Lovende behandling af fedtlever

Obese

Overvægt og fedme er en væsentlig årsag til blandt andet ikke-alkoholisk fedtlever.

To forskningsresultater fra 2015 med to forskellige fedtopløselige antioxidanter har begge vist lovende resultater i behandling og forebyggelse af ikke-alkoholisk fedtlever (NAFL). I den første undersøgelse blev der behandlet med E-vitamin og i den anden med coenzym Q10.

Forskningsresultater refereret fra den Internationale Leverkongres 2015 viser, at E-vitamin i form af d-alfa-tocoferol er en effektiv behandling af NAFL. Der er flere årsager til, at E-vitamin er interessant i denne sammenhæng. Dels er NAFL meget udbredt både herhjemme og globalt, hvor det vurderes at 1,5 mia. mennesker har NAFL, og dernæst findes der i øjeblikke ingen godkendt medicin mod NAFL. Endelig er behandling med E-vitamin ikke forbundet med nogen alvorlige bivirkninger.
E-vitamin virker som en antioxidant, der neutraliserer de frie radikaler som spiller en central rolle med at hæmme inflammation.

Data fra videnskabelige undersøgelser af personer med NAFL har sammenlignet tilskud af E-vitamin i størrelsesorden 800 internationale enheder dagligt med placebo og forskellige medicinske præparater. De viser, at behandling med vitamin E er forbundet med betydelige forbedringer i både NAFL-vævsprøver (45% vs 22% hos dem der ikke blev behandlet med E-vitamin) og ophør af sygdom (38% vs. 20% hos dem ikke blev behandlet med E-vitamin). Der blev ikke observeret nogen stigning af tilfælde med hjerte-karsygdom og ingen tilfælde med forhøjet fedt i blodet under behandlingen med E-vitamin.

Liver

Kroppens største organ er huden. Dernæst kommer den 1,5 kg store lever, som er placeret til højre i bughulen lige under mellemgulvet. Leveren har mange funktioner. Den har en række enzymsystemer, der nedbryder / afgifter alkohol, medicin, forskellige hormoner og giftstoffer, som herefter udskilles. Den varetager også flere stofskiftefunktioner, som gør, at kroppen kan udnytte de madens næringsstoffer

Coenzym Q10 mod fedtlever
I et dobbeltblindet, placebokontrolleret lodtrækningsforsøg med deltagelse af 41 personer i alderen 19 til 54 år med NAFL fik halvdelen af deltagerne en kapsel med 100 mg Q10 dagligt, mens den anden halvdel fik en tilsvarende, men uvirksom placebokapsel. Behandlingsperioden varede i 12 uger. Der blev taget blodprøver af hver deltager før og efter forsøgets afslutning, hvor man målte nogle leverenzymer, markører for inflammation og derudover hormonet adiponectin, der medvirker i omsætningen af sukker og fedtsyrer samt hormonet leptin der fremkalder mæthed.

Efter 12 uger kunne forskerne konstatere, at de 20 personer der havde fået Q10-kapsler, havde færre markører for inflammation, dvs. mindre betændelse i kroppen sammenlignet med placebogruppen. Mængden af adiponectin i blodet, som i øvrigt er knyttet til vægttab og en række positive virkninger i kroppen, var højere ved forsøgets afslutning  hos Q10-gruppen sammenlignet med placebogruppen. Q10-gruppen havde også opnået bedre tal for en række leveenzymer end placebogruppen. Endelig blev graden af fedtlever forbedret i Q10-gruppen. Fire deltagere i Q10-gruppen gik fra en fedtlever-diagnose til en normaltilstand i løbet af de 12 uger, hvorimod kun en enkelt person i placebogruppen opnåede at blive diagnosticeret til at have en normal lever.

Forskerne under ledelse af Dr. Farmaz Farzi anser på baggrund af deres undersøgelse tilskud af coenzym Q10 som et godt supplement til den eksisterende behandling af fedtlever.

Vejen til en sund lever
Man forbygger bedst udvikling af NAFL ved at leve sundt og motionere regelmæssigt. Tag et dagligt tilskud af antioxidanter, og herunder E-vitamin og Q10. Antioxidanten lipoinsyre er også et velundersøgt og godt middel mod fedtlever. Det kan også anvendes ved alkoholisk fedtlever. Derudover kan man tage sin læge med på råd med henblik på at forbedre leverens sundhed.

Om fedtlever
Når man spiser mere fedt og flere fedende ting end man kan forbrænde, hobes fedtet op i kroppens fedtceller og i leveren. Især er store mængder frugtsukker (fruktose) kendt for at kunne medføre fedtlever Hvis mere end 5-10% af leverens vægt er fedt, kaldes det en fedtlever. Tilstanden fedtlever er reversibel indtil et vist punkt. De tidlige stadier giver ikke symptomer, og hvis man ændrer sin levevis i tide således, at fedtet fjernes fra leveren, sker der ingen permanente skader i kroppen. Hvis man derimod går rundt med en fedtlever i længere tid, kan den udvikle en betændelsestilstand, som øger risikoen for såkaldt skrumpelever som er irreversibel. Ved skrumpelever dannes der arvæv i leveren og rundt om dens blodkar som gør, at den ikke længere kan fungere normalt.
Bag leverens fedtophobning ligger tilstande som overvægt, fedme, sukkersyge og forhøjet kolesterol. Det er såkaldt oxidativ stress, der aktiverer de processer, som skader levercellerne og fører til kronisk inflammation.

 

Refs.
Pooled analysis confirms vitamin E as a treatment for non-alcoholic steatohepatitis. European Association for the Study of the Liver; Apr. 23, 2015
Sanyal AJ, et al. Pioglitazone, vitamin E, or placebo for nonalcoholic steatohepatitis. N Engl J Med. 2010;362(18):1675-85.
Bustamante J, et al. Alpha-lipoic acid in liver metabolism and disease. Free Radic Biol Med. 1998;24(6):1023-39.
Farsi F, et al. Functions of Coenzyme Q10 Supplementation on Liver Enzymes, Markers of Systemic Inflammation, and Adipokines in Patients Affected by Nonalcoholic Fatty Liver Disease: A Double-Blind, Placebo-Controlled, Randomized Clinical Trial. J Am Coll Nutr. 2015. Epub ahead of print.

E-vitamin: Én slags er nok

E-vitamin

Kapsler med E-vitamin i form af alfa-tocopherol. Kroppens synes at favorisere netop denne form,

Professor Maret Traber fra Linus Pauling Instituttet i USA har forsket i E-vitamin i mange år. I en ny oversigtsartikel gennemgår hun den seneste viden om dette vigtige, fedtopløselige vitamin, hvor det kan udledes, at vi i praksis sandsynligvis kun har brug for alfa-tocopherol.

Der findes faktisk otte forskellige slags E-vitamin, idet der er fire tocopheroler: Alfa-, beta-, gamma- og delta-tocopherol samt fire tocotrienoler: Alfa-, beta-, gamma- og delta-tocotrienol. Planter er i stand til at ændre én form af E-vitamin til en anden, men dyr og mennesker kan ikke.

Kroppen foretrækker naturligt alfa-tocopherol
Alle former af E-vitamin kan i forskellig grad modvirke symptomer på E-vitaminmangel, men der er stor forskel i deres biologiske aktivitet. Kroppen har af en eller anden årsag en forkærlighed for alfa-tocopherol.

Alfa-tocopherol mest effektive antioxidant
De forskellige E-vitamin-former har nogenlunde den samme antioxidant-aktivitet, men alfa-tocopherol skiller sig ud ved at være det mest effektive.

E-vitaminets rolle
E-vitaminets primære rolle er at beskytte langkædede flerumættede fedtsyrer mod forharskning.

Blandede tocopheroler
Ved indtag at blandede E-vitamin-former sorterer leveren dem og sender alfa-tocopherol tilbage i blodet, hvorimod de former som ikke er alfa-tocopherol nedbrydes og udskilles. Alfa-tocopherol er også den mest effektive og sikreste form for E-vitamin. Et brugt E-vitamin, dvs. skadet af frie radikaler bliver til et potentielt skadeligt a-tocopheroxyl radikal, som ‘lever’ relativt lang tid, men som kan repareres af det vandopløselige C-vitamin. Andre E-vitamin-former bliver mere reaktive når de ændres til radikaler, og kan ligefrem optræde som cellegifte.

Der er ingen specifikke mekanismer, der hurtigt udskiller alfa-tocopherol fra kroppen. Det er der derimod for de andre former af tocopherol.

Optagelse af E-vitamin
E-vitamin optages af celler i tyndtarmens slimhinde. Præcis hvordan der sker, er stadig ikke fuldt afklaret, men optagelsen er bedst, hvis der samtidig er fedt til stede. Nedsat fedtoptagelse fra tarmen medfører samtidig nedsat optagelse af E-vitamin. E-vitaminet transporteres fra tarmen med såkaldte chylomikroner via kroppens lymfe- og blodkar til leveren. De forskellige E-vitaminformer synes at blive nedbrudt og udskilt hurtigt bortset fra alfa-tocopherol, som beholdes. Undersøgelser har vist, at nedbrydningen af gamma-tocopherol er 100 gange større pr. mg end nedbrydning af alfa-tocopherol. En stor del syntetisk E-vitamin nedbrydes og udskilles også hurtigt.

Kroppen regulerer selv sin E-vitamin
Leveren har to forskellige mekanismer, der kontrollerer kroppens E-vitamin-niveau. Det ene er det system, der styrer optagelse, dannelse og udskillelse af lipoproteiner. Det andet er leverens afgiftende funktion via en gruppe afgiftende enzymer kaldet cytochrom P450.

Faktisk er der stærk evidens for, at kroppen genkender alfa-tocopherol som et vitamin, mens selv lave koncentrationer af andre typer E-vitamin behandles som ”fremmede” stoffer, der nedbrydes og udskilles.

Alt i alt medfører det, at det er naturligt alfa-tocopherol, som leveren sender ud til kroppens celler ved hjælp af nogle transport-proteiner kaldet a-TTP. Leveren danner også kolesterol, som fragtes rundt i kroppen med forskellige transportproteiner. De indeholder også alfa-tocoferol for at modvirke forharskning af kolesterolet.

  • VLDL-kolesterol partikler indeholder ca. 65 alfa-tocoferol-molekyler hver
  • LDL-kolesterol partikler indeholder ca. 8-12 alfa-tocoferol-molekyler hver
  • HDL-kolesterol partikler indeholder mindre end 1 alfa-tocoferol-molekyle hver

Det ses at VLDL-kolesterolet er meget afhængig af en tilstrækkelig tilførsel af alfa-tocopherol fra leveren for at modvirke at kolesterolet forharskes.

Andre effekter af E-vitamin
En undersøgelse fra 1993 (Women’s Health Study) viste, at tilskud af alfa-tocopherol nedsætter forekomsten af blodpropper i dybe vener, oftest i benene. Virkningsmekanismen er, at E-vitaminet modvirker K-vitaminets evne til at få blodet til at størkne.

Ingen overdosering
Ved et højt indtag af alfa-tocopherol regulerer leveren blodets niveau til max. 2-4 gange over normalniveau. Resten udskilles. På denne måde adskiller E-vitamin sig fra eksempelvis A-vitamin ved ikke at kunne ophobes til et niveau i leveren og andre væv, hvor det bliver giftigt.

Bivirkninger få og usikre
De tilsyneladende negative effekter af E-vitamin, som er blevet rapporteret fra tid til anden, har været omdiskuteret, fordi de påståede bivirkninger ikke med sikkerhed har kunnet relateres til E-vitaminet. Den eneste bivirkning, som toksikologer har kunnet finde som følge af store doser E-vitamin, var en øget blødningstendens, som sandsynligvis skyldes, at det hæmmer K-vitaminet.

Måling af E-vitamin
Blodets indhold af E-vitamin er ikke nogen pålidelig metode til at måle kroppens indhold af E-vitamin, og det er i særlig grad usikkert hos personer, som enten har abnormt lidt eller meget fedt i blodet. I dag er den mest pålidelige metode til vurdering af kroppens E-vitaminindhold at måle rester af E-vitamin i en urinprøve.

Konklusion
Maret Trabers oversigtsartikel afkræfter tidligere rapporter om problemer med overdosering af E-vitamin fra tilskud. Den sætter også et stort spørgsmåltegn ved nytten af andre former for E-vitamin-tilskud end alfa-tocopherol.

Ref.
Traber MG. Mechanisms for the Prevention of Vitamin E Excess. J Lipid Res 2013. E-pub ahead of print.

C-vitamin og grå stær

oejen-laege

Undersøgelser der viser en række symptomer, viser ikke nødvendigvis deres årsag.

Når forskningen vender det blinde øje til….

On-line-udgaven af Daily Mail offentliggjorde for nylig en artikel (How vitamin pills ’can raise risk of cataracts’ as hidden danger of everyday supplements is revealed). I artiklen advares forbrugere imod at tage C-vitamin for at forebygge grå stær. Ifølge svenske forskere øger netop C- vitamin risikoen for grå stær med hele 20 procent, skriver journalisten (E-vitamin øger risikoen med 60 procent, står der). Denne observation bliver fremstillet som ”stærke beviser”.

Mange forbrugere vil uvægerligt være alarmerede over at læse dette, men sandheden er nu ikke så enkel, som den fremstilles. Faktisk er der langt flere undersøgelser, som viser det modsatte – altså at vitaminer beskytter mod grå stær – så der er absolut ingen grund til, at en enkelt svensk undersøgelse skal skabe panik.

Her er nogle ting, der kan sætte det hele lidt i perspektiv:

Det er en observations-undersøgelse…..ikke en interventions-undersøgelse
Den svenske undersøgelse er ikke en interventions-undersøgelse, hvor man måler den specifikke effekt af et bestemt præparat. Det er derimod en observations-undersøgelse med de mange usikkerheder, en sådan indebærer. Forskerne kiggede på en stor gruppe mennesker, efter de havde udviklet grå stær og sammenlignede deres vitamin-indtag med en gruppe mennesker, som ikke havde fået denne øjensygdom. Der kan i virkeligheden være mange ting, som påvirker personernes risiko for at få grå stær, men som intet har med deres vitamin-indtag at gøre, så konklusionen bygger på et usikkert grundlag.

Talrige undersøgelser viser en beskyttende virkning af vitaminer
En undersøgelse, som er offentliggjort i tidsskriftet Ophthalmology i 2001, viser, at folk som tager et multivitamin- og mineraltilskud med enten C-vitamin, E-vitamin eller begge dele i mindst 10 år, har 60 procent lavere risiko for at udvikle grå stær.

En anden undersøgelse, som er offentliggjort i American Journal of Clinical Nutrition i 1997 dokumenterede, at der hos de deltagere, som tog C-vitamin i over 10 år, var 77% procent lavere forekomst af grå stær.

I 2007 viste en undersøgelse, som er offentliggjort i European Journal of Nutrition, at højt indtag af C-vitamin er forbundet med en 35 procent lavere risiko for grå stær. Samtidig fandt man en 41 procent lavere risiko for grå stær hos folk med højt indtag af E-vitamin (den beskyttende virkning af vitaminerne gælder både mænd og kvinder). Undersøgelsen omfattede over 30.000 personer.

En indisk undersøgelse, som i 2011 blev offentliggjort i Ophthalmology, viste en 39 procent forhøjet risiko for grå stør hos personer med lavest indtag af C-vitamin.

Der er en lang række interventions- og observationsundersøgelser, som peger på, at vitaminer som C og E samt multivitaminer har en beskyttende virkning, og alene af den grund bør vi ikke gå i panik over en enkelt svensk undersøgelse, som når frem til et andet resultat.

Sænk risikoen for Alzheimers med tre antioxidanter

aeldre_mand

Alzheimers syge er den mest frygtede af alle demensformer. Velkendte antioxidanter ser dog ud til at kunne hjælpe til at modvirker sygdommen.

En ny meta-analyse viser en sammenhæng imellem øget indtag af vitamin C, vitamin E og beta-caroten og mindsket risiko for Alzheimers syge.

E-vitamin, C-vitamin og betacaroten. I denne rangorden synes tre velkendte vitaminer med antioxidant-effekt ifølge en ny meta-analyse samlet at kunne modvirke udvikling af den frygtede demens-sygdom.

En ny metaanalyse udført af en gruppe kinesiske forskere viser, at man med tre antioxidanter kan sænke risikoen for den frygtede Alzheimers syge. Den mest markante risiko-reduktion opnås med E-vitamin, som mindsker risikoen signifikant med 24%. Dernæst kommer C-vitamin med 17% (signifikant) og tilsidst beta-caroten med 12% (ikke-signifikant). Der indgår ialt syv af de bedste videnskabelige undersøgelser af personer med Alzheimers syge. Alle undersøgelser inddrog indtagelsen af forskellige antioxidanter fra kosten.

Konfliktende resultater
I denne undersøgelse fokuserede forskerne på antioxidant-indtagelse fra kosten. Forskerne indrømmer, at der tidligere har været skuffende videnskabelige resultater med antioxidanter fra tilskud som forebyggelse af denne sygdom, især med E-vitamin. Mulige forklaringer kan være at doseringen og timingen har været forkert, samt at der har været benyttet ubalanceret monoterapi (udelukkende E-vitamin). Den anvendte type af E-vitamin kan ligeledes have spillet en rolle.

En bombe under sundhedsbudgettet
Forekomsten af Alzheimers syge er øget over det seneste årti. Der er i dag 35,6 millioner på verdensplan og 45.000 danskere med sygdommen ifølge WHO. Antallet af personer med  Alzheimers forventes at stige i løbet af de kommende 20 år til et niveau, som vil får udgifterne til vores sundhedsvæsen til alt slå bunden ud af vores økonomi.

Der er blevet forsket meget i mulige årsager til denne sygdom, og forskellige typer af medicin er blevet testet, foreløbig uden succes.

Mulige årsager
Blandt mulige årsager til sygdommen er oxidativ stress samt genetiske og miljømæssige faktorer. En teori går ud på, at der sker en fejl i hjernens forbrændig af sukker, altså en slags sukkersyge, der begrænser sig til hjernen. At oxidativ stress spiller en væsentlig rolle i sygdommens udvikling, bestyrkes med den nye metaanalyse.

Den nyeste forskning peger på, at sygdommen skyldes hjernens nedsatte evne til at udskille affaldsstoffer, når vi sover. Det medfører den velkendte ophobning af proteinstoffer som beta-amyloid og tau samt fedtsyrer.

Hård træning også effektiv
Forskning viser iøvrigt, at hvis vi blot bliver gamle nok, vil vi alle i nogen grad udvikle Alzheimers syge, nogle før, andre siden. Det ser dog ud til, at vi med simple midler han en god chance for at udsætte denne sygdom med velkendte antioxidanter. Hård fysisk træning modvirker også Alzheimers, i det mindste hos mus. I hvor høj grad hård fysisk træning modvirker sygdommens fremadskriden, testes i øjeblikket på personer med Alzheimers i let grad. Hård træning mindsker dog ikke kroppens behov for antioxidanter, tværtimod.

Hvad er Alzheimers?
Alzheimers syge er en neurodegenerativ tilstand karakteriseret ved nedbrydelse af hjernevæv og tab af kognitive funktioner og hukommelse. I hjernen hos Alzheimerpatienter breder ophobninger af proteinet amyloid sig langsomt, hvorved hjernens celler forgiftes og dør. Et andet protein, det såkaldte tau-protein, filtrer sig sammen i hjernecellerne, hvor det blokerer for nogle strukturer kaldet mikrotubuli, som indgår i mange cellulære processer. Nogle forskere knytter ligefrem mikrotubuli til hjernens bevidsthed.

 

Omfattende personlighedsændringer
Alzheimers syge forårsager omfattende personlighedsændringer, men den udvikles langsomt. Fra amyloiden begynder at ophobes i hjernen og til de første symptomer i form af glemsomhed dukker op, kan der gå 25 år. Senere kommer der arbejdsvanskeligheder og depression. På et tidspunkt ved personen ikke, hvad helt almindelige ting skal bruges til, og man skal have hjælp til alt.

 

Kilder

  • Hessel NS. Famlen i mørket. Weekendavisen 16. Nov. 2012
  • Li F-J, et al. Dietary Intaks of Vitamin E, Vitamin C, and Betacarotene and Risk of Alzheimer’s Disease: A Meta-Analysis. J Alz Dis. 2012;31:253-58.
  • Lester-Coll N et al. Intracerebral streptozotocin model of type 3 diabetes: Relevance to sporadic Alzheimer disease. J Alzheimers Dis. 2006;9(1):13-33.
  • Peng W, et al. Suppression of glymphatic fluid transport in a mouse model of Alzheimer’s disease. Neurobiol Dis. 2016;93:215-25.

Vitaminpiller kan gøre mænd mere frugtbare

Silhuet_men

Op imod en femtedel af par i den fødedygtige alder har problemer med at få børn, og i cirka halvdelen af tilfældene skyldes det mandens ringe sædkvalitet.

Britiske forskere er netop kommet ud med en ny rapport, der dokumenterer, at mænd kan øge chancerne for at blive fædre, hvis de tager tilskud af bestemte antioxidanter.

Britiske forskere fra Guy’s and St. Thomas’ NHS Foundation Trust i London har imidlertid lige offentliggjort en rapport, som konkluderer, at chancerne for befrugtning øges, hvis mænd tager tilskud af særlige antioxidanter, især vitamin C, vitamin E og selen.

Øger sædkvaliteten
Den nye rapport, som er offentliggjort i Reproductive BioMedicine Online, er en omfattende gennemgang af ialt 17 randomiserede kliniske studier, der ser på, hvordan vitamin C og E, selen, zink, folinsyre, carnitin og carotenoider indvirker på sædkvalitet og antallet af graviditeter. Blandt de vigtigste observationer foretaget af forskerne kan nævnes at:

  • 75 procent af undersøgelserne viste en forbedring af mindst sperm-parameter sammenlignet med placebo eller ingen behandling
  • 63 procent af undersøgelserne viste signifikant forbedring af sperm-motilitet (sædcellers evne til at bevæge sig) i forhold til placebo
  • 33 procent af undersøgelserne viste en forbedring af sperm-koncentrationen (antallet af sædceller)
  • Antioxidant-supplementering viste sig som helhed at øge antallet af graviditeter med 19 procent. I placebo-/kontrolgrupperne blev den til sammenligning blot øget med tre procent.

Understøtter tidligere forskning
Tilsvarende observationer er gjort i tidligere offentliggjorte undersøgelser. For eksempel viste skotske forskere, hvordan tre måneders supplementering med selen øgede sædcelle-motiliteten markant hos mænd med fertilitetsproblemer. Ligeledes viste italienske forskere fra University of Marche i Ancona, hvordan tilskud af det vitamin-beslægtede stof coenzym Q10 også havde en positiv indflydelse på sædcellernes bevægelighed. Stoffet er med til at regulere cellers energiomsætning. Man så, hvordan sædcellernes Q10-indhold steg som følge af supplementeringen, og dette understreger stoffets betydning for sædcellernes energiproduktion

Kilde:

  1. Reproductive BioMedicine Online Volume 20, Pages 711-723
    “A systematic review of the effect of oral antioxidants on male infertility”
    Authors: C Ross, A Morriss, M Khairy, Y Khalaf, P Braude, A Coomarasamy, T El-Toukhy
  2. Br J Urol. 1998 Jul;82(1):76-80.
  3. Fertil Steril. 2009 May;91(5):1785-92.