Tag Archives: kræft

Vitaminer nedsætter risikoen for hjernetumorer

Udgivet d.
Reply
Illustration af hjerne og et sygdomsramt område

Et højere indtag af C-vitamin, betacaroten og folat kan reducere risikoen for hjernetumorer.

Forskere tilknyttet universiteter i Kina og USA har søgt i en række databaser og fundet 23 videnskabelige studier udgivet i perioden 1989 til 2021, der omhandlede indtaget af vitaminer og den efterfølgende risiko for at udvikle en hjernetumor. Disse studier inkluderede 6449 patienter med hjernetumorer og 1.3 millioner personer, der fungerede som kontrolgruppe. Forskernes meta-analyse er udgivet i tidsskriftet Frontiers in Nutrition.

Forskerne sammenholdt deltagernes indtagelse af en række vitaminer og mængden af disse vitaminer i blodet med hvor mange deltagere, der udviklede en hjernetumor. For indtagelsen af vitaminer drejede det sig hovedsagelig om vitamin A, vitamin B, vitamin C, vitamin E, betacaroten og folat. Måling af cirkulerende vitaminer i blodet vedrørte primært vitaminerne D og -E.

Forskerne konkluderer, at et højere indtag af C-vitamin, betacaroten og folat kan reducere risikoen for hjernetumorer. Et øget indtag af 100 mikrogram folat daglig nedsætter risikoen for hjernetumorer med syv procent. Samtidig har et høj indhold af α-tocopherol (vitamin E) i blodet også en beskyttende effekt på hjernetumorer. Forskerne mener derfor, at vitaminer kunne give nye ideer til forebyggelse af hjernetumorer.

Et hyppig form for kræft
Grunden til at hjernetumorer er så vigtigt et forskningsområde er, at de forekommer relativt hyppigt. Den årlige incidensrate er på 22,6/100.000. Hjernetumorer er en væsentlig årsag til dødsfald blandt børn, idet de tegner sig for 30 procent af dødsfaldene. Prognosen for hjernetumorer, især gliom, er dårlig. Derfor er tidlig forebyggelse og påvisning nøglen til at reducere dødeligheden af denne sygdom.

Ref.
Zhang W, et al. Association between vitamins and risk of brain tumors: A systematic review and dose-response meta-analysis of observational studies. Front Oncol 2022. E-pub. ahead of press.

Magnesiums vigtige rolle i bekæmpelse af kræft og infektioner

Udgivet d.
Reply

Forskere har på mus vist, hvordan magnesium forbedrer immunsystemets evne til at eliminere inficerede celler og kræftceller.

Forskning med mus har tidligere vist, at kræft spredes hurtigere i kroppen, når mus fik en kost med et lavt indhold af magnesium. Samtidig fik musene et svækket immunforsvar.

Nu har forskere fra University of Basel, University Hospital Basel og den medicinske afdeling ved University of Cambridge været i stand til at belyse den underliggende mekanisme bag den førnævnte iagttagelse.

Det forskerne har opdaget er, at en type immunceller, kaldet cytotoksiske T-celler eller dræber-T-celler kun kan fjerne kræftceller eller inficerede celler, hvis de har tilstrækkeligt magnesium. Mere specifikt er magnesium vigtigt for funktionen af et overfladeprotein på T-cellerne kaldet LFA-1.

Dette overfladeprotein bruges til at hæfte sig fast på kræftcellen eller den inficerede celle. Uden tilstrækkeligt magnesium er LFA-1-proteinet bøjet på en måde, så hæfteevnen er nedsat. Magnesium sikrer, at proteinet opretholder en position, der gør dets hæfteevne effektiv.

Data fra tidligere kliniske forsøg med immunterapi mod kræft har vist, at et lavt indhold af magnesium i serum var forbundet med en mere aggressiv vækst af kræftceller og kortere overlevelse.

Forskerne har dog stadig brug for mere forskning i magnesiums rolle i kroppens immunforsvar og i bekæmpelsen af kræft. Vi ved at indholdet af magnesium i serum ikke er den mest pålidelige måde at måle kroppens magnesiumindhold på. En fuldblodsanalyse er bedre. Dernæst mangler forskerne at bevise en direkte årsagssammenhæng mellem magnesiummangel og kræftudvikling.

Magnesium er et livsvigtigt makromineral, hvilket vil sige at vi har brug for relativt meget af det for at holde os raske. Fra kosten findes magnesium i størst mængde i nødder, frø, fuldkort, havre, brune ris, bønner, grøntsager, frugt samt fisk og kød. Faktisk er der også noget magnesium i drikkevand.

Udover magnesiums sandsynlige rolle i kræftbekæmpelse er der mange andre gode grunde til at sørge for at få tilstrækkeligt af mineralet.

Magnesium indgår i flere hundrede enzymprocesser i kroppen som er nødvendige for kopiering af DNA, dannelse af proteiner, celledeling, immunregulering, stofskifte, muskelfunktion, elektrolytbalance, aktivering af D-vitamin, knogler og tænder m.v.

Den danske fødevarestyrelse anbefaler, at voksne får i hvert fald 375 mg magnesium dagligt.

Refs.
Lötscher J. et al. Magnesium sensing via LFA-1 regulates CD8 + T cell effector function. Cell 2022. E-pub ahead of print.
foedevarestyrelsen.dk/næringsdeklarationsvejledning

Multivitaminer nedsætter hjernens aldring

Udgivet d.
Reply
Ældre spiser

En amerikansk undersøgelse viser, at ældre opretholder en bedre kognitionsevne med et dagligt multicitamin-mineral-tilskud.

En undersøgelse kaldet ”COSMOS-Mind” der blev påbegyndt i 2016 med deltagelse af 2262 kvinder og mænd over 65 år uden demens har vist, at daglig indtagelse af multivitaminer i tre år er knyttet til en 60% nedsættelse af kognitiv aldring. Denne effekt var særlig tydelig hos patienter med hjerte-karsygdom.

COSMOS-Mind er en amerikansk observationsundersøgelse af en endnu større undersøgelse, der sammenligner virkningerne af et dagligt tilskud af 500 mg kakaoekstrakt og et standard multivitamin-mineral med placebo på mere end 21.000 ældre deltagere med hjerte-karsygdomme og kræft.

Hos de deltagerne der også fik et dagligt tilskud af kakao-flavanoler, så man ingen statistisk sikker forskel på dem der fik kakao og placebo. Der blev med andre ord ikke set en effekt af kakaoekstrakt på den kognitive funktion.
Omvent så forskerne en positiv effekt hos den gruppe der fik multivitaminer i forhold til placebogruppen. Effekten toppede ved to års indtagelse, hvorefter den var stabil over tid.

Delstudiet blev afsluttet i september 2021, men forskerne vil lave en opfølgning i tre år herefter. Der er således endnu ikke udgivet en videnskabelig artikel om undersøgelsen, men ovenstående resultater blev præsenteret på den 14. konference (CTAD) om Alzheimers sygdom som blev afholdt i Boston november 2021.

Forskerne konkluderer blandt andet, at multivitamin-mineral-tilskud er en sikker og let tilgængelig intervention til beskyttelse af ældres kognitive funktion.

Så måske skulle vi tage en pakke multivitaminer med, når vi besøger familemedlemmer på plejehjemmet i stedet for eller sammen med en æske chokolade.

Ref.
Baker L. et al. OC11 – Impact of cocoa flavanols and multivitamins on cognitive function: findings of the cocoa supplement and multivitamin outcomes study of cognition (COSMOS – MIND).Conference abstract from JPAD 4/2021:s19-20.

Mere D giver mindre C

Udgivet d.
Reply
Hyppigheden af en række kræftformer falder dramatisk ved et højt indhold af vitamin D i blodet, ifølge en amerikansk undersøgelse

Hyppigheden af en række kræftformer falder dramatisk ved et højt indhold af vitamin D i blodet, ifølge en amerikansk undersøgelse

Hvor D står for D-vitamin og C står for cancer eller kræft. Det er forskere fra University of California der i en artikel udgivet i tidsskriftet PLOS ONE konkluderer, at D-vitamin-koncentrationer i blodet på 40 ng/ml og derover er knyttet til en betydelig nedsat risiko for udvikling af såkaldt invasiv kræft generelt.

Dette forskningsresultat er et væsentligt indspark i debatten, om vi via en sund og varieret kost kan spise os til tilstrækkelige mængder af alle næringsstoffer. Det er under alle omstændigheder ikke realistisk at nå op på 40 ng/ml D-vitamin i blodet via kosten alene.

Med invasiv kræft forstås kræft der vokser ind i det omgivende væv. Det vil sige ondartede kræftformer. Den grænseværdi på 40 nanogram pr milliliter som forskerne angiver svarer til 100 nanomol pr liter (nmol/l). Denne værdi af D-vitamin i blodet kan vi igen sætte i relation til Sundhedsstyrelsens grænseværdier for D-vitamin som er:

  • <12 nmol/l: Svær mangel
  • 12-25 nmol/l: Mangel
  • 25-50 nmol/l: Utilstrækkeligt
  • >50 nmol/l: Tilstrækkeligt
  • 75-150 nmol/l: Optimalt niveau hos personer med skøre knogler samt nyrepatienter

Ud fra Sundhedsstyrelsens grænseværdier kan vi se, at et indhold på 50 nmol/l i blodet anses for tilstrækkeligt, men på baggrund af denne nye undersøgelse er dette niveau ikke højt nok til at nedsætte den kræftrisiko, der her er tale om.

Gammel mistanke
Sammenhængen mellem D-vitaminmangel og visse kræftformer har været studeret i mere end 35 år. I 1980 udgav en af forskerne i den aktuelle undersøgelse, Dr. Cedric Garland, der i dag er adjungeret professor ved San Diego School of Medicine og hans bror Frank Garland som de første en artikel i International Journal of Epidemiology, hvor de bemærkede, at  befolkninger der lever på højere breddegrader (med mindre tilgængelig sollys) var mere tilbøjelige til at mangle vitamin D og samtidig havde flere tilfælde af kræft i tyktarmen. I efterfølgende undersøgelser fandt andre forskere flere sammenhænge mellem D-vitaminmangel og eksempelvis brystkræft, lungekræft og blærekræft.

Med denne nye undersøgelse har forskerne forsøgt at bestemme, hvor stor mængden af D-vitamin i blodet skal være for at nedsætte risikoen for kræft. Forskerne kombinerede data fra to tidligere undersøgelser.  En randomiseret klinisk undersøgelse med 1.169 kvinder og en prospektiv kohorte undersøgelse med 1.135 kvinder. Ud fra disse undersøgelser kunne forskerne – efter at have justeret for alder, BMI, rygning og tilskud af calcium – kombinere indholdet D-vitamin i blodet med tilfælde af kræft.

Meget relevant for danskere
Kvinder med et indhold af D-vitamin i blodet på 40 ng/ml (100 nmol/l) havde en 67% lavere risiko for at udvikle kræft end kvinder med halvt så meget og derunder.

Ifølge videnskab.dk har flere undersøgelser vist, at omkring halvdelen af den danske befolkning ikke har tilstrækkeligt D-vitamin i blodet eller ligefrem lider af mangel på D-vitamin.

Forskerne slutter deres artikel med at skrive, at ”primær forebyggelse af kræft frem for udelukkende at udvide tidlig diagnosticering eller forbedre behandlingen, vil være afgørende for at vende den nuværende opadgående forekomst af kræft globalt; denne analyse peger på, at en forbedret D-vitamin-status er et vigtigt forebyggende værktøj”.

Ref.
McDonnell SL, et al. Serum 25-Hydroxyvitamin D Concentrations ≥40 ng/ml Are Associated with >65% Lower Cancer Risk: Pooled Analysis of Randomized Trial and Prospective Cohort Study. PLoS One. 2016;11(4):e0152441.

Klik her for at søge mere information om tilskud af D-vitamin

Sænk risikoen for brystkræft med fiber

Udgivet d.
1

Hert ses et eksempel på en fiberrig morgenmad. En fiberrig kost bør ikke være et modelune, men en fast integreret bestanddel af den daglige kost.

Kvinder der spiser flere fiberrige fødevarer i teenageårene og det tidlige voksenliv sænker deres risiko for at udvikle brystkræft betydeligt senere i livet i forhold til dem, der spiser færre kostfibre, i ungdommen viser en ny undersøgelse lavet af forskere fra Harvard.

Ud af de mere end 90.000 kvinder yngre kvinder der havde udfyldt spørgeskemaer om deres kost i 1991 var der i 1998 lidt over 44.000 kvinder der også besvarede spørgeskemaer om deres kosvaner i gymnasietiden.

Forskerne analyserede kvindernes fiberindtagelse og justerede for en række andre faktorer, såsom race, tilfælde af brystkræft i familien, body mass index, vægtændring over tid, deres menstruation, brug af alkohol og andre kostfaktorer.

Ved at sammenholde fiberindtagelsen med antallet af brystkræfttilfælde fandt forskerne, at risikoen for at udvikle brystkræft var 12% -19% lavere blandt kvinder, der spiste flere kostfibre i den tidlige voksenalder, afhængigt af hvor meget mere de spiste. Et højt fiberindtag under puberteten var forbundet med en 16% lavere risiko for brystkræft for alle aldersklasser og 24% lavere risiko for brystkræft før menopausen. Hos alle kvinderne var der en stærk omvendt sammenhæng mellem fiberindtag og tilfælde af brystkræft. Hver gang fiberindtagelsen i de tidlige voksenår blev forøget med 10 gram – fra eksempelvis et æble og to skiver fuldkornsbrød eller en halv kop hver af kogte kidneybønner og kogt blomkål eller squash –  så faldt risikoen for brystkræft med 13%. Den største tilsyneladende effekt kom fra frugt- og grøntsagsfibre.

Denne undersøgelse styrker den hypotese, at et højt fiberindtag nedsætter risikoen for brystkræft og understreger samtidig vigtigheden af at vi spiser en fiberrig kost, især i det tidlige voksenliv.

Statistik
I Danmark opstår der ca. 4.900 nye tilfælde af brystkræft hos kvinder. Hos mænd er tallet ca. 30. Der dør lidt under 1200 kvinder om året af sygdommen ifølge tal fra Kræftens Bekæmpelse.

 

Tilbage i 1970erne skyllede en kostfiberbølge ind over landet, men interessen for kostfibre svandt desværre ind igen, hvilket er en skam, for i dag ved vi endnu mere om effekten af kostfibre end dengang.

Vi ved for eksempel, at kostfibre:

  • Gavner tarmfloraen ved at fremme de gode bakterier, som holder sundhedsskadelige bakterier i skak
  • Gavner tarmbakterier som påvirker immunforsvaret i gunstig retning via immunceller i tarmvæggen
  • Sænker mavesækkens tømningshastighed og forlænger mæthedsfornemmelsen efter et måltid
  • Nedsætter fødens transittid i tarmen sammen med væske, hvilket forebygger forstoppelse.
  • Øger mæthedsfornemmelsen uden at bidrage med kalorier
  • Binder fedt i tarmen
  • Kan danne en slim i tarmen som sænker optagelsen af glukose som igen er med at at stabilisere blodsukkeret og forebygge sygdomme relateret til ustabilt blodsukker
  • Indirekte er med at at nedsætte kroppens kolesterolmængde

Hvorfor virker fibre mod brystkræft?
Ud over fibres indirekte gavnlige påvirkning af immunforsvaret, eksisterer der den hypotese, at idet mængden af kvindelige kønshormoner er stærkt knyttet til brystkræft, vil en fiberrig kost nedsætte brystkræfttilfælde ved at hæmme reabsorptionen af østrogen. Derved vil der cirkulere mindre østrogen i kvindernes blodbaner.

Vi ved fra tidligere undersøgelser, at kvinders brystvæv er særligt modtageligt for kræftfremkaldende påvirkning i barndommen og det tidlige voksenliv. Faktisk har den meget store undersøgelse kaldet Nurses’ Health Study II vist, at den mængde fiber man indtager i ungdommen er omvendt proportional med udvikling af godartet brystsygdom (godartede knuder), som antages at være et forstadie til brystkræft. Den fjerdedel af  kvinder der indtog mest fiber havde 25% lavere risiko for godartet brystsygdom end den fjerdedel, der indtog mindst fiber, hvilket også peger på vigtigheden af fiber i ungdomsårene.

Fibre fra kosten
Ifølge de nordiske næringsstofanbefalinger bør vi indtage 25-35 gram kostfibre pr. dag svarende til 3 gram pr. megajoule.

De fødevarer der indeholder flest kostfibre er grøntsager, frugt og fuldkornsprodukter. Er man i tvivl om indholdet af fibre i ens kost, finder man nemt en oversigt over fødevarenes fiberindhold på nettet. Endelig kan et tilskud af kostfibre i form at kosttilskud være en god hjælp til at sikre, at man når op på det ønskede fiberniveau.

Ref.
Farvid MS, at al. Dietary Fiber Intake in Young Adults and Breast Cancer Risk. Pediatrics. 2016 Mar;137(3):1-11.

Klik her for at få mere information om kostfibre

Kommende mangel på et kræftforebyggende mineral?

Udgivet d.
Reply
Jordens indhold af det livsvigtige mineral selen er begrænset og bør administreres med omtanke, lyder det fra en gruppe forskere.

Jordens indhold af det livsvigtige mineral selen er begrænset og bør administreres med omtanke, lyder det fra en gruppe forskere.

”Vi er nødt til at varetage klodens sparsomme forekomster af selen meget omhyggeligt”, skrev en gruppe forskere i et videnskabeligt tidsskrift tilbage i 2007. Grunden til forskernes bekymring er det uheldige sammenfald, at selen på den ene side er livsvigtigt mineral og sporstof for mennesker, der blandt andet forebygger flere kræftformer, og på den anden side er et meget efterspurgt mineral til industrielle formål. Industriens efterspørgsel er tilmed stigende globalt set. I landbrugsjorden er mængden af selen ulige fordelt, og forskellige grader af selenmangel i befolkninger er udbredt verden over. Man kan vælge at tilsætte selen til gødning for at løse problemet, som man gør i Finland, men for at udnytte den sparsomme mængde selen optimalt burde man i stedet give det i form af tilskud til dyr og mennesker i de selenfattige områder, er konklusionen.

I Jordklodens sammensætning af grundstoffer er ilt det mest forekommende og silicium er nummer to. Vi skal helt ned på plads nr. 69 for at finde selen i denne tabel. Jordens selenindhold er dog ulige fordelt, idet det varierer globalt fra intet til 1250 mg/kg.

Selen udvindes ikke alene, men som et biprodukt af kobberudvinding. Det anvendes i industrien blandt andet som halvledere, som affarvningsmiddel i glasproduktionen og i fotoreceptorer i kopimaskiner.

Store forskelle på selenindtagelsen
Den gennemsnitlige, daglige seleniumindtagelse i Europas befolkninger går fra 27 – 70 µg. Sammenlign dette med den gennemsnitlige, daglige indtagelse i USA: 106 µg, og Venezuela: 200-350 µg. Sådanne forskelle afspejler sig også i det meget varierende selenindhold i mennesker verden over. Vi finder værdier på 3 mg i new zealændere og 14 mg i nogle amerikanere.

At bo i et lav-selenområde vil sige, at landbrugsjorden enten ikke indeholder ret meget selen, eller at planterne ikke optager selen fra jorden eller en kombination af disse. Det er faktorer som hvilken type uorganisk selen der findes i jorden, klimaet, mængden af organiske stoffer i jorden, temperatur, pH osv, der spiller ind. Her finder vi samtidig forklaringen på, at mennesker kan lide af selenmangel. Det gælder ikke mindst for store dele af Europa og ikke mindst for Danmark, hvor vores selenindtag kan kaldes suboptimalt.

Selen-fødekæden
Selen er ikke et livsvigtigt mikronæringsstof for planter, omend det kan forbedre deres vækst. Planter optager selen fra jordbunden i form af uorganiske grundstofsalte, primært selen-selenat og i mindre grad -selenit. Planterne indbygger derefter det optagne selen og konverterer det til forskellige organiske selenforbindelser som især selenomethionin og i mindre grad selenocystein samt andre selenforbindelser. Disse selenformer indgår i planternes proteinstoffer. Mennesker får selen ved at spise disse planter eller fra dyr, som har spist disse planter.

I kroppen indgår selen i en række forskellige selenoenzymer som blandt andet har stor betydning for vores beskyttelse mod oxidative skader på cellerne, hjerte-karsygdom, vores stofskifte,  immunforsvar og dermed beskyttelse mod visse kræftformer, for sædkvaliteten samt for vækst af hår og negle.

De mest selenfølsomme selenoenzymer kræver ifølge amerikanske forskere en del mere selen for at fungere optimalt end de 38 – 47 µg, som vi ifølge EFSA får fra kosten i Danmark. Selv en sund og varieret, gennemsnitlig, dansk kost vil ikke kunne honorere så højt et selenindtag. Et indtag svarende til den oprindelige ADT-værdi på 125 µg selen ville derimod være velegnet til at opnå dette.

Håndtering af selenmangel i de nordiske lande
I slutningen af 1970erne og begyndelsen af 1980erne blev en daglig selenindtagelse på mellem 50 og 200 µg anset for at være sikker og tilstrækkelig i USA.

I Danmark have man på det tidspunkt ingen anbefalet dagligt tilførsel for selen. Man tog derfor den lave og den høje grænseværdi fra USA og lagde sammen og dividerede med to. Resultatet blev den nævnte første danske anbefalede daglige tilførsel (ADT) på 125 µg, der ligesom i USA blev vurderet til at være både sikker og forebyggende.

I Norge var det gennemsnitlige selenindtag på det tidspunkt ca. 70-80 ug / dag, hvilket var højt nok til at nå indenfor de amerikanske anbefalinger.

I Finland nåede man kun op på ca. 30 ug / dag, og i Sverige stod det ikke meget bedre til end i Finland. Finland og Sverige greb deres mangelsituation meget forskelligt an. I Finland vurderede man, at befolkningens lave selenindtag ville medføre en markant stigning i antallet af dødsfald relateret til hjertesygdom. Derfor besluttede man at tilsætte selen til kunstgødningen. Det var man imidlertid ikke interesseret i at gøre i Sverige. Da en nordisk ekspertgruppe prøvede at få indført fælles nordiske anbefalinger for selenindtagelse, besluttede gruppen i stedet for at følge de amerikanske anbefalinger, at sænke ADT-grænsen således, at den gennemsnitlige svenske selenindtaglse ikke lå under de fælles nordiske anbefalinger. I dag er disse fælles nordiske anbefalinger for selen på 55 µg, hvilket er meget tæt på den oprindelige lave grænseværdi.

Gødning med selen versus direkte tilskud
Den årlige produktion af kunstgødning er omkring 155.057.000 ton. Hvis man tilsætter selen til gødningen i  en størrelsesorden 10 ug pr kg gødning, vil være behov for omkring 1.500 ton årligt, hvilket er omkring halvdelen af verdens selenproduktion.
Man kan også give selen direkte til dyrene, enten via tilskud til foderet eller via orale kosttilskud metoder, hvis planterne mangler selen.

Forskellige dyr kræver forskellig mængde selen. Ved et gennemsnit på 0,1 ug/kg foder (tørstof), og en gennemsnitlig indtagelse af foder til små og store husdyr på 2 kg (tørstof) pr dag, kræves ca. 0,2 ug selen per dyr per dag eller omkring 0,1 g om året. Hvis cirka 1 milliard dyr får tilskud, vil der være behov for omkring 100 ton eller omkring 4% af den årlige selenproduktion.

Hvis vi antager, at omkring en tredjedel af verdens befolkning på 6,5 mia. vil have fordel af et dagligt tilskud på 100 µg selen, vil der være behov for 72 ton. Indregnes et vist spild af fødevarer, skal vi regne med ca. 100 ton. Det er kun omkring 4% af verdens årlige selenproduktion. Det er derfor nemt at indse, at denne måde at udnytte et sparsomt mineral på, er mere effektiv end gødningsmetoden. Man kunne også overveje at forske i mere effektive måder at selenberige planter på.

Lidt selen med store konsekvenser
Hvis en tredjedel af verdens befolkning på 6,5 mia tog en daglig selentablet med 100 µg selen, ville det kun udgøre ca. 3% af den samlede årlige selenproduktion, og hvis alle danskere gjorde det, ville vi alle vores selenoproteiner fungere optimalt med hvad deraf følger.

Referencer
Haug A, et al. How to use the world’s scarce selenium resources efficiently to increase the selenium concentration in food. Microb Ecol Health Dis. 2007;19(4):209-28.
McCann JC, Ames BN. Adaptive dysfunction of selenoproteins from the perspective of the triage theory: why modest selenium deficiency may increase risk of diseases of aging. FASEB J. 2011;25(6):1793-814.
Selenium-enriched yeast as source for selenium added for nutritional purposes in foods for particular nutritional uses and foods (including food supplements) for the general population. Scientific Opinion of the Panel on Food Additives. The EFSA Journal (2008) 766, 1-42.

Klik her for at læse mere om selens virkninger på helbredet

Stadig god grund til at tage D-vitaminer

Udgivet d.
Reply
Pixabay_happy_female

Et dagligt tilskud af D-vitamin er stadig en fornuftig forholdsregel på disse nordlige breddegrader – især om vinteren, men også hele året alt after hvor meget sol man får.

I 2012 udkom en dansk undersøgelse, hvor ønsket var at afgøre en mulig sammenhæng mellem blodets indhold af blandt andet D-vitamin og dødsfald af alle årsager. Denne undersøgelse har unødigt skræmt nogle fra et tage tilskud af D-vitamin på trods af, at den viste, at over halvdelen af deltagerne led af D-vitaminmangel, og at kun et fåtal havde et meget højt D-vitaminniveau, som ikke nødvendigvis er skyld i en øget dødelighed.

Undersøgelsen var en dansk befolknings-undersøgelse med 247.574 deltagere udgivet i tidsskriftet JCEM (1) med deltagelse af personer fra Københavnsområdet, og kurven der afspejler forholdet mellem blodets D-vitaminindhold og dødsfald er spejlvendt “J” formet og viser, at for lidt D-vitamin giver høj risiko for død, og meget høje niveauer øger dødeligheden en smule – eller sådan ser det i hvert fald ud.

  • Evidensen for at et lavt D-vitaminniveau øger dødeligheden er stærk. Dem med meget lidt D-vitamin, dvs. en koncentration på 10 nmol D-vitamin per liter blod havde en øget dødelighed på 131%
  • Evidensen for at et højt D-vitaminniveau øger dødeligheden er derimod svag. Dem med blodværdier over 140 nmol/l havde en tilsyneladende øget dødelighed på 42%

Omsat i tal viste undersøgelsen, at ud af de 247.574 deltagere havde 1.365 personer et D-vitamininhold i blodet på 150 nmol/l eller højere. 13.885 havde for lidt, dvs. 12,5 nmol/l eller mindre.

Svagheder ved undersøgelsen
”Tilsyneladende” fordi undersøgelsen er ikke i stand til at uddybe årsagen til, at et højt niveau af D-vitamin i blodet skulle øge dødeligheden. Da det drejer sig om en befolkningsundersøgelse, vil der altid være en vis usikkerhed forbundet med denne metode. Meget syge mennesker, personer med kræft, sklerose eller andre sygdomme med høj dødelighed tager for eksempel oftere høje doser af D-vitamin, hvilket vil forårsage den J-formede kurve, der her er tale om.

Vi ved  i øvrigt heller ikke om de, der havde et meget højt D-vitaminindhold i blodet, havde fået D-vitaminindsprøjtninger hos lægen, hvor dosen sædvanligvis er meget høj.

Da der var forholdsvis få deltagere i gruppen med mere end 150 nmol/l D-vitamin i blodet i forhold til antallet af deltagere med mellem 25-50 nmol/l i blodet, falder den statistiske sikkerhed for resultatet hos gruppen med de højeste niveauer af D-vitamin i blodet, hvilket også ses på spredningen af grafen.

Der er lavet kontrollerede undersøgelser hvor der er anvendt meget høje D-vitamindoser, som ikke har vist negative virkninger.

På grund af Københavns nordlige beliggenhed vil der være betydelig forskel i Københavnernes D-vitaminindhold alt efter årstid, og da vi ikke kan forvente, at alle blodprøver er blevet taget på samme tid af året, svækker det resultatet.

En anden svaghed ved JCEM-undersøgelsen var, at blodets D-vitaminindhold kun blev målt en enkelt gang i løbet af syv år.  Derudover vil ændringer i livsstil også nemt kunne ændre blodets D-vitamin-indhold i løbet af så lang en periode, hvilket også svækker undersøgelsesresultatet.

D-vitaminindhold i blodet
Med hensyn til D-vitaminindhold i blodet, så ser den danske Sundhedsstyrelsens retningslinier således ud:

  • <12 nmol/l: Svær mangel
  • 12-25 nmol/l: Mangel
  • 25-50 nmol/l: Utilstrækkeligt
  • >50 nmol/l: Tilstrækkeligt
  • 75-150 nmol/l: Optimalt niveau hos personer med skøre knogler samt nyrepatienter
  • >ca. 200 nmol/l: Risiko for forgiftning

EFSAs sikre grænseværdier for indtagelse
Senere samme år (2012) som undersøgelsen i JCEM udkom, udsendte EFSAs fødevareeksperter efter lang tids evaluering, nye, sikre grænseværdier for indtagelse af D-vitamin, forkortet ”UL”(2). UL-værdien skal forstås som den dosering, som hvem som helst i den generelle befolkning kan indtage uden anbefaling fra en læge og med garanti fra EU ernæringseksperter om, at denne dosering vil være sikker. Disse nye UL-værdier var:

  • Max for 0-1 år: 25 mikrogram
  • Max for 1-10 år: 50 mikrogram
  • Max for 11-17 og voksne: 100 mikrogram

Disse nye UL-værdier, der også havde inddraget dødfald af alle årsager i deres sikkerhedsvurdering, var nu dobbelt så høje som de tidligere.

Refs.

  1. Durup D, et al. A Reverse J-Shaped Association of All-cause Mortality with Serum 25-Hydroxyvitamin D in General Practice, the CopD Study. J Clin Endocrinol Metab. 2012;97(8):2644-52.
  2. EFSA Panel on Dietetic Products, Nutrition and Allergies (NDA. Scientific Opinion on the Tolerable Upper Intake Level of vitamin D.  EFSA Journal 2012;10(7):2813.
Klik her for at søge mere info om danskeres behov for D-vitamin

Selenforbindelser bekæmper kræft

Udgivet d.
Reply

En række selenforbindelser i vores kost og i visse tilskud kan forebygge kræft

Visse kræftformer som hudkræft, prostatakræft samt nogle leukæmityper svækker kroppens immunsystem ved at overstimulere det, indtil det til sidst bryder sammen, hvilket giver kræftceller frit spil i kroppen. Det denne forskning viser er, at indtagelse af selenforbindelser som omsættes til methylselenol kan forbedre immunforsvarets evne til at bekæmpe kræft.

Det immunaktiverende stof NKG2D
Omsætningen af forskellige organiske- og uorganiske selenforbindelser i kroppen er kompleks og nøje reguleret. Selenforbindelsen methylselenol regulerer dannelsen af et stof kaldet NKG2D. Det er et stof som aktiverer kroppens immunfunktion og som ses i store mængder ved for eksempel varmechock, virusinfektioner og inflammation, men også i blodet og på overfladen af tumorer hos kræftpatienter. Dette stof bruges derfor også som markør for alvorlig sygdom. De selenforbindelser der omsættes til selenid i kroppen, er derimod ikke i stand til at regulere dannelsen af  NKG2D og er derfor mindre effektive som kræftbekæmpende stoffer.

Selens virkningsmekanismer
Selen bekæmper primært kræft af to veje: Apoptose og antiangiogenese. Ved apoptose påvirkes enzymer som får kræftcellerne til at dø. Det kaldes også programmeret celledød. Den anden vej, antiangiogenese er en process der hæmmer dannelse af nye blodkar til kræfttumoren. Uden tilførsel af tilstrækkelig næring via nye blodkar, dør kræftcellerne.

Faktisk forstærker konventionel kemoterapi selenets virkninger på kræft.

Tilskud nødvendigt
Andre videnskabelige undersøgelser med selen har vist, at et dagligt tilskud af 200 µg selengær har kunnet nedsætte antallet af kræfttilfælde samt dødsfald der skyldtes kræft, men overstående forskning peger på, at den type selen der anvendes mod kræft har stor betydning for resultatet. Det er bemærkelsesværdigt, at det såkaldte SELECT-studie fra 2008, hvor man gav selenmethionin (som er en ikke-methyleret selenforbindelse) til kræftpatienter, ikke viste en statistisk signifikant virkning mod kræft. Dette negative resultat, som har overrasket mange, er blevet tilskrevet flere ting, blandt andet at patienterne i undersøgelsen ikke manglede selen, men ifølge dette nye, danske forskningsresultat kunne forklaringen måske også være, at de ikke fik methylerede selenforbindelser.

En anden ting der påpeges af forskere er, at man ikke via kosten kan spise sig til de selenmængder, der kan bekæmpe kræft.

Selentilskud
Da Danmark ligger i et område, hvor jordens selenindhold er lavt, og hvor langt fra alle når op på myndighedernes minimumskrav for selenindtagelse, er det her tilskud af gærselen kommer ind i billedet, idet denne form indeholder selenforbindelser, som har vist sig mest effektive i kræftbehandlingen. En dosis på 200 mikrogram selen dagligt er imidlertid langt over myndighedernes anbefalede daglige dosering for selen som er på 55 mikrogram. I tilfælde hvor det drejer sig om forebyggelse og behandling af  selenmangel, så har vi faktisk også selen som lægemiddel i Danmark, som må anbefales i en dosering på 200 µg dagligt.

Refs.
Hagemann-Jensen M, et al. The Selenium Metabolite Methylselenol Regulates the Expression of Ligands That Trigger Immune Activation through the Lymphocyte Receptor NKG2D. J Biol Chem. 2014;289(45):31576-90.
Weekley CM, et al. Uptake, distribution, and speciation of selenoamino acids by human cancer cells: X-ray absorption and fluorescence methods. Biochemistry. 2011;50(10):1641-50.

Klik her for at søge mere info om kræft og selen

Multivitaminer forebygger kræft

Udgivet d.
1
Doctor_1012

Der findes videnskabelig dokumentation for, at tilskud af vitaminer og mineraler gavner.

Med offentliggørelsen af en meget stor, meget langvarig og meget grundig videnskabelig undersøgelse af næsten 15.000 læger udgivet i det amerikanske lægetidsskrift JAMA er det nu dokumenteret, at en daglig multivitaminpille forebygger kræft.

Siden 1999 har en gruppe forskere fra Harvard Medical School fulgt 14.641 mandlige læger som var over 50 år ved undersøgelsens start. Undersøgelsen, som har varet ca. 12 år, er en dobbelt-blindet, placebokontrolleret lodtrækningsundersøgelse og kaldes Physicians Health Study II. Den er en opfølger til en tidligere undersøgelse, hvor man testede den hypotese, at C- og E-vitamin kan forebygge hjerte-karsygdom og kræft.

Resultater
I den nye undersøgelse blev lægerne tilfældigt udvalgt til enten få en daglig multivitamin eller en placebo-tablet (uden virkning). Undersøgelsen viste, at de deltagere, der fik en daglig multivitamin, havde 8% lavere risiko for at få kræft. Resultatet var statistisk sikkert. Et andet resultat, som kan udledes af undersøgelsen er, at hos de deltagere, der tidligere havde haft en kræftsygdom, blev risikoen for at dø af kræft nedsat med hele 27%. Dette resultat var næsten statistisk sikkert (marginalt).

Lavdoseret multivitamin
For nogle lyder en 8% reduktion af kræftdødeligheden ikke af så meget, men omsat til menneskeliv og reducerede sundhedsudgifter er dette tal dog af stor betydning. Vi bør også tage i betragtning, at deltagerne var amerikanske læger, som må formodes at spise nogenlunde sundt og varieret. Derudover var den multivitamin, de indtog, også meget gennemsnitlig. Mineralerne var lavdoseret, uorganiske og derfor svært optagelige, vitaminerne var syntetiske, kun indholdet af vitamin B12 var ekstraordinært højt. Det kan derfor ikke udelukkes, at en multivitamin i en anden kvalitet og/eller til en dårligere ernæret målgruppe ville have givet et meget bedre resultat. Svaret på dette spørgsmål må vi indtil videre have til gode.

Ref.
Gaziano JM, et al. Multivitamins in the Prevention of Cancer in Men. The Physicians’ Health Study II Randomized Controlled Trial. JAMA 2012. E-pub ahead of print.

Magnesium kan forebygge kræft i tyktarmen

Udgivet d.
Reply
Magnesium findes i størst mængde alle grøntsager samt i frugt, nødder og kerner.

Magnesium findes i størst mængde alle grøntsager samt i frugt, nødder og kerner.

Mineralet magnesium kan nedsætte risikoen for kræft i tyktarmen med hele 24%, tyder ny forskning på. Dette markante resultat er set hos overvægtige over 55 år.

Adenomer er svulster, som vokser uden at invadere det omkringliggende væv og som ikke danner metastaser. Adenomer i tyktarmen kan dog i nogle tilfælde udvikle sig til kræft. Jo større adenomer, desto højere kræftrisiko.

I en aktuel undersøgelse analyserede forskerne data fra tidligere undersøgelser i en såkaldt case-kontrol-analyse, der omfattede 768 personer med adenomer og 709 kontrolpersoner. Forskerne lavede også en meta-analyse, hvor der indgik tre undersøgelser af tyktarms-adenomer og seks undersøgelser af tyktarmskræft.

Case-kontrol-undersøgelsen viste, at for hver 100 mg stigning i magnesium-indtaget faldt risikoen for adenomer med 19% men kun for overvægtige personer over 55 år.
I meta-analysen blev hver 100 mg stigning forbundet med en 13% reduktion i risikoen for adenomer og en 12% reduktion i risikoen for tyktarmskræft.

Der er tidligere udgivet observations-undersøgelser af sammenhængen mellem personers magnesiumindtagelse og risikoen for at udvikle adenomer i tyktarmen. Det gælder blandt andet en svensk undersøgelse i tidsskriftet JAMA fra 2005, som viste, at forekomsten af kræft i tyktarmen var 41% lavere hos den femtedel, der fik mest magnesium sammenlignet med den femtedel, der fik mindst.

Virkning på blodsukkeret
Tilskud af magnesium har vist sig at kunne bedre insulinresistens, en tilstand hvor kroppens celler har nedsat følsomhed overfor insulin, og som kan påvirke udvikling af kræft. Insulin sørger for, at sukker fra blodet lukkes ind i cellerne. Magnesium hjælper også bugspytkirtlens insulinproducerende betaceller selv hos personer, der ikke lider af sukkersyge.

Kilde
Wark PA, et al. Magnesium intake and colorectal tumor risk: a case-control study and meta-analysis. Am J Clin Nutr. 2012. E-pub ahead of print.

Her finder du magnesium
Vær opmærksom på at kaffe, alkohol og vanddrivende medicin øger kroppens udskillelse af magnesium. Du finder mest magnesium i grøntsager, fisk, havre, hvede, brune ris, nødder, mandler og kerner.