Tre tilskud mod Post-traumatisk stress

Mænd er mere udsat for traumatiske oplevelser, men har lavere forekomst af posttraumatisk stressforstyrrelse end kvinder, fordi kvinder er mere følsomme over for stress. Samlet set lider ca. 1 % af befolkningen af posttraumatisk stress.

Mænd er mere udsat for traumatiske oplevelser, men har lavere forekomst af posttraumatisk stressforstyrrelse end kvinder, fordi kvinder er mere følsomme over for stress. Samlet set lider ca. 1 % af befolkningen af posttraumatisk stress.

Reaktioner på voldsomme traumatiske begivenheder kan forsvinde efter nogen tid, men ikke sjældent lever nogle med invaliderende, psykiske følgevirkninger i årevis. Støtte og psykologhjælp hjælper, og derudover findes der en række kosttilskud som erfaringsvis hjælper, og hvoraf nogle også er undersøgt i videnskabelige undersøgelser med god effekt. Det seneste eksempel på dette er, at omega-3 fedtsyren EPA har reduceret symptomer hos personer med lidelsen post-traumatisk stress (PTSD).

I det aktuelle forskningseksempel gav en gruppe japanske forskere ledet af Dr. Yutaka Matsuoka omega-3 fedtsyrer til en gruppe patienter med alvorlige fysiske kvæstelser og PTSD-symptomer, omend de fleste ikke var af alvorlig karakter. Der deltog 110 patienter i undersøgelsen. I 12 uger fik ca. halvdelen af patienterne en daglig portion af omega-3 fedtsyrerne DHA og EPA, mens den anden halvdel fungerede som kontrolgruppe, der fik en blanding af planteolier med kun 3% fiskeolie (omega 3).

Virkninger af EPA
Ved at sammenholde blodprøver med en standardiseret såkaldt CAPS-skala til vurdering af graden af PTSD kunne undersøgelsen vise, at hos gruppen der havde fået omega-3, var optagelsen god. Det fremgik også, at EPA, men ikke DHA, bedrede PTSD-symptomerne og at mængden af omega-6 fedtsyren archidonsyre faldt. Disse resultater var statistisk sikre. I placebogruppen fandt forskerne ingen sammenhæng mellem forandringer i kroppens fedtsyreniveau og deres CAPS-score.

Undersøgelser har vist, at PTSD-patienter har tegn på forhøjet inflammation i kroppen, som EPA kan reducere. Desuden har forskningen også vist, at høje doser EPA kan mindre depression.

EPA findes i størst mængde i fiskeolie.

Selentilskud
EPA fra fiskeolie er imidlertid ikke den eneste type tilskud, der har vist en god effekt på PTSD. Også sporstoffet selen er blevet videnskabeligt undersøgt mod lidelsen. En lettisk doktorafhandling af Vladimir Voicehovskis fra 2012 omhandler et placebokontrolleret studie med krigsveteraner som fik 200 mikrogram selen dagligt, hvilket er en relativt høj dosering, men det var den dosering, som blev vurderet optimal. Deltagerne i forskningsprojektet kan som udgangspunkt have haft lave niveauer i kroppen, da Letland hører til blandt Europas mange selenfattige områder.

Voicehovskis skriver i konklusionen, at der er pålidelig sammenhæng mellem graden af PTSD og parametre for oxidativ stress. Selen som antioxidanttilskud under en mission kan reducere parametre for oxidativ stress. Selen i form af antioxidanttilskud under en mission kan minimere forekomsten PTSD og symptomernes sværhedsgrad.

Melatonintilskud
Forskning tyder på, at når kroppens natlige produktion af hormonet melatonin forstyrres de første 48 timer efter et traume, stiger personens risiko for PTSD. Tilskud af melatonin før sengetid kan understøtte et sundt søvnmønster, hukommelsen og andre funktioner i kroppen, hvilket kan minimere sværhedsgraden af PTSD. University of Maryland angiver en dosering mellem 1 – 6 mg.

Den mest anvendte dosering af melatonin er 3 mg før sengetid.

Kort om PTSD
PTSD kan opstå hos personer der har overlevet eller været vidne til naturkatastrofer, ulykker eller terroristangreb, været udsat for sexuelle overgreb og ikke mindst hos personer i højrisiko-jobs som politimand, brandmand og soldat samt hos personer med psykiske lidelser. PTSD kan opstå kort eller længere tid efter hændelsen. Eksempler på PTSD-symptomer er ubehagelige minder om den traumatiske begivenhed, mareridt, en følelse af adskilthed fra familie og venner, konstant på vagt over for mulig fare, irritabel, vred, depressiv, manglende håb, evt. skyldfølelse, koncentrationsbesvær, hurtig puls, forhøjet blodtryk, hovedpine og søvnproblemer.
Uden behandling kan tilstanden forværres.

Kilde: University of Maryland

 

Refs.
Matsuoka YJ, et al. Change in blood levels of eicosapentaenoic acid and posttraumatic stress symptom: A secondary analysis of data from a placebo-controlled trial of omega3 supplements. J Affect Disord. 2016;205:289-91.

Voicehovskis V: Posttraumatic Stress Disorder and Oxidative Stress Parameters Assessment and Correction by means of Antioxidants in Contingent of International Operations. PhD Dissertation 2012.

McFarlane AC, et al. The relationship between urinary melatonin metabolite excretion and posttraumatic symptoms following traumatic injury. J Affect Disord. 2010;127(1-3):365-9.

Klik her for at søge mere information om nyttige stoffer mod PTSD

Månen påvirker din søvnkvalitet

Night_City3

Der er mange ting, der kan påvirke vores søvnkvalitet. Noget forskning tyder på, at Månen kan være involveret, men det kræver yderligere forskning, før det eventuelt kan fastslås med sikkerhed.

Måske er det alligevel ikke ”langt ude”, når en person hævder at have sovet dårligt, fordi det er fuldmåne. En videnskabelig undersøgelse fra Universität Basel i Schweiz har for nylig vist, at forsøgsdeltagerne oplevede en ringere søvnkvalitet under fuldmåne, også selv om månen ikke var synlig.

I undersøgelsen deltog 33 personer af begge køn som blev fulgt over seks uger. I undersøgelsesperioden var der to fuldmåner. Deltagerne noterede, hvornår de gik i seng, stod op, vågnede om natten, og hvad de havde indtaget af kaffe, alkohol og sovemedicin. Deres hjerneaktivitet blev overvåget og herunder andelen af REM-søvn samt kroppens hormonudskillelse.

Undersøgelsen viste, at omkring fuldmåne, faldt den hjerneaktivitet, der relateres til dyb søvn med 30 procent. Deltagerne var også fem minutter længere om at falde i søvn, og de sov generelt tyve minutter mindre.

Rent subjektivt følte deltagerne, at deres søvn var ringere når månen var fuld, og målinger viste en nedsat produktion af hormonet melatonin, som regulerer vores døgnrytme.

En foreløbig teori går ud på, at vi i hjernens ”indre ur” har indbygget et ”måneur” ligesom en række mindre havdyr. Muligvis er det et rudiment fra menneskets fortid, som stadig påvirker mange af os. Der er dog behov for yderligere forskning for at bekræfte denne teori samt de nye forskningsresultater.

Ref.
Cajochen C, et al. Evidence that the Lunar Cycle Influences Human Sleep. Current Biology 2013:23(15):1485-88.

Månesyge
At månen skulle kunne påvirke mennesker i uheldig retning, er en ældgammel antagelse. Månesyge er en ældre betegnelse for visse sindslidelser, som antoges at kunne opstå, når månens stråler ramte en sovende.

Måne hedder ”Luna” på latin. På engelsk henviser udtrykket ”lunatic” til en galning.

Den græske filosof Aristoteles og den romerske historiker Plinius den Ældre mente, at hjernen var det organ, der indeholdt mest vand og dermed var mest modtagelig for en skadelig påvirkning fra månen.

 

En god nattesøvn:

  •     er nødvendig for vores psykiske og fysiske velbefindende
  •     genopbygger kroppens væv
  •     styrker kroppens immunforsvar
  •     styrker hjerne og humør
  •     reducerer risikoen for at udvikle type 2 sukkersyge.