C-vitamin til hjernen

brain_c

Hjernen er helt suveræn til at trække C-vitamin ud af blodet. Det skyldes et særligt transportprotein kaldet SVCT2.

C-vitaminmangel handler ikke blot om skørbug. Blandt vitaminets mange anerkendte egenskaber er det også kendt for at være en nødvendig faktor for nervesystemets funktion samt for en normal psyke. Alligevel er det overraskende, at ny dansk forskning har vist, at C-vitamin spiller en helt afgørende rolle som hjernens vigtigste antioxidant, og at selv en mindre mangel på C-vitamin kan have varige konsekvenser for hjernens udvikling.

Denne oplysning kan vi sammenholde med, at store befolkningsundersøgelser har vist, at 10-15% af alle voksne i Europa anslås at have C-vitaminmangel, selv om de ikke viser tegn på sygdom, og i andre lande, især udviklingslande, kan denne andel være endnu højere.

En C-vitaminfattig kost er den mest oplagte årsag til mangel på C-vitamin. Rygere forbruger en stor del af kroppens C-vitamin til at afgifte tobaksrøgen og til at gendanne E-vitamin der er blevet ødelagt (oxideret) af tobaksrøgens frie radikaler. Også ufødte og spædbørn er i risiko for C-vitaminmangel, fordi mødre overfører C-vitamin fra deres krop til barnet under graviditeten, og når de ammer. Derudover kan stress og sygdom øge behovet for C-vitamin og dermed forårsage C-vitaminmangel.

Hjernen ”suger” C-vitamin ud af blodet
Et C-vitaminindhold i blodet på omkring 50 mikromol per liter anses for tilstrækkeligt. C-vitaminet fordeler sig meget forskelligt i kroppens forskellige organer med binyrer og hjernen som de organer med det højeste C-vitaminindhold. Hjernen har faktisk et indhold af C-vitamin, der er op mod 100 gange højere end i blodet. Selv når kroppen i længere tid mangler C-vitamin, er hjernen i stand til at  trække C-vitamin ud af blodet og opretholde et C-vitaminniveau på omkring 500 gange blodets indhold, hvilket imidlertid sker på bekostning af resten af kroppen.

Der er naturligvis en grund til, at hjernen opretholder et så højt C-vitamin-niveau. Hjernen har et meget højt indhold af flerumættede fedtsyrer, som er meget følsomme over for oxidativ skade, hvilket C-vitaminet forhindrer. Hos nyfødte og unge hvor hjernen er under udvikling og derfor har et særlig højt stofskifte, der derfor producerer flere frie radikaler og samtidig har et umodent immunforsvar, er C-vitaminet af helt afgørende betydning for at undgå skader på hjernens celler og celledød. Vigtigheden af hjernens høje C-vitaminniveau er vist med mus, der i forsøg blev født uden denne evne i deres hjerner til hurtigt at optage disse store mængder C-vitamin fra blodet. De døde af hjerneblødninger umiddelbart efter fødslen af en slags skørbug i hjernen, kunne man sige.

Marsvin der som unger blev udsat for kronisk C-vitaminmangel, men ikke på skørbugsniveau, udviste betydelig nedsat rumlig hukommelse og havde markant færre nerveceller i dele af hjerneområdet kaldet hippocampus, som blandt andet har betydning for korttidshukommelse, når man sammenlignede med tilsvarende marsvin, der fik tilstrækkeligt C-vitamin.

Senere studier af effekterne af C-vitaminmangel hos marsvin i forstertilstanden og  kort tid efter fødslen viste en formindskelse af deres hippocampus på 10% – 15%. Denne tilstand fortsatte ind i voksenalderen og blev ikke forbedret af efterfølgende tilstrækkeligt C-vitamin.

Varige skader af C-vitaminmangel
Også hos mennesker har undersøgelser vist, at børn der under graviditeten udsættes for vækstbegrænsninger i livmoderen eller bliver født med en meget lav fødselsvægt, skader deres kognitionsevne og har svind af hjernevæv forskellige steder i hjernen. Et væksthæmmet livmoder medfører nedsat optagelse af næringsstoffer og dermed antagelig også af det vigtige C-vitamin. Forskning har vist, at fødselsvægten påvirker udstrækningen af hjernebarken og hjernens størrelse i voksenalderen.

Derudover har flere studier vist, at tilskud af vitamin C med eller uden E-vitamin, nedsætter risikoen for at udvikle Alzheimes syge.

Ud over C-vitamins allerede nævnte funktioner som antioxidant har det også en række andre vigtige funktioner i hjernen. Det medvirker til dannelse og frigivelse af nervesignalstoffer, det fremmer dannelse af kollagen, det regulerer blodkarrenes funktion, det medviker ved dannelse og udvikling af nerveceller samt dannelse af nervernes fedtskeder.

Alle disse funktioner påvirkes negativt ved mangel på C-vitamin og er grunden til, at C-vitaminmangel medfører tab af kognitionsevne.

 

Kort om C-vitamin
C-Vitamin hedder askorbinsyre. Som tilskud anvendes ofte ascorbatformen, for eksempel calciumascorbat, som ikke har syrevirkning i kroppen. De fleste dyr kan danne deres egen ascorbinsyre, men ikke mennesker, som derfor er helt afhængig af at få tilstrækkelige mængder fra kosten.

 

Refs.

Tveden-Nyborg P, Lykkesfeldt J. Vitaminer til hjernen. Aktuel Naturvidenskab 2016;4:8-11.
Hansen SN, et al. Does Vitamin C Deficiency Affect Cognitive development and function? Nutrients. 2014;6(9):3818-46.
Bruno RS, et al. Faster plasma vitamin E disappearance in smokers is normalized by vitamin C supplementation. Free Radic Biol Med. 2006;40(4):689-97.
Walhovd KB, et al. Long-term influence of normal variation in neonatal characteristics on human brain development. PNAS 2012;109(49):20089-94.

Klik her for at søge mere information om C-vitamintilskud

Åreforkalkning, hvad kan vi selv gøre?

Bypass_pixabay

En bypass-operation på hjertets kranspulsårer. Der påsys nye blodkar som ofte tages fra vener i benet således, at blodet kan løbe forbi det forsnævrede eller tilstoppede blodkar. Så langt skulle det helst ikke komme, hvis der forebygges i tide.

Åreforkalkning er en snigende sygdom, der rammer næsten alle danskere på et eller andet tidspunkt. Der er dog ingen grund til at vente på, at lægen begynder at skære i os for at skrabe forkalkning ud af vores blodkar, idet der er en lang række ting, vi selv kan gøre for at sygdommen ikke udvikler sig og bliver behandlingskrævende.

Ved åreforkalkning forsnævres pulsårerne, hvorved blodgennemstrømningen nedsættes. Det medfører mindre ilt og næring til kroppens celler, hvilket medfører sygdom i væv og organer og i sidste ende, vævsdød. Symptomerne opstår normalt først, når blodkarret er 2/3 blokeret, eller hvis en blodprop river sig løs og blokerer blodstrømmen, hvor blodkarret er mindre. Åreforkalkning er ikke jævnt fordelt i kroppens arterier. Den ses i pulsårer og ofte ved forgreninger. Vener og lungearterier forkalker ikke. Lettere åreforkalkning er ikke noget, der nødvendigvis giver komplikationer eller mærkbare symptomer. Åreforkalkning kan begynde allerede i teenage-årene. Kvinder forkalker typisk 5 – 10 år senere end mænd, hvilket tilskrives indflydelse fra deres kønshormoner.

Åreforkalkning består ikke blot af kalk, men er et kompleks der ud over kalk består af oxideret kolesterol, hvide blodlegemer, fedt, fibrin og blodplader.

Ingen åreforkalkning i intakte blodkar
Det er stadig ikke fuldt afklaret, hvorfor åreforkalkning dannes til at begynde med, men der er en underliggende årsag: Skade på blodkarret. Vi ved, at åreforkalkning ikke opstår i intakte blodkar. For at åreforkalkning kan finde sted, skal der først opstå en eller anden form for skade på den, hvilket samtidig betyder, at der vil være noget inflammation. Hvis vi forestiller os, at det var muligt at holde vores karvægge helt fri for skader/inflammation, ville der ikke opstå åreforkalkning uanset mængden af kolesterol og fedt i blodet. Det kunne forklare, hvorfor både personer med højt og lavt kolesteroltal kan blive åreforkalkede. Det var også den indfaldsvinkel, biokemikeren og Nobelprismodtageren Linus Pauling benyttede som forebyggelse mod åreforkalkning.

Linus Paulings løsning på åreforkalkningsproblemet
Linus Pauling er citeret for at sige: “Jeg tror, vi kan få næsten fuld kontrol over hjertekarsygdomme, hjerteanfald og slagtilfælde ved korrekt anvendelse af (C-vitamin og lysin) … endda helbrede dem”. Pauling anbefalede ret store doser: 5-6 g C-vitamin og 2 g lysin dagligt.  Aminosyren lysin virker angiveligt ved at binde lipoprotein a (et klæbende kolesterollignende stof) i blodet således at det ikke sætter sig på blodkarrene.  C-vitaminet styrker arterievæggende så den bliver mere modstanddygtig over for skader. Forskeren Matthias Rath tilføjer aminosyren prolin som forebyggelse mod de skader på blodkarrene som er forudsætningen for åreforkalkning. Det er dog usikkert hvor meget lysin og C-vitamin vil reducere eksisterende åreforkalkning.

Regler med undtagelser
De faktorer der er anerkendt for at kunne øge  risikoen for at udvikle åreforkalkning drejer sig om sukkersyge, rygning, forhøjet blodtryk, overvægt, for lidt motion, usund kost, stress og forhøjet kolesterol i blodet. Arv, alder og køn spiller også en rolle. Jo højere alder, desto højere risiko. Kendskab til disse faktorer er nyttige retningslinier for sund livsstil. Problemet med dem er blot, at de ikke er konsekvente. Det vil eksempelvis altid være en god ide at holde op med at ryge, og det vil også nedsætte risikoen for at udvikle åreforkalkning, men der er generelt for mange undtagelser fra disse regler, og når det går galt, er sundhedssystemets muligheder for at behandle sygdomme med få undtagelser ret drastiske, idet de behandles med forskellige kirurgiske indgreb og nogle former for medicin med de bivirkninger, der kan følge.

Mikroorganismer kan medføre åreforkalkning
Forskere anerkender nu, at bakterier fra paradentose trænge ud i blodet og skabe betændelse og dermed den irritation og skade på kroppens blodkar, som kan udvikle sig til åreforkalkning. Det er særlig alvorligt, når det sker i hjertets kranspulsårer. Ifølge Hjerteforeningen har patienter med svær paradentose 6,6 gange større risiko for at udvikle hjertesygdom end raske.

Andre forskere ser en række forskellige bakterier, vira og andre mikroorganismer samt de stofskifteprodukter som de udskiller, kaldet (toksiner), som den væsentligste faktor for udviklingen af åreforkalkning.

Her er listet en række af de bedste stoffer der forebygger og reducerer åreforkalkning:

Vitaminer, vitaminlignende stoffer & mineraler

  • C-vitamin styrker blodkarrene og de hvide blodlegemer som bekæmper infektion i kroppen. Det er en vigtig antioxidant som nedsætter leverens produktion af stoffet C-Reaktivt protein, der er et mål for graden af betændelse i kroppen og som også er forhøjet ved bakterieinfektioner. Det har også vist sig, at tilskud kunne sænke stressniveu og blodtryk hos overvægtige børn
  • D-vitamintilskud kan sænke et forhøjet blodtryk ved D-vitaminmangel, og så har forskning vist, at lavt D-vitamin øger hjerte-kardødeligheden
  • Coenzym Q10: Har ingen direkte virkning på åreforkalkning, men er alligevel vigtig for hjerte-karfunktionen ved at kunne sænke et forhøjet blodtryk, beskytte kolesterol mod den oxidering, der indleder forkalkningsprocessen og generelt øge hjertets pumpekraft og kroppens energiniveau. Endelig kan tilskud modvirke de bivirkninger der opstår fra kolesterolsænkende medicin som en følge af nedsat Q10-produktion i kroppen
  • K-vitamin: Både vitamin K1 og K2 virker mod åreforkalkning, men K2 synes at virke lidt bedre. K-vitamin regulerer de proteiner i kroppen, som dirigerer calcium til knoglerne i stedet for til arterievæggen. Særligt patienter i behandling med stoffet warfarin synes at have en høj risiko for at forkalke, især når de samtidig advares mod at spise K-vitaminrige fødevarer. Der er i øvrigt ikke noget, der tyder på, at et at øget indtag af K-vitamin, f.eks. som tabletter eller i form af grøntsager, øger blodets koagulation i en sådan grad, at der opstår fare for blodpropper.
  • Selen indgår i en række selenoproteiner med antioxidantvirkning, Glutathion-peroxidase (GSHpx), som modvirker oxidering af LDL. Selenoprotein P menes at beskytte blodkarrenes inderside mod fri radikal-skade.
    Magnesium er med til at sænke blodtrykket og forebygge åreforkalkning

Urter

  • Ginkgo biloba indeholder en række aktive plantestoffer som flavonglycosider, ginkgolid og bilobalid der forbedrer blodkredsløbet. Vælg altid standardiserede produkter
  • Hvidløg: Forskning tyder på, at hvidløg og standardiserede hvidløgsekstrakter med deres indhold af blandt andet allicin, alliin og æteriske olier kan reducere eksisterende plakdannelse. Hvidløg fortynder også blodet
    Ingefær indeholder blandt andet gingerol, zingeron og æteriske olier. Ingefær nedsætter aldersrelateret oxidativ stress og styrker blodcirkulationen
  • Te: Både grøn og sort te med deres indhold af polyfenoler virker mod åreforkalkning på tre forskellige måder: Ved at sænke kroppens indhold af lipider, dvs. nedsætte LDL-kolesterol og triglycerider, ved at virke som antioxidant og ved at opløse den fibrin, som indgår i plakdannelse
  • Boghvede med sit indhold af blandt andet rutin og fagopyrin understøtter kredsløbet og styrker blodkarrende. Det er også godt ved tendens til åreknuder og hæmorider,. Det sænker kolesterolniveauet og er er med til at modvirke forhøjet blodtryk.

Carnitin
Aminosyren carnitin nedsætter blodets samlede kolesterolmængde og nedbringer det blodfedt, der faktisk udgør en større risikofaktor end den generelle kolesterolkoncentration. Samtidig øger den også HDL, som transporterer kolesterol til leveren, hvor det nedbrydes af enzymet hepatisk lipase og forsvinder med galden. Carnitin forbedrer tolerancen overfor fysisk aktivitet hos personer med lidelser i kranspulsårene. Carnitin giver øgede energiressourcer og udvider blodkarrene

Essentielle fedtsyrer
Omega-3 fedtsyrerne EPA og DHA som især findes i fiskeolie modvirker inflammation i kroppen og nedsætter mængden af triglycerider (fedt) i blodet.

For mange omega-6 fedtsyrer i kroppen i forhold til omega-3 skaber inflammation, som fremmer åreforkalkning. En undtagelse er omega-6 fedtsyren GLA (Gammalinolensyre) som modvirker inflammation. Den bedste kilde til GLA er fra planterne Hjulkrone (Borago officinalis) og  kæmpenatlys (Oenothera biennis)

Andet

  • Regelmæssig motion er rigtig godt, idet det sænker blodtryk og hvilepuls. Træning ved åreforkalkning kan også stimulere en vækstfaktor, så der dannes, nye, små blodkar, der kan forsyne det område med ilt og næring, der er i underskud på grund af forkalkning. Dog bør man i de mere fremskredne tilfælde af åreforkalkning altid rådføre sig med egen læge for at undgå, at belaste kredsløb og hjerte for hårdt
  • Alkohol modvirker åreforkalkning på flere måder: Det øger blodets indhold af det gavnlige HDL-kolesterol. Det hæmmer blodets evne til at størkne ved at nedsætte dannelsen af blodplader i knoglemarven, og så hæmmer det betændelsesreaktioner i blodkarvæggen. Kvinder må godt drikke 1 genstand alkohol daglig og mænd 1-2 genstande
  • EDTA i form af intravenøse magnesium-EDTA-behandlinger: Denne type EDTA fjerner åreforkalkning på indirekte vis ved at  fjerne overskydende jern og kobber fra blodet og øger dannelsen af signalstoffet kvælstofoxid som får pulsårevæggens muskler til at slappe af, hvorved blodgennemstrømningen øges. Denne metode der udføres på særlige lægeklinikker, er ikke tilskudberettiget og ikke er officielt anerkendt. Til gengæld findes der mange patientberetninger som kan fremvise imponerende resultater, og i 2013 udkom der et solidt videnskabeligt studie kaldt TACT samt et endnu mere imponerende substudie herfra udført på diabetespatienter der tidligere havde haft et hjerteanfald og som derfor er i højrisikogruppen, når det gælder åreforkalkning. Især substudiet har overrasket hjertelæger verden over, idet det viste et markant nedsat antal af dødsfald og hjertetilfælde i gruppen der fik magnesium-EDTA i forhold til placebogruppen.

 

Refs.
Morré, SA, et al. Microorganisms in the aetiology of atherosclerosis. J Clin Pathol 2000;53:647-654
Fernandes PR, et al. Vitamin C restores blood pressure and vasodilator response during mental stress in obese children. Arq Bras Cardiol. 2011;96(6):490-7.
Matsuura E, et al. Oxidation of LDL and its clinical implication. Autoimmun Rev. 2008;7(7):558-66.
Nicoll R, et al  A review of the Effect of Diet on Cardiovascular Calcification. Int J Mol Sci. 2015;16:8861-83
Rosenfeldt FL, et al. Coenzyme Q10 in the treatment of hypertension: a meta-analysis of the clinical trials. J Hum Hypertens. 2007;21(4):297-306
DiNicolantonio JJ, et al. The health benefits of vitamin K. Open Heart 2015;2:doi:10.1136/openhrt-2015-000300
Dobnig H, et al. Independent association of low serum 25-hydroxyvitamin d and 1,25-dihydroxyvitamin d levels with all-cause and cardiovascular mortality. Arch Intern Med. 2008;168(12):1340-9.
Koscielny J, et al. The antiatherosclerotic effect of Allium sativum. Atherosclerosis. 1999;144(1):237-49.
He J, et al. Oats and buckwheat intakes and cardiovascular disease risk factors in an ethnic minority of China. Am J Clin Nutr. 1995;61(2):366-72.
Vinson JA, et al. Green and Black Teas Inhibit Atherosclerosis by lipid, Antioxidant, and Fibrolytic Mechanisms. J Agric. Food Chem 2004;52:3661-65.
Thompsom PD, et al. Exercise and Physical Activity in the Prevention and Treatment of Atherosclerotic Cardiovascular Disease. Circulation. 2003;107:3109-16
Kiechl S, et al. Alcohol Consumption and Atherosclerosis: What Is the Relation? Prospective Results From the Bruneck Study. Stroke.1998;29:900-7.
Escolar E, et al. The effect of an EDTA-based chelation regimen on patients with diabetes mellitus and prior myocardial infarction in the Trial to Assess Chelation Therapy (TACT). Circ Cardiovasc Qual Outcomes. 2014;7(1):15-24.

Klik her for at søge mere information om stoffer mod åreforkalkning

C-vitamin gavner blodkarrenes funktion ved overvægt og fedme

Pixabay_capillary

En kunstnerisk fortolkning af kroppens små blodkar. Jo mere de trækker sig sammen, desto højere blodtryk.

En mindre undersøgelse, som foreløbig kun er offentliggjort på en kongres, viser, at tilskud af C-vitamin kan modvirke den sammentrækning af blodkarrene, som er forøget hos overvægtige og fede voksne og som øger risikoen for såkaldt vaskulær sygdom.

Overvægtige og fede mennesker får blandt andet det fornuftige råd at motionere, men over halvdelen af dem kommer ikke i gang – i hvert fald i USA. En forskergruppe anført af Dr. Caitlin Dow, University of Colorado, Boulder, har lavet et mindre undersøgelse som tyder på, at et dagligt tilskud af vitamin C kan give de samme gavnlige virkninger på blodkarrene som regelmæssig motion hos denne gruppe voksne.

Der deltog 35 overvægtige eller fede voksne i undersøgelsen, som varede i tre måneder. 20 deltagere fik C-vitamin, og 15 deltagere skulle udføre et træningsprogram. Undervejs fik deltagerne målt deres blodgennemstrømning og mængde af proteinet endothelin-1.

Formålet var at sammenligne effekten af C-vitamin og motion endothelin-1, som har den virkning, at det får kroppens små blodkar til at trække sig sammen. Mængden af endothelin-1 er forhøjet ved overvægt og fedme, og det er tidligere set, at motion kan nedsætte aktiviteten af dette protein.

Forskerne opdagede, at et dagligt tilskud på 500 mg vitamin C givet i en depottablet reducerede den sammentrækning af blodkarrene som var forårsaget at endothelin- lige så meget som gåture gjorde.

Ref.
Abstract. 14th International Conference on Endothelin: Physiology, Pathophysiology and Therapeutics

Om C-Vitamin
C-vitamin hedder ascorbinsyre. Det tilhører gruppen af vandopløselige vitaminer. ADT er 75 mg om dagen. Vores behov for C-vitamin stiger ved fysisk stress og tobaksrygning. Mangel på C-vitamin medfører træthed, nedsat immunforsvar med hyppige forkølelser, muskel- og knoglesmerter og blødninger i huden. Længere tids mangel medfører sygdommen skørbug, hvor tandkødet hæver op og bløder. Ubehandlet skørbug medfører åndedrætsbesvær, depression, kramper og chok.

Kilde: Netdoktor

C-vitamin-præparater der indeholder syreneutralt C-vitamin (calcium ascorbat) er særligt velegnede til længere tids anvendelse, idet de er skånsomme mod maveslimhinden.

Klik her for at søge mere information om C-vitamin

Mere energi og mindre forkølelse med C-vitamin

Headache

Den er god nok. Tilskud af C-vitamin nedsætter risikoen for forkølelse og reducerer dens varighed, hvis man alligevel bliver forkølet.

Lige siden Nobelprismodtageren Linus Pauling skrev den første udgave af bogen ”Vitamin C and the Common Cold”, der udkom på dansk i 1972, har C-vitamins rolle i forebyggelse og behandling af forkølelse været kontroversiel. Det skyldes ikke mindst, at de videnskabelige undersøgelser, der er udført med C-vitamin mod forkølelse, har givet modstridende resultater. Men en helt ny undersøgelse falder ud til fordel for C-vitamin og viser, at tilskud af vitaminet øger fysisk aktivitet og reducerer såvel antallet som varigheden af forkølelser.

I 2013 viste en Cochrane-oversigt, at fysisk stressede mennesker nedsætter deres risiko for forkølelse med 52% ved at tage dagligt tilskud af C-vitamin (200 mg eller mere). Undersøgelsen viste samtidig, at en dosis på 1-2 gram C-vitamin dagligt nedsatte forkølelsens varighed med 18% hos børn.

Gavner ikke blot dem, der mangler C-vitamin
Nu viser en endnu nyere dobbelt-blindet lodtrækningsundersøgelse, at der er målbare, sundhedsmæssige fordele forbundet med at give et C-vitamintilskud til folk, hvad enten de får for lidt eller tilstrækkeligt med C-vitamin!

Den nye undersøgelse indbefattede en lille gruppe sunde, røgfrie mænd mellem 18 og 35 år og et BMI under 34. Formålet med undersøgelsen var at måle C-vitamins indvirkning på fysisk aktivitet og luftvejsinfektioner på den koldeste tid af året. 15 deltagere fik 1000 mg C-vitamin dagligt i otte uger. 13 deltagere fik uvirksomme placebo-præparater (snydepiller). Undervejs udfyldte deltagerne et særligt spørgeskema udformet til at vurdere de negative virkninger af akut infektion i de øvre luftveje (eksempelvis en almindelig forkølelse) samt et spørgeskema, der inddelte deltagernes fritid i henholdsvis anstrengende, moderate eller lettere aktiviteter.

Øget fysisk aktivitet og færre forkølelser
Resultater fra de to sidste uger af undersøgelsen viste en 40% øget fysisk aktivitet for C-vitamin-gruppen sammenlignet med placebogruppen. Desuden reducerede C-vitamin antallet af forkølelser. I løbet af forsøgsperioden fik syv deltagere i C-vitamingruppen en forkølelse sammenlignet med 11 deltagere i placebogruppen. Derudover blev varigheden af forkølelse nedsat med 59% i C-vitamingruppen i forhold til placebogruppen.

Forklaringen på at C-vitamin fremmer fysisk aktivitet kan have at gøre med dets antioxidant-egenskaber, idet oxidativ stress er relateret til træthed. Derudover har C-vitamin nervebeskyttende egenskaber og påvirker hjernens forsyning af ilt, som har betydning for vores følelse af velvære.

Refs.
Hemila H, et al. Vitamin C for preventing and treating the common cold. Cochrane Database Syst Review 2013.
Johnston CS, et al. Vitamin C Supplementation Slightly Improves Physical Activity Levels and Reduces Cold Incidence in Men with Marginal Vitamin C Status: A Randomized Controlled Trial. Nutrients 2014;6(7):2572-83.

Vitamin kan måske beskytte hjertet

Angina

C-vitamin lægger sig i kølvandet på den række af næringsstoffer, der har vist en klar effekt mod hjertesygdom.

Der er mange, som tager tilskud af C-vitamin for at styrke deres immunforsvar, men der er formodentlig ikke ret mange, der ved, at dette vitamin også kan beskytte hjertet. Ifølge ny forskning præsenteret af koreanske videnskabsmænd ved den amerikanske hjerteforenings kongres Scientific Sessions 2011, har hjertesvigt-patienter med lavt blodindhold af C-vitamin øget risiko for at støde ind i hjerteproblemer, muligvis med risiko for at dø, sammenlignet med de patienter, som har højt indhold af vitaminet i blodet.

C-reaktivt protein
Med koreanernes forskning har man angiveligt for første gang påvist en sammenhæng imellem lavt C-vitaminindhold og ringere helbred hos hjertesvigtpatienter. Deres undersøgelse fokuserer specifikt på noget, der hedder hsCRP (high sensitivity C-Reactive Protein), som er et protein med indvirkning på risikoen for hjerte-kar-relaterede risikofaktorer.

Dobbelt så høj risiko
Undersøgelsen analyserede sammenhængen imellem indtag af C-vitamin og niveauet af hs-CRP i blodet hos 212 hjertesvigtpatienter. Forskerne obsverede, at hos de personer, som havde lavest C-vitaminindhold (og det højeste niveau af hs-CRP), gik der kortere tid imellem alvorlige hjerterelaterede komplikationer. Patienter med det laveste indhold af C-vitamin havde næsten dobbelt så høj risiko for at dø af hjerte-kar-sygdom i forhold til dem med højest C-vitamin indhold indenfor en et-årig opfølgningsperiode, siger forskerne.

Kilde:
American Heart Association’s Scientific Sessions 2011
Session title: Issues in Heart Failure Management
Abstract 14667: Vitamin C Deficiency, High-Sensitivity C-Reactive Protein and Cardiac Event-Free Survival in Patients with Heart Failure

Hvad er CRP?
CRP står for “C-Reaktivt Protein” og er et proteinstof, som man forbinder med blandt andet øget risiko for hjerte-kar-sygdomme. Man har observeret, at CRP-niveauet i kroppen går i vejret i forbindelse med inflammationsprocesser. CRP har en række funktioner i kroppen herunder at hjælpe med at bortskaffe døde (nekrotiske) celler samt celler, der har destrueret sig selv i den proces, der kaldes apoptose (programmeret celledød).

 

C-Vitamin
En sund kost med masser af frisk frugt og grønt er en god måde at sikre kroppen tilstrækkeligt med C-vitamin på. Mange spiser dog ikke så sundt og da slet ikke hver dag i hele ugen. I sådanne situationer kan det være en god ide med et tilskud af C-Vitamin. C-vitamin-præparater der indeholder syreneutralt C-vitamin (calcium ascorbat) er særligt velegnede til længere tids anvendelse, idet de er skånsomme mod maveslimhinden.