Stadig god grund til at tage D-vitaminer

Udgivet d. 19. marts 2015

Et dagligt tilskud af D-vitamin er stadig en fornuftig forholdsregel på disse nordlige breddegrader – især om vinteren, men også hele året alt after hvor meget sol man får.

I 2012 udkom en dansk undersøgelse, hvor ønsket var at afgøre en mulig sammenhæng mellem blodets indhold af blandt andet D-vitamin og dødsfald af alle årsager. Denne undersøgelse har unødigt skræmt nogle fra et tage tilskud af D-vitamin på trods af, at den viste, at over halvdelen af deltagerne led af D-vitaminmangel, og at kun et fåtal havde et meget højt D-vitaminniveau, som ikke nødvendigvis er skyld i en øget dødelighed.

Undersøgelsen var en dansk befolknings-undersøgelse med 247.574 deltagere udgivet i tidsskriftet JCEM (1) med deltagelse af personer fra Københavnsområdet, og kurven der afspejler forholdet mellem blodets D-vitaminindhold og dødsfald er spejlvendt “J” formet og viser, at for lidt D-vitamin giver høj risiko for død, og meget høje niveauer øger dødeligheden en smule – eller sådan ser det i hvert fald ud.

Evidensen for at et lavt D-vitaminniveau øger dødeligheden er stærk. Dem med meget lidt D-vitamin, dvs. en koncentration på 10 nmol D-vitamin per liter blod havde en øget dødelighed på 131%
Evidensen for at et højt D-vitaminniveau øger dødeligheden er derimod svag. Dem med blodværdier over 140 nmol/l havde en tilsyneladende øget dødelighed på 42%

Omsat i tal viste undersøgelsen, at ud af de 247.574 deltagere havde 1.365 personer et D-vitamininhold i blodet på 150 nmol/l eller højere. 13.885 havde for lidt, dvs. 12,5 nmol/l eller mindre.

Svagheder ved undersøgelsen
”Tilsyneladende” fordi undersøgelsen er ikke i stand til at uddybe årsagen til, at et højt niveau af D-vitamin i blodet skulle øge dødeligheden. Da det drejer sig om en befolkningsundersøgelse, vil der altid være en vis usikkerhed forbundet med denne metode. Meget syge mennesker, personer med kræft, sklerose eller andre sygdomme med høj dødelighed tager for eksempel oftere høje doser af D-vitamin, hvilket vil forårsage den J-formede kurve, der her er tale om.

Vi ved i øvrigt heller ikke om de, der havde et meget højt D-vitaminindhold i blodet, havde fået D-vitaminindsprøjtninger hos lægen, hvor dosen sædvanligvis er meget høj.

Da der var forholdsvis få deltagere i gruppen med mere end 150 nmol/l D-vitamin i blodet i forhold til antallet af deltagere med mellem 25-50 nmol/l i blodet, falder den statistiske sikkerhed for resultatet hos gruppen med de højeste niveauer af D-vitamin i blodet, hvilket også ses på spredningen af grafen.

Der er lavet kontrollerede undersøgelser hvor der er anvendt meget høje D-vitamindoser, som ikke har vist negative virkninger.

På grund af Københavns nordlige beliggenhed vil der være betydelig forskel i Københavnernes D-vitaminindhold alt efter årstid, og da vi ikke kan forvente, at alle blodprøver er blevet taget på samme tid af året, svækker det resultatet.

En anden svaghed ved JCEM-undersøgelsen var, at blodets D-vitaminindhold kun blev målt en enkelt gang i løbet af syv år. Derudover vil ændringer i livsstil også nemt kunne ændre blodets D-vitamin-indhold i løbet af så lang en periode, hvilket også svækker undersøgelsesresultatet.

D-vitaminindhold i blodet
Med hensyn til D-vitaminindhold i blodet, så ser den danske Sundhedsstyrelsens retningslinier således ud:

<12 nmol/l: Svær mangel

12-25 nmol/l: Mangel

25-50 nmol/l: Utilstrækkeligt

>50 nmol/l: Tilstrækkeligt

75-150 nmol/l: Optimalt niveau hos personer med skøre knogler samt nyrepatienter

>ca. 200 nmol/l: Risiko for forgiftning

EFSAs sikre grænseværdier for indtagelse
Senere samme år (2012) som undersøgelsen i JCEM udkom, udsendte EFSAs fødevareeksperter efter lang tids evaluering, nye, sikre grænseværdier for indtagelse af D-vitamin, forkortet ”UL”(2). UL-værdien skal forstås som den dosering, som hvem som helst i den generelle befolkning kan indtage uden anbefaling fra en læge og med garanti fra EU ernæringseksperter om, at denne dosering vil være sikker. Disse nye UL-værdier var:

Max for 0-1 år: 25 mikrogram
Max for 1-10 år: 50 mikrogram
Max for 11-17 og voksne: 100 mikrogram

Disse nye UL-værdier, der også havde inddraget dødfald af alle årsager i deres sikkerhedsvurdering, var nu dobbelt så høje som de tidligere.

Refs.

Durup D, et al. A Reverse J-Shaped Association of All-cause Mortality with Serum 25-Hydroxyvitamin D in General Practice, the CopD Study. J Clin Endocrinol Metab. 2012;97(8):2644-52.
EFSA Panel on Dietetic Products, Nutrition and Allergies (NDA. Scientific Opinion on the Tolerable Upper Intake Level of vitamin D. EFSA Journal 2012;10(7):2813.

Klik her for at søge mere info om danskeres behov for D-vitamin

Flere overlever brystkræft med selen

Udgivet d. 15. august 2012

Et dagligt selentilskud er ekstra vigtigt, når man bor i et lav-selemområde som Danmark – ikke mindst for kvinder. Med 100 µg selen dagligt når man op på et optimalt niveau, hvor alle selenholdige proteiner mættes med selen og derfor virker optimalt.

Kvinder med en brystkræft-diagnose øger deres chancer for at overleve sygdommen, hvis de før deres sygdom får en kost med mere selen end de kvinder der kun får lidt selen i kosten. Det er konklusionen i en ny undersøgelse af 3146 svenske kvinder med brystkræft.

Forskningsresultatet lægger sig i rækken af undersøgelser som knytter det vigtige sporstof selen til kræftforebyggelse.

Kvinderne i undersøgelsen havde tidligere deltaget i en større spørgeskema-undersøgelse om kostvaner færdiggjort i 1987. Forskerne kunne derfor, baseret på disse besvarelser, beregne kvindernes tidligere selenindtag fra kosten. I perioden 1987 – 2009 forekom der 964 dødsfald hvoraf 416 skyldtes brystkræft.

Lav selenindtagelse
Forskerne inddelte kvindernes selenindtagelse i fire grupper efter mængde.

Daglig selenindtagelse:

mindre end 20,6 µg
20,6-23,6 µg
23,7-27,6 µg
mere end eller lig med 27,7 µg

Kvindernes gennemsnitlige selenindtagelse var 24,7 µg om dagen. Som det fremgår, er selenindtagelsen for alle fire grupper ganske lav – også hos de kvinder der fik mest – når vi sammenligner med eksempelvis den danske Anbefalede Daglige Tilførsel for selen, som er 55 µg dagligt. Kvindernes kalorieindtagelse lå også i den lave ende med 1543-1618 kcal. dagligt.

Selen reducerer dødeligheden
Forskernes analyse viste, at dødeligheden af brystkræft var mere end 30 procent lavere blandt den fjerdedel af kvinder, der fik mest selen i forhold til den fjerdedel, som fik mindst. Dødelighed af andre årsager var ligeledes lavere hos de kvinder, der fik mest selen. På denne baggrund konkluderer forskerne forsigtigt, at selenindtagelsen før udvikling af brystkræft både kan øge chancen for at overleve brystkræft, men også øge den generelle overlevelse. For nylig så vi den samme tendens i den kontrollerede Kisel-10-undersøgelse, hvor ældre mennesker fik tilskud af selen og Q10 (2).

Det er dog muligt, at denne forbedrede overlevelse begrænser sig til de, der har en utilstrækkelig selenindtagelse.

Refs.

Harris HR, et al. Selenium intake and breast cancer mortality in a cohort of Swedish women. Breast Cancer Res Treat. 2012;134:1269-77.
Alehagen U, et al. Cardiovascular mortality and N-terminal-proBNP reduced after combined selenium and coenzyme Q10 supplementation. Int J Cardiol. 2012. E-pub ahead of print.

Om selen
Selen blev opdaget af den svenske kemiker Jöns Berzelius i 1817. Han gav det ukendte grundstof navn efter den græske månegudinde Selene. Senere fandt man ud af, at selen er et vigtigt sporstof for dyr og mennesker. Selen indgår i en række vigtige antioxidant-enzymer, der kan have betydning for udviklingen af kræft. Selen findes bl.a. i fisk, skaldyr, nødder, æg og grøntsager. Mængden af selen i afgrøder er afhængig af, hvor meget selen, jorden indeholder. Landbrugsjorden er generelt selenfattig i de nordiske lande og i mange europæiske lande.

Du skal ville et langt liv

Udgivet d. 9. juli 2012

Vi ved fra andre undersøgelser, at stærkt troende mennesker lever et længere og sundere liv end andre, men blot det at ville et længere liv, har åbenbart også betydning.

Vi ved ikke ret meget om i hvilken udstrækning ældre menneskers vilje til at leve påvirker deres livslængde. Derfor besluttede en gruppe forskere tilknyttet universitetet i Helsinki i Finland sig for at undersøge det.

Forskerne rekrutterede 400 hjemmeboende ældre i alderen 75-90 år til en forebyggende undersøgelse af hjerte-karsygdom. 283 af de ældre svarede også på et spørgeskema, hvor de blev spurgt hvor mange år de havde lyst til at leve. Svarede blev inddelt i tre grupper alt efter hvor meget længere de ønsker at leve, og dødeligheden i i tre grupper blev opgjort efter 10 år.

Gruppe 1: Ønske: <5 år mere: Dødelighed: 68.0%
Gruppe 2: Ønske: 5-10 år mere: Dødelighed: 45.6%
Gruppe 3: Ønske: >10 år mere: Dødelighed: 33.3%

Der var ingen forskel i grupperne på de ældres kognitive funktionsniveau eller på graden af depression, men den gennemsnitlige alder var højst i gruppe1 ligesom de ældres egen, subjektive vurdering af deres helbredstilstand var den ringeste i denne gruppe.

Efter af forskerne havde justeret for alder og køn bliver konklusionen alligevel, at der er en stærk sammenhæng mellem ældre menneskers livsvilje og overlevelse, uanset alder, køn og diverse helbredsskavanker.

Ref.
Karppinen H, et al. Will-to-live and survival in a 10-year follow-up among older people. Age Ageing. 2012 Jul 4. [Epub ahead of print]