Et nyt syn på det ”gode” kolesterol

Pixabay_Scientists

Vores syn på fedt og kolesterol har ændret sig gennem tiden. Der er stadig nyt at lære – også om årsagerne til åreforkalkning.

HDL-kolesterol kaldes ofte for det gode kolesterol, men ny, dansk undersøgelse peger på, at denne betegnelse kan være misvisende. Undersøgelsen der har inddraget data fra mere end 100.000 mennesker viser, at et meget højt HDL-kolesterol isoleret set ikke forbygger udvikling af hjerte-karsygdom, hvilket ellers har været antagelsen.

De tre forskere der står bag undersøgelsen, anvendte data fra tidligere store, danske befolkningsundersøgelser der samlet inkluderede lidt over 116.000 personer fordelt på 52.000 mænd og 64.000 kvinder. Disse data blev sammenholdt med dødsfald registreret i CPR-registeret. Personerne er blevet fulgt i gennemsnitlig seks år.

Forskerne fandt, at både mænd og kvinder med et meget højt niveau af HDL-kolesterol havde en uventet, forhøjet risiko for at dø af alle årsager. De mænd der havde ekstremt høje HDL-niveauer havde en dødelighed der var 106 % højere end normalgruppen. For kvinder med ekstremt høje HDL-niveauer var dødeligheden 68 % højere. Kurven var U-formet, hvilket vil sige, at både et lavt og højt niveau af HDL-kolesterol medførte en øget dødelighed.

Kun få med højt HDL
Men faktisk er der ikke mange der har meget høje og ekstremt høje niveauer af HDL-kolesterol. Undersøgelsen viste, at kun 0,4 % af mændene og 0,3 % af kvinderne i undersøgelsen havde et ekstremt højt HDL-niveau i blodet, og derudover havde 1,9 % af mændene et meget højt niveau.

Det er tidligere set, at personer med visse genetiske varianter får disse høje HDL-kolesterolniveauer, men ingen undersøgelser har vist, hvorfor mennesker med ekstremt høje og lave HDL-niveauer har højere dødelighed. Et sammenfald mellem forhøjet HDL-kolesterol og forøget risiko for at dø kunne muligvis skyldes mutationer på visse gener.

Optimale HDL-værdier
Undersøgelsen viste også, at det HDL-niveau der var knyttet til den laveste risiko for at dø var 1,9 mmol/l (73 mg/dl) for mænd og 2,4 mmol/l (93 mg/dl) for kvinder.

Anvendte definitioner

Mænd

  • Højt niveau: >3,0 mmol/L (116 mg/dL)
  • Meget højt niveau: 2,5-2,99 mmol/L (97-115 mg/dL)

Kvinder

  • Ekstremt højt niveau: > 3,5 mmol/L (135 mg/dL)

1,9 procent af mændene har meget høje niveauer. Under 0,5 % af mænd og kvinder har ekstremt høje værdier

Når vi taler om LDL-kolesterol som det ”onde” eller ”lede” kolesterol og HDL-kolesterol som det ”gode” eller ”herlige”, så er det et forenklet og tilsyneladende også delvist misvisende billede. Det er et eksempel på, at statistisk sammenhæng ikke nødvendigvis er ensbetydende med en årsagssammenhæng.

Om HDL- og LDL-kolesterol
Faktisk findes der kun én slags kolesterol. Forskellen på disse forskellige kolesterol-betegnelser er ikke selve kolesterolet, men derimod kolesterolets forskellige transportmolekyler kaldet lipoproteiner.

Kolesterol der transporteres af HDL (high density lipoprotein) fragter kolesterolet fra blodkarrene til leveren. Da det på denne vis er med til at sænke blodets kolesterolindhold, har man kaldet det for det gode kolesterol. Kolesterol der transporteres af LDL (low density lipoprotein) fragter kolesterolet den anden vej ud til blodkarrene, hvorfor det er blevet kaldt det onde kolesterol. Det er også LDL der har haft og stadig får den største opmærksomhed. Fokus har været på at sænke LDL.

Derfor har et højt niveau af HDL- og et lavt LDL-kolesterolniveau været anset som godt for hjerte-karsundheden.

Denne undersøgelse konflikter ikke med nogle alternative lægers gamle anbefalinger vedrørende HDL, når de skal vurdere risikoen for hjerte-karsygdom. Ifølge dem bør tallene opfylde følgende kriterier:

 

  • LDL-kolesterol: Under 4,5
  • HDL-kolesterol: Over 1,2
  • Total/HDL-kolesterol: Under 4,5 samt
  • Total-kolesterol: Under 7,0
  • Triglycerider: Under 2,0

Bemærk at ovenstående grænseværdier ikke er de officielle.

Refs.
Madsen CM, et al. Extreme high high-density lipoprotein cholesterol is paradoxically associated with high mortality in men and women: two prespective cohort studies. Eur Heart J. 2017. E-pub ahead of print.
Københavns Universitet, nyheder 22 aug. 2017.

Klik her for at søge mere information om naturlig kolesterolkontrol

 

E-vitamin: Én slags er nok

E-vitamin

Kapsler med E-vitamin i form af alfa-tocopherol. Kroppens synes at favorisere netop denne form,

Professor Maret Traber fra Linus Pauling Instituttet i USA har forsket i E-vitamin i mange år. I en ny oversigtsartikel gennemgår hun den seneste viden om dette vigtige, fedtopløselige vitamin, hvor det kan udledes, at vi i praksis sandsynligvis kun har brug for alfa-tocopherol.

Der findes faktisk otte forskellige slags E-vitamin, idet der er fire tocopheroler: Alfa-, beta-, gamma- og delta-tocopherol samt fire tocotrienoler: Alfa-, beta-, gamma- og delta-tocotrienol. Planter er i stand til at ændre én form af E-vitamin til en anden, men dyr og mennesker kan ikke.

Kroppen foretrækker naturligt alfa-tocopherol
Alle former af E-vitamin kan i forskellig grad modvirke symptomer på E-vitaminmangel, men der er stor forskel i deres biologiske aktivitet. Kroppen har af en eller anden årsag en forkærlighed for alfa-tocopherol.

Alfa-tocopherol mest effektive antioxidant
De forskellige E-vitamin-former har nogenlunde den samme antioxidant-aktivitet, men alfa-tocopherol skiller sig ud ved at være det mest effektive.

E-vitaminets rolle
E-vitaminets primære rolle er at beskytte langkædede flerumættede fedtsyrer mod forharskning.

Blandede tocopheroler
Ved indtag at blandede E-vitamin-former sorterer leveren dem og sender alfa-tocopherol tilbage i blodet, hvorimod de former som ikke er alfa-tocopherol nedbrydes og udskilles. Alfa-tocopherol er også den mest effektive og sikreste form for E-vitamin. Et brugt E-vitamin, dvs. skadet af frie radikaler bliver til et potentielt skadeligt a-tocopheroxyl radikal, som ‘lever’ relativt lang tid, men som kan repareres af det vandopløselige C-vitamin. Andre E-vitamin-former bliver mere reaktive når de ændres til radikaler, og kan ligefrem optræde som cellegifte.

Der er ingen specifikke mekanismer, der hurtigt udskiller alfa-tocopherol fra kroppen. Det er der derimod for de andre former af tocopherol.

Optagelse af E-vitamin
E-vitamin optages af celler i tyndtarmens slimhinde. Præcis hvordan der sker, er stadig ikke fuldt afklaret, men optagelsen er bedst, hvis der samtidig er fedt til stede. Nedsat fedtoptagelse fra tarmen medfører samtidig nedsat optagelse af E-vitamin. E-vitaminet transporteres fra tarmen med såkaldte chylomikroner via kroppens lymfe- og blodkar til leveren. De forskellige E-vitaminformer synes at blive nedbrudt og udskilt hurtigt bortset fra alfa-tocopherol, som beholdes. Undersøgelser har vist, at nedbrydningen af gamma-tocopherol er 100 gange større pr. mg end nedbrydning af alfa-tocopherol. En stor del syntetisk E-vitamin nedbrydes og udskilles også hurtigt.

Kroppen regulerer selv sin E-vitamin
Leveren har to forskellige mekanismer, der kontrollerer kroppens E-vitamin-niveau. Det ene er det system, der styrer optagelse, dannelse og udskillelse af lipoproteiner. Det andet er leverens afgiftende funktion via en gruppe afgiftende enzymer kaldet cytochrom P450.

Faktisk er der stærk evidens for, at kroppen genkender alfa-tocopherol som et vitamin, mens selv lave koncentrationer af andre typer E-vitamin behandles som ”fremmede” stoffer, der nedbrydes og udskilles.

Alt i alt medfører det, at det er naturligt alfa-tocopherol, som leveren sender ud til kroppens celler ved hjælp af nogle transport-proteiner kaldet a-TTP. Leveren danner også kolesterol, som fragtes rundt i kroppen med forskellige transportproteiner. De indeholder også alfa-tocoferol for at modvirke forharskning af kolesterolet.

  • VLDL-kolesterol partikler indeholder ca. 65 alfa-tocoferol-molekyler hver
  • LDL-kolesterol partikler indeholder ca. 8-12 alfa-tocoferol-molekyler hver
  • HDL-kolesterol partikler indeholder mindre end 1 alfa-tocoferol-molekyle hver

Det ses at VLDL-kolesterolet er meget afhængig af en tilstrækkelig tilførsel af alfa-tocopherol fra leveren for at modvirke at kolesterolet forharskes.

Andre effekter af E-vitamin
En undersøgelse fra 1993 (Women’s Health Study) viste, at tilskud af alfa-tocopherol nedsætter forekomsten af blodpropper i dybe vener, oftest i benene. Virkningsmekanismen er, at E-vitaminet modvirker K-vitaminets evne til at få blodet til at størkne.

Ingen overdosering
Ved et højt indtag af alfa-tocopherol regulerer leveren blodets niveau til max. 2-4 gange over normalniveau. Resten udskilles. På denne måde adskiller E-vitamin sig fra eksempelvis A-vitamin ved ikke at kunne ophobes til et niveau i leveren og andre væv, hvor det bliver giftigt.

Bivirkninger få og usikre
De tilsyneladende negative effekter af E-vitamin, som er blevet rapporteret fra tid til anden, har været omdiskuteret, fordi de påståede bivirkninger ikke med sikkerhed har kunnet relateres til E-vitaminet. Den eneste bivirkning, som toksikologer har kunnet finde som følge af store doser E-vitamin, var en øget blødningstendens, som sandsynligvis skyldes, at det hæmmer K-vitaminet.

Måling af E-vitamin
Blodets indhold af E-vitamin er ikke nogen pålidelig metode til at måle kroppens indhold af E-vitamin, og det er i særlig grad usikkert hos personer, som enten har abnormt lidt eller meget fedt i blodet. I dag er den mest pålidelige metode til vurdering af kroppens E-vitaminindhold at måle rester af E-vitamin i en urinprøve.

Konklusion
Maret Trabers oversigtsartikel afkræfter tidligere rapporter om problemer med overdosering af E-vitamin fra tilskud. Den sætter også et stort spørgsmåltegn ved nytten af andre former for E-vitamin-tilskud end alfa-tocopherol.

Ref.
Traber MG. Mechanisms for the Prevention of Vitamin E Excess. J Lipid Res 2013. E-pub ahead of print.

Statiner – hører vi kun om fordelene?

Gymnastik

Personer der tager kolesterolsænkende medicin af station-typen sænker samtidig kroppens produktion af Q10, hvilket blandt andet kan afstedkomme muskelsmerter.

De mest anvendte receptpligtige kolesterolsænkende lægemidler er nok bedst kendt som statiner. Lægers holdning har hidtil været, at statiner kun har få bivirkninger, men nu tyder forskning på, at statiner udover at dræne brugerne for energi også giver et flertal af brugerne bivirkninger i form af muskelsmerter. Hvis smerterne fra statinbehandling får et omfang som afholder folk fra at dyrke motion, så forværres risikoen for helbredet yderligere, men hvordan balancerer vi ulemper med fordele?

Forskere fra Københavns Universitets Center for Sund Aldring mener nu at have fundet årsagen til at folk oplever træthed og muskelsmerter som følge af statinbehandling. Det er lykkedes forskerne at vise, at medicinen nedsætter mængden af coenzym Q10 i musklerne, hvorved den såkaldte oxidative fosforylering nedsættes. Oxidativ fosforylering er den proces, hvor musklerne spalter ATP-molekyler som er kemisk bundet energi. Teorien går i korthed ud på, at når musklerne skal arbejde med for lidt energi til rådighed, opstår smerter.

Også blodsukkeret påvirkes
Derudover har forskerne påvist, at de forsøgsdeltagere, der fik et statin-præparat havde blodsukkerproblemer i form at nedsat glukosetolerance og insulinfølsomhed, hvor kroppens celler ikke optager glukose fra blodet så godt.

Om statiner
Statiner inddeles i to grupper: De syntetiske og de fermenterede. Nogle statiner er naturligt forekommende og kan findes i nogle svampe samt i rød gær ris. Nogle personer, der ikke tåler de syntetiske statiner, kan godt tåle de naturlige, fermenterede.

Fordele ved statiner
Nogle mennesker har så højt et kolesteroltal, at lægen vurderer, at det bør sænkes. Til det formål er statinpræparater meget effektive. Statiner har flere virkninger i kroppen: Dels nedsættes kroppens egenproduktion af LDL-kolesterol hurtigt og markant, og som en konsekvens heraf øges dannelse af LDL-receptorer på kroppens celler, hvorved blodets indhold af LDL-nedsættes. De kan også sænke antallet af  hjertearytmi-tilfælde efter hjerteoperationer. Statiner har endvidere en antioxidantvirkning og kan sandsynligvis også sænke blodtrykket, en virkningsmekanisme der ifølge nogle forskere bedst forklarer, at statiner er i stand til at nedsætte risikoen for slagtilfælde.

Forskellige statin-præparater
Der er dog mange forskellige statinmærker på markedet. Nogle statinpræparater er såkaldte prodrugs, som først efter optagelse omdannes i leveren til det aktive stof. Andre statiner fungerer direkte som aktivt stof. Den kolesterolsænkende effekt er også forskellig fra præparat til præparat og er afhængig af dosis, dvs. jo højere dosis desto højere sandsynlighed for bivirkninger. Ofte ser man, at patienter tåler nogle statinpræparater bedre end andre. Samtidig indtagelse af lægemidler der hæmmer kroppens udskillese af et statinpræparat kan også være årsag til svære bivirkninger ved statinbehandling.

Ulemper ved statiner
Sundhedsstyrelsen har frem til 31. januar 2012 modtaget i alt 570 indberetninger om bivirkninger fra statiner. De fleste (260) drejer sig om såkaldt myalgi, dvs. muskelsmerter.

Almindelige bivirkninger ved statiner. Dvs. 1-10% oplever:
Mavesmerter, tarmluft, diarré, forstoppelse, kvalme, opkastning, muskelkramper, muskelsmerter, hovedpine, svimmelhed, føleforstyrrelser, nerveskader, hududslæt, synsforstyrrelser.

En undersøgelse har vist, at nogle statinbrugere mister evnen til at opnå en orgasme. De fremgik, at de statiner med den største reduktion af kolesterol og fedt i blodet også nedsatte evnen til at opnå orgasme mest. Det gjaldt både for mænd og kvinder!

Rhabdomyolyse
Blandt de sværeste, men også sjældne bivirkninger man kan opleve med statiner er rhabdomyolyse, som er den medicinske betegnelse for nedbrydning af kroppens muskelfibre. Det resulterer i muskelsmerter og -svækkelse samt mørkfarvet urin. Derudover kan svær rhabdomyolyse medføre dødsfald som følge af akut nyresvigt.

Lægens vurdering
Hvis du er i statinbehandling, bør du kontakte din læge, hvis du oplever muskelsmerter, ømhed eller svaghed. Lægen vil givetvis måle niveauet af enzymet kreatinkinase i blodet. Hvis niveauet af dette enzym er for højt, kan det skyldes hård motion eller nedbrydning af musklerne pga. statinbehandlingen.

Her kan lægen vælge at holde pause med behandlingen og genvurdere senere eller sætte dosis ned. Der er også den mulighed at forsøge med et andet produkt og eller supplere med tilskud af coenzym Q10.

Q10s rolle i kroppen
Coenzym Q10 er et stof der minder om et fedtopløseligt vitamin. Q10 er også en vigtig antioxidant der beskytter cellen og dens DNA mod skader forårsaget af frie radikaler. Det er helt centralt stof for cellernes energiomsætning, men da kroppen selv er i stand til at fremstille det, kan det ikke defineres som et vitamin. Vi får også en mindre mængde Q10 fra maden. I kroppens celler findes nogle små aflange mikro-organer kaldet mitokondrier, der producerer cellens energi. Jo mere energi en celle har brug for, desto flere mitokondrier er den udstyret med. Hjertemusklens celler indeholder således ekstra mange mitokondrier. Q10 fungerer som elektron-transportør i mitokondriernes cellemembran og deltager aktivt i omdannelsen af sukkerstoffer fra maden til det energiholdige molekyle adenosintrifosfat (ATP). Når kroppen har brug for energi spaltes ATP-molekylet, hvorved den lagrede energi frigives.

Allerede i begyndelsen af tyverne begynder kroppens evne til at producere Q10 at falde.

Q10 sammen med statiner
Man kan ikke ved hjælp af en statin-præparat hæmme kroppens kolesterolproduktion uden samtidig at nedsætte kroppens produktion af Q10 i nogen grad. Denne nedsættelse vil kunne forklare den træthed og mangel på energi som mange statinbrugere klager over. Derfor vælger mange statinbrugere i dag at tage et samtidigt tilskud af Q10. En uofficiel tommelfingerregel siger, at for at være på den sikre side bør man tage 100 mg Q10 for hver 20 mg statinpræparat. Nogle få ældre oplever ikke tilstrækkelig gavn af almindeligt Q10 (ubiqinon), fordi deres evne til at optage Q10 fra tarmen er nedsat. I stedet kan disse ældre have gavn af aktiveret Q10, som er en lettere optagelig udgave af Q10 der kaldes Ubiqinol. Med hensyn til bivirkninger tåles Q10-produkter generelt godt – selv efter lang tids anvendelse.

Statin-Q10-patent
Hvorfor tilsætter man ikke blot Q10 til alle statinpræparater, hvis det kan reducere statin-bivirkningerne markant og ikke reducerer kolesterolnedsættelsen, kunne man spørge? Svaret er, at det har der også været tiltag til. En lægemiddelvirksomhed indgav allerede i 1989 et sådant patent, men har af uoplyste årsager aldrig sat produktet i produktion.

Heldigvis er der intet, der forhindrer statinbrugere i selv at tilføje Q10 til deres statinkur og derved undgå uheldige bivirkninger.

Andre tiltag
Hvis man ikke tåler statinpræparater kan omega-3-fedtsyrer sandsynligvis hjælpe. I en videnskabelig undersøgelse af patienter der havde haft et hjerteanfald, nedsatte et dagligt tilskud af 400 mg EPA og DHA (findes i fiskeolie) og 2 g alfa linolensyre (findes i hørfrøolie) risikoen for hjerteanfald med 54% i forhold til gruppen, der ikke fik disse tilskud.

Refs.

  • Larsen S, et al. Simvastatin Effects on Skeletal Muscle. Relation to Decreased Mitochondrial Function and Glucose Intolerance. J Am Coll Cardiol. 2013;61(1):44-53
  • Golomb BA, et al. Effects of Statins on Energy and Fatigue With Exertion: Results From a Randomized Controlled Trial. Arch Intern Med. 2012;():1-2
  • Golomb BA, et al. Statins Reduce Orgasm: Results from the UCSD Statins Study” Conference paper 2009
  • Nielsen ML, et al. Nedsat koenzym Q10 kan være årsag til statinassocieret myopati. Ugeskr Laeger 2011, Maj 2 [Epub ahead of print]
  • Caso G, et al. Effect of Coenzyme Q10 on Myopathic Symptoms in patients Treated With statins. Am J Cardiol. 2007;99(10):1409-12
  • Eussen SRBM, et al. Effects of n-3 fatty acids on major cardiovascular events in statin users and non-users with a history of myocardial infarction. Eur Heart J. 2012;26(17): 1705-11
Klik her for at søge mere information om statiner og kolesterol!