D-vitaminniveauet hos gravide påvirker barnets IQ

Gravides D-vitaminstatus synes a have betydning for barnets intelligens gennem livet.

En undersøgelse offentliggjort i The Journal of Nutrition, så på data fra over 1000 gravide i USA for at bestemme deres D-vitamin-niveau i andet trimester. Forskerne bg undersøgelsen fulgte efterfølgende børnene til de var 4 til 6 år, hvor de gennemgik en specialiseret børne-IQ-test.

Resultaterne af undersøgelsen viste, at jo højere D-vitamin-niveauet var under graviditeten, desto højere var deres barns IQ, da de blev testet. Det tyder på, at gravides D-vitaminniveau før fødslen er vigtig for børns kognitive udvikling.

Undersøgelsen afslørede også, at næsten halvdelen af alle personerne i undersøgelsen havde mangel på D-vitamin, og at denne tilstand var mere udbredt hos mennesker med mørkere hud.

Der er stillet spørgsmåltegn ved, om en IQ-test i så tidlig en alder har nogen afgørende betydning for børnenes succes senere i livet. En af forskerne bag undersøgelsen, Dr. Melissa Melough påpeger, at intelligensen har en tendens til at være ret stabil fra førskolealderen til voksenalderen, og stabiliteten stiger med alderen.

Vitamin D-receptoren (VDR) udtrykkes i hjernen på pattedyr så tidligt som fra dag 12 i graviditeten, og der sidder vitamin D-receptorer på cellerne i hele hjernen. D-vitamin fra moderen transporteres via moderkagen, hvorefter vitaminet binder sig til VDR i fosterets hjerne og udøver transkriptionel kontrol over mange gener relateret til den strukturelle hjerneudvikling.
Melough MM, et al. J.Nutr. 2021.

Anden forskning tyder på, at IQ er positivt forbundet med indkomst, sundhed og endda levetid. Ikke at der er påvist en direkte årsagssammenhæng, men alt i alt synes en højere IQ at være mest fordelagtig.

Det er efterhånden velkendt, at D-vitamin har betydning for andet og mere end knoglevækst. Børn og unge har brug for løbende D-vitamin til at støtte læring, hukommelse og udvikling af motorisk kontrol. D-vitamin modulerer også immunsystemet ved at reducere inflammation, hvilket ikke kun nedsætter risikoen for akut infektion, men det reducerer også risikoen for kroniske inflammatoriske tilstande.

Mangel på D-vitamin er forbundet med en øget risiko for psykisk sygdom, herunder depression.

Ref. Melough MM, et al. Maternal Plasma 25-Hydroxyvitamin D during Gestation Is Positively Associated with Neurocognitive Development in Offspring at Age 4-6 Years. J Nutr. 2021 Jan 4;151(1):132-139.

Heldigvis er D-vitaminmangel nemt at rette op på med et tilskud, men kvinder i den fødedygtige alder bør sørge for at niveauet er optimeret allerede ved starten af graviditeten.
Mere info om vitamin D

D-vitaminmangel forværrer Covid-19-sygdom

Vægt med coronavirus og vitamin D

Corona-epidemien har aktualiseret vigtigheden af et optimalt D-vitaminniveau

Forskere fra Statens Seruminstitut og Harvard Uviversity, Boston har undersøgt sammenhængen mellem en gruppe smittedes D-vitamin-niveau og hvor svære symptomer de havde. Forskernes konklusion, som er udgivet i det videnskabelige tidsskrift Scientific reports, var, at et mangelfuldt vitamin D-niveau er forbundet med en forhøjet risiko for at udvikle sig til et mere alvorligt forløb af covid-19. Resultatet understøtter hvor vigtigt det er at have et optimalt D-vitaminniveau.

Ud af 587 personer som var registreret i Danmarks Nationale Biobank (DNB) med covid-19 op til den 2. maj 2020, opfyldte 447 personer kravene til at deltage i undersøgelsen, blandt andet ved at have en fået taget en anvendelig blodprøve til at måle deres D-vitamin-niveau.

Forskerne sammenholdt oplysninger fra Landspatientregisteret og og fandt frem til, at ud af de 447 personer blev:

  • 126 personer ikke indlagt.
  • 205 personer blev indlagt, men ikke på intensiv afdeling.
  • 34 personer blev indlagt på intensiv afdeling og
  • 82 personer døde indenfor 30 dage efter smitte.

Mangel fordobler risiko
Efter en nærmere analyse af undersøgelsens data viste det sig at et lavt D-vitaminniveau var forbundet med et alvorligt forløb af covid-19. Således var risikoen for et alvorligt forløb af covid-19 blandt smittede dobbelt så stor hos personer med D-vitaminmangel som hos smittede med højere vitanmin D-niveauer.

D-vitamin og immunforsvaret
Det er nærliggende at undersøge D-vitaminets effekt på en virusinfektion, idet vitaminet anerkendes for dets betydning for kroppens immunsystem. Sammenholdt hermed har det vist sig, at mange danskere ligger lavt i D-vitamin. Det har givet næring til en længerevarende debat om D-vitaminets rolle i SARS-CoV-2-smitte.

Ikke mindst er det nærliggende at antage, at D-vitaminet er i stand til at hæmme den overreaktion af immunsystemet kendt som en cytokinstorm, der er er karakteristisk for alvorlig covid-19. Derudover kan D-vitamin spille en rolle i produktionen af antimikrobielle stoffer, peptider i det respiratoriske epitel, opretholdelsen af integriteten af celleforbindelserne og kontrollen af celledeling og vækst af blodkar. Derudover kan der være en genetisk påvirkning, eksempelvis et D-vitaminbindende protein-gen, som har vist sig at korrelere med forekomsten af covid-19 og dødelighed.

Optimér dit D-vitaminniveau!
Selv om den danske befolkning er gennemvaccineret, forsætter covid-19-symptomer og -indlæggelser. Imidlertid er det relativt nemt at optimere kroppens D-vitaminniveau. For lave niveauer optimeres med D-vitamintilskud, da vi ikke kan danne D-vitamin fra Solen i vinterhalvåret på danske breddegrader. Det bør gøre indtryk, at man i værste fald ligefrem risikerer at dø som følge af en undgåelig mangeltilstand.

Refs.
Danskere med lavt D-vitamin niveau havde alvorligere forløb med covid-19. ssi.dk nyheder, 22 nov. 2022

Nielsen NM, et al. Vitamin D status and severity of COVID-19. Sci Rep. 2022;12(1):19823.

Ny metode påviser gavn af D3-vitamin til hjerte-karsygdom

Forskning tyder på, at et lavt indhold af D-vitamin i blodet kan være involveret i hjerte-karsygdom og forhøjet blodtryk.

Et lavt niveau af D-vitamin i blodet har betydning for andet end knoglerne. Tre forskere fra University of South Australia har anvendt et nyt genetisk værktøj til at undersøge, hvordan forskellige niveauer af D3-vitamin i kroppen påvirker risikoen for at udvikle hjerte-karsygdom.

Mendelsk randomisering
Værktøjet hedder mendelsk randomisering opkaldt efter den østrig-ungarnske munk Gregor Mendel, der med sine forsøg med ærteplanter står som faderen til den moderne genetik. Denne form for randomisering bruges i stigende grad til at give dokumentation for skadeligheden ved for eksempel rygning og alkoholindtagelse, hvor det enten er uetisk eller umuligt at udføre randomiserede lodtrækningsforsøg. Det er netop etisk uforsvarligt at rekruttere personer med D-vitaminmangel uden at behandle denne mangel.

Undersøgelsen er offentliggjort i European Heart Journal. Den viser, at mennesker med D-vitaminmangel er mere tilbøjelige til at lide af hjertesygdomme og højere blodtryk end dem med normale niveauer af D-vitamin. Og der er mange med lave niveauer af vitamin D.

Global mangeltilstand
Forskerne fra University of South Australia opsummerer, at selv om svær mangel på D-vitamin (i Danmark defineret som <12 nmol/l i blodet) er relativt sjælden, er et utilstrækkeligt indhold dvs.<50 nmol/l almindeligt. De nævner følgende eksempler på dette: 23% for Australien, 24% for USA, 37% for Canada, 6-76% for Europa og 6-70% for Sydøstasien,

Tilbage i 2014 udgav forskerne Cristina Palacios og Lilliana Gonzalez en artikel med en global oversigt over D-vitaminmangel. Ifølge denne oversigt er der i Danmark sammenlagt 66% voksne med et utilstrækkeligt indhold af D-vitamin i blodet, dvs.<50 nmol/l og heraf 14% med en større mangel dvs. <30 nmol/l. De to forskere konkluderer, at mangel på D-vitamin er et globalt folkesundhedsproblem i alle aldersgrupper, især i Mellemøsten, hvor der ellers er sol nok.

Hjerte-karsygdom udbredt og dyr
Når vi sammenholder det lave indhold af D-vitamin med med andelen af hjerte-karsygdom bliver konsekvensen temmelig stor, idet hjerte-karsygdomme på verdensplan anslås til at være årsag til knap 18 millioner årlige dødsfald globalt. Sundhedsudgifterne til denne type sygdom er desuden blandt de højeste.

Robust evidens
Forskerne skriver, at jo lavere indholdet af D-vitamin i blodet, desto stærkere virkning vil en normalisering af niveauet være tilbøjelig til at have på hjerte-karsundheden. Undersøgelsen anvendte data fra 267.980 personer. Det giver en så stærk og robust evidens for en sammenhæng, at man kan spørge, om ikke det burde være obligatorisk at screene for og tilbyde hjertepatienter D3-vitamin.

Refs.
Zhou, Ang et al. Non-linear Mendelian randomization analyses support a role for vitamin D deficiency in cardiovascular disease risk. Eur Heart J. 2021;ehab809.

Palacios C, et al. Is vitamin D deficiency a major global public health problem? J Steroid Biochem Mol Biol. 2014;144 Pt A:138-45.

Sammenhæng mellem gravides D-vitamin-niveau og deres børns intelligens

Forskning tyder på at børn hjerne udvikles bedre med et højt D-vitamin-niveau under graviditeten.

En ny undersøgelse styrker hvor vigtigt det er, at gravide får optimale mængder af vitaminer – i dette tilfælde D-vitamin. Undersøgelsen, som en gruppe forskere i USA har fået udgivet i tidsskriftet Journal of Nutrition, viser, at mødres vitamin D-niveauer under graviditeten var forbundet med deres børns IQ, hvilket tyder på, at højere D-vitaminniveauer under graviditeten kan føre til en større IQ-score i barndommen.

Forskerne havde Melissa Melough fra Seattle Children’s Research Institute som første forfatter. De hentede deres data fra en tidligere undersøgelse kaldet CANDLE, der undersøgte den samlede påvirkning af barnets hjerneudvikling fra fødslen og op til tre-års alderen fra den gravides handlinger, hjemmemiljøet, barndomsoplevelser, mulige giftstoffer samt barnets genom. Derudover blev der indsamlet information om børnenes sundhed og udvikling.

Den nye undersøgelse omfattede data fra 1.503 kvinder fra Tennessee i deres andet trimester i perioden mellem 2006 og 2011.

Efter at forskerne havde kontrolleret flere andre faktorer relateret til IQ, viste undersøgelsen, at et højere niveau af D-vitamin under graviditet er forbundet med højere IQ hos børn i alderen 4 til 6 år.

Undersøgelsen viste også et signifikant lavere niveau af D-vitamin blandt sorte, gravide kvinder. Denne gruppe kvinder har en øget risiko for D-vitaminmangel, fordi melanin-pigmentet i deres hud, der beskytter mod skader fra solstråling, også blokerer for den ultraviolette stråling, der danner D-vitamin i huden.

Da det drejer sig om et såkaldt observationsstudie, er det ikke noget bevis for en årsagssammenhæng. Alligevel mener forskerne at deres opdagelse er så betydningsfuld, at den berettiger til yderligere forskning.

Det kan være mere svært at få nok D-vitamin fra kosten, men D-vitaminmangel er heldigvis let at rette op på med solskin og/eller tilskud. De tilskud af D-vitamin som folk tager, er dog ikke altid stærke nok til at rette op på en D-vitaminmangel, hvilket gælder for både sorte og hvide.

En blodprøve giver den bedste indikation for, hvor meget D-vitamin der er nødvendigt ved at sammenholde den aktuelle livsstil med blodets indhold af D-vitamin.

Ref.
Melough M et al. Maternal Plasma 25-Hydroxyvitamin D during Gestation Is Positively Associated with Neurocognitive Development in Offspring at Age 4–6 Years. J Nutr. 2020. doi.org/10.1093/jn/nxaa309

Klik her for at søge mere information om D-vitamin

Styrket evidens for D-vitamins evne til at hæmme Covid-19

Stadig mere forskning tyder på, at et højt niveau af D-vitamin i kroppen hæmmer virusinfektioner og herunder Covid-19.

Som tiden går, kommer der stadig flere videnskabelige artikler, der samlet set styrker evidensen for, at et tilstrækkeligt niveau af D-vitamin i blodet er i stand til at nedsætte risikoen for COVID-19-infektion og alvorlige symptomer heraf.

Den seneste artikel i denne række omhandler et meget stort studie, der inkluderer testdata fra mere end 190.000 patienter i 50 amerikanske stater.

Studiet, der er offentliggjort i tidsskriftet PLoS ONE viste et omvendt forhold mellem indholdet af D-vitamin i blodet og positive analysesvar på Covid-19. Mere præcist viste analysen, at hos personer med et utilstrækkeligt D-vitaminniveau, det vil sige et niveau i blodet på mindre end 20 ng/ml, hvilket svarer til 50 nmol/l, var der 54% flere der testede positiv for Covid-19 sammenlignet med dem, der havde et D-vitaminniveau på mellem 75-85 nmol/l.

En tidligere undersøgelse fra 2011 udgivet i British Journal of Nutrition nævner, at hver gang blodets indhold af D-vitamin øges med 4 ng/ml svarende til 10 nmol/l er det forbundet med en 7% nedsat risiko for sæsonmæssig virusinfektion svarende til cirka 1.75% per nmol/l. Det er meget tæt på forskernes kalkulerede risikonedsættelse på 1.6% per nmol/l for Covid-19.

I USA har foreningen the Endocrine Society, der er specialister i hormonforstyrrelser, udarbejdet følgende retningslinier for at opnå et niveau af D-vitamin i blodet på mindst 75 nmol/l:

  • Spædbørn bør tage 400 – 1000 IU (10 – 25 µg)
  • Børn bør tage 600 – 1000 IU (15 – 25 µg)
  • Voksne bør tage 1000 – 1500 IU (25 – 38 µg)

IU = Internationale enheder.
µg = mikrogram

For svært overvægtige voksne, dvs. personer med et BMI over 30 kan behovet være 2-3 gange højere.

Refs.

Kaufman HW, et al. SARS-CoV-2 positivity rates associated with circulating 25-hydroxyvitamin D levels. PLoS One. 2020;15(9):e0239252.

https://www.healio.com/news/endocrinology/20131127/endocrine-society-publishes-clinical-practice-guidelines-for-vitamin-d-deficiency

Maghbooli Z, et al. Vitamin D sufficiency, a serum 25-hydroxyvitamin D at least 30 ng/mL reduced risk for adverse clinical outcomes in patients with COVID-19 infection. PLoS One. 2020; 15(9): e0239799.

Vitamin D og K nedsætter dødeligheden

Grafer

Som forskningen bekræfter, kan D-vitamin mere end at styrke knoglevævet og K-vitamin mere end at hjælpe blodet til at koagulere.

Forskning knytter lave niveauer i kroppen af de to fedtopløselige vitaminer D og K til en øget statistisk sandsynlighed for at dø og derudover – sandsynligvis – til flere episoder med hjerte-karsymptomer sammenlignet med personer med normale niveauer af disse vitaminer.

Fundet af denne sammenhæng stammer fra en gruppe hollandske forskere, der anvendte data fra en undersøgelse påbegyndt i 1997 og udgivet i 2017 om effekten af vitamin K samt om hvor udbredt manglen på dette vitamin er.

Vigtige for knogler

Både D- og K-vitamin er for eksempel vigtige faktorer for opbygning og vedligeholdelse af knoglevæv. Forskning peger på en samvirkende effekt af D- og K-vitamin i kroppen ved at D-vitamin stimulerer dannelse af K-vitamin-afhængige proteiner.

Der indgik data fra knap 5000 middelaldrende deltagere i den nye undersøgelse, hvoraf ca. halvdelen var kvinder. Forskerne målte indholdet af D og K-vitamin i blodprøver fra deltagerne ved undersøgelsens start. Oplysninger om dødelighed fik forskerne fra et kommunalt register og data fra episoder med hjerte-karsygdom fra hospitaler.

Deltagerne udfyldte spørgeskemaer der gav detaljerede oplysninger om demografisk, sundhedsrelateret adfærd, diagnose af hjerte-kar- og nyresygdomme, familiehistorie, etnicitet, uddannelse medicinforbrug og mængden af sportsudøvelse.

Konklusioner

I deltagergruppen af gennemsnitlige, midaldrende personer, fandt forskerne, at 20% led af mangel på både D-vitamin- og K-vitamin. Denne mangel var forbundet med en forøget risiko for at dø sammenlignet med personer med et normalt niveau af disse to vitaminer. Dødsrisikoen fra denne kombinerede mangel var større end den sammenlagte risiko fra D-vitaminmangel og K-vitaminmangel alene. Med hensyn til dødelighed af og episoder med symptomer fra hjerte-karsygdom, blev der set en tendens, men den var ikke tilstrækkelig statistisk sikker.

Ref.
van BallegooijenAJ, et al. Combined low vitamin D and K status amplifies mortality risk: a prospective study. Eur J Nutr. 2020. E-pub ahead of print.

Forskning tyder på gavn af D-vitamin mod Corona-virus

D-vitamin er et steroidhormon, der er meget vigtigt for vores immunsystem. Forskning peger på en sandsynlig gavnlig effekt af tilskud med D-vitamin mod virusinfektioner og herunder Coronavirus.

Tilskud af D-vitamin kan hjælpe til at modstå luftvejsinfektioner og herunder Coronavirus eller mindske sygdommens sværhedsgrad ifølge en gruppe irske forskere.

Sammenhængen mellem mangel på D-vitamin og en øget risiko for at få en infektionssygdom har været anet i mere end 100 år. Det begyndte med den iagttagelse, at børn med rakitis, også kendt som engelsk syge, som forårsager bløde knogler og væksthæmning på grund af D-vitaminmangel, var tilbøjelige til at få infektioner i luftvejene.

Som årene er gået er implikationerne af D-vitaminmangel på immunsystemet er blevet stadig mere klare. D-vitamin er i dag anerkendt for dets betydning for et velfungerende immunsystem, og vi ser, at patienter med luftvejssygdom ofte mangler D-vitamin. Virusinfektioner i luftvejene er almindelige hos denne gruppe og er den vigtigste udløsende faktor for akut forværring og hospitalsindlæggelse hos børn og voksne med astma og andre luftvejssygdomme.

En meta-analyse fra 2019 af sammenlagt otte videnskabelige undersøgelse med deltagelse af 21.000 personer viste, at dem med et D-vitaminniveau i blodet under 50 nmol/l havde en 64% forøget risiko for at pådrage sig en såkaldt samfundserhvervet lungebetændelse.

Forskernes anbefalinger
På baggrund af dette og den aktuelle Corona-epidemi, hvor vi endnu ikke har en vaccine eller anden effektiv medicin mod virusinfektioner samt det faktum, at D-vitaminmangel er udbredt i Irland, især blandt ældre, hospitalspatienter og plejehjemsbeboere, har en gruppe irske forskere fra forskellige institutioner i Dublin skrevet en artikel udgivet i tidsskriftet Irish Medical Journal. Her anbefaler forskerne, at alle ældre, hospitalsindlagte, plejehjemsbeboere og andre særligt udsatte grupper så som diabetikere, immunsvækkede, personer med mørk hud, vegetarer, veganere, overvægtige, rygere og sundhedsarbejdere får et tilskud af D-vitamin i størrelsesorden 20 – 50 mikrogram dagligt for at øge deres modstandskraft mod Covid-19 virusset. Forskerne anbefaler derudover, at dette råd udvides til at gælde for befolkningen generelt.

Nu er korrelation ikke det samme som kausalitet. Med andre ord, selv om vi ser en sammenhæng mellem lavt D-vitaminniveau og øget sygdomsrisiko fra virus, så kunne det i princippet skyldes andre årsager. Forskerne opremser imidlertid en række molekylære mekanismer, ved hvilke vitamin D-mangel hæmmer resistens over for virusinfektion i luftvejene og som kan være involveret i hvor godt en virus-inficeret person klarer sig. De nært beslægtede Covid-MERS vira er inkluderet i denne sammenhæng.

Kilder:
Aranow C. Vitamin D and the Immune System. J Investig Med. 2011;59(6): 881–86.

Khajavi A, et al. The rachitic lung: pulmonary findings in 30 infants and children with malnutritional rickets. Clin Pediatr (Phila) 1977;16:36–38.

Zdrenghea MT, et al. Vitamin D modulation of innate immune responses to respiratory viral infections. Rev Med Virol. 2017;27(1).

McCartney DM, et al. Optimisation of Vitamin D Status for Enhanced Immuno-protection Against Covid-19. Ir Med J. 2020;113(4):58.

Se også dette interview med Dr. JoAnn E. Manson fra Harvard Medical School:
Does Vitamin D Protect Against COVID-19?

 

Et godt makkerpar

puzzles

D-vitaminmangel som ikke responderer tilstrækkeligt på D-vitamintilskud eller solskin kan skyldes mangel på magnesium.

D-vitamin og magnesium er synergister. Det vil sige samarbejdspartnere i kroppen, idet magnesium spiller en hovedrolle i reguleringen af D-vitamin. En række forskellige undersøgelser viser, at enzymer der er med til at danne og omsætte D-vitamin er afhængige af magnesium.

Nyere undersøgelser har ydermere påvist en signifikant interaktion mellem magnesiumindtagelsen og vitamin D når det gælder D-vitaminniveau og risiko for dødelighed. Den trinvise omdannelse af D-vitaminet i lever og nyrer til dets biologisk aktive form er afhængig af magnesium.

Årsagen er magnesiumangel
Forskere ledet af Dr. Qi Dai, professor i medicin ved Vanderbilt University Center har også fundet, at for meget D-vitamin kan øge risikoen for kræft i tyktarmen, men anser nu magnesiummangel for at være den sandsynlige årsag, idet magnesium regulerer D-vitaminniveauet.

Det synspunkt støttes blandt andet af data fra NHANES undersøgelsen (2005-2006), som rapporterede, at næsten halvdelen af alle amerikanske voksne har et utilstrækkeligt indtag af magnesium fra mad og vand og indtager ikke den anbefalede mængde på 255-350 mg dagligt afhængig af køn og alder.

Når niveauet af D-vitamin hverken er for højt eller for lavt, beskytter D-vitamin mod hjertesygdom, kræft og mange andre sundhedsmæssige problemer, og et D-vitaminniveau der hverken er for højt eller for lavt kan kun opnås, når magnesiumniveauet er tilstrækkeligt.

I Dr. Dai og kollegers undersøgelse fra 2018 deltog 180 personer i alderen 40 – 85 år der var diagnosticeret med en forhøjet risiko for at udvikle kræft i tyktarmen. Doseringen af magnesium og placebo baserede forskerne på kostens indhold ved undersøgelsens start. Det var tilfældigt, hvem der fik magnesiumtilskud og hvem der fik placebo.

Undersøgelsen viste, at magnesiumtilskud øgede indholdet af vitamin D i blodet, når indholdet af D-vitamin ved undersøgelsens start var tæt på 30 ng /mL, men reducerede det, når D-vitamin-niveauet ved undersøgelses start var højere (fra 30 til 50 ng /mL).

Forskerne skriver afslutningsvis, at deres resultater tyder på, at et optimalt magnesiumindhold i kroppen kan være vigtigt for at optimere kroppens indhold af vitamin D.

Refs.

  • Dai Q, et al. Magnesium status and supplementation influence vitamin D status and metabolism: results from a randomized trial. Am J Clin Nutr. 2018;108(6):1249-1258.
  • Centers for Disease Control and Prevention (CDC) National Health and Nutrition Examination Survey.

Grader af mangel på D-vitamin (25-hydroksyvitamin D):

  • Utilstrækkeligt D-vitamin niveau <50 nmol/L
  • Svær vitamin D-mangel <12 nmol/L
  • Moderat vitamin D-mangel <25 nmol/L
  • Let vitamin D-mangel <50 nmol/L

Kilde: Lægehåndbogen

Hidtil er der ikke set tegn på bivirkninger med serumkoncentrationer af D-vitamin op til 56 ng/mL (140 nmol/L) hos raske individer (Vieth 1999).

Klik her for at søge mere information om magnesium og D-vitamin

Håb for ufrivilligt barnløse

Stock_Pregnant_Woman

Opfyldelsen af barnløse pars mest brændende ønske kan i mange tilfælde gå i opfyldelse med hjælp fra et dagligt tilskud af vitale næringsstoffer. Først og fremmest selen og Q10.

Der kan være mange årsager til, at par ikke kan få børn, og det lave fødselstal i Danmark kan langt fra forklares med, at kvinderne har for travlt med karrieren og venter med at få børn, til de bliver så gamle, at deres frugtbarhed er faldet markant. Danske mænd har fortsat en rekordlav sædkvalitet. Desværre har et markant antal færre rygende mødre ikke vist en forbedret effekt på sønnernes sædkvalitet.

En tidligere anvendt tommelfingerregel siger, at problemet med barnløshed i 1/3 af tilfældene ligger hos kvinden, en anden tredjedel hos mændene og den sidste tredjedel ligger hos manden og kvinden i fællesskab eller skyldes ukendte årsager, hvilket alt i alt gør mandens ansvar meget aktuelt.

Den dårlige sædkvalitet
Dårlig sædkvalitet er en væsentlig del af problemet. Det drejer sig om en femtedel af danske, unge mænd, som har meget vanskeligt ved at kunne få børn af denne årsag. For 60 år siden producerede mænd omkring 50% flere sædceller, end de formår i dag. Siden da er det gået ned af bakke, også med antallet af normale sædceller samt deres motilitet, altså sædcellernes evne til at svømme eller bevæge sig fremad. De seneste år har sædkvaliteten stabiliseret sig på et lavt niveau efter at have været den dårligste sammenlignet med en række andre lande som for eksempel Finland, men også i Finland er sædkvaliteten faldet, og det forlyder, at den nu er nær samme lave niveau som i Danmark.

Ufrivillig barnløshed defineres som en manglende evne til at blive gravid ved regelmæssig ubeskyttet samleje igennem to år.


Hormonforstyrrende stoffer

Årsagen til danske mænds lave sædkvalitet gennem efterhånden mange år har været uvis, men hormonforstyrrende stoffer har længe været på listen over hovedmistænkte. Først i 2014 lykkedes det  forskere fra Rigshospitalets Afdeling for Vækst og Reproduktion i samarbejde med det tyske forskningsinstitut Caesar i Bonn at vise, at kemikalier i en række industriprodukter skader sædcellernes funktion.
Forskerne peger på stoffer, der findes i eksempelvis solcremer, visse blødgørere og det antibakterielle stof triclosan, som har hormonforstyrrende virkninger der skader sædkvaliteten, men der kan meget vel vise sig at være mange andre syndere.

Hvad kan man selv gøre?
Særligt to stoffer har hver for sig men især i kombination vist gode resultater i videnskabelige undersøgelser. Det drejer sig om selen fra selengær samt coenzym Q10. Denne kombination har ikke alene vist sin effekt mod kronisk hjertesvigt, den kan også ”trylle”, når det gælder sædkvalitet.

Selen modvirker mutationer
Som mange vil vide, er Danmark et lavselenområde, hvilket medfører at mange danskere ligger tæt ved grænsen for selenmangel eller har decideret selenmangel. Det er et problem ikke mindst for sædkvaliteten. Selenafhængige enzymer beskytter sædcellerne mod skader, der kan medføre mutationer i den meget sårbare fase under deres udvikling, og de indgår i cellestrukturen.  Sædceller er desuden følsomme over for selenmangel, da selen indgår i proteinstoffer i sædcellens hale. Selenmangel kan medføre deforme eller svækkede sædceller med nedsat bevægelighed. I en undersøgelse, hvor der blevet givet tilskud med 100 mikrogram selengær dagligt, var sædkvaliteten forbedret hos 56% af forsøgsdeltagerne.

Sædceller

Illustration der belyser hhv. normale og abnorme sædtal samt normal og abnorm morfologi og motilitet.

Coenzym Q10 fremmer bevægeligheden
En anden antioxidant, der ligeledes har vist gode resultater på sædkvaliteten, er coenzym Q10, som i øvrigt samvirker med selen i kroppen. Der dannes en relativt stor mængde Q10 i testiklerne, og sædcellernes midterste del indeholder mange mitokondrier med store mængder Q10, som er nødvendig for sædcellernes energikrævende piskebevægelser, når de bevæger sig fremad. Hos nogle ufrugtbare mænd er Q10-indholdet betydeligt lavere end hos normale mænd. En række åbne og kontrollerede undersøgelser har fundet en forbedring af skader på cellemembraner (lipid peroxidation), skader på DNA, inflammation samt på sædfunktionen efter Q10-tilskud. I en videnskabelig undersøgelse fik 212 infertile mænd et dagligt tilskud på 300 mg Q10. Det øgede antallet af sædceller, deres motilitet samt evne til at trænge ind i ægget, men en lavere dosering ville sandsynligvis også kunne gøre det.

Hvad er normal sædkvalitet?

Her er, hvad Verdenssundhedsorganisationen (WHO) i dag stiller af minimumskrav til normal sædkvalitet:

  • Mindst 2 ml sæd.
  • Mindst 20 mio. sædceller per ml sæd.
  • Mindst halvdelen af sædcellerne i prøven skal bevæge sig
  • Mindst 4% (efter de strikte kriterier) skal have normalt udseende (morfologi)

Kilde: Netdoktor


Andre nyttige tilskud

Carnitin
Undersøgelser har vist, at tilskud af denne aminosyre forbedrer sædcellernes motilitet. Man tager et par gram – i nogle tilfælde har man taget tre gram – om dagen forskudt for måltider.

Arginin
Sædvæsken indeholder op til 80% af denne aminosyre.Tilskud kan hjælpe på motilitetsproblemer i sæden. Pas dog på hvis manden har Herpes-virus i kroppen, som bruger arginin til at formere sig.

Zink
At have tilstrækkeligt zink er af afgørende betydning for fertiliteten. Zink indgår i dannelsen af sæd, i celledelingen, i dannelse af DNA og har derudover en vigtig funktion som antioxidant. Mangler man zink, går det ud over sædkvaliteten og dermed fertiliteten. Da sæd indeholder meget zink, mister mænd store mængder zink i takt med deres sexuelle aktivitet. Et fornuftigt tilskud af zink er i størrelsesorden 15 mg dagligt.

D-vitamin
Mange har for lavt D-vitamin i Danmark, især om vinteren og om foråret, hvor eventuelle depoter dannet af sommerens sol er brugt op. Forskning har vist, at også sædceller har brug for D-vitamin. D-vitaminmangel svækker sædcellernes motilitet og medfører færre normalt udseende sædceller. For at være sikker på niveauet af D-vitamin skal det målet i en blodprøve. Det optimale niveau af D-vitamin i blodet ligger mellem 80-150 nmol/l.

Pycnogenol
Dette patenterede bark-ekstrakt er meget velundersøgt, og dets indhold af mange forskellige plantestoffer har vist sig virkningsfuldt mod mange forskellige helbredsskavanker. I en undersøgelse fik mænd med nedsat sædkvalitet 200 mg pycnogenol dagligt i tre måneder. Deres sæd blev analyseret før og efter behandlingen for blandt andet sædtal, motilitet og morfologi før og efter den naturlige ændring der sker med sædcellens hoved, som muliggør at det kan trænge ind i ægget. Resultatet viste, at sædcellernes moforlogi forbedredes med 38% og en mannose-receptor-analyse, som forudsiger befrugtningschancen, blev forbedret med 19%

Sex og sædceller
Det kræver blot en enkelt sædcelle at gøre en kvinde gravid, men i praksis ser vi, at jo færre sædceller en mand producerer, desto sværere har kvinden ved at blive gravid. Generelt øges antallet af sædceller væsentligt, hvis der går nogle dage mellem sædtømningerne, men går der for lang tid mellem sædtømningene bliver sædcellerne mindre virile. Antallet af sædceller øges også jo mere seksuelt ophidset manden bliver. Altså: Kedelig sex = færre sædceller. Sædtallet er dog ikke alt. Motiliteten er også vigtig, idet relativt få sædceller med en høj liniær fremdrift godt kan kompensere for et lavt antal. Hos mænd med normal sædkvalitet er chancen for, at de gør deres partner gravid størst, hvis de har sex med 2-3 dages mellemrum. Hos mænd med nedsat sædkvalitet derimod, kan hyppigere sex anbefales.

I 2009 undersøgte den australske læge, Dr David Greening118 mænd med ekstraordinært mange DNA-skader i deres sæd. Mændene blev bedt om at have sædudløsning hver dag i en uge. På undersøgelsens 7. dag blev mændenes sæd evalueret. Selv om antallet af sædceller faldt fra 180 mio. til 70 mio. i løbet af ugen ugen, var mændene stadig inden for normalområdet. Greening opdagede, at 81% af mændene opnåede et fald af DNA-skader i deres sæd på12%, mens 19% af mændene fik en stigning i DNA-skader på gennemsnitlig 10%. De hyppige sædafgange nedsætter tilsyneladende mængden af beskadiget DNA i sædcellerne, men det kræver større forsøg at bekræfte disse tal, og sex hver dag er heller ikke optimalt for alle og slet ikke i mere end en uge af gangen.

Sædcelle

Normal sædcelle med hovede, en midtsektion med energiproducerende mitokondrier efterfulgt af den lange hale, hvis piskebevægelser bringer sædcellen fremad. Hvis vi lever usundt og mangler vigtige næringsstoffer, rammes sædkvaliteten.
Det er kun hovedet med mandens DNA der gennem-trænger ægget. Mitokondrierne i midtsektionen med deres eget DNA kommer ikke med ind. Derfor arver vi kun mitokondrie-DNA fra vores mor.

Kaffe
Man kan godt frede sin morgenkaffe og derudover nøjes med kaffe i mindre mængde uden at skade sin sædkvalitet mærkbart, men der er dokumentation for, at store mængder, dvs. 800 g koffein eller syv kopper og derover nedsætter sædkvaliteten.

Tobak
Tobaksrøg fra både aktiv og passiv rygning er som bekendt sundhedsskadeligt, men mænds rygning samt passiv rygning ser ikke ud til at være så stort et problem for sædkvaliteten som tidligere troet. Det er derimod kendt, at mænds sædkvalitet falder, hvis deres mor har røget under graviditeten.
Selv mindre end fem daglige cigaretter, er nok til at svække sædcellernes evne til at fæstne sig på kvindes æg. Derudover er det generelt dårligt for blodkredsløbet, og så indeholder tobaksrøg store mængder at tungmetallet cadmium som har en meget lang halveringstid i kroppen og som optager pladsen for mineralet zink, som har betydning for sædkvaliteten.
Derfor har det overrasket forskere, at det ikke hjulpet på sønnernes dårlige sædkvalitet, at andelen af rygende gravide i Danmark er faldet fra 40% i 1996 til 18% i de senere år.

Også ”fjolletobak”, altså hash, svækker sædkvaliteten, idet det aktive stof tetrahydrocannabinol nedsætter sædcellernes iltomsætning.

Alkohol
En dansk undersøgelse har vist, at selv en lav indtagelse på fem genstande om ugen forringer sædcellernes morfologi, dvs. deres størrelse og form og nedsætter sædtallet (mængden af sædceller). Det påvirker også kroppens produktion af kønshormoner.

Overvægt, fedme og østrogener
Man kan drage en parallel mellem overvægtige mænd og dårlig sædkvalitet. De tidligere nævnte østrogenlignende stoffer, de såkaldte xenoøstrogener i miljøet spiller sandsynligvis en rolle ved både at bidrage til mænds overvægt og deres dårlige sæd.
Forskere har fundet, at blandt normalvægtige mænd havde 24% en lav sædkvalitet og 2,6% havde ingen levedygtig sæd. Blandt de overvægtige mænd havde 25,6% en lav sædkvalitet og 4,7% havde ingen levedygtig sæd. Af de mænd der var fede havde 32,4% en lav sædkvalitet og 6,9% havde ingen levedygtig sæd.

Så kom bare i gang, mænd!

Refs.
Schiffer C, et al. Direct action of endocrine disrupting chemicals on human sperm. EMBO reports 2014;15(7):758–65.
Colagar AH, et al. Zinc levels in seminal plasma are associated with sperm quality in fertile and infertile men. Nutr Res. 2009;29(2):82-8.
Scott R, et al. The effect of oral selenium supplementation on human sperm motility. Br J Urol. 1998;82(1):76-80.
Balercia G, et al. Coenzyme Q10 treatment in infertile men with idiopathic asthenozoospermia: a placebo-controlled, double-blind randomized trial. Fertil Steril. 2009;91(5):1785-92.
Mancini A, et al. An update of Coenzyme Q10 implications in male infertility: biochemical and therapeutic aspects. Biofactors. 2005;25(1-4):165-74.
Safarinejad MR. Efficacy of coenzyme Q10 on semen parameters, sperm function and reproductive hormones in infertile men. J Urol. 2009;182(1):237-48.
Wong WY, et al. Effects of folic acid and zinc sulfate on male factor subfertility: a double-blind, randomized, placebo-controlled trial. Fertil Steril. 2002;77(3):491-8.
Jensen TK, et al. Habitual alcohol consumption associated with reduced semen quality and changes in reproductive hormones; a cross-sectional study among 1221 young Danish men. BMJ Open 2014;4:e005462.
Sermondade N, et al. Obesity and increased risk for oligozoospermia and azoospermia. Arch Intern Med. 2012;172(5):440-2.
Costa M, et al. L-carnitine in idiopathic asthenozoospermia: a multicenter study. Italian Study Group on Carnitine and Male Infertility. Andrologia. 1994;26(3):155-9.
Roseff SJ. Improvement in sperm quality and function with French maritime pine tree bark extract. J Reprod Med. 2002;47(10):821-4.
Blomberg Jensen M, et al Vitamin D is positively associated with sperm motility and increases intracellular calcium in human spermatozoa. Hum Reprod. 2011;26(6):1307-17.
Priskorn L, et al. Average sperm count remains unchanged despite reduction in maternal smoking: results from a large cross-sectional study with annual investigations over 21 years. Human Reproduction 2018. E-pub ahead of print.

Klik her for at søge mere info om hjælp mod dårlig sædkvalitet

D-vitamin nedsætter risikoen for kvindesygdomme og barnløshed

Pixabay_Friends

D-vitaminmangel er forbundet med mange forskellige helbredsskavanker. Nu viser forskning, at det også indbefatter infertilitet hos kvinder.

En gruppe kinesiske forskere tilknyttet Shanghai University har undersøgt forholdet mellem  infertilitet hos kvinder og D-vitamin og nogle signalproteiner ved navn interleukin-6 i blodet som fremmer inflammation i kroppen. Deres forskning viste, at både D-vitaminmangel og et højt indhold af IL-6 i blodet er risikofaktorer for infertilitet som skyldes beskadigede æggelederne.

Forskerne rekrutterede 356 ufrivilligt barnløse, normalvægtige kvinder i alderen 27-29 år hvis infertilitet skyldtes skader på deres æggeledere (109 kvinder), polycystisk ovariesyndrom, PCOS (225 kvinder) eller endometriose (22 kvinder). Der indgik også 180 frugtbare kvinder i undersøgelsen, der fungerede som kontrolgruppe. Kvinderne fik målt indeholdet af D-vitamin, interleukin 6 (IL-6),  IL-1β og interferon-a i blodet.

Interleukiner er signalstoffer som regulerer immunforsvaret og inflammationsreaktioner. Interferon-alpha er et signalstof der frigives ved infektioner og en række sygdomme og som forøger kroppens modstandskraft.

Undersøgelsen afslørede, at jo lavere indhold af D-vitamin, desto større risiko for ufrivillig barnløshed relateret til æggelederne. Samtidig var et lavt D-vitamin-indhold også knyttet til forhøjet niveau af i IL-6 som ligeledes er en risikofaktor for denne type barnløshed. Disse problemer med æggelederne kan skyldes sygdom, ofte inflammation og infektion. Dannelsen af IL-6 cytokiner som fremmer inflammation som følge af en infektion med klamydia eller Gonoré kan beskadige æggelederne. Af andre risikofaktorer kan nævnes obstruktioner, skader, arvæv, medfødte deformiteter eller andet der hindrer et modent æg i dets rejse mod livmoderen.

Konklusion
Ved at sammenholde de aktuelle resultater med eksisterende litteratur på området, antager forskerne, at D-vitamin kan nedsætte risikoen for infertilitet som følge af skader på deres æggeledere ved at hæmme kroppens produktion af IL-6.

Udbredt D-vitaminmangel hos kvinder i fertilitetsbehandling
Omkring 63% af de ufrivilligt barnløse kvinder havde D-vitaminmangel. Det samme er set i Belgien, Tyskland og Italien, hvor henholdsvis 65%, 59,2% og 40,1% af kvinder i behandling for barnløshed også  havde D-vitaminmangel.

Ufrivilligt barnløse kvinder
Kvindelig infertilitet udgør et markant problem i kategorien reproduktiv sundhed verden over. Forekomsten vurderes til at ligge på 1,2% til 3,1% hos kvinder der forsøger at få børn og 15% hos par. Årsagerne til kvinders infertilitet inkluderer ægløsningsproblemer (15-20%, PCOS er den mest almindelige årsag), problemer relateret til æggelederne (15-40%), endometriose (5-10%) og uforklarlige tilfælde (20-30%). Ufrugtbarhed kan medføre psykiske problemer, social isolation og diskrimination.

Ref.

Chen W, et al. Vitamin D deficiency and high serum IL-6 concentration as risk factors for tubal factor infertility in Chinese women. Nutrition. 2018;49:24-31.

D-vitamintilskud
Uanset om man er lider af helbredsproblemer eller ej, bør man sørge for at få tilstrækkeligt D-vitamin, fordi D-vitamin er med til at regulere processer overalt i kroppen og derfor har stor betydning for vores sundhed. Det kan ske helt eller delvis fra sollys om sommeren, eventuelt suppleret med tilskud og nemmest med D-vitamintilskud om vinteren. Det er ikke nemt at få tilstrækkeligt D-vitamin fra kosten alene. Et fornuftigt D-vitaminniveau i blodet er 75 nmol/l.

 

Klik her for at søge mere information om D-vitamin