Stadig god grund til at tage D-vitaminer

Pixabay_happy_female

Et dagligt tilskud af D-vitamin er stadig en fornuftig forholdsregel på disse nordlige breddegrader – især om vinteren, men også hele året alt after hvor meget sol man får.

I 2012 udkom en dansk undersøgelse, hvor ønsket var at afgøre en mulig sammenhæng mellem blodets indhold af blandt andet D-vitamin og dødsfald af alle årsager. Denne undersøgelse har unødigt skræmt nogle fra et tage tilskud af D-vitamin på trods af, at den viste, at over halvdelen af deltagerne led af D-vitaminmangel, og at kun et fåtal havde et meget højt D-vitaminniveau, som ikke nødvendigvis er skyld i en øget dødelighed.

Undersøgelsen var en dansk befolknings-undersøgelse med 247.574 deltagere udgivet i tidsskriftet JCEM (1) med deltagelse af personer fra Københavnsområdet, og kurven der afspejler forholdet mellem blodets D-vitaminindhold og dødsfald er spejlvendt “J” formet og viser, at for lidt D-vitamin giver høj risiko for død, og meget høje niveauer øger dødeligheden en smule – eller sådan ser det i hvert fald ud.

  • Evidensen for at et lavt D-vitaminniveau øger dødeligheden er stærk. Dem med meget lidt D-vitamin, dvs. en koncentration på 10 nmol D-vitamin per liter blod havde en øget dødelighed på 131%
  • Evidensen for at et højt D-vitaminniveau øger dødeligheden er derimod svag. Dem med blodværdier over 140 nmol/l havde en tilsyneladende øget dødelighed på 42%

Omsat i tal viste undersøgelsen, at ud af de 247.574 deltagere havde 1.365 personer et D-vitamininhold i blodet på 150 nmol/l eller højere. 13.885 havde for lidt, dvs. 12,5 nmol/l eller mindre.

Svagheder ved undersøgelsen
”Tilsyneladende” fordi undersøgelsen er ikke i stand til at uddybe årsagen til, at et højt niveau af D-vitamin i blodet skulle øge dødeligheden. Da det drejer sig om en befolkningsundersøgelse, vil der altid være en vis usikkerhed forbundet med denne metode. Meget syge mennesker, personer med kræft, sklerose eller andre sygdomme med høj dødelighed tager for eksempel oftere høje doser af D-vitamin, hvilket vil forårsage den J-formede kurve, der her er tale om.

Vi ved  i øvrigt heller ikke om de, der havde et meget højt D-vitaminindhold i blodet, havde fået D-vitaminindsprøjtninger hos lægen, hvor dosen sædvanligvis er meget høj.

Da der var forholdsvis få deltagere i gruppen med mere end 150 nmol/l D-vitamin i blodet i forhold til antallet af deltagere med mellem 25-50 nmol/l i blodet, falder den statistiske sikkerhed for resultatet hos gruppen med de højeste niveauer af D-vitamin i blodet, hvilket også ses på spredningen af grafen.

Der er lavet kontrollerede undersøgelser hvor der er anvendt meget høje D-vitamindoser, som ikke har vist negative virkninger.

På grund af Københavns nordlige beliggenhed vil der være betydelig forskel i Københavnernes D-vitaminindhold alt efter årstid, og da vi ikke kan forvente, at alle blodprøver er blevet taget på samme tid af året, svækker det resultatet.

En anden svaghed ved JCEM-undersøgelsen var, at blodets D-vitaminindhold kun blev målt en enkelt gang i løbet af syv år.  Derudover vil ændringer i livsstil også nemt kunne ændre blodets D-vitamin-indhold i løbet af så lang en periode, hvilket også svækker undersøgelsesresultatet.

D-vitaminindhold i blodet
Med hensyn til D-vitaminindhold i blodet, så ser den danske Sundhedsstyrelsens retningslinier således ud:

  • <12 nmol/l: Svær mangel
  • 12-25 nmol/l: Mangel
  • 25-50 nmol/l: Utilstrækkeligt
  • >50 nmol/l: Tilstrækkeligt
  • 75-150 nmol/l: Optimalt niveau hos personer med skøre knogler samt nyrepatienter
  • >ca. 200 nmol/l: Risiko for forgiftning

EFSAs sikre grænseværdier for indtagelse
Senere samme år (2012) som undersøgelsen i JCEM udkom, udsendte EFSAs fødevareeksperter efter lang tids evaluering, nye, sikre grænseværdier for indtagelse af D-vitamin, forkortet ”UL”(2). UL-værdien skal forstås som den dosering, som hvem som helst i den generelle befolkning kan indtage uden anbefaling fra en læge og med garanti fra EU ernæringseksperter om, at denne dosering vil være sikker. Disse nye UL-værdier var:

  • Max for 0-1 år: 25 mikrogram
  • Max for 1-10 år: 50 mikrogram
  • Max for 11-17 og voksne: 100 mikrogram

Disse nye UL-værdier, der også havde inddraget dødfald af alle årsager i deres sikkerhedsvurdering, var nu dobbelt så høje som de tidligere.

Refs.

  1. Durup D, et al. A Reverse J-Shaped Association of All-cause Mortality with Serum 25-Hydroxyvitamin D in General Practice, the CopD Study. J Clin Endocrinol Metab. 2012;97(8):2644-52.
  2. EFSA Panel on Dietetic Products, Nutrition and Allergies (NDA. Scientific Opinion on the Tolerable Upper Intake Level of vitamin D.  EFSA Journal 2012;10(7):2813.
Klik her for at søge mere info om danskeres behov for D-vitamin

Magnesium, et overset mineral til sunde knogler

Pixabay_friends

Vi synes at have overset mineralet magnesium som en nøglefaktor for sunde knogler.

I en undersøgelse målte forskerne indtagelse, optagelse og udskillelse af magnesium i 4 – 8 årige børn. Meget overraskende fandt forskerne, at indtagelse og optagelse af magnesium, men ikke af calcium var signifikant forbundet med knogletæthed og knoglernes mineralindhold.

Når der tales om sunde knogler, så er det oftest mineralet calcium, der anbefales, hvorimod magnesium kun sjældent nævnes. Når det gælder børn, nævnes forholdet mellem magnesium og børns knogler endnu sjældnere på trods af, at vi ved, at magnesium er en nøglefaktor for sunde knogler.

På denne baggrund besluttede Dr. Steven Abrams og hans kolleger fra USA, som er specialister i landbrugsforskning og ernæring til børn, at undersøge dette. Der indgik 28 piger og 22 drenge deres undersøgelse. Forskerne anvendte en række specielle teknikker, der involverede stabile isotoper til at måle magnesiumoptagelsen.

Piger mere sårbare over for mangel
Forskerne opdagede blandt andet, at drenge optager og udnytter magnesium en smule bedre end piger, selv om de ikke fandt, at børnenes tilbageholdelse af magnesium i kroppen var forskellig. Derudover fandt de, at små børns magnesiumindtagelse var signifikant knyttet til BMC og BMD, men calciumindtagelsen var ikke.

  • BMC (Bone Mineral Content): Totalindholdet af mineraler i gram
  • BMD (Bone Mineral Density): Mængden af mineraler i forhold til det målte areal i gram per kvadratcentimeter

Større børn mest udsatte
Undersøgelsen viste, at de fleste, men dog ikke alle amerikanske børn i aldersgruppen 4 – 8 år fik tilstrækkeligt med magnesium. Det er imidlertid ikke en periode, hvor de vokser mest. I puberteten stiger børnenes magnesiumbehov, og da en stor del af vores magnesium kommer fra fuldkornsprodukter, grøntsager, frugt, nødder og mælkeproduker, som teenagerne ikke spiser nær så meget af som de yngre børn, så kommer de let til at mangle magnesium.

Hvis kroppen mangler magnesium nedsættes funktionen af biskjoldbruskkirtelhormoner, hvilket medfører, at knoglerne taber deres mineralindhold og der frigives magnesium fra knoglevævet til blodet. Hvis kroppen derimod får for meget magnesium, udskilles det overskydende magnesium via nyrerne ligesom med calcium. I blodet reguleres magnesiumindholdet indenfor et smalt område af hensyn til hjertefunktionen og reguleringen af biskjoldbruskkirtelhormoner. Et symptom på for meget magnesium er tynd mave, da magnesium i tarmen tiltrækker væske.

Om Magnesium
Ud af kroppens totale indhold af magnesium på ca. 24 gram, findes halvdelen i knoglerne. Den anden halvdel findes i muskler og kroppens bløddele. Magnesium er også vigtigt for en lang række af kroppens enzymfunktioner. Den anbefalede, daglige tilførsel af magnesium for børn fra 1-10 år er 85 mg og for voksne er den 375 mg.

 

Andre undersøgelser
En undersøgelse fra 2006 med piger mellem 8 – 14 år så på effekten af magnesiumtilskud på knoglernes mineralindhold. Den viste, at hofte-BMC klart blev forøget i gruppen, der fik tilskud sammenlignet med kontrolgruppen.

Året før havde en gruppe forskere lavet en undersøgelse med 52 otteårige børn, 25 drenge og 27 piger, som viste, at de primære faktorer der knyttede sig til børnenes BMD var mængden af protein og magnesium.

Her er det vigtigt at huske på, at der er mange forskellige næringsstoffer involveret i knoglernes opbygning og vedligeholdelse. Udfordringen er, ikke at glemme nogen af dem, selv om vi fokuserer på nogle få. Ud over næringsstoffer, er individuelle, genetiske faktorer sandsynligvis også involveret.

Dr. Steven Abrams og hans kolleger har vist, at børns calciumindtagelse, såfremt der ikke er tale om en markant mangeltilstand, kun er utilstrækkeligt knyttet til deres BMC. Derimod skriver de, at magnesium bør komme mere med i overvejelserne, når det gælder sunde knogler.

Refs.
Abrams SA, et al. Magnesium metabolism in 4-year-old to 8-year-old children. J Bone Miner Res. 2014;29(1):118-22.
Baylor College of Medicine News – jul 9, 2013
Carpenter TO, et al. A randomized controlled study of effects of dietary magnesium oxide supplementation on bone mineral content in healthy girls. J Clin Endocrinol Metab. 2006;91(12):4866-72.
Bounds W, et al. The relationship of dietary and lifestyle factors to bone mineral indexes in children. J Am Diet Assoc. 2005;105(5):735-41.

Klik her for at søge mere info om magnesium til knoglerne

Hjertepatient undgik hjertetransplantation med Q10

Puls

Tilskud af Q10 har i flere videnskabelige undersøgelser vist at kunne styrke et svækket hjerte

I Familie Journalen kan man denne uge læse beretningen om 64 årige Max Buus, der for 27 år siden fik at vide, at han højst havde et halvt år tilbage at leve i medmindre han fik en hjertetransplantation. Da man ikke transplanterede hjerter i Danmark på det tidspunkt, var udsigterne for overlevelse ikke gode, men så kom Max med i et forsøg med Q10.

Pludselig en dag blev Max uforklarligt stakåndet blot af at gå op af en trappe eller løfte noget. På Rigshospitalet gav læger ham kun et sted mellem tre og seks måneder at leve i. Max’ såkaldte EF-værdi, der måler hjertets pumpefunktion var nede under 15. Hos raske mennesker ligger tallet mellem 55 og 75.

EF-værdien eller på dansk: Uddrivningsfraktionen, er et mål for den mængde blod der pumpes ud fra hjertet med hvert hjerteslag. Hvis EF-værdien går ned, kan kroppen til at begynde med kompensere for dette med forskellige tiltag, men på længere sig går det galt, og kroppens celler får for lidt ilt og næringsstoffer, hvilket kan blive livsfarligt.

Efter at have opbrugt de muligheder der var på det tidspunkt uden mulighed for at få et nyt hjerte, selv om han var fuldt kvalificeret til at få et, var Max begyndt at sige farvel til venner og familie og at få bragt sin økonomi i orden samt overveje, hvad han skulle bruge sin sidste tid til.

Q10 som forsøgsbehandling
Max’ redning kom helt uventet. På Rigshospitalets Hjertecenter havde overlæge Svend Aage Mortensen hørt om en amerikansk professor i biokemi, der anbefalede stoffet Q10 til patienter med nedsat pumpefunktion i hjertet. Så med tilladelse fra Sundhedsstyrelsen gik Dr. Mortensen i 1988 i gang med at ordinere Q10 på forsøgsbasis til nogle af Rigshospitalets hjertepatienter, heriblandt Max Buus, og det er han naturligvis lykkelig for i dag.

I de følgende måneder begyndte han gradvist at få det bedre. Hans stakåndethed og træthed blev reduceret, og i løbet af et år kunne han forsigtigt gå hele vejen op til sin lejlighed på fjerde sal uden at behøve at hvile på hver etage.

Max’ bemærkelsesværdige forbedring overraskede nogle af lægerne på Rigshospitalet. Efter et par år fik Max målt sin EF-pumpeværdi, som var steget til 25, og det niveau har holdt sig nogenlunde stabilt lige siden.

Coenzym Q10
Max fik ordineret et Q10-præparat der var godkendt som lægemiddel, det samme præparat som blev anvendt i den store Q-symbio-undersøgelse der viste, at patienter med kronisk hjertesvigt reducerede risikoen for at dø af deres hjertesygdom med hele 43%, og samtidig oplevede de væsentligt færre gener af deres sygdom.

Ref.
Famile Journal 10/2015

Klik her for at søge mere info om Q10 og hjertesvigt