabetes & Endocrinology 2014. E-pub ahead of print.

 

D-vitamin er uhyre veldokumenteret
Til dato kan man i den medicinske database Medline finde 58.000 undersøgelser, herunder mere end 2000 randomiserede kontrollerede kliniske forsøg vedrørende D-vitamin, som alle er udgivet i anerkendte videnskabelige tidsskrifter. Det er i den forbindelse værd at bemærke, at en overvældende majoritet af den meget omfattende forskning er faldet gunstig ud for D-vitamin, som den faktisk også er i denne nye meta-analyse af Bolland og kolleger. Rigtig mange artikler viser signifikant fordel af D-vitamin i forebyggelse eller behandling af en lang række sygdomme. Vitaminet gavner således ikke kun knoglesundheden men beskytter mod hjertesygdomme og styrker immunforsvaret m.v.

 

Ta’ tilskud om vinteren
Det er især vigtigt at tage tilskud af D-vitamin i vintermånederne, hvis man bor i Nordeuropa. Solen danner D-vitamin i huden men kun om sommeren på de nordlige breddegrader. Når forholdsvis flere mennesker udvikler multipel sclerose m.m. på de nordlige breddegrader end på de sydlige, skyldes det formentlig, at mangel på D-vitamin øger risikoen for denne sygdom på grund af sammenhængen mellem D-vitamin og immunforsvaret.

D-vitamin forhindrer udvikling af sclerose

DonGringoMidnightsun_SXC

Uden D-vitamintilskud er vi helt afhængige af D-vitamin fra Solen. Risikoen for at udvikle sclerose er højest for personer født i forårsmånederne, hvis man bor mere end 52 grader nord for ækvator.

D-vitamin kan forhindre et fejlkodet immunsystem i at angribe centralnervesystemet og forårsage eller forværre multipel sclerose viser en ny undersøgelse med mus. Denne opdagelse er samtidig en mulig forklaring på, hvorfor D-vitamin kan forebygge eller lindre sclerose-symptomer.

En gruppe forskere fra Johns Hopkins University School of Medicine har undersøgt virkningen af aktivt D3-vitamin på hvide blodlegemer på deres rejse fra lymfeknuder til centralnervesystemet. Forskerne opdagede, at D-vitaminet forhindrer fejlkodede immunceller i at nå frem til hjernen og centralnervesystemet og ødelægge nerveskederne.

Denne viden vil måske kunne hjælpe forskere til at lave mere effektive og sikre lægemidler mod multipel sclerose i fremtiden.

Multipel sklerose er en autoimmun sygdom, hvor immunsystemet i form af hvide blodlegemer i kroppens lymfeknuder fejlagtigt programmeres til at angribe kroppens egne celler. Ved sclerose er det nervernes beskyttende lag af fosforholdigt fedt kaldet myelin, der angribes. Konsekvenser er, at nervernes evne til at sende de elektriske signaler, der styrer bevægelser, tale og andre funktioner, ødelægges.

D-vitamin synes ikke at hæmme kroppens immunfunktion, men det afholder fejlkodede hvide blodlegemer i form af T-lymforcytter fra at nå frem til de steder i kroppen, hvor de kan gøre mest skade. Virkningen er dog ikke varig. Det vil sige, at hvis D-vitaminindtagelsen afbrydes, vil der hurtigt opstå sclerose-lignende udbrud hos mus.

Nu mangler vi bare at få undersøgt, om D-vitamin har en tilsvarende forebyggende virkning på mennesker.

Ref.
Grishkan IV, et al. 1,25-Dihydroxyvitamin D3 selectively and reversibly impairs T helper-cell CNS localization. PNAS 2013. E-pub ahead of print.

 

D-vitamin og sclerose
At der er en sammenhæng mellem D-vitamin og sclerose, er ikke en ny opdagelse. Allerede i 1973 fremsatte Peter Goldberg den teori, at D-vitamin og calcium kunne stoppe sclerose. Baggrunden var den iagttagelse, at sclerose ikke opstår i egne af verden med meget sol.
Der er yderligere en sammenhæng mellem D-vitamin og sclerose, idet kroppen bruger D-vitamin til dannelse af de fosfolipider, som indgår i nervernes myelinskeder.

 

Ref.
Favrbo K. Sklerose kan stoppes. Ugeskr Laeger 2001 Feb 19;163(8):1135-6.

Højt blodtryk kan være farligere for kvinder

Blortryksmaaling

Forskning tyder på, at kvinder bør være ekstra opmærksomme på deres blodtryk

Selv om antallet af dødsfald som følge af hjertesygdomme er faldet blandt mænd i de seneste år, er det samme er ikke tilfældet for kvinder. En ny undersøgelse tyder på, at forhøjet blodtryk kan være mere farligt for kvinder end for mænd. Derfor opfordres kvinder til at interessere sig mere for deres blodtryk og gøre det tidligere end nu.

Tidligere mente man, at et højt blodtryk var lige problematisk for begge køn. Derfor har behandlingen også været baseret på denne forudsætning. Nu har en gruppe forskere dog undersøgt 100 patienter, heraf 39 kvinder som alle havde en ubehandlet blodtryksforhøjelse og konkluderet, at konsekvenserne af forhøjet blodtryk ikke er ens for de to køn.

Mindre problematisk for mænd
Forskerne målte patienternes hjertefunktion, hormonbalance samt markører for inflammation. Undersøgelsen viste, at selv hvor der ikke var forskel mellem kvinders og mænds akutte blodtryk, puls og BMI, havde mændene et lavere pulstryk (forskellen mellem arbejds- og hviletrykket), og de havde lavere såkaldte systemisk vaskulær modstand, altså graden af modstand der påvirker blodets strømning i blodkarrene. Mændene havde også en lavere pulsbølgehastighed, som stammer fra hjertes rytmiske pumpeslag. Endelig havde de et lavere augmentationsindeks, som er et mål for blodkarrenes stivhed baseret på en en særlig udregning af en pulsbølgemåling.

Opfordring til læger
På baggrund af deres undersøgelse om kønsforskelle relateret til blodtrykket foreslår forskerne, at lægerne har denne nye viden i baghovedet, når de skal vælge præparater til deres patienter, idet de såkaldt hæmodynamiske- og hormonelle mekanismer er årsag til så betydelige forskelle mellem kvinder og mænd.

Ref.
Ferrario CM, et al. Hemodynamic and hormonal patterns of untreated essential hypertension in men and women, Ther Adv Cardiovasc Dis. 2013;7(6):293-305

Kort om forhøjet blodtryk
Vi har to forskellige blodtryk: Arbejdstrykket, som er det tryk, der opstår i pulsårerne, når hjertet trækker sig sammen, og hviletrykket, som er trykket når hjertet afslappes. Blodtrykket angives med to tal, for eksempel 120/80, som er et normalt blodtryk for henholdsvis arbejds- og hviletryk. Man siger at blodtrykket er forhøjet, når arbejdstrykket er over 140 og hviletrykket over 90.

Hænger sammen med livsstil
Har man forhøjet blodtryk, anbefales det at få det målt jævnligt. Man mærker ikke nødvendigvis, at man har et forhøjet blodtryk. Nogle kan have behov for medicinsk behandling. Derudover er der en række ændringer i livsstilen, som erfaringsmæssigt nedsætter blodtrykket, samt en række tilskud man kan tage, som i videnskabelige undersøgelser også har vist at kunne sænke et forhøjet blodtryk.

Livsstil

  • Tab dig, hvis du er overvægtig
  • Dyrk regelmæssig motion
  • Undgå tobaksrøg
  • Undgå et overforbrug af alkohol og salt i maden
  • Spis mange grøntsager

Nyttige tilskud

  • Coenzym Q10
  • Magnesium
  • Kalium
  • Pycnogenol

Vitaminpille-kritik på et tyndt grundlag

Tilskud

Det hedder at “man kan ikke narre alle hele tiden”. Modsat et fåtal lægers mening. Et flertal oplever derimod, at penge til kosttilskud er godt givet ud.

Er det ikke mærkeligt, at fem læger kan drage en så voldsom konklusion, som at vitaminpiller er virkningsløse, når de ikke engang ved, hvilke præparater, folk har taget?

Fem amerikanske læger har fået folk til at rende rundt som hovedløse høns i ren panik over en nådesløs kritik af vitaminpiller. Pressen har slugt det råt. Overskrifterne efterlader intet til fantasien. Dommen er afsagt, vitaminpiller er spild af penge.

Men er de nu også det?

Er det i grunden ikke mærkeligt, at læger som disse, der normalt er fortalere for seriøs forskning, baserer deres konklusion på en lang række undersøgelser, som ikke engang viser, hvilke vitaminpiller, folk har anvendt?

Det handler om optagelighed
Mange af de videnskabelige undersøgelser, som er draget ind i bedømmelsen, er store observationsundersøgelser, hvor man ved hjælp af spørgeskemaer får indblik i folks kostvaner og forbrug af vitaminpiller. Man holder dette op imod deres sygdomsbillede og vurderer ved hjælp af statistiske værktøjer sandsynligheden for, at vitaminpillerne har haft nogen indflydelse, positivt eller negativt. Men i bedømmelsen indgår intet om, hvilke præparater folk har anvendt, kun at det er eksempelvis C-vitaminer, E-vitaminer eller selen m.v. Kvaliteten er dog ukendt. Ingen ved med andre ord, om præparatet overhovedet bliver optaget i kroppen eller blot udskilles igen efter indtagelse.

Dokumentation er nøgleordet
Den eneste rigtige måde at vurdere, om et vitaminpræparat har en virkning, er at lave en såkaldt interventionsundersøgelse, hvor man giver halvdelen af forsøgspersonerne vitamintilskud og den anden halvdel identiske snydepiller (placebo). Skal undersøgelsen have nogen værdi, skal man være sikker på, at præparatet optages i kroppen. Det skal med andre ord kunne dokumentere sin biotilgængelighed. Meget få undersøgelser er udført på denne måde, og det er tankevækkende, at netop dette vigtige aspekt aldrig diskuteres.

Q10 og selen for hjertet
To gode eksempler på veludførte undersøgelser, hvor vitaminpræparater har vist særdeles god effekt, er Q-Symbio og KiSel-10. Begge er udført af skandinaviske hjertelæger og står i skærende kontrast til de hårde udtalelser, som de amerikanske læger for nylig kom med.

I Q-Symbio viste det vitamin-beslægtede stof, coenzym Q10, at kunne halvere dødeligheden af hjerte-kar-sygdomme hos folk med kronisk hjertesvigt. Desuden fik de forbedret deres hjertepumpefunktion betydeligt.

I KiSel-10-undersøgelsen, som er udført på raske, ældre mænd og kvinder, så man, hvordan selen og Q10 i kombination førte til 54% lavere hjerte-kar-dødelighed og ligeledes forbedrede hjertets pumpefunktion betydeligt.

50% af amerikanere
tager vitaminpiller

Trods eksperters udfald mod vitaminpiller igennem tiderne viser statistikken, at halvdelen af den amerikanske befolkning bevidst vælger at supplere deres kost.

Der har igennem årene været talrige eksempler på eksperter, der har langet ud efter vitaminpiller og kaldt dem alt lige fra spild af penge og ligegyldige til livsfarlige. Pressen elsker at skrive om det, og det sætter ofte en bølge af angst igang, men interessant nok finder tingene deres normale leje igen, og en relativt ny Gallup-undersøgelse fra december 2013 viser skam, at amerikanerne ikke rigtig tager disse skræmme-kampagner alvorligt.

 

  • 50% af amerikanerne tager vitamin- eller mineraltilskud regelmæssigt
  • 30% af de 18-29-årige siger, at de tager vitamin- eller mineralpiller jævnligt
  • 50% af de 50-64-årige anvender vitamin- eller mineralpiller regelmæssigt (og hos de endnu ældre nærmer tallet sig 68%)
  • 43% af folk uden videregående uddannelse er vitamin- eller mineralbrugere. Hos de universitetsuddannede er tallet højere
  • Størsteparten af folk med indkomster under 130.000 kroner årligt tager ikke vitaminpiller, men majoriteten af dem med højere indkomster gør. Tallet kulminerer med 56% af alle med husstandsindkomster omkring en halv million kroner eller mere årligt.
  • 54% af kvinder siger, at de tager vitaminer eller mineraler regelmæssigt. Hos mænd er det tilsvarende tal 46% Undersøgelsen er udført pr. telefon og omfatter 2.023 amerikanske voksne mænd og kvinder.

D-vitamin beskytter mod graviditetsdiabetes

Simmbarb_sxc

D-vitamin er blevet kaldt mirakel-vitaminet, nok en kombination af vitaminets mange funktioner i kroppen og udbredt mangel i befolkningen. “Miraklerne” kommer, når indtagelsen optimeres.

Kvinder, der udvikler graviditetsdiabetes, bør overveje at tage tilskud af D-vitamin. Ifølge ny forskning sænker det såvel insulinniveauet som det fastende blodsukker.

Når en kvinde er gravid, danner moderkagen hormoner, som øger kroppens behov for insulin. Denne tilstand kaldes for graviditetsdiabetes og kan medføre visse komplikationer, men ifølge iranske forskere fra Kashan University of Medical Sciences og Arak University of Medical Sciences kan tilskud af D-vitamin yde en vis grad af beskyttelse.

I en undersøgelse af 54 gravide kvinder, hvor alle var blevet diagnosticeret med graviditetsdiabetes, observerede forskerne tegn på forbedringer af en række relevante parametre hos dem, der fik D-vitamin sammenlignet med dem, der fik identiske snydekapsler (placebo).

Øget insulinfølsomhed
Kvinderne blev tilfældigt inddelt i to grupper, som man normalt gør i et klassisk dobbelt-blindt, placebo-kontrolleret design. Den ene halvdel fik kapsler med ialt 50.000 IE (cirka 1.200 mikrogram) D3-vitamin. De fik kapslerne to gange, en gang ved undersøgelsens begyndelse og igen efter 21 dage. Den anden halvdel fik identiske men virkningsløse placebo-kapsler. Hos kvinderne, som fik D-vitamin, skete der en signifikant reduktion af fastende blodsukker og serum insulin niveau. Desuden førte D-vitaminbehandlingen til en signifikant øget insulinfølsomhed, hvilket blev målt ved hjælp af Quantitative Insulin Sensitivity Check Index, som er en anerkendt målemetode. Endelig observerede forskerne et signifikant fald i total kolesterol og LDL (Low-Densitity Lipoprotein) hos de D-vitaminbehandlede. Tilsvarende forbedringer blev ikke observeret hos placebo-gruppen.

Øget risiko for metabolisk syndrom
D-vitamins betydning i forbindelse med diabetes er velkendt fra adskillige undersøgelser, men man ved kun lidt om vitaminets indflydelse på glucose-omsætningen. En undersøgelse, som blev offentliggjort i 2004 i American Journal of Clinical Nutrition, kæder lavt D-vitamin sammen med nedsat insulinfølsomhed og forringet beta-celle funktion (beta-celler er insulinproducerende celler i bugspytkirtlen). Endvidere viser undersøgelsen, som blev udført på 126 glucose-tolerante mænd og kvinder, at de personer, som havde lavt D-vitamin, var mere tilbøjelige til at udvikle metabolisk syndrom.

Kilder:
Am J Clin Nutr December 2013 vol. 98 no. 6: 1425-1432
Am J Clin Nutr May 2004 vol. 79 no. 5: 820-825

D-vitamin i kapsler
giver bedre optagelighed
Stadig mere forskning peger på D-vitamin som et uhyre vigtigt næringsstof for helbredet. D-vitamin kontrollerer flere end 200 forskellige gener, som har indflydelse på risikoen for sygdomme som diabetes, kræft og sclerose. Forskere har identificeret næsten 3.000 forskellige ”docking-stationer”, hvor D-vitamin hæfter sig til gener af denne slags.
Eksperter er i stigende omfang  begyndt at anbefale tilskud af D-vitamin, eftersom størsteparten af mennesker i den vestlige verden har for lidt af vitaminet i blodet.
Et norsk studie udført på en gruppe unge sportsfolk har vist, at små kapsler med D3 vitamin opløst i koldpresset olivenolie optages effektivt i blodet ved forskellige doser.

Ny undersøgelse: Sund og fed på samme tid en myte

Overvaegt

Statistikken er hård ved de fede, idet den forudsiger høj risiko for helbredsproblemer på grund af overvægten.

Den antagelse, at nogle mennesker kan være overvægtige eller fede, og stadig forblive sunde er en myte ifølge en ny canadisk undersøgelse. Selv uden højt blodtryk, sukkersyge eller andre stofskifteproblemer vil overvægtige mennesker have haft flere hjerteanfald og slagtilfælde samt en højere dødelighed 10 år efter, at man har sammenlignet med en slankere kontrolgruppe.

Disse konklusioner stammer fra en gruppe forskere fra Mount Sinai Hospital i Toronto, som har gennemgået data fra otte videnskabelige undersøgelser, hvor de har kunnet følge hjertesundheden og vægten hos mere end 60.000 voksne, hvilket giver deres konklusioner en høj troværdighed.

Nogle fede mennesker synes at være sunde. Det kan de sådan set også godt være, hvis de er heldige nok til at være født med nogle gode gener. Derudover beror forskelle i nogen grad på, at kilden til vores kalorieindtagelse er forskellig, vores aktivitetsniveau er forskelligt, og vores hormonspejl er forskelligt. Fedt på hofter og ben hos yngre kvinder synes ufarligt, hvorimod fedt omkring leveren kan være skadeligt selv i et mindre omfang.

Dominoeffekten
Fedt om leveren starter en dominoeffekt, hvor kroppens celler reagerer stadig dårligere på hormonet insulin. Det får bugspytkirtlen, der producerer insulinet, til at kompensere ved at øge produktionen. Det høje insulinniveau er dog ikke uden omkostninger, idet andre hormoner påvirkes, som forårsager inflammation. Der frigives stress-hormoner, hvorved blodtrykket hæves, og når leveren fungerer dårligt, påvirker det også kroppens kolesterolniveau negativt.

Ref.
Kramer CK, et al. Are Metabolically Healthy Overweight and Obesity Benign Conditions?: A Systematic Review and Meta-analysis. Ann Intern Med. 2013. E-pub ahead of print

Om chromtilskud
Forskning tyder på, at chrom kan være en hjælp til overvægtige med risiko for at udvikle sukkersyge.
Chrom er et livsvigtigt sporstof, der sammen med insulin indgår i kroppens blodsukkerregulering. Uden chrom virker insulinet ikke. I en række videnskabelige undersøgelser har chromtilskud vist en gunstig virkning på patienter med type-2 sukkersyge, hvor det forbedrede deres blodsukkerværdier og nedsatte behovet for diabetes-medicin. Chrom optages ikke særlig godt i kroppen. Med organisk bundet gær-chrom kan man derimod opnå en optagelighed, der ligger omtrent 10 gange højere, end hvad man opnår med andre chromformer.

Multivitaminer med selen hæmmer HIV

Afrikaner

Tilskud med selen kan gavne ved mange forskellige former for virusinfektion, heriblandt ved HIV.

I Botswana i Afrika er næsten en fjerdedel af de 15-49 årige smittet med HIV, og det er kendt, at der opstår mangel på mikro-næringsstoffer meget tidligt efter smitte med hiv. Nu viser en klinisk lodtrækningsundersøgelse med 878 HIV-smittede, at tilskud med multivitaminer og selen kan forsinke sygdommens udvikling.

Der er tidligere udført undersøgelser med kosttilskud til HIV-smittede i Afrika, som har vist forbedringer på forskellige områder, men det har været med hiv-patienter med sene stadier af sygdommen samt hiv-smittede gravide. I den aktuelle undersøgelse, som blev udført af forskere fra Florida International University i Miami, ønskede forskerne at undersøge, om tilskud af mikronæringsstoffer over en længere periode effektivt og sikkert kan forsinke sygdomsudviklingen, når de gives tidligt i sygdomsforløbet til voksne smittet med hiv.

Deltagerne, som både omfattede kvinder og mænd, var ikke i anti-viral behandling og havde alle et CD4-tal der var højere end 350/µl. Deltagerne blev inddelt i fire grupper som enten fik 1 stærk multivitamin-tablet (vitamin B, C og E), selen (200 µg), multivitamin med selen eller placebo. Undersøgelsen varede i 24 måneder.

Resultater
Resultaterne af undersøgelsen viste, at de patienter, der fik en kombination af multivitaminer og selen, havde en lavere risiko for at nå ned på et CD4-celletal på 250/μL eller mindre (et niveau, hvor man indleder anti-viral behandling i Botswana) sammenlignet med de deltagere, der tog placebo.

Derudover fandt forskerne, at kombinationen af multivitaminer og selen også nedsatte risikoen for udviklingen af hiv, herunder et CD4-celletal på mindre end 250/μL, udbrud af AIDS samt AIDS-relaterede dødsfald.

Ref.
Baum MK, et al. Effect of Micronutrient Supplementation on Disease Progression in Asymptomatic, Antiretroviral-Naive, HIV-Infected Adults in Botswana. A Randomized Clinical Trial. JAMA 2013;310(20):2154-63.

Om HIV og CD4-celler
CD4-celler er en undergruppe af hvide blodlegemer, som har et særligt protein, CD4, på deres overflade. De kaldes også hjælperceller, fordi de ikke alene kan dræbe sygdomsfremkaldende mikroorganismer men også sørger for, at der bliver flere hvide blodlegemer til at bekæmpe infektionen. HIV ødelægger CD4-celler. Det medfører, at jo færre CD4-celler, desto længere fremme har sygdommen udviklet sig. Når CD4-tallet falder, øges risikoen tilsvarende for at få følgesygdomme.

P-piller fordobler risikoen for grøn stær

Kvinde_glaucoma

P-piller: Fordele og ulemper bør nøje vejes op.

Ny forskning afdækker ukendt bivirkning ved p-piller: Kvinder, der tager p-piller i mere end tre år, fordobler deres risiko for øjensygdommen grøn stær, der i værste fald kan medføre blindhed, hvis den ikke behandles.

Fordelene ved P-piller er ellers indlysende. De er ikke blot en nem metode til at forhindre uønsket graviditet, de nedsætter også risikoen for blandt andet cyster i æggestokkene, betændelse i æggelederne, menstruationssmerter og knuder i brystet.

Det er med p-piller som med anden medicin, at fordele og ulemper bør vejes op mod hinanden.

I en undersøgelse af 3.406 amerikanske kvinder fra 40 år og opefter  fandt forskere en øget risiko for grøn stær hos dem, der tog p-piller i mere end tre år – uanset typen af p-pille.
Resultaterne viste, at en længerevarende indtagelse syntes at fordoble risikoen for at udvikle grøn stær – fra 2,5 % til 5 %. I alt var 231 kvinder, der havde taget p-piller i mere end tre år, blevet diagnosticeret med grøn stær sammenlignet med et forventet antal i aldersgruppen på 115 kvinder.

Forskerne ved ikke, hvorfor p-piller medfører grøn stær, en betegnelse der dækker over en række sygdomme med et forøget væsketryk i øjnene, som påvirker synsnerven. På trods af denne undersøgelse er der heller ikke tilstrækkeligt videnskabeligt grundlag for at kunne afgøre med sikkerhed, om p-piller direkte medfører grøn stær. Det kræver mere forskning at vise, om virkningen er direkte eller indirekte, og om den gælder alle former for p-piller.

Lægerne bag undersøgelsen opfordrer kvinder i risikogruppen til at gå til regelmæssig kontrol for tidlige tegn på sygdommen, der som regel kan behandles med øjendråber, hvis den fanges i tide.

Kilde
The Guardian 18. nov. 2013

Flere naturlige produkter er blevet afprøvet mod grøn stær:

Magnesium: I en undersøgelse viste 120 mg 2 gange daglig en god effekt (Gazpar AZ, et al. 1995)
Chrom: Undersøgelser af røde blodlegemer har vist, at dette mineral kan være nedsat ifølge Dr. amerikanske læge Dr. Jonathan Wright
Fiskeolie: En undersøgelse tyder på at en øget indtagelse kan mindske trykket i øjnene. (Nguyen CT, et al. 2007)                                  
Ginkgo biloba: Tilskud vil sandsynligvis gavne alle med grøn stær (Cybulska-Heinrich AK, et al. 2012)

 

Højt blodsukker kan forringe hukommelsen

Memory1-225x300

Hvad er det nu, det hedder? …. måske kan en normalisering af et forhøjet blodsukker medføre, at vi også husker bedre?

Tyske forskere har fundet en noget uventet sammenhæng imellem blodsukker og hjernefunktion og påpeger i den sammenhæng vigtigheden i et normalt glucoseniveau.

Der er mange ting, der kan spænde ben for vores hukommelse, men at indholdet af sukker (glucose) i blodet er en af dem, kommer nok bag på de fleste. Ikke desto mindre har tyske forskere fra Charité University Medicine i Berlin påvist en sammenhæng imellem blodsukker og evnen til at huske.

De rekrutterede 141 personer med en gennemsnitsalder på 63 år. Ingen af deltagerne havde type-2 diabetes eller såkaldt ”prædiabetes”, som er et forstadium til sukkersyge, og ligeledes havde ingen af de medvirkende problemer med hukommelsen ved undersøgelsens start.

Huskede færre ord
Alle forsøgsdeltagerne fik løbende målt deres blodsukker og skulle endvidere gennemgå en række hukommelses-tests, hvor de skulle huske så mange ord som muligt. De fik også scannet størrelsen af den del af hjernen, som hedder hippocampus, og som har central betydning for evnen til at huske.
Forskerne observerede, at de deltagere, som over en længere periode havde højest blodsukkerindhold, klarede sig ringest, når det gjaldt evnen til at huske. Samtidig fandt man, at hos folk med højt blodsukker, var hippocampus mindre i omfang.

Forebygger tab af hukommelse
Selvom der er tale om en observation og ikke en klar årsagssammenhæng, giver det grobund for større undersøgelser af sammenhængen imellem blodsukker og hjernefunktion. Leder af undersøgelsen , Agnes Flöel, fremhæver på baggrund af de observerede resultater, at det er vigtigt for folk med nogenlunde normalt blodsukker at tage de nødvendige skridt for at sænke blodsukkeret for at forebygge aldersbetinget tab af hukommelse.

Ref.
Kerti L,et al. Higher glucose levels associated with lower memory and reduced hippocampal microstructure. Neurology 2013

 

Chrom sænker blodsukkeret
En af de ting man kan gøre for at sænke et forhøjet blodsukker er at tage tilskud af sporstoffet chrom. I kroppen danner chrom ”makkerpar” med insulin og sikrer, at glucose kan tømmes fra blodet og sluses ind i cellerne. Chrom indgår sammen med nogle aminosyrer i et molekyle, der hedder chromodulin, som så at sige låser cellerne op indefra og derved sørger for, at sukker kan trænge ind i cellen, hvor det omdannes til energi.
Vi får chrom fra blandt andet fuldkorn, krydderier og kød, men det er også muligt at tage stoffet som tilskud.