Er ubiquinol de ekstra penge værd?

Q10_Bologna

På Q10 konferencen blev den danske Q10-forsker Dr. Svend Aage Mortensen mindet. Han var med til at grundlægge Den Internationale Q10 Association i 1997.

I løbet af de sidste par år er de videnskabelige beviser for, at coenzym Q10 virker mod hjertesygdomme blevet stadig tydeligere. Det skyldes især de to store videnskabelige undersøgelser, Kisel-10 og Q-Symbio, der nærmest har fasttømret dette som en kendsgerning. Denne Q10-forskning er blevet lavet med den oprindelige, oxiderede Q10 kaldet ubiquinon. Det rygte er imidlertid begyndt at spredes, at den reducerede form af Q10, ubiquinol skulle være mere effektiv end ubiquinon. Det er der dog ingen videnskabelige beviser for, hvilket vi senest fik bekræftet på en nylig afholdt international Q10 konference i Bologne, Italien.

Den ubiquinol forskning som blev præsenteret på konferencen i Bologne bestod dels af eksperimenter udført på mus, der var også en undersøgelse som, selv om den havde en placebo-gruppen, blev den ikke brugt til at sammenligne resultaterne på en korrekt måde med gruppen, der modtog ubiquinol. En japansk forsker præsenterede en undersøgelse med ubiquinol, hvor resultaterne ikke var væsentligt bedre end den gruppe, der fik placebo, og endelig blev der præsenteret en undersøgelse udført med ubiquinol, der viste resultater, der tidligere er opnået med ubiquinon.

Q10 veteranen Dr. William Judys “Q10-bombe”
En af de forskere, der har beskæftiget sig indgående med forskellen mellem de to former for Q10, er Dr. William Judy fra USA. Han er en ”old timer” i faget, som blandt andre har arbejdet sammen med med den navnkundige Dr. Karl Folkers, der som den første bestemte Q10s kemiske struktur. Dr. Judy bidrog med konferencens afsluttende præsentation som omhandlede sammenlignende undersøgelser af absorption og biotilgængelighed af de to former for Q10.

Coenzym Q10 er blevet markedsført i sin oprindelige stabile, oxiderede form kaldet ubiquinon i mange år. Først i 2007 kom den reducerede form for Q10, ubiquinol, på markedet. Denne form for Q10 er mere vanskelig at fremstille, og da den er mere kemisk ustabil end den oprindelige ubiquinon, er den også dyrere, men er den også tilsvarende bedre, som nogen hævder?

Dr. Judy

Dr. William Judys forskning punkterer myten om, at den mere dyre ubiquinol optages bedre og har en bedre biotilgængelighed end ubiquinon.

 

Dr. Judys forsøg viste blandt andet, at ubiquinol ændres til ubiquinon, når det udsættes for mavesyre, og at mange præparater indeholder krystaller, hvilket normalt betyder, at præparatet ikke optages, da tarmen ikke kan optage krystallinsk Q10.
Han viste også, at næsten al ubiquinol i tyndtarmen omdannes til ubiquinon. I absorptionscellerne og i tarmens lymfesystem findes coenzym Q10 næsten udelukkende i ubiquinol-form.

Ifølge Dr. Judys data ser det ud som om, at den ubiquinol vi får fra kosten (Lidt under halvdelen af kostens Q10 er ubiquinol) og fra tilskud absorberes som ubiquinon og ikke som ubiquinol. Det ændres derefter tilbage til ubiquinol i lymfekarrene inden det kommer ud i blodet.

Konklusion
Hvis vi skal drage nogle konklusioner fra konferencen angående denne debat om, at ubiquinol skulle være en bedre form for Q10, så må det nødvendigvis være, at der stadig ikke er solid dokumentation for, at Q10 i form af ubiquinol er mere effektiv og dermed de ekstra penge værd.

Klik her for at søge mere information og ubiquinon og ubiquinol